Kulturarvens håndværk - revitalisering af traditionelle håndværk

Fra Levendekultur
Skift til: navigering, søgning
Kulturarvens håndværk - revitalisering af traditionelle håndværk
Indsender af bidrag: Projekt Håndværk i Folkeskolen hører under Nationalmuseet, Frilandsmuseet – Det gamle Danmark
Geografisk tilknytning: Håndværk i Folkeskolen udvikler et nationalt tilbud, men det består af forskellige modeller for at kunne imødekomme det stedslige og dens særlige bygnings- og håndværkskultur.
Dato for indsendelse af bidrag: 2018/05/11

Når kulturarvens håndværk bygger fremtidens klasseværelse. Håndværk i Folkeskolen arbejder med at skabe modeller i børnehøjde for overlevering af både viden og praksis om det bygnings- og kulturhistoriske håndværk til folkeskolens elever.

Hvordan praktiseres det i dag

[[Description::Bevaringshåndværkere er specialiserede håndværkere med uvurderlig viden om de materialer og teknikker, der bruges til restaurering af vores bygningshistoriske kulturarv. Nogle fag kan man stadig uddanne sig i, andre er så smalle at kun en meget lille gruppe overleverer til endnu mindre gruppe og flere håndværk er ved at uddø. Sammen med dem vil særlig viden om både materialer, værktøj, det stedsspecifikke byggeri og de teknikker, som er udviklet, og den praksis, som de indgår i, forsvinde. Den kulturhistoriske viden risikerer derfor kun at overleveres som fortælling og som indsamlet data, men håndværk er noget der udøves, en levende kultur, der skal praktiseres for at kunne bevares. Håndværk i Folkeskolen arbejder med at skabe undervisningsmodeller til brug i faget Håndværk og Design, der giver elever erfaring med kulturarvens håndværk med udgangspunkt i materialepraksis og udøvelse af håndværksmæssige teknikker og færdigheder.

Håndværkere bygger broer gennem viden i praksis. Fotograf: Laura Bekking. Rettigheder: Nationalmuseet, Frilandsmuseet – Det gamle Danmark
Håndværk sætter krop og hoved i bevægelse Fotograf: Laura Bekking. Rettigheder: Nationalmuseet, Frilandsmuseet – Det gamle Danmark
De historiske huse har viser eleverne, at vigtig viden om bæredygtigt byggeri findes i vores kulturarv. Fotograf: Laura Bekking. Rettigheder: Nationalmuseet, Frilandsmuseet – Det gamle Danmark.
Overlevering af håndværk sker gennem relationsdannelse og udøvelse. Fotograf: Laura Bekking. Rettigheder: Nationalmuseet, Frilandsmuseet – Det gamle Danmark.


Håndværk i Folkeskolen arbejder ikke kun med bevaringshåndværk, men åbner generelt for en øget adgang til forståelse for det unikke i håndens arbejde. En lang række af de kulturhistoriske håndværksfag fra tømrer og tækker til murer og pottemager har været kendetegnet ved deres udvikling af nye design, nye former, metoder og teknologier i en stræben efter enten øget funktionalitet eller en højere æstetik. Ofte har man måtte udvise opfindsomhed og eksperimenterende tilgange når noget gik i stykker eller dele af bygninger blev ødelagt, og de sædvanlige ressourcer ikke var tilgængelige. Håndværksfaget er stadigt et levende og udviklende fag, hvor fortidens viden møder fremtidens udfordringer, når vi skal finde nye løsninger til klimaforandringernes landskaber, bæredygtige byggerier og hverdagens genstande. Håndværk i Folkeskolen sætter håndværkets immaterielle praksis i relation til både bevaring og udvikling af den nordiske bygnings, håndværks- og designkultur og skaber lokalt forankrede tilbud til elever i folkeskolen. Håndværk i Folkeskolen sætter i første del fokus på materialer, teknikker og metoder i de traditionelle håndværksfag som tømrer, murer og maler. Fagene er i dag basisfag på alle erhvervsuddannelser, men i takt med industrialiseringen har den daglige praksis i faget ændret sig markant. Med en reintroduktion af traditionelle materialer fra kulturarvens byggeskik sættes der spot på at udvide de faglige muligheder inden for hvert fag. Det gælder fx for malerfaget, hvor 6. klasses eleverne introduceres til at skabe farvepigmenter og blande linolie til maling, der herefter bruges teknikker til fx håndlavede tapettryk og ådring. Som mureraspiranter lærer eleverne at kalke og at blande de forskellige mørtler, der passer til tidsperiodernes materialer og hos tømrerne lærer de at bruge håndværktøj og teknikker til eksempelvis at lave tapsamlinger i bindingsværk og andre konstruktioner med håndlavede samlinger. For de elever som fanges af særligt af interessen satser projektet på at kunne udvikle og tilbyde forløb i endnu mere specialiserede fag, som tækkere, stenhuggere, gørtler, pottemagere, rebslagere, bødkere mm. Fag, der ligesom de oprindelige teknikker og materialer i de store fag, har været understort pres, fordi de har været underlagt udbud og efterspørgsel. Med en revitalisering af kulturarvens viden i et nyt format er det ambitionen at få folkeskolens elever til at se og søge nye muligheder i håndværksfaglig praksis, både i nutidens basisfag som i de specialiserede bevaringshåndværk.]]

Historie og baggrund

History og baggrund::Håndværk i Folkeskolen indskriver sig i en bevaringskontekst med fokus på videreførelse og på en genskabelse af værdien i det håndværksmæssige. I takt med et fokus på at løfte uddannelsesniveauet er der i en årrække sket en forskydning mod de akademiske uddannelser, som har fået en særlig opmærksomhed. På de håndværksfaglige uddannelser har man været produktionsorienteret og været bundet af markedets behov. Man har uddannet til det behov og de kompetencer som erhvervslivet på det givne tidspunkt har efterspurgt. Det har været helt naturligt, men også skabt en kløft mellem håndværk og de akademiske fag. Konsekvensen har været at man har nedtonet kvaliteten af den dybe håndværksmæssige viden og skabt en diskurs i tiden, hvor en håndværksuddannelse ikke har været prioriteret som et bud på fremtidens værdiskaber. Håndværk i Folkeskolen arbejder med at genetablere et læringsunivers, hvor det håndværksmæssige får mulighed for at genskabe sin identitet som bærer af høj samfundsmæssig nytte og værdi, både i viden og praksis. Håndværk i Folkeskolen udvikler læringstilbud for at understøtte faget Håndværk og Design inden for rammen af folkeskolen reformen og den åbne skole.

Videreformidling og overlevering

Håndværk i Folkeskolens prioritering af den praktiske dannelse har to spor. Det ene er at overlevere viden gennem praksis og det andet er stimulering af det kognitive niveau i elevernes læringsunivers. Bevægelser stimulerer indlæring og tankemønstre. Kulturarvens mangfoldighed af håndværk fra hugning af tømmer og rebslagning til smede - og tækkearbejde afspejler en kavalkade af kroppens fysiske formåen. Håndværk i Folkeskolens praksis er en overlevering af teknikker og opgaver, hvor hænder, krop og hoved interagerer med materialer og værktøj. Et bidrag til vores kognitive udviklingskurve fra barn til voksen og som menneske fra generation til generation. Håndværk i Folkeskolens mål er at facilitere og distribuere det kulturhistoriske vidensunivers om de nordiske håndværkstraditioner og deres stedbetingede praksis og sætte det i fysisk bevægelse.

Hvad sker der fremover

Viability of the element::Håndværk i folkeskolen samarbejder med et bredt felt af aktører og fremadrettet vil endnu flere vil blive inddraget. Der findes i Danmark mange små og store foreninger, kulturaktører og organisationer der arbejder med de kulturhistoriske håndværk og paletten af både viden og praksis er bred. Håndværk i Folkeskolens opgave er bl.a. at samle relevante parter og samskabe de fysiske læringsplatforme med lokale aktører inden for de stedslige geografier. Den lokale forankring og overlevering er vigtig. Det gælder både i overlevering af de historiske håndværksskikke, men også med blik for områdernes fremtidige behov og udviklingsmuligheder i relation til håndværkets erhverv. Helt konkret har Håndværk i Folkeskolen etableret et udviklingssamarbejde med udvalgte lokalmuseer, folkeskoler, kommuner og erhvervsuddannelsescentre for at afprøve et læringskoncept, hvor 6. klasses elever bliver introduceret for den kulturhistoriske baggrund og for håndværk i dag. Udviklingsperioden løber i perioden indtil 2019, hvor der afprøves forskellige modeller i alle geografier. Der er indtil videre i gangsat udviklingsforløb i hovedstadsområdet, nordvestsjælland, Lolland, nordjylland og på Bornholm. Herefter skal konceptet skal udfoldes nationalt, som et tilbud til alle folkeskoler. Projektet ledes af Nationalmuseet og er støttet af Real Dania

Udøvere og dem, der kender det godt

Der er findes foreninger, kulturaktører og organisationer der arbejder med de kulturhistoriske håndværk og paletten af både viden og praksis er bred, men den er generationsudfordret og der mangler målrettet overlevering af praksis til den yngste generation

Henvisning

.

Kategorier

Traditionelt håndværk