Ringridning

Ringridning
Indsender af bidrag:	Sønderjyllands Ringriderprogram
Geografisk tilknytning:	Sønderjylland
Dato for indsendelse af bidrag:	23-03-2018

Hvordan praktiseres det i dag

[[Description::Ringridning er en sport der finder sted hver weekend sommeren over i skiftende byer i Sønderjylland. Ringridning er ikke kun en sportsgren, men er en livsstil for mange af deltagerne. Interessen for at deltage i ringridning nedarves ofte i generationer, og derfor er det en aktivitet, der involverer hele familien, de yngste ryttere er 6 de ældste 90. Er et familiemedlem ikke udøvende rytter, er de ofte med på sidelinien. En ringriders vigtigste redskab er en hest og en lanse. Rytterne er alle ens klædt på: sorte ridestøvler, hvide ridebukser, hvid skjorte, mørkt slips til herrer og til damer, mørk ridejakke og enten blå/hvid kasket eller helt hvid. Det er egnsbestemt, hvordan farverne på kasketten skal være. Lansen matcher kasketten. Mange steder indledes ringridningen med et optog gennem byen og ofte med et orkester i spidsen. Herefter fordeles rytterne i galgerne på tværs af alder og køn. De tidligere så mandsdominerede ringridninger er fulgt med udviklingen i det øvrige samfund og har i dag mange kvindelige deltagere. Kort fortalt går ringridning ud på, at rytterne i galop skal fange en ring med en lanse. Ringen måler ca. 20-25 mm og hænger i en galge. Der rides 24 indledende runder igennem galgen efter samme størrelse ring, dog er konkurrencen nogle steder så hård, at der de sidste fire gange rides efter en mindre ring. Rytteren kan enten være overstikker eller understikker. Som overstikker holdes lansen vandret i skulderhøjde, og disse kommer ofte fra den vestlige del af Sønderjylland. Som understikker holdes lansen fra hoften, og skråt op mod ringen, og disse kommer typisk fra den sydøstlige del af Sønderjylland. Ved hver galge er der hjælpere, der anbringer ringen i den rette højde og noterer, om ringen er taget. Rytterne er inddelt i syv forskellige aldersgrupper. De ryttere, der har taget alle 24 ringe, går videre til kongeomridningen. Her bliver ringen mindre i hver ny runde. Tager rytteren ikke ringen, er man ude. Den sidste rytter kan kalde sig konge uanset køn. De øvrige ryttere i konge omridningen konkurrerer om at blive nr. 1 i deres aldersgruppe. Til enkelte ringridninger findes der også en kronprins og prins. De øvrige ryttere, som har samme antal ringe i samme aldersgruppe, rider om, indtil en vinder er fundet og placeringerne fordelt. Ringriderkongen, børnekongen, kronprins, prins og nr. 1 i de forskellige aldersgrupper bliver hyldet med en løvkrans om hestens hals.

Fanesektionen fra Kliplev ringriderforening i optog i Åbenrå. Fotografi:Anette Jessen

På dette billede fra en omridning kan man se, hvor lille ringen bliver. Fotografi:Anette Jessen

]]

Historie og baggrund

History og baggrund::Ringridningen har sin baggrund i middelalderens ridderturneringer i Europa, som ofte endte med dødelig udgang for de deltagende. De drabelige turneringer blev gjort forbudt af Paven. For at ridderne fortsat kunne træne deres krigsfærdigheder uden at risikere at blive sårede, blev der opført særlige ridebaner, hvor ridderne kunne ramme en figur eller buste eller ride igennem galger og fange en ring med lansen. Denne skik kom også til Danmark, hvor Christian 3. i 1545 opførte en ringrendingsbane på Amagertorv i København, hvorfra der blev afholdt ringridningsturneringer. De senere konger holdt meget af ringridningerne, og det gjaldt især Christian 4., der ved sin kroning arrangerede ringridning for Europas fyrster med udklædning, hvor kongen selv var udklædt som Pave. Der har formentlig været afholdt ringridninger i hele landet. Men da skikken efterhånden døde ud i resten af landet levede den videre i Vestslesvig. I forbindelse med den augustenborgske hertug Christian August og hertuginde Louise Sophies sølvbryllup i Augustenborg i 1845 blev der arrangeret en storslået ringridning med 400 ryttere. Herefter blev interessen for ringridning genoplivet i det øvrige Sønderjylland, og flere byer arrangerede ringridning. Ringridningen har bevæget sig fra at være et arrangement for adlen med folket som tilskuere til at være for folket som udøvere. Men ligesom dengang er der i dag ikke kun fokus på selve ringridningen, men også festen, der ofte finder sted i tilknytning dertil. I dag er der ofte byfester i forbindelse med ringridningen og er derfor et arrangement, der involverer hele byen og skaber sammenhold. Ved Sønderborg Slot blev der i 2006 etableret en særlig bane, der ligner de tidlige ringrendingsbaner. Hver sommer bliver der arrangeret en historisk ringridning, så byens borgere og turister kan opleve, hvordan ringridningen foregik på Christian 4. s tid. Der afholdes hver sommer opvisning af historisk ringridning ved Sønderborg Slot, hvor der i 2006 blev etableret en særlig bane langs slottes nordside mod Kongekajen. Den er 53 m lang og 4 m bred med diverse installationer. Ringridningsbanen er dobbelt så bred som en nutidig standardbane og afgrænses på hver side med 18 hoftehøje balustre plus et mellemliggende rækværk. Balustrene er slanke, runde søjler med en rund base. De runde rækværker er monteret mellem toppen af balustrene. Alt er drejet i mahogni, malet hvidt og dekoreret med tynde bemalede streger i rødt, blåt, gult og grønt, der snor sig parallelt rundt i spiralform. To steder langs banen, integreret i rækværket, er opstillet fem meter høje søjlepar. Disse fungerer som galger med snore tværs over banen, beregnet til at bære en speciel slags ring, der rides efter. To steder midt på banen står en enkelt lavere søjle, hvor der på toppen kan anbringes en figur som kan bære en ring. Der er konstrueret en ny type ring, som er inspireret af 1600-tals ringe. Ringene er 10 cm i diameter, og i stedet for de nye ringes ene hul er de nye ringe forsynet med fem huller, et centralt hul og fire perifere aflange huller.

Videreformidling og overlevering

Interessen for ringridning går typisk i arv gennem familier, og de forskellige ringriderforeninger stiller sig til rådighed med oplysninger for nye ryttere, som ønsker at deltage. Der udgives hvert år et ringriderprogram, som er en oversigt over ringridninger i landsdelen, og her kan man finde oplysninger om de forskellige arrangementer og tillige kontakt oplysninger på foreningerne. Der findes et ringridermuseum i Sønderborg, hvor man kan finde oplysninger om ringridningen gennem tiden, der er bl.a. optegnelser over ringridninger og avisudklip fra tidligere tider. Her kan man søge oplysninger om ringridningens historie, og hvordan det har udviklet sig til det, det er i dag.

Hvad sker der fremover

Viability of the element::Antallet af deltagere i ringridningerne ligger på et nogenlunde stabilt niveau. Der er nedsat et udvalg, som arbejder med forslag til, hvordan nye ryttere får lettere adgang og oplysninger om sporten. Tidligere blev hestene typisk transporteret med lastbiler, hvorved det var lettere for børn og unge ryttere at begynde til ringridning. I dag transporteres hestene typisk individuelt i hestetrailer, hvorved det er blevet sværere at starte op, da dette er ret omkostningstungt, og derfor er udvalget nedsat, så der kan findes en løsning evt. via samarbejde med etablerede ryttere. Tidligere var der heste på alle gårde og derved også nem adgang til en hest. Dette er ikke længere tilfældet, og derfor kræver det, at man selv har ressourcerne til at eje en hest, eller kender en man kan låne/leje.

Udøvere og dem, der kender det godt

Deltagere er ryttere for det meste med egen hest eller adgang til at låne en hest. En stor del af deltagerne har arvet interessen gennem traditioner i familien, og mange rideskoler i landsdelen har en opstillet galge, hvor de lærer rideskoleeleverne at ride ringridning. Alderen på deltagerne spænder fra ca. 6 år til over 90 år, og deltagerne kommer fra alle sociale lag, hvor man mødes på tværs af alder, profession og andre forskellige holdninger. Ved de største ringridninger i Aabenraa og Sønderborg ligger deltager antallet på omkring 400 ryttere, og ved de mindre ringridninger ser man deltagerantal ned til omkring 50 ryttere. Udover selve rytterne er der en stor del tilskuere, som bidrager til at gøre ringridningen til en folkefest. Vi oplever en del, som er fraflyttet Sønderjylland, men som kommer ”hjem” for at deltage og vise deres familier hvad ringridning er.

Henvisning

Ringriderprogrammet: ringriderprogram.dk

Ringridermuseet i Sønderborg: ringridermuseet.dk

Optegnelse over ringridningens historie og regler lavet af Birthe Breum

Kategorier

Sociale praksisser"Sociale praksisser" is not in the list (Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser ritualer og festivaler, Viden og praksisser vedrørende naturen og universet, Traditionelt håndværk) of allowed values for the "Categories" property.