Forside: Forskelle mellem versioner
Fra Levende kultur
mIngen redigeringsopsummering |
mIngen redigeringsopsummering |
||
| Linje 78: | Linje 78: | ||
<div class="caption"> | <div class="caption"> | ||
<h3>Dansk folkedans</h3> | <h3>Dansk folkedans</h3> | ||
Hanne Troen skriver om dansk folkedans, der er overleveret fra den vesteuropæiske dansekultur, som den blev udøvet over hele Europa fra omkring 1750 | Hanne Troen skriver om dansk folkedans, der i tilpasset form er overleveret fra den vesteuropæiske dansekultur, som den blev udøvet over hele Europa fra omkring 1750.</div> | ||
</div> | </div> | ||
| Linje 86: | Linje 86: | ||
<div class="caption"> | <div class="caption"> | ||
<h3>Dansk folkemusik med tilhørende folkelige bevægelser</h3> | <h3>Dansk folkemusik med tilhørende folkelige bevægelser</h3> | ||
Folkelige strømninger har gennem tiderne holdt den musikalske folkekultur levende | Folkelige strømninger har gennem tiderne holdt den musikalske folkekultur levende. I dag omfatter denne musik, dans og sang summen af flere hundrede års repertoirer og udtryksformer. Bidrag af redaktionsgruppe på initiativ fra genreorganisationen Tempi.</div> | ||
</div> | </div> | ||
| Linje 94: | Linje 94: | ||
<div class="caption"> | <div class="caption"> | ||
<h3>Dansk husflidstradition</h3> | <h3>Dansk husflidstradition</h3> | ||
Med den voksende interessere for Gør-det-selv/DIY og med det store fokus på genbrug og bæredygtighed har husflidstraditionen fået en opblomstring | Med den voksende interessere for Gør-det-selv/DIY og med det store fokus på genbrug og bæredygtighed har husflidstraditionen fået en opblomstring. Bidrag om husflidstraditionen indsendt af FORA. </div> | ||
</div> | </div> | ||
| Linje 144: | Linje 144: | ||
<div class="caption"> | <div class="caption"> | ||
<h3>Den musikalske teaterorkestertradition repræsenteret ved Det Kgl. Kapel</h3> | <h3>Den musikalske teaterorkestertradition repræsenteret ved Det Kgl. Kapel</h3> | ||
Aktører med tilknytning til Det Kongelige Kapel skriver om orkestrets tradition. Du kan bl.a. læse, at hvert medlem har et unikt nummer: Fra trompeter Walther med nr. 1 i 1448 frem til violinisten Emma Steele med nr. 1067 i 2017 . | |||
</div> | </div> | ||
</div> | </div> | ||
| Linje 153: | Linje 153: | ||
<div class="caption"> | <div class="caption"> | ||
<h3>Dukketeater i Danmark – teaterkunst på små scener</h3> | <h3>Dukketeater i Danmark – teaterkunst på små scener</h3> | ||
Bidrag | Bidrag af Sven-Erik Olsen om dukketeatret i Danmark. En praksis, der opstod omkring 1880, inspireret af en ny trykketeknik samt en spirende interesse for teater i befolkningen. </div> | ||
</div> | </div> | ||
Versionen fra 10. nov. 2025, 14:34
LEVENDE KULTUR
- en fortegnelse over immateriel kulturarv
Velkommen
Her på siden kan du gå på opdagelse i den levende kulturarv i Danmark. Altså den kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men som vi genkender og udlever – traditioner, overbevisninger, håndværk, kundskaber og måder at være sammen på.
Nordic Safeguarding Practices
Nordic Safeguarding Practices er en hjemmeside, der samler og præsenterer eksempler på god praksis inden for sikring af immateriel kulturarv i Norden. Få gode ideer og inspiration til initiativer og projekter , der er med til identificere, dokumentere, udbrede, formidle og revitalisere eksempler på levende kultur.
Siden er en fortegnelse med beskrivelser af eksempler på immateriel kulturarv, skrevet og indsendt af foreninger, organisationer og privatpersoner med særligt kendskab til eller interesse for netop det eksempel, de har beskrevet.
Folkehøring om levende kultur
I april 2025 lancerede Kulturministeriet en folkehøring om, hvad der er vigtig kulturarv i Danmark. Vinderne af folkehøringen blev:
Højskoler, pølsevogne, foreningslivet, håndbold og tillidssamfundet.
De fem vindere af afstemningen er nu tilføjet til fortegnelsen her på siden i efteråret 2025. Læs mere om afstemningen på Kulturministeriets hjemmeside. Det er pt. ikke muligt for andre at indsende bidrag.
En del af UNESCO-konventionen
Fortegnelsen her på siden er en del af UNESCOs 2003-konvention til sikring af den immaterielle kulturarv. I 2010 tilsluttede Danmark sig konventionen og dermed det internationale arbejde med at udbrede kendskabet til og betydningen af immateriel kulturarv for mennesker og samfund. Det sker blandt andet ved at indsamle, dokumentere og formidle eksempler på levende kultur på fortegnelser som denne.
En mangfoldighed af eksempler
Det var sidst muligt at indsende bidrag til fortegnelsen fra november 2017 til november 2018. I løbet af det år modtog vi 43 beskrivelser af eksempler på levende kultur i Danmark. Bidrag om dialekter, foreningsaktiviteter, traditioner, håndværk og måder at være sammen på. De ligger nu som øjebliksbilleder på immateriel kulturarv anno 2017 og 2018. Mange har sat sig ned i fællesskab og lavet beskrivelserne, og mange har diskuteret både, hvad immateriel kulturarv egentlig er for en størrelse, og hvad det kræver, hvis den skal sikres fremover.
Det er Det Kgl. Bibliotek, der forvalter 2003-konventionen i Danmark og administrerer hjemmesiden Levende kultur. Men det er udøverne af den levende kultur, der er i centrum – i de indsendte bidrag er det udøverne selv, der definerer det, de gør, og tillægger det beskrevne eksempel værdi og betydning.
Tidligere indsendte bidrag
Bournonville Ballettraditionen
Dinna Bjørn, Thomas Lund, Morten Hesseldahl, Nikolaj Hübbe fra det kgl. Teater beskriver Bournonvilles balletskole, hvis udøvelse har overlevet fra 1800-tallet og op til vore dage.Cykling og cyklisme
Cyklistforbundet fortæller om cykling og cyklisme før og nu og giver et bud på fremtiden.Dansk folkedans
Hanne Troen skriver om dansk folkedans, der i tilpasset form er overleveret fra den vesteuropæiske dansekultur, som den blev udøvet over hele Europa fra omkring 1750.Dansk folkemusik med tilhørende folkelige bevægelser
Folkelige strømninger har gennem tiderne holdt den musikalske folkekultur levende. I dag omfatter denne musik, dans og sang summen af flere hundrede års repertoirer og udtryksformer. Bidrag af redaktionsgruppe på initiativ fra genreorganisationen Tempi.Dansk husflidstradition
Med den voksende interessere for Gør-det-selv/DIY og med det store fokus på genbrug og bæredygtighed har husflidstraditionen fået en opblomstring. Bidrag om husflidstraditionen indsendt af FORA.Danske skolebiblioteker
Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre har indsendt bidrag om de danske skolebiblioteker og traditionen for formidling af børnelitteratur til børn og unge.
Den danske børnesangskat
Bidrag fra Aarhus Musikskole skrevet af underviser i Musik og Bevægelse Signe Thorborg.Den danske folkehøjskole
Læs Højskolehistorisk Forenings bidrag til fortegnelsen om Folkehøjskolen og dens værdigrundlag, formidlet gennem sproget og fortællingen, foredraget og sangen og kostskoleformen.Den klassiske europæiske drengekorstradition
Domkantor Ebbe Munks beskrivelse af de klassiske europæiske drenge- og mandskor, deres korskoler og deres tilknytning til byens liv. En tradition, der går over 800 år tilbage.Den levende musik-, danse- og dragttradition i Sønderho på Fanø
Fonden Gamle Sønderho har indsendt bidrag om musik og dans på Fanø.
Den musikalske teaterorkestertradition repræsenteret ved Det Kgl. Kapel
Aktører med tilknytning til Det Kongelige Kapel skriver om orkestrets tradition. Du kan bl.a. læse, at hvert medlem har et unikt nummer: Fra trompeter Walther med nr. 1 i 1448 frem til violinisten Emma Steele med nr. 1067 i 2017 .
Dukketeater i Danmark – teaterkunst på små scener
Bidrag af Sven-Erik Olsen om dukketeatret i Danmark. En praksis, der opstod omkring 1880, inspireret af en ny trykketeknik samt en spirende interesse for teater i befolkningen.Fastelavn
Læs religionshistoriestuderende Camilla Agnethe Jensens beretning om fastelavn, som en tradition, der kan spores tilbage til hedenske ritualer. Læs hvordan, det at slå katten af tønden, var et eksempel på at jage det onde ud af byen og et symbol på, at vinteren var slut og foråret på vej.Folkelig fællessang
Claus Skjold Larsen har indsendt bidrag om det at synge fællessange.Folkeoplysning
Folkeoplysning er læring, der foregår på en ikke-formel måde. Det kan være på kurser eller andre undervisningsforløb, debatarrangementer eller som led i en aktivitet. Folkeoplysning retter sig primært mod voksne, der deltager frivilligt og selv vælger emne og aktivitet. Bidraget er indsendt af en række aktører på vegne af Dansk Folkeoplysnings Samråd.Fremstilling af danske folkedragter
Bidrag om sikring af viden og kunnen inden for fremstilling af dragter. I løbet af seks moduler får de studerende indblik i fremstilling af folkedragter, som blev anvendt af bondebefolkningen i perioden ca. 1750 til 1870. Indsendt af Folkedans Danmarks Dragtudvalg.Fremstilling af historiske dragter på Bornholm
Lene Steenbuch har indsendt dette bidrag om fremstilling af folkedragter på Bornholm. Dragterne kan blandt andet opleves ved arrangementer på Middelaldercentret og når folkedanserne optræder.Holbergtraditionen
Beskrivelse af "den mangfoldige og levende arv og tradition efter Ludvig Holberg, det største navn i dansk teater". Indsendt af Holbergsamfundet.Hygge
Hyggerådet har indsendt en bidrag om hygge, i hvilket rådet definerer hygge som "en bestemt måde at være sammen og til stede på, som kan beskrives som tryg, nærværende og behagelig".Kildefesten i Svaneke
Medlem af Kildefestkomiteen har indsendt dette bidrag om festen, hvor man samles og pynter den hellige kilde med blomster og løv efter gamle traditioner og ritualer.Kulturarvens håndværk - revitalisering af traditionelle håndværk
Projekt Håndværk i Folkeskolen, under Nationalmuseet, Frilandsmuseet – Det gamle Danmark har indsendt en beskrivelse af undervisning i håndværkstraditioner.Lejlighedssange
Ebbe Preisler, filmproducent, filmformidler og forfatter har indsendt bidrag om lejlighedssangens anvendelse før og nu.Liv omkring Bovbjerg Fyr
Om Frivillighed og aktiviteter ved Bovbjerg Fyr. Indsendt af Bovbjergs Fyrs fortælleværksted v. Hans Kolind-AndersenLæsødragten
Mange Læsømænd rejste ud som søfarende og hjembragte tekstiler såsom silke, damask og andre eksotiske stoffer. Denne import kan læses af gamle toldlister. Dragten blev syet efter modeller fra det bedre borgerskab og finder sit endelige udseende omkring år 1850. Bidrag om Læsødragten indsendt af Kirsten Larsen og Preben Mikkelsen.Majtræsfest på Strynø
Bidrag om fejringen af forårets komme på Strynø, der hvert år samler generationerne på øen. indsendt af Strynøs Majtræsforening.Medicinhaverne i Tranekær
Læs Medicinhavernes beskrivelse af deres arbejde med indsamling af viden om medicinplanters brug i folkelig medicin, samt brug af planters indholdstoffer i nutidens medicin. Dyrkning af 600 medicinske planter, herunder træer. og hvordan, de er med til at bevare levende, langelandsk kulturarv.Naturudflugter på Læsø
Når læsøboerne i vore dag tager på tur ud i naturen, kommer de aldrig tomhændet hjem. Det er en århundredgammel skik, at man bjærger det hjem som naturen nyttigt giver som gave. Bidrag om læsøboernes udnyttelse af alt det naturen giver til gavn, indsendt af Poul ChristensenDe Vandrende Håndværkssvende. Traditionen med "at gå på valsen", Navernes historie og miljøet omkring dem, beskrives her af Suzi Elena Apelgren.
Nordiske klinkbådstraditioner
Træskibs Sammenslutningen, Han Herred Havbåde og Vikingeskibsmuseet fortæller om klinkbåde. Læs også om SKIBET 1880 - et eksempel på sikringsarbejdet med klinkbåde:Diskussion:Danske Klinkbådstraditioner
