Forside: Forskelle mellem versioner

Fra Levendekultur
Spring til navigation Spring til søgning
No edit summary
(Årstal fjernet)
Tag: visualeditor
 
(56 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 14: Linje 14:
</slideshow>
</slideshow>


<div id="news"> <div class="h2">Nordic Safeguarding Practices</div><div>
Få gode ideer og inspiration til initiativer og projekter, der er med til identificere, dokumentere, udbrede, formidle og revitalisere eksempler på levende kultur. Læs mere [https://www.nordicsafeguardingpractices.org/ her].
[[Fil:Haanvaerk2.png|thumb|200px|Foto fra Projekt Håndværk i folkeskolen, der i 2018 blev optaget på Nordic Safeguarding Practices. Læs mere [https://levendekultur.kb.dk/index.php/Kulturarvens_h%C3%A5ndv%C3%A6rk_-_revitalisering_af_traditionelle_h%C3%A5ndv%C3%A6rk her] ]]
</div>
</div>


<h1 class="firstHeading">Velkommen</h1>
<h1 class="firstHeading">Velkommen</h1>
<div>Kulturarv er andet og mere end monumenter og museumssamlinger. Her på siden kan du gå på opdagelse i den immaterielle kulturarv i Danmark. Altså den kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men som vi genkender og udlever – traditioner, overbevisninger, kundskaber og måder at være sammen på.</div>
<div>Kulturarv er andet og mere end monumenter og museumssamlinger. Her på siden kan du gå på opdagelse i den immaterielle kulturarv i Danmark. Altså den kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men som vi genkender og udlever – traditioner, overbevisninger, kundskaber og måder at være sammen på.  
<h2>Immateriel kulturarv</h2>
 
<div>Immateriel kulturarv præger det samfund, vi lever i. Den bygger på tidligere generationers erfaringer, men forandres til stadighed på en måde, der giver mening i nutiden. Derfor kalder vi den her for levende kultur. Den levende kultur har mange former, og her på siden kan du finde en række eksempler – beskrevet af udøverne selv.
Siden er en fortegnelse med beskrivelser af eksempler på immateriel kulturarv, skrevet og indsendt af foreninger, organisationer og privatpersoner med særligt kendskab til eller interesse for netop det eksempel, de har beskrevet.  
</div>
</div>


<h2>En del af UNESCO-konventionen</h2>
<h2>En del af UNESCO-konventionen</h2>
<div>Initiativet til at lave en fortegnelse udspringer af UNESCOs 2003-konvention til sikring af den immaterielle kulturarv. Ved at udbrede kendskabet til de mange eksempler på levende kultur, er det konventionens hensigt at fremme respekt og gensidig påskønnelse af verdens immaterielle kulturarv.</div>
<div>Fortegnelsen er en del af UNESCOs 2003-konvention til sikringen af den immaterielle kulturarv. Danmark tilsluttede sig konventionen i 2010 og tilsluttede sig dermed det internationale arbejde med at udbrede kendskabet og betydningerne af immateriel kulturarv for mennesker og samfund. Det sker blandt andet ved at indsamle, dokumentere og formidle eksempler på levende kultur på fortegnelser som denne.
</div>


<h2>Vi har brug for dit bidrag!</h2>  
<h2>En mangfoldighed af eksempler</h2>
<div>Lad os sammen arbejde på at gøre den immaterielle kultur i Danmark synlig. Har du et eksempel på levende kultur i Danmark, opfordrer vi dig til at indsende dit bidrag og blive en del af den danske fortegnelse.  
<div>Det var muligt at indsende bidrag til fortegnelsen fra november 2017 til november 2018. I løbet af det år modtog vi 43 beskrivelser af eksempler på levende kultur i Danmark. Bidrag om dialekter, foreningsaktiviteter, traditioner, håndværk og måder at være sammen på. De ligger nu som øjebliksbilleder på immateriel kulturarv anno 2017 og 2018. Mange har sat sig ned i fællesskab og lavet beskrivelserne, og mange har diskuteret både, hvad immateriel kulturarv egentlig er for en størrelse, og hvad det kræver, hvis den skal sikres fremover.
Du kan bidrage som privatperson eller i fællesskab med andre, fx via en forening eller NGO. [[Indsend dit bidrag|'''Indsend dit bidrag''']].</div>


<div>Det er udøverne af den levende kultur, der er i centrum – det er dem, der definerer, hvad de gør, og tillægger det værdi og betydning. Det er derfor også udøvernes egne bidrag, der skaber fortegnelsen.
Det er Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek, der forvalter 2003-konventionen i Danmark og administrerer hjemmesiden Levende kultur. Men det er udøverne af den levende kultur, der er i centrum – i de indsendte bidrag er det udøverne selv, der definerer det, de gør, og tillægger det beskrevne eksempel værdi og betydning.
</div>


Det er Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek, som har ansvaret for at forvalte 2003-konventionen i Danmark. Siden Levende kultur er en del af dette arbejde og har til formål at skabe en vidensbase for videre dokumentation og sikring af immateriel kulturarv i Danmark.  
<h2>Mulighed for indsendelse til Levende kultur</h2>
<div>Fortegnelsen er pt. lukket for nye indsendelser.  
</div>
</div>


Linje 36: Linje 43:
<h2>Indsendte bidrag</h2>
<h2>Indsendte bidrag</h2>


<div class="article article2">
<div class="article article18">
[[Lejlighedssange|&nbsp;]]
[[Bornholmsk sprog|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Lejlighedssange</h3>
<h3>Bornholmsk sprog</h3>
Ebbe Preisler, filmproducent, filmformidler og forfatter har indsendt bidrag om lejlighedssangens anvendelse før og nu.
Kim Tørnstrøm fra Bornholms Amatørscene, Lillian Hjorth Westh, tidligere højskoleforstander og Ivar Lærkesen, tidligere lektor ved Bornholms Gymnasium har indsendt bidrag om bornholmsk sprog. Skiftene mellem bredt og tyndt bornholmsk og øens forskellige dialekter. </div>
</div>
</div>
 
<div class="article article3">
[[Strikning|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Strikning</h3>
Repræsentant fra foreningen Gavstrik beskriver håndværkets historie og videreformidling.
</div>
</div>
</div>


Linje 59: Linje 56:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Bournonville Ballettraditionen</h3>
<h3>Bournonville Ballettraditionen</h3>
Dinna Bjørn, Thomas Lund, Morten Hesseldahl, Nikolaj Hübbe fra det kgl. Teater beskriver i dette bidrag Bournonvilles balletskole, hvis udøvelse har overlevet fra 1800-tallet og op til vore dage.
Dinna Bjørn, Thomas Lund, Morten Hesseldahl, Nikolaj Hübbe fra det kgl. Teater beskriver i dette bidrag Bournonvilles balletskole, hvis udøvelse har overlevet fra 1800-tallet og op til vore dage. </div>
</div>
</div>
 
<div class="article article5">
[[Fortællekunst|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Fortællekunst</h3>
Vigga Bro og Lise Marie Nedergaard beskriver kunsten at fortælle en historie.
</div>
</div>
</div>


Linje 77: Linje 64:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Cykling og cyklisme</h3>
<h3>Cykling og cyklisme</h3>
Cyklistforbundet fortæller om cykling og cyklisme før, nu og giver et bud på fremtiden.  
Cyklistforbundet fortæller om cykling og cyklisme før, nu og giver et bud på fremtiden. </div>
</div>
</div>
</div>


<div class="article article7">
<div class="article article27">
[[Piberygning|&nbsp;]]
[[Dansk folkedans|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Piberygning</h3>
<h3>Dansk folkedans</h3>  
Piberygning har siden ca. 1600-tallet været en levende kultur i Danmark. Nordisk Tobakskollegium fortæller om piberygningens historie.
Bidrag indsendt af Hanne Troen omhandler dansk folkedans, der er overleveret fra den vesteuropæiske dansekultur, som den blev udøvet over hele Europa fra omkring 1750. Den er herefter tilpasset til lokale forhold, så der i dag eksisterer en dansk folkedanskultur med egen tone og danseform.</div>
</div>
</div>
</div>


<div class="article article8">
<div class="article article37">
[[Roskilde Festival|&nbsp;]]
[[Dansk folkemusik med tilhørende folkelige bevægelser|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Roskilde Festival</h3>
<h3>Dansk folkemusik med tilhørende folkelige bevægelser</h3>
Roskilde Festival er både Danmarks og Nordeuropas største festival og en af de ældste bestående festivaler i verden. Læs Roskilde Festivalgruppens beskrivelse af festivalen og ''the Orange Feeling''.  
Folkelige strømninger har gennem tiderne holdt den musikalske folkekultur levende i hver deres tids ånd. I dag omfatter denne musik, dans og sang summen af flere hundrede års repertoirer og udtryksformer, inklusiv nutidens. Bidrag indsendt af redaktionsgruppe på initiativ fra genreorganisationen Tempi.</div>
</div>
</div>
</div>


<div class="article article9">
<div class="article article36">
[[Fastelavn|&nbsp;]]
[[Dansk husflidstradition|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Fastelavn</h3>
<h3>Dansk husflidstradition</h3>  
Læs religionshistoriestuderende Camilla Agnethe Jensens beretning om, fastelavnen som en tradition, som kan spores tilbage til hedenske ritualer og læs hvordan, det at slå katten af tønden, var et eksempel på at jage det onde ud af byen og et symbol på, at vinteren var slut og foråret på vej.  
Med den voksende interessere for Gør-det-selv/DIY og med det store fokus på genbrug og bæredygtighed har husflidstraditionen fået en opblomstring. Genbrugsbølgen, der også handler om bæredygtighed kalder på at genoplive ”lav hvad du har brug for, af det du har, så godt du kan”. Bidrag om husflidstraditionen indsendt af FORA. </div>
</div>
</div>
</div>


<div class="article article10">
<div class="article article15">
[[Danske Klinkbådstraditioner|&nbsp;]]
[[Danske skolebiblioteker|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Danske Klinkbådstraditioner</h3>
<h3>Danske skolebiblioteker</h3>
Træskibs Sammenslutningen, Han Herred Havbåde og Vikingeskibsmuseet fortæller om klinkbåde. Læs også om SKIBET 1880 - et eksempel på sikringsarbejdet med klinkbåde:[[Diskussion:Danske Klinkbådstraditioner]]
Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre har indsendt bidrag om de danske skolebiblioteker og traditionen for formidling af børnelitteratur til børn og unge.
 
</div>
</div>
</div>
</div>


<div class="article article11">
<div class="article article33">
[[Revy|&nbsp;]]
[[Den danske børnesangskat|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Revy</h3>
<h3>Den danske børnesangskat</h3>  
Beskrivelsen af revy som et eksempel på levende kultur er under udarbejdelse. Revyskuespiller Leif Maibom har leveret første del af beskrivelse, stafetten sendes nu videre til andre udøvere og kendere inden for feltet.
Bidrag fra Aarhus Musikskole skrevet af underviser i Musik og Bevægelse Signe Thorborg. </div>
</div>
</div>
 
<div class="article article12">
[[Naverne - De Vandrende Håndværkssvende|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Naverne</h3>
De Vandrende Håndværkssvende. Traditionen med "at gå på valsen", Navernes historie og miljøet omkring dem, beskrives her af Suzi Elena Apelgren.  
</div>
</div>
</div>


Linje 141: Linje 113:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Den danske folkehøjskole</h3>
<h3>Den danske folkehøjskole</h3>
Læs Højskolehistorisk Forenings bidrag til fortegnelsen om Folkehøjskolen og dens værdigrundlag, formidlet gennem sproget og fortællingen, foredraget og sangen og kostskoleformen.  
Læs Højskolehistorisk Forenings bidrag til fortegnelsen om Folkehøjskolen og dens værdigrundlag, formidlet gennem sproget og fortællingen, foredraget og sangen og kostskoleformen. </div>
</div>
</div>
</div>


<div class="article article14">
<div class="article article19">
[[Samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland|&nbsp;]]
[[DEN KLASSISKE EUROPÆISKE DRENGEKORSTRADITION|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Samlivet i det dansk-tyske grænseland</h3>
<h3>Den klassiske europæiske drengekorstradition</h3>  
Bund Deutscher Nordschleswiger og Sydslesvigsk Forening har indsendt beskrivelse af samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland.
Domkantor Ebbe Munks beskrivelse af de klassiske europæiske drenge- og mandskor, deres korskoler og deres tilknytning til byens liv. En tradition, der går over 800 år tilbage.</div>
</div>
</div>
</div>


<div class="article article15">
<div class="article article45">
[[Danske skolebiblioteker|&nbsp;]]
[[Den levende musik-, danse- og dragttradition i Sønderho på Fanø|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Danske skolebiblioteker</h3>
<h3>Den levende musik-, danse- og dragttradition i Sønderho på Fanø</h3>
Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre har indsendt bidrag om de danske skolebiblioteker og traditionen for formidling af børnelitteratur til børn og unge.
Fonden Gamle Sønderho har indsendt bidrag om musik og dans på Fanø.
</div>
</div>
</div>
</div>
Linje 168: Linje 138:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Den musikalske teaterorkestertradition repræsenteret ved Det Kgl. Kapel</h3>
<h3>Den musikalske teaterorkestertradition repræsenteret ved Det Kgl. Kapel</h3>
Flere aktører med tilknytning til Det Kongelige Kapel har indsendt beskrivelse af orkestret. Her kan du bl.a. læse, hvordan hvert medlem i orkestret har et unikt nummer. Fra trompeter Walther med nr. 1 fra 1448 frem til violinisten Emma Steele fra 2017 med nr. 1067.  
Flere aktører med tilknytning til Det Kongelige Kapel har indsendt beskrivelse af orkestrets tradition. Om orkesteret kan du bl.a. læse, at hvert medlem har et unikt nummer. Fra trompeter Walther med nr. 1 fra 1448 frem til violinisten Emma Steele fra 2017 med nr. 1067.  
</div>
</div>
</div>
</div>


<div class="article article17">
<div class="article article32">
[[Kildefesten i Svaneke|&nbsp;]]
[[Dukketeater i Danmark – teaterkunst på små scener|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Kildefesten i Svaneke</h3>
<h3>Dukketeater i Danmark – teaterkunst på små scener</h3>  
Medlem af Kildefestkomiteen har indsendt dette bidrag om festen, hvor man samles og pynter den hellige kilde med blomster og løv efter gamle traditioner og ritualer.
Bidrag skrevet af Sven-Erik Olsen om dukketeatret i Danmark. En praksis, der opstod omkring 1880, inspireret af en ny trykketeknik samt en spirende interesse for teater i befolkningen. Dukketeatret i Danmark markerede sig hurtigt, takket være litografen Alfred Jacobsen. </div>
</div>
</div>
<div class="article article31">
[[Egnsspil|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Egnsspil</h3>
Bidrag skrevet af John Andreasen om egnsspil i Danmark. </div>
</div>
</div>


<div class="article article18">
<div class="article article9">
[[Bornholmsk sprog|&nbsp;]]
[[Fastelavn|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Bornholmsk sprog</h3>
<h3>Fastelavn</h3>
Læs det indsendte bidrag om kodeskift, i hvilke sammenhænge, der skiftes mellem bredt og tyndt bornholmsk og få indblik i øens flere dialekter.  
Læs religionshistoriestuderende Camilla Agnethe Jensens beretning om, fastelavnen som en tradition, som kan spores tilbage til hedenske ritualer og læs hvordan, det at slå katten af tønden, var et eksempel på at jage det onde ud af byen og et symbol på, at vinteren var slut og foråret på vej. </div>
</div>
</div>
<div class="article article41">
[[Folkelig fællessang]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Folkelig fællessang</h3>
Claus Skjold Larsen har indsendt bidrag om det at synge fællessange.</div>
</div>
</div>


<div class="article article19">
<div class="article article34">
[[DEN KLASSISKE EUROPÆISKE DRENGEKORSTRADITION|&nbsp;]]
[[Folkeoplysning|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Folkeoplysning</h3>
Folkeoplysning er læring, der foregår på en ikke-formel måde. Det kan være på kurser eller andre undervisningsforløb, debatarrangementer eller som led i en aktivitet. Folkeoplysning retter sig primært mod voksne, der deltager frivilligt og selv vælger emne og aktivitet. Bidraget er indsendt af en række aktører på vegne af Dansk Folkeoplysnings Samråd.</div>
</div>
 
<div class="article article5">
[[Fortællekunst|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Den klassiske europæiske drengekorstradition</h3>  
<h3>Fortællekunst</h3>
Domkantor Ebbe Munks beskrivelse af de klassiske europæiske drenge- og mandskor, deres korskoler og deres tilknytning til byens liv. En tradition, der går over 800 år tilbage.</div>
Vigga Bro og Lise Marie Nedergaard beskriver kunsten at fortælle en historie.</div>
</div>
</div>


<div class="article article20">
<div class="article article28">
[[Saltsydning på Læsø|&nbsp;]]
[[Fremstilling af danske folkedragter|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Saltsydning på Læsø</h3>  
<h3>Fremstilling af danske folkedragter</h3>  
Saltsyder Poul Christensen har indsendt dette bidrag om sydning af salt på Læsø. indblik i håndværket, knowhow'et og hvordan produktionen af salt har indvirkning på øens liv.  
Bidrag om sikring af viden og kunnen inden for fremstilling af dragter. I løbet af seks moduler får de studerende indblik i fremstilling af folkedragter, som blev anvendt af bondebefolkningen i perioden ca. 1750 til 1870. Indsendt af Folkedans Danmarks Dragtudvalg.</div>
</div>
</div>
</div>


Linje 213: Linje 204:
<h3>Fremstilling af historiske dragter på Bornholm</h3>  
<h3>Fremstilling af historiske dragter på Bornholm</h3>  
Lene Steenbuch har indsendt dette bidrag om fremstilling af folkedragter på Bornholm. Dragterne kan blandt andet opleves ved arrangementer på Middelaldercentret og når folkedanserne optræder. </div>
Lene Steenbuch har indsendt dette bidrag om fremstilling af folkedragter på Bornholm. Dragterne kan blandt andet opleves ved arrangementer på Middelaldercentret og når folkedanserne optræder. </div>
</div>
<div class="article article38">
[[Holbergtraditionen|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Holbergtraditionen</h3>
Beskrivelse af "den mangfoldige og levende arv og tradition efter Ludvig Holberg, det største navn i dansk teater". Indsendt af Holbergsamfundet.</div>
</div>
<div class="article article44">
[[Hygge|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Hygge</h3>
Hyggerådet har indsendt en bidrag om hygge, i hvilket rådet definerer hygge som "en bestemt måde at være sammen og til stede på, som kan beskrives som tryg, nærværende og behagelig". </div>
</div>
<div class="article article17">
[[Kildefesten i Svaneke|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Kildefesten i Svaneke</h3>
Medlem af Kildefestkomiteen har indsendt dette bidrag om festen, hvor man samles og pynter den hellige kilde med blomster og løv efter gamle traditioner og ritualer.</div>
</div>
<div class="article article39">
[[Kulturarvens håndværk - revitalisering af traditionelle håndværk|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Kulturarvens håndværk - revitalisering af traditionelle håndværk</h3>
Projekt Håndværk i Folkeskolen, under Nationalmuseet, Frilandsmuseet – Det gamle Danmark har indsendt en beskrivelse af undervisning i håndværkstraditioner.</div>
</div>
<div class="article article2">
[[Lejlighedssange|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Lejlighedssange</h3>
Ebbe Preisler, filmproducent, filmformidler og forfatter har indsendt bidrag om lejlighedssangens anvendelse før og nu.</div>
</div>
<div class="article article40">
[[Liv omkring Bovbjerg Fyr|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Liv omkring Bovbjerg Fyr</h3>
Om Frivillighed og aktiviteter ved Bovbjerg Fyr. Indsendt af Bovbjergs Fyrs fortælleværksted v. Hans Kolind-Andersen</div>
</div>
</div>


Linje 220: Linje 259:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Læsødragten</h3>  
<h3>Læsødragten</h3>  
Mange Læsømænd rejste ud som søfarende og hjembragte tekstiler såsom silke, damask og andre, for dem, ellers ukendte stoffer. Denne import kan læses af gamle toldlister. Dragten blev syet efter modeller fra det bedre borgerskab og finder sit endelige udseende omkring år 1850. Bidrag om Læsødragten indsendt af Kirsten Larsen og Preben Mikkelsen.</div>
Mange Læsømænd rejste ud som søfarende og hjembragte tekstiler såsom silke, damask og andre eksotiske stoffer. Denne import kan læses af gamle toldlister. Dragten blev syet efter modeller fra det bedre borgerskab og finder sit endelige udseende omkring år 1850. Bidrag om Læsødragten indsendt af Kirsten Larsen og Preben Mikkelsen.</div>
</div>
</div>


<div class="article article32">
<div class="article article30">
[[Dukketeater i Danmark – teaterkunst små scener|&nbsp;]]
[[Majtræsfest Strynø|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Dukketeater i Danmark – teaterkunst små scener</h3>  
<h3>Majtræsfest Strynø</h3>  
Bidrag skrevet af Sven-Erik Olsen om dukketeatret i Danmark. En praksis, der opstod omkring 1880, inspireret af en ny trykketeknik samt en spirende interesse for teater i befolkningen. Dukketeatret i Danmark markerede sig hurtigt, takket være litografen Alfred Jacobsen. </div>
Bidrag om fejringen af forårets komme på Strynø, der hvert år samler generationerne på øen. indsendt af Strynøs Majtræsforening. </div>
</div>
</div>


<div class="article article25">
<div class="article article23">
[[Ringridning|&nbsp;]]
[[Medicinhaverne i Tranekær|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Ringridning</h3>  
<h3>Medicinhaverne i Tranekær</h3>  
Sønderjyllands Ringriderprogram har indsendt en beskrivelse af "den sønderjyske nationalsport".</div>
Læs Medicinhavernes beskrivelse af deres arbejde med indsamling af viden om medicinplanters brug i folkelig medicin samt brug af planters indholdstoffer i nutidens medicin. Dyrkning af 600 medicinske planter, herunder træer. og hvordan, de er med til at bevare levende, langelandsk kulturarv.</div>
</div>
</div>


<div class="article article22">
<div class="article article22">
Linje 248: Linje 286:
</div>
</div>


<div class="article article23">
<div class="article article12">
[[Medicinhaverne i Tranekær|&nbsp;]]
[[Naverne - De Vandrende Håndværkssvende|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Naverne</h3>
De Vandrende Håndværkssvende. Traditionen med "at gå på valsen", Navernes historie og miljøet omkring dem, beskrives her af Suzi Elena Apelgren. </div>
</div>
 
<div class="article article43">
[[Nordiske klinkbådstraditioner|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Nordiske klinkbådstraditioner</h3>
Træskibs Sammenslutningen, Han Herred Havbåde og Vikingeskibsmuseet fortæller om klinkbåde. Læs også om SKIBET 1880 - et eksempel på sikringsarbejdet med klinkbåde:[[Diskussion:Danske Klinkbådstraditioner]]
</div>
</div>
 
<div class="article article7">
[[Piberygning|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Medicinhaverne i Tranekær</h3>  
<h3>Piberygning</h3>
Læs Medicinhavernes beskrivelse af deres arbejde med indsamling af viden om medicinplanters brug i folkelig medicin samt brug af planters indholdstoffer i nutidens medicin. Dyrkning af 600 medicinske planter, herunder træer. og hvordan, de er med til at bevare levende, langelandsk kulturarv.</div>
Piberygning har siden ca. 1600-tallet været en levende kultur i Danmark. Nordisk Tobakskollegium fortæller om piberygningens historie.</div>
</div>
</div>


Linje 264: Linje 319:
</div>
</div>


<div class="article article11">
[[Revy|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Revy</h3>
Beskrivelsen af revy som et eksempel på levende kultur er under udarbejdelse. Revyskuespiller Leif Maibom har leveret første del af beskrivelse, stafetten sendes nu videre til andre udøvere og kendere inden for feltet.</div>
</div>


<div class="article article27">
<div class="article article25">
[[Dansk folkedans|&nbsp;]]
[[Ringridning|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Dansk folkedans</h3>  
<h3>Ringridning</h3>  
Bidrag om folkedans indsendt af Hanne Troen.</div>
Sønderjyllands Ringriderprogram har indsendt en beskrivelse af "den sønderjyske nationalsport".</div>
</div>
</div>


<div class="article article28">
<div class="article article8">
[[Fremstilling af danske folkedragter|&nbsp;]]
[[Roskilde Festival|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Fremstilling af danske folkedragter</h3>  
<h3>Roskilde Festival</h3>
Bidrag om fremstilling af folkedragter indsendt af Folkedans Danmarks dragtudvalg.</div>
Roskilde Festival er både Danmarks og Nordeuropas største festival og en af de ældste bestående festivaler i verden. Læs Roskilde Festivalgruppens beskrivelse af festivalen og ''the Orange Feeling''. </div>
</div>
</div>


<div class="article article29">
<div class="article article20">
[[Sønderjyske skikke og traditioner|&nbsp;]]
[[Saltsydning på Læsø|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Sønderjyske skikke og traditioner</h3>  
<h3>Saltsydning på Læsø</h3>  
Asta Flyvholm Kjær beskriver i dette bidrag, hvordan hun formidler sønderjysk dialekt gemmen fortælling og foredrag.</div>
Saltsyder Poul Christensen har indsendt dette bidrag om sydning af salt på Læsø. Få indblik i håndværket, knowhow'et og hvordan produktionen af salt har indvirkning på øens liv. </div>
</div>
</div>


<div class="article article30">
<div class="article article14">
[[Majtræsfest på Strynø|&nbsp;]]
[[Samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Majtræsfest på Strynø</h3>  
<h3>Samlivet i det dansk-tyske grænseland</h3>
Bidrag om fejringen af forårets komme på Strynø, der hvert år samler generationerne på øen. indsendt af Strynøs Majtræsforening. </div>
Bund Deutscher Nordschleswiger og Sydslesvigsk Forening har indsendt beskrivelse af samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland.</div>
</div>
</div>


<div class="article article31">
<div class="article article3">
[[Egnsspil|&nbsp;]]
[[Strikning|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Egnsspil</h3>  
<h3>Strikning</h3>
Bidrag skrevet af John Andreasen om egnsspil i Danmark. </div>
Repræsentant fra foreningen Gavstrik beskriver håndværkets historie og videreformidling.</div>
</div>
</div>


 
<div class="article article42">
<div class="article article33">
[[Skolekoncerter|&nbsp;]]
[[Den danske børnesangskat|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Den danske børnesangskat</h3>  
<h3>Skolekoncerter</h3>
Bidrag fra Aarhus Musikskole skrevet af underviser i Musik og Bevægelse Signe Thorborg. </div>
Den selvejende institution Levende Musik i Skolen har indsendt bidrag om skolekoncerter i Danmark.</div>
</div>
</div>


<div class="article article34">
<div class="article article29">
[[Folkeoplysning|&nbsp;]]
[[Sønderjyske skikke og traditioner|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Folkeoplysning</h3>  
<h3>Sønderjyske skikke og traditioner</h3>  
</div>
Asta Flyvholm Kjær beskriver i dette bidrag, hvordan hun formidler sønderjysk dialekt gemmen fortælling og foredrag.</div>
</div>
</div>

Nuværende version fra 23. maj 2022, 10:21


Lejlighedssange fra DFS arkiv
Klezmermusik på Christianshavn, København.(Fotograf: Susanne Mertz)
Plugnplay.Fotograf: Lars Engelgaar
Nikolaj Hübbes opsætning af balletten Et Folkesagn. Fra Det Kgl. Teaters arkiv. Fotograf: Per Morten Abrahamsen
Skt. Hans.(Fotograf: Brian Berg)
Fotograf: Kirsten Monrad Hansen, Han Herred Havbåde

LEVENDE KULTUR

- en fortegnelse over immateriel kulturarv

Nordic Safeguarding Practices

Få gode ideer og inspiration til initiativer og projekter, der er med til identificere, dokumentere, udbrede, formidle og revitalisere eksempler på levende kultur. Læs mere her.

Foto fra Projekt Håndværk i folkeskolen, der i 2018 blev optaget på Nordic Safeguarding Practices. Læs mere her

Velkommen

Kulturarv er andet og mere end monumenter og museumssamlinger. Her på siden kan du gå på opdagelse i den immaterielle kulturarv i Danmark. Altså den kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men som vi genkender og udlever – traditioner, overbevisninger, kundskaber og måder at være sammen på.

Siden er en fortegnelse med beskrivelser af eksempler på immateriel kulturarv, skrevet og indsendt af foreninger, organisationer og privatpersoner med særligt kendskab til eller interesse for netop det eksempel, de har beskrevet.

En del af UNESCO-konventionen

Fortegnelsen er en del af UNESCOs 2003-konvention til sikringen af den immaterielle kulturarv. Danmark tilsluttede sig konventionen i 2010 og tilsluttede sig dermed det internationale arbejde med at udbrede kendskabet og betydningerne af immateriel kulturarv for mennesker og samfund. Det sker blandt andet ved at indsamle, dokumentere og formidle eksempler på levende kultur på fortegnelser som denne.

En mangfoldighed af eksempler

Det var muligt at indsende bidrag til fortegnelsen fra november 2017 til november 2018. I løbet af det år modtog vi 43 beskrivelser af eksempler på levende kultur i Danmark. Bidrag om dialekter, foreningsaktiviteter, traditioner, håndværk og måder at være sammen på. De ligger nu som øjebliksbilleder på immateriel kulturarv anno 2017 og 2018. Mange har sat sig ned i fællesskab og lavet beskrivelserne, og mange har diskuteret både, hvad immateriel kulturarv egentlig er for en størrelse, og hvad det kræver, hvis den skal sikres fremover.

Det er Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek, der forvalter 2003-konventionen i Danmark og administrerer hjemmesiden Levende kultur. Men det er udøverne af den levende kultur, der er i centrum – i de indsendte bidrag er det udøverne selv, der definerer det, de gør, og tillægger det beskrevne eksempel værdi og betydning.

Mulighed for indsendelse til Levende kultur

Fortegnelsen er pt. lukket for nye indsendelser.