Forside: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
No edit summary |
(Årstal fjernet) Tag: visualeditor |
||
| (7 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
<div id="news"> <div class="h2">Nordic Safeguarding Practices</div><div> | <div id="news"> <div class="h2">Nordic Safeguarding Practices</div><div> | ||
Få gode ideer og inspiration til initiativer og projekter, der er med til identificere, dokumentere, udbrede, formidle og revitalisere eksempler på levende kultur. Læs mere [https://www.nordicsafeguardingpractices.org/ her]. | Få gode ideer og inspiration til initiativer og projekter, der er med til identificere, dokumentere, udbrede, formidle og revitalisere eksempler på levende kultur. Læs mere [https://www.nordicsafeguardingpractices.org/ her]. | ||
[[Fil:Haanvaerk2.png|thumb| | [[Fil:Haanvaerk2.png|thumb|200px|Foto fra Projekt Håndværk i folkeskolen, der i 2018 blev optaget på Nordic Safeguarding Practices. Læs mere [https://levendekultur.kb.dk/index.php/Kulturarvens_h%C3%A5ndv%C3%A6rk_-_revitalisering_af_traditionelle_h%C3%A5ndv%C3%A6rk her] ]] | ||
</div> | </div> | ||
</div> | </div> | ||
<h1 class="firstHeading">Velkommen</h1> | <h1 class="firstHeading">Velkommen</h1> | ||
<div>Kulturarv er andet og mere end monumenter og museumssamlinger. Her på siden kan du gå på opdagelse i den immaterielle kulturarv i Danmark. Altså den kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men som vi genkender og udlever – traditioner, overbevisninger, kundskaber og måder at være sammen på. | <div>Kulturarv er andet og mere end monumenter og museumssamlinger. Her på siden kan du gå på opdagelse i den immaterielle kulturarv i Danmark. Altså den kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men som vi genkender og udlever – traditioner, overbevisninger, kundskaber og måder at være sammen på. | ||
Siden er en fortegnelse med beskrivelser af eksempler på immateriel kulturarv, skrevet og indsendt af foreninger, organisationer og privatpersoner med særligt kendskab til eller interesse for netop det eksempel, de har beskrevet. | |||
</div> | </div> | ||
<h2>En del af UNESCO-konventionen</h2> | <h2>En del af UNESCO-konventionen</h2> | ||
<div> | <div>Fortegnelsen er en del af UNESCOs 2003-konvention til sikringen af den immaterielle kulturarv. Danmark tilsluttede sig konventionen i 2010 og tilsluttede sig dermed det internationale arbejde med at udbrede kendskabet og betydningerne af immateriel kulturarv for mennesker og samfund. Det sker blandt andet ved at indsamle, dokumentere og formidle eksempler på levende kultur på fortegnelser som denne. | ||
</div> | |||
<h2>En mangfoldighed af eksempler</h2> | |||
<div>Det var muligt at indsende bidrag til fortegnelsen fra november 2017 til november 2018. I løbet af det år modtog vi 43 beskrivelser af eksempler på levende kultur i Danmark. Bidrag om dialekter, foreningsaktiviteter, traditioner, håndværk og måder at være sammen på. De ligger nu som øjebliksbilleder på immateriel kulturarv anno 2017 og 2018. Mange har sat sig ned i fællesskab og lavet beskrivelserne, og mange har diskuteret både, hvad immateriel kulturarv egentlig er for en størrelse, og hvad det kræver, hvis den skal sikres fremover. | |||
Det er Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek, der forvalter 2003-konventionen i Danmark og administrerer hjemmesiden Levende kultur. Men det er udøverne af den levende kultur, der er i centrum – i de indsendte bidrag er det udøverne selv, der definerer det, de gør, og tillægger det beskrevne eksempel værdi og betydning. | |||
</div> | |||
<h2>Mulighed for indsendelse til Levende kultur</h2> | |||
<div>Fortegnelsen er pt. lukket for nye indsendelser. | |||
</div> | |||
<div class="gallery"> | <div class="gallery"> | ||
| Linje 64: | Linje 74: | ||
Bidrag indsendt af Hanne Troen omhandler dansk folkedans, der er overleveret fra den vesteuropæiske dansekultur, som den blev udøvet over hele Europa fra omkring 1750. Den er herefter tilpasset til lokale forhold, så der i dag eksisterer en dansk folkedanskultur med egen tone og danseform.</div> | Bidrag indsendt af Hanne Troen omhandler dansk folkedans, der er overleveret fra den vesteuropæiske dansekultur, som den blev udøvet over hele Europa fra omkring 1750. Den er herefter tilpasset til lokale forhold, så der i dag eksisterer en dansk folkedanskultur med egen tone og danseform.</div> | ||
</div> | </div> | ||
<div class="article article37"> | <div class="article article37"> | ||
| Linje 73: | Linje 82: | ||
Folkelige strømninger har gennem tiderne holdt den musikalske folkekultur levende i hver deres tids ånd. I dag omfatter denne musik, dans og sang summen af flere hundrede års repertoirer og udtryksformer, inklusiv nutidens. Bidrag indsendt af redaktionsgruppe på initiativ fra genreorganisationen Tempi.</div> | Folkelige strømninger har gennem tiderne holdt den musikalske folkekultur levende i hver deres tids ånd. I dag omfatter denne musik, dans og sang summen af flere hundrede års repertoirer og udtryksformer, inklusiv nutidens. Bidrag indsendt af redaktionsgruppe på initiativ fra genreorganisationen Tempi.</div> | ||
</div> | </div> | ||
<div class="article article36"> | <div class="article article36"> | ||
| Linje 124: | Linje 132: | ||
</div> | </div> | ||
</div> | </div> | ||
<div class="article article26"> | <div class="article article26"> | ||
| Linje 174: | Linje 181: | ||
Folkeoplysning er læring, der foregår på en ikke-formel måde. Det kan være på kurser eller andre undervisningsforløb, debatarrangementer eller som led i en aktivitet. Folkeoplysning retter sig primært mod voksne, der deltager frivilligt og selv vælger emne og aktivitet. Bidraget er indsendt af en række aktører på vegne af Dansk Folkeoplysnings Samråd.</div> | Folkeoplysning er læring, der foregår på en ikke-formel måde. Det kan være på kurser eller andre undervisningsforløb, debatarrangementer eller som led i en aktivitet. Folkeoplysning retter sig primært mod voksne, der deltager frivilligt og selv vælger emne og aktivitet. Bidraget er indsendt af en række aktører på vegne af Dansk Folkeoplysnings Samråd.</div> | ||
</div> | </div> | ||
<div class="article article5"> | <div class="article article5"> | ||
| Linje 191: | Linje 197: | ||
Bidrag om sikring af viden og kunnen inden for fremstilling af dragter. I løbet af seks moduler får de studerende indblik i fremstilling af folkedragter, som blev anvendt af bondebefolkningen i perioden ca. 1750 til 1870. Indsendt af Folkedans Danmarks Dragtudvalg.</div> | Bidrag om sikring af viden og kunnen inden for fremstilling af dragter. I løbet af seks moduler får de studerende indblik i fremstilling af folkedragter, som blev anvendt af bondebefolkningen i perioden ca. 1750 til 1870. Indsendt af Folkedans Danmarks Dragtudvalg.</div> | ||
</div> | </div> | ||
<div class="article article21"> | <div class="article article21"> | ||
| Linje 200: | Linje 205: | ||
Lene Steenbuch har indsendt dette bidrag om fremstilling af folkedragter på Bornholm. Dragterne kan blandt andet opleves ved arrangementer på Middelaldercentret og når folkedanserne optræder. </div> | Lene Steenbuch har indsendt dette bidrag om fremstilling af folkedragter på Bornholm. Dragterne kan blandt andet opleves ved arrangementer på Middelaldercentret og når folkedanserne optræder. </div> | ||
</div> | </div> | ||
<div class="article article38"> | <div class="article article38"> | ||
| Linje 226: | Linje 229: | ||
Medlem af Kildefestkomiteen har indsendt dette bidrag om festen, hvor man samles og pynter den hellige kilde med blomster og løv efter gamle traditioner og ritualer.</div> | Medlem af Kildefestkomiteen har indsendt dette bidrag om festen, hvor man samles og pynter den hellige kilde med blomster og løv efter gamle traditioner og ritualer.</div> | ||
</div> | </div> | ||
<div class="article article39"> | <div class="article article39"> | ||
| Linje 251: | Linje 253: | ||
Om Frivillighed og aktiviteter ved Bovbjerg Fyr. Indsendt af Bovbjergs Fyrs fortælleværksted v. Hans Kolind-Andersen</div> | Om Frivillighed og aktiviteter ved Bovbjerg Fyr. Indsendt af Bovbjergs Fyrs fortælleværksted v. Hans Kolind-Andersen</div> | ||
</div> | </div> | ||
<div class="article article35"> | <div class="article article35"> | ||
| Linje 268: | Linje 269: | ||
Bidrag om fejringen af forårets komme på Strynø, der hvert år samler generationerne på øen. indsendt af Strynøs Majtræsforening. </div> | Bidrag om fejringen af forårets komme på Strynø, der hvert år samler generationerne på øen. indsendt af Strynøs Majtræsforening. </div> | ||
</div> | </div> | ||
<div class="article article23"> | <div class="article article23"> | ||
| Linje 358: | Linje 358: | ||
Bund Deutscher Nordschleswiger og Sydslesvigsk Forening har indsendt beskrivelse af samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland.</div> | Bund Deutscher Nordschleswiger og Sydslesvigsk Forening har indsendt beskrivelse af samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland.</div> | ||
</div> | </div> | ||
<div class="article article3"> | <div class="article article3"> | ||
Nuværende version fra 23. maj 2022, 10:21
LEVENDE KULTUR
- en fortegnelse over immateriel kulturarv
Nordic Safeguarding Practices
Velkommen
Kulturarv er andet og mere end monumenter og museumssamlinger. Her på siden kan du gå på opdagelse i den immaterielle kulturarv i Danmark. Altså den kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men som vi genkender og udlever – traditioner, overbevisninger, kundskaber og måder at være sammen på.
Siden er en fortegnelse med beskrivelser af eksempler på immateriel kulturarv, skrevet og indsendt af foreninger, organisationer og privatpersoner med særligt kendskab til eller interesse for netop det eksempel, de har beskrevet.
En del af UNESCO-konventionen
Fortegnelsen er en del af UNESCOs 2003-konvention til sikringen af den immaterielle kulturarv. Danmark tilsluttede sig konventionen i 2010 og tilsluttede sig dermed det internationale arbejde med at udbrede kendskabet og betydningerne af immateriel kulturarv for mennesker og samfund. Det sker blandt andet ved at indsamle, dokumentere og formidle eksempler på levende kultur på fortegnelser som denne.
En mangfoldighed af eksempler
Det var muligt at indsende bidrag til fortegnelsen fra november 2017 til november 2018. I løbet af det år modtog vi 43 beskrivelser af eksempler på levende kultur i Danmark. Bidrag om dialekter, foreningsaktiviteter, traditioner, håndværk og måder at være sammen på. De ligger nu som øjebliksbilleder på immateriel kulturarv anno 2017 og 2018. Mange har sat sig ned i fællesskab og lavet beskrivelserne, og mange har diskuteret både, hvad immateriel kulturarv egentlig er for en størrelse, og hvad det kræver, hvis den skal sikres fremover.
Det er Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek, der forvalter 2003-konventionen i Danmark og administrerer hjemmesiden Levende kultur. Men det er udøverne af den levende kultur, der er i centrum – i de indsendte bidrag er det udøverne selv, der definerer det, de gør, og tillægger det beskrevne eksempel værdi og betydning.
Mulighed for indsendelse til Levende kultur
Fortegnelsen er pt. lukket for nye indsendelser.
Indsendte bidrag
Bournonville Ballettraditionen
Dinna Bjørn, Thomas Lund, Morten Hesseldahl, Nikolaj Hübbe fra det kgl. Teater beskriver i dette bidrag Bournonvilles balletskole, hvis udøvelse har overlevet fra 1800-tallet og op til vore dage.Cykling og cyklisme
Cyklistforbundet fortæller om cykling og cyklisme før, nu og giver et bud på fremtiden.Dansk folkedans
Bidrag indsendt af Hanne Troen omhandler dansk folkedans, der er overleveret fra den vesteuropæiske dansekultur, som den blev udøvet over hele Europa fra omkring 1750. Den er herefter tilpasset til lokale forhold, så der i dag eksisterer en dansk folkedanskultur med egen tone og danseform.Dansk folkemusik med tilhørende folkelige bevægelser
Folkelige strømninger har gennem tiderne holdt den musikalske folkekultur levende i hver deres tids ånd. I dag omfatter denne musik, dans og sang summen af flere hundrede års repertoirer og udtryksformer, inklusiv nutidens. Bidrag indsendt af redaktionsgruppe på initiativ fra genreorganisationen Tempi.Dansk husflidstradition
Med den voksende interessere for Gør-det-selv/DIY og med det store fokus på genbrug og bæredygtighed har husflidstraditionen fået en opblomstring. Genbrugsbølgen, der også handler om bæredygtighed kalder på at genoplive ”lav hvad du har brug for, af det du har, så godt du kan”. Bidrag om husflidstraditionen indsendt af FORA.Danske skolebiblioteker
Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre har indsendt bidrag om de danske skolebiblioteker og traditionen for formidling af børnelitteratur til børn og unge.
Den danske børnesangskat
Bidrag fra Aarhus Musikskole skrevet af underviser i Musik og Bevægelse Signe Thorborg.Den danske folkehøjskole
Læs Højskolehistorisk Forenings bidrag til fortegnelsen om Folkehøjskolen og dens værdigrundlag, formidlet gennem sproget og fortællingen, foredraget og sangen og kostskoleformen.Den klassiske europæiske drengekorstradition
Domkantor Ebbe Munks beskrivelse af de klassiske europæiske drenge- og mandskor, deres korskoler og deres tilknytning til byens liv. En tradition, der går over 800 år tilbage.Den levende musik-, danse- og dragttradition i Sønderho på Fanø
Fonden Gamle Sønderho har indsendt bidrag om musik og dans på Fanø.
Den musikalske teaterorkestertradition repræsenteret ved Det Kgl. Kapel
Flere aktører med tilknytning til Det Kongelige Kapel har indsendt beskrivelse af orkestrets tradition. Om orkesteret kan du bl.a. læse, at hvert medlem har et unikt nummer. Fra trompeter Walther med nr. 1 fra 1448 frem til violinisten Emma Steele fra 2017 med nr. 1067.
Dukketeater i Danmark – teaterkunst på små scener
Bidrag skrevet af Sven-Erik Olsen om dukketeatret i Danmark. En praksis, der opstod omkring 1880, inspireret af en ny trykketeknik samt en spirende interesse for teater i befolkningen. Dukketeatret i Danmark markerede sig hurtigt, takket være litografen Alfred Jacobsen.Fastelavn
Læs religionshistoriestuderende Camilla Agnethe Jensens beretning om, fastelavnen som en tradition, som kan spores tilbage til hedenske ritualer og læs hvordan, det at slå katten af tønden, var et eksempel på at jage det onde ud af byen og et symbol på, at vinteren var slut og foråret på vej.Folkelig fællessang
Claus Skjold Larsen har indsendt bidrag om det at synge fællessange.Folkeoplysning
Folkeoplysning er læring, der foregår på en ikke-formel måde. Det kan være på kurser eller andre undervisningsforløb, debatarrangementer eller som led i en aktivitet. Folkeoplysning retter sig primært mod voksne, der deltager frivilligt og selv vælger emne og aktivitet. Bidraget er indsendt af en række aktører på vegne af Dansk Folkeoplysnings Samråd.Fremstilling af danske folkedragter
Bidrag om sikring af viden og kunnen inden for fremstilling af dragter. I løbet af seks moduler får de studerende indblik i fremstilling af folkedragter, som blev anvendt af bondebefolkningen i perioden ca. 1750 til 1870. Indsendt af Folkedans Danmarks Dragtudvalg.Fremstilling af historiske dragter på Bornholm
Lene Steenbuch har indsendt dette bidrag om fremstilling af folkedragter på Bornholm. Dragterne kan blandt andet opleves ved arrangementer på Middelaldercentret og når folkedanserne optræder.Holbergtraditionen
Beskrivelse af "den mangfoldige og levende arv og tradition efter Ludvig Holberg, det største navn i dansk teater". Indsendt af Holbergsamfundet.Hygge
Hyggerådet har indsendt en bidrag om hygge, i hvilket rådet definerer hygge som "en bestemt måde at være sammen og til stede på, som kan beskrives som tryg, nærværende og behagelig".Kildefesten i Svaneke
Medlem af Kildefestkomiteen har indsendt dette bidrag om festen, hvor man samles og pynter den hellige kilde med blomster og løv efter gamle traditioner og ritualer.Kulturarvens håndværk - revitalisering af traditionelle håndværk
Projekt Håndværk i Folkeskolen, under Nationalmuseet, Frilandsmuseet – Det gamle Danmark har indsendt en beskrivelse af undervisning i håndværkstraditioner.Lejlighedssange
Ebbe Preisler, filmproducent, filmformidler og forfatter har indsendt bidrag om lejlighedssangens anvendelse før og nu.Liv omkring Bovbjerg Fyr
Om Frivillighed og aktiviteter ved Bovbjerg Fyr. Indsendt af Bovbjergs Fyrs fortælleværksted v. Hans Kolind-AndersenLæsødragten
Mange Læsømænd rejste ud som søfarende og hjembragte tekstiler såsom silke, damask og andre eksotiske stoffer. Denne import kan læses af gamle toldlister. Dragten blev syet efter modeller fra det bedre borgerskab og finder sit endelige udseende omkring år 1850. Bidrag om Læsødragten indsendt af Kirsten Larsen og Preben Mikkelsen.Majtræsfest på Strynø
Bidrag om fejringen af forårets komme på Strynø, der hvert år samler generationerne på øen. indsendt af Strynøs Majtræsforening.Medicinhaverne i Tranekær
Læs Medicinhavernes beskrivelse af deres arbejde med indsamling af viden om medicinplanters brug i folkelig medicin samt brug af planters indholdstoffer i nutidens medicin. Dyrkning af 600 medicinske planter, herunder træer. og hvordan, de er med til at bevare levende, langelandsk kulturarv.Naturudflugter på Læsø
Når læsøboerne i vore dag tager på tur ud i naturen, kommer de aldrig tomhændet hjem. Det er en århundredgammel skik, at man bjærger det hjem som naturen nyttigt giver som gave. Bidrag om læsøboernes udnyttelse af alt det naturen giver til gavn, indsendt af Poul ChristensenDe Vandrende Håndværkssvende. Traditionen med "at gå på valsen", Navernes historie og miljøet omkring dem, beskrives her af Suzi Elena Apelgren.
Nordiske klinkbådstraditioner
Træskibs Sammenslutningen, Han Herred Havbåde og Vikingeskibsmuseet fortæller om klinkbåde. Læs også om SKIBET 1880 - et eksempel på sikringsarbejdet med klinkbåde:Diskussion:Danske Klinkbådstraditioner