Den musikalske teaterorkestertradition repræsenteret ved Det Kgl. Kapel
| Den musikalske teaterorkestertradition repræsenteret ved Det Kgl. Kapel | |
|---|---|
| Indsender af bidrag: | Michael Schønwandt, chefdirigent på Nationaloperaen i Montpellier, tidl. musikchef og chefkapelmester for Det Kongelige Teater og Kapel. Hans Gammeltoft-Hansen, tidl. formand for Statens Musikråd, fhv. ombudsmand, amatørmusiker. Mads Øvlisen, tidl. bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater. John Fulljames, operachef på Det Kongelige Teater. Troels Svendsen, violinist, forfatter, tidl. medlem af Det Kongelige Kapel.Property "User" (as page type) with input value "Michael Schønwandt, chefdirigent på Nationaloperaen i Montpellier, tidl. musikchef og chefkapelmester for Det Kongelige Teater og Kapel. Hans Gammeltoft-Hansen, tidl. formand for Statens Musikråd, fhv. ombudsmand, amatørmusiker. Mads Øvlisen, tidl. bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater. John Fulljames, operachef på Det Kongelige Teater. Troels Svendsen, violinist, forfatter, tidl. medlem af Det Kongelige Kapel." contains invalid characters or is incomplete and therefore can cause unexpected results during a query or annotation process. |
| Geografisk tilknytning: | København |
| Dato for indsendelse af bidrag: | 14-02-2018 |
Christian 1.’s trompeterkorps fra 1448 er oprindelsen til Det Kongelige Kapel, der dermed er verdens ældste orkester. De første 401 år var det kongens ejendom og kulturelle prestigeprojekt, og ved grundlovens indførelse i 1849 forærede kongen Det Kongelige Kapel til staten. Alle medlemmer gennem tiderne har et nummer – Niels W. Gade er nr. 561, Carl Nielsen nr. 657 og i 2017 blev violinisten Emma Steele ansat som Kongelig Koncertmester med nummeret 1067.
Hvordan praktiseres det i dag
[[Description::Det Kongelige Kapel repræsenterer den danske opera- og ballettradition hvad musikken angår – siden 1773 i Det Kongelige Teaters regi. Ingen andre danske orkestre har dette speciale, som er udviklet og rendyrket så længe, der er spillet opera og ballet i Danmark. Som vi ser det med f.eks. Wienerfilharmonikerne, der som Det Kongelige Kapel også er operaorkester til hverdag, giver baggrunden fra teatermusikken og teatrets kompleksitet en fleksibilitet og tilpasningsevne, en musikalsk føjelighed og bøjelighed med en deraf følgende kunstnerisk og klanglig finesse, som er særegen for orkestre med operabaggrund, og som gør Det Kongelige Kapel til også et symfoniorkester på internationalt topplan. I sin nutidige udformning er Det Kongelige Kapel medium i et europæisk musikalsk funderet lydunivers, som de fleste og de største komponister fra først i 1700-tallet og fremefter har skrevet størstedelen af deres bedste musik til - det være sig opera, ballet eller symfonimusik. Det Kongelige Kapel er garant for at holde denne tradition i live i Danmark, at vedligeholde og finpudse den samtidig med at videreudvikle evnen til spille nykomponeret partiturmusik til teater eller koncertsal i det stadig store omfang, vor tids komponister benytter sig af denne orkesterformation. Men herudover er Kapellets musikere generelt så alsidige, at de om ønsket kan udfolde sig i snart sagt alle musikalske genrer som f.eks. bigband, rock- og salonorkestre, samt i jazz, nordisk folkemusik og klezmer m.m.
Et orkester som Det Kongelige Kapel i sin nuværende skikkelse med baggrund i den europæiske klassiske musiktradition er et nøje afstemt klanglegeme med mere end 25 instrumenttyper – strygerne, der består af violiner, bratscher, celloer og kontrabasser, træblæserne med fløjter, oboer, klarinetter, fagotter og messingblæserene valdhorn, trompeter, basuner, tuba foruden harper og janitsharer, der først og fremmest betjener pauker, bækken, stortromme, lilletromme, triangel, xylofon, marimba, celeste samt nærmest et utal af andre lydgivere som f.eks. vindmaskine, koklokker, gong-gong med mange flere. Ingen af instrumenterne eller grupperne er individuelt forstærkede, da ingen elektronik har kunnet erstatte levende musikere, f.eks. genskabe den homogene blandingslyd af f.eks. 16 forskellige violinister, der spiller den samme melodi samtidig på 16 forskellige violiner. Balancen mellem de forskellige instrumenter og instrumentgrupper er derfor altafgørende for det klangbillede, som har været og stadig er efterspurgt af komponister, dirigenter og orkestermusikere og som danner de afgørende parametre i den europæisk-klassiske musiktradition, dens bevarelse og videreudvikling.]]
Historie og baggrund
History og baggrund::Det Kongelige Kapel er med sine 570 år verdens ældste orkester. Det har sin oprindelse i Chr.1.s trompeterkorps fra 1448, og har i mange forskellige versioner fungeret uafbrudt siden. De nærmeste rivaler er Hofkapelle Weimar fra 1491, Kungliga Hovkapellet, Stockholm fra 1525 og Sächsiche Staatskapelle, Dresden fra 1547. Det Kongelige Kapel adskiller sig yderligere fra sine konkurrenter ved at være det eneste orkester, hvor hvert enkelt medlem har et nummer. Trompeteren Walther fra 1448 er nr. 1, og over John Dowland, nr. 140, Heinrich Schütz, nr. 259, Niels W. Gade, nr 561 og Carl Nielsen nr. 657 når vi til nr. 1067 violinisten Emma Steele, ansat i 2017 som Kongelig Koncertmester. Det Kongelige Kapel er identisk med Danmarks musikhistorie indtil midten af 1800-tallet, først som trompeterkorps, dernæst med sangere tilknyttet til brug i kirken og ved kongelige fester, og lignede mest af alt det, vi nu om dage kalder et renæssanceensemble. Kapellets udformning var inspireret af de strøminger, der fandtes ved de store hoffer ude i Europa. Først i begyndelsen af 1700-tallet lignede Det Kongelige Kapel et orkester, som vi kender det i dag, bestående af strygere, træblæsere, messingblæsere og slagtøj, om end det var meget mindre. I 1773 knyttedes Det Kongelige Kapel til Det Kongelige Teater, så det udover sin tjeneste hos kongen regelmæssigt kunne spille til opera og ballet. Ved grundlovens indførelse i 1849 forærede kongen Det Kongelige Teater og Det Kongelige Kapel til staten. Med enevældens afskaffelse og staten som arbejdsgiver fik Det Kongelige Kapel lidt efter lidt mere indflydelse på løn- og arbejdsforhold. I 1913 oprettedes ”Det Kongelige Kapels Forening” til at varetage dets kunstneriske og økonomiske interesser. Allerede i 1910 havde man stiftet ”Det Kongelige Kapels private Pensionskasse” der skulle supplere den sparsomme pension med indtægten fra koncertvirksomhed. Disse koncerter – på Det Kongelige Kapels Forenings eget initiativ – skulle frem til sidst i 1960erne blive til de fremmeste orkesterkoncerter i Danmark, og som hævede Det Kongelige Kapels niveau til hidtil ukendte højder. Det var kapelmusikerne selv i samarbejde med Koncertdirektion Wilhelm Hansen, der for egen regning og risiko arrangerede turneer, der bragte Det Kongelige Kapel til blandt andet Tyskland, Frankrig, Schweiz, Italien, Edinburgh Festspillene og Sovjetunionen med dirigenter som Edwin Fischer, George Solti og Igor Markevitch, og som fik tidens største dirigenter til København, blandt andre Pierre Monteux, Wilhelm Furtwängler, Bruno Walter, Leopold Stokowski, Herbert von Karajan, Otto Klemperer, Sergiu Celibidache, Ferenc Fricsay, George Solti, Karl Böhm, Igor Markevitch, Istvan Kertesz, Witold Rovicki, Charles Münch, Leonard Bernstein og Claudio Abbado. Det niveau kunne ingen andre danske orkestre selv med offentlige institutioner i ryggen leve op til. I 1971 blev koncertvirksomheden overtaget af operaledelsen på Det Kongelige Teater i tæt samarbejde med repræsentanter for Det Kongelige Kapels Forening, og siden da har Kapellet turneret i blandt andet England, Tyskland, Japan og Australien og spillet i de fleste Europæiske hovedstæder. Dirigenter har været f.eks. Paavo Berglund og Michael Schønwandt og blandt gæstedirigenterne finder vi f.eks. Andre Previn, Michael Tilson Thomas, Kurt Sanderling, Arvid Janssons, Neville Mariner, Gerd Albrecht, Kurt Masur og i forbindelse med Sonningprisuddelinger Pierre Boulez, Simon Rattle og om kort tid Maris Janssons.
Videreformidling og overlevering
Kravene for at opnå en stilling i Det Kongelige Kapel bliver stadig større. Man skal finde de helt rigtige musikere, der samtidig med at være på højeste niveau instrumentalt ved et prøvespil, også gennem en 1-2 årig prøvetid skal kunne bekræfte evnen til at kunne honorere de specielle krav, man i Det Kongelige Kapel stiller for at blive optaget som medlem med titlen Kongelig Kapelmusicus/Kapelmusica. Kravene efter en ansættelse bliver ikke mindre i en stadig skærpet international konkurrence. Alle lignende orkestre over hele verden taler samme sprog, spiller den samme musik, så deres præstationer dermed er direkte sammenlignelige. Det Kongelige Kapel er i international topklasse med en særlig dansk accent i kraft af den lange tradition. Jo bedre præstationer og jo mere nytænkning, jo højere i hierakiet rangerer det enkelte orkester. Bevarelsen af denne topplacering er af største betydning for videregivelsen af den del af kulturarven, som Det Kongelige Kapel grundlæggende repræsenterer. Det Kongelige Teater og Det Kongelige Kapel arbejder på oprettelsen af et orkesterakademi for begavede unge instrumentalister. Det er meningen, at kapelmedlemmer skal undervise i kunsten at spille i opera-og symfoniorkester med alt, hvad det kræver af personlig kunnen på sit instrument, evnen til at lytte, til at indrette sig efter helheden, men også at kunne tage initiativ, når det er nødvendigt. Her er mesterlæren den bedste og eneste metode – der findes ingen facitliste.
Hvad sker der fremover
Viability of the element::Det Kongelige Kapel (Det Kongelige Kapels Forening) er positiv over for alle ideer til fremme af bevarelse, videreudvikling og formidling af den immaterielle kulturarv. F.eks. tilbyder kapelmusikerne kammermusik på et højt plan og i afvekslende instrumentsammensætninger blandt andet med f.eks. musik af tidligere kapelkolleger, f.eks. Carl Nielsen og Niels W. Gade. Med nutidens musikalske fortolkning, opstår hermed en gylden mulighed for at knytte fortid og nutid sammen og levendegøre Det Kongelige Kapels immaterielle kulturarv til et nutidigt publikum. Det Kongelige Kapels Forening og teaterledelsen har da også i perioder og med stor succes arrangeret orkesterkoncerter samt turneer i ind- og udland. Med dets placering på internationalt topplan er Det Kongelige Kapel særdeles velegnet til at brande dansk kultur i udlandet. Den europæiske klassiske musiks sprog er internationalt, så vi i modsætning til de fleste andre kunstarter ikke her er hæmmet af vores lille sprogområde, men kan optræde på lige fod med de største lande. Og dertil kommer den helt unikke PR-værdi, der ligger i at være verdens ældste orkester.
Udøvere og dem, der kender det godt
Det Kongelige Kapels venner er først og fremmest Det Kongelige Teaters opera- ballet- og koncertpublikum – forlænget med Foreningen Det Kongelige Kapels venner og dets publikumsorkester. Her er de enkelte kapelmusikeres frivillige, ulønnede indsats en klar forudsætning. Hands on er et godt eksempel. Skoleklasser er blevet inviteret helt ind i Det Kongelige Kapel for der igennem at udvikle et nærmere kendskab til orkesterinstrumenterne ved - under kyndig vejledning - at prøve at spille på dem. Idéen har så udviklet sig til et publikumsorkester, hvor amatører på alle niveauer og fra alle samfundslag spiller sammen med kapelmusikere, der fungerer enten som støtter i de enkelte instrumentgrupper eller som solister. Publikumsorkestret afholder tre til fire offentlige koncerter om året.
Men ikke mindst det Det Kongelige Kapels medlemmer er engagerede i den levende kultur og fulde af ambitioner på Det Kongelige Kapels og Det Kongelige Teaters vegne. Høj kvalitet giver prestige. Det Kongelige Kapel vil være et Winning Team også for at sikre arvefølgen, så en ansættelse i verdens ældste orkester også fremover vil være så attraktiv, at man kan rekruttere de bedste musikere og fortsat fremstå som et orkesterideal i Danmark og være med i toppen internationalt. Det er en forudsætning for, at Det Kongelige Kapel kan videreudvikle sin immaterielle kulturarv på bedste måde.
Henvisning
Carl Thrane: Fra Hofviolonernes Tid - Det Schønbergske Forlag, København 1908
Fritz Bendix: Af en Kapelmusikers Erindringer - H. Hagerup’s Forlag, København 1913
Torben Krogh: Hofballetten under Christian IV og Frederik III - Povl Branner, København 1934
Niels Friis: Det Kongelige Teater - H. Hagerup, København 1943
Niels Friis: Det Kongelige Kapel - P. Haase & Søns Forlag, 1948
Axel Kjerulf: Kongelig Majestæts Musikanter - Boghallen, København 1952
Gitte Kjær og Verner Nicolet: Det Kongelige Kapel 1948-1998 - Gyldendal, 1998
Troels Svendsen og Mogens Andresen: Det Kongelige Kapel – verdens ældste orkester
Engelsk udgave: Royal Danish Orchestra – The World’s Oldest Orchestral Institution
Begge udkommet på Gads forlag, København 2014
Kategorier
Udøvelse af kunst, ritualer og festivaler"ritualer og festivaler" is not in the list (Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser ritualer og festivaler, Viden og praksisser vedrørende naturen og universet, Traditionelt håndværk) of allowed values for the "Categories" property.
