Samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland
| Samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland | |
|---|---|
| Indsender af bidrag: | Bidraget er indsendt i fællesskab af Bund Deutscher Nordschleswiger og Sydslesvigsk Forening.
Parallelt med dette bidrag er der indsendt forslag om en tilsvarende anerkendelse på den tyske fortegnelse over immateriel kulturarv. Når anerkendelsen er opnået i både Danmark og Tyskland er det hensigten, at de to lande i fællesskab søger at løfte forslaget op på UNESCOs Register for gode sikringspraksisser.Property "User" (as page type) with input value "Bidraget er indsendt i fællesskab af Bund Deutscher Nordschleswiger og Sydslesvigsk Forening.</br>Parallelt med dette bidrag er der indsendt forslag om en tilsvarende anerkendelse på den tyske fortegnelse over immateriel kulturarv.</br>Når anerkendelsen er opnået i både Danmark og Tyskland er det hensigten, at de to lande i fællesskab søger at løfte forslaget op på UNESCOs Register for gode sikringspraksisser." contains invalid characters or is incomplete and therefore can cause unexpected results during a query or annotation process. |
| Geografisk tilknytning: | |
| Dato for indsendelse af bidrag: | 17-01-2018 |
Mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland lever i dag fredeligt sammen. Efter årtiers kamp mod hinanden er der i de seneste årtier udviklet et frugtbart samliv og samarbejde. Mindretallenes eksistens og aktiviteter opfattes nu som merværdi for regionen.
Hvordan praktiseres det i dag
[[Description::Selvom der findes særlige mindretalsorganisationer og –institutioner på de fleste områder – børnehaver, skoler, avis, parti, idrætsforeninger m.v. – så opfatter mindretallene sig ikke som parallelsamfund. Det tyske og det danske mindretal og deres medlemmer er velintegrerede og værdifulde medlemmer af henholdsvis det danske og det tyske samfund. Mindretalslivet foregår især gennem det frivillige arbejde i institutioner og foreninger. Demokratiske strukturer præger mindretallene og deres organisationer.
]]
Historie og baggrund
History og baggrund::Mindretallene opstod som konsekvens af folkeafstemningerne i 1920 og den deraf følgende fredelige grænseflytning. De første årtier var præget af konflikt, modsætninger og 2. Verdenskrig med besættelsen af Danmark. Efter 1945 blev forholdet langsomt bedre. For det tyske mindretals vedkommende var loyalitetserklæringen fra 1945 en afgørende milepæl. Heri erklærer mindretallet sin loyalitet overfor den danske stat og anerkender grænsen fra 1920. Grundlæggende for den nuværende mindretalsmodel er København-Bonn Erklæringerne fra 1955, der fungerer som en slags grundlov for grænselandet. I den sammenhæng er det ikke sa meget København-Bonn Erklæringernes ordlyd som dens ånd, det vil sige viljen fra alle parter til løbende at finde løsninger på nye problemer og udfordringer der har betydning. Forholdet mellem mindretal og flertal og mindretallene i mellem har siden udviklet sig fra et mod hinanden til et med og for hinanden, hvor mindretallenes aktiviteter anses som en merværdi for regionen. Internationale konventioner som Europarådets Rammekonvention og Sprogpagten er i dag vigtige internationale instrumenter til fremme og beskyttelse af mindretallene. Mindretalsmodellen har været så succesfuldt, at den i dag anses som ”best practice” eksempel for andre europæiske regioner.
Videreformidling og overlevering
En særlig rolle spiller mindretallenes børnehaver og især skolerne, der har til opgave at formidle mindretallenes sprog, kultur og identitet. Det er på denne måde, at nye generationer bliver en del af mindretallet. Dertil kommer aktiviteter i en lang række kulturelle, sproglige, sociale, kirkelige og sportslige foreninger og fællesskaber, der bidrager til mindretallenes sproglige og kulturelle aktivitet.
Hvad sker der fremover
Viability of the element::En vigtig indikator for mindretallenes tilstand og fremtidsudsigter er elevtallet i skolerne. Det udvikler sig fornuftigt på begge sider af grænsen. Udfordringen er blandt andet at sikre, at mindretallenes unge efter endt uddannelse – der typisk foregår udenfor den dansk-tyske region – har lyst og mulighed til at vende tilbage. Det søges sikret ved at arbejde for en positiv udvikling i regionen og er en af grundene til, at begge mindretal har egne politiske partier (hhv. Slesvigsk Parti og Südschleswigscher Wählerverband).
Udøvere og dem, der kender det godt
Det tyske mindretal omfatter omkring 12-15.000 medlemmer, det danske omkring 50.000. Mange af mindretallenes medlemmer er engageret i forenings- og institutionsbestyrelser. Netop det brede folkelige engagement er mindretallenes store styrke.
Henvisning
For begge mindretal: Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot (Hrsg.) Auf den Spuren des Minderheitenlebens 2009-2010.
For det tyske mindretal: www.nordschleswig.dk, www.nordschleswiger.dk
For det danske mindretal: www.syfo.de, www.fla.de
Kategorier
Udøvelse af kunst, Sociale praksisser"Sociale praksisser" is not in the list (Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser ritualer og festivaler, Viden og praksisser vedrørende naturen og universet, Traditionelt håndværk) of allowed values for the "Categories" property.
