Forside

LEVENDE KULTUR

- en fortegnelse over immateriel kulturarv

Velkommen

Her på siden kan du gå på opdagelse i den levende kulturarv i Danmark. Altså den kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men som vi genkender og udlever – traditioner, overbevisninger, håndværk, kundskaber og måder at være sammen på.

Nordic Safeguarding Practices

Nordic Safeguarding Practices er en hjemmeside, der samler og præsenterer eksempler på god praksis inden for sikring af immateriel kulturarv i Norden. Få gode ideer og inspiration til initiativer og projekter , der er med til identificere, dokumentere, udbrede, formidle og revitalisere eksempler på levende kultur.

Foto fra projektet Håndværk i folkeskolen, der i 2018 blev optaget på Nordic Safeguarding Practices.

Siden er en fortegnelse med beskrivelser af eksempler på immateriel kulturarv, skrevet og indsendt af foreninger, organisationer og privatpersoner med særligt kendskab til eller interesse for netop det eksempel, de har beskrevet.

Folkehøring om levende kultur

I april 2025 lancerede Kulturministeriet en folkehøring om, hvad der er vigtig kulturarv i Danmark. De fem vindere af afstemningen er nu blevet tilføjet til fortegnelsen, og du kan læse om dem her:

Højskolerne

Pølsevogne

Foreningsliv

Håndbold

Tillidssamfundet

På Kulturministeriets hjemmeside kan du læse mere om selve folkehøringen.

En del af UNESCO-konventionen

Fortegnelsen her på siden er en del af UNESCOs 2003-konvention til sikring af den immaterielle kulturarv. I 2010 tilsluttede Danmark sig konventionen og dermed det internationale arbejde med at udbrede kendskabet til og betydningen af immateriel kulturarv for mennesker og samfund. Det sker blandt andet ved at indsamle, dokumentere og formidle eksempler på levende kultur på fortegnelser som denne.

En mangfoldighed af eksempler

Det var sidst muligt at indsende bidrag til fortegnelsen fra november 2017 til november 2018. I løbet af det år modtog vi 43 beskrivelser af eksempler på levende kultur i Danmark. Bidrag om dialekter, foreningsaktiviteter, traditioner, håndværk og måder at være sammen på. De ligger nu som øjebliksbilleder på immateriel kulturarv anno 2017 og 2018. De fem nye eksempler på levende kultur er i 2025 tilføjet til dem. Mange har sat sig ned i fællesskab og lavet beskrivelserne, og mange har diskuteret både, hvad immateriel kulturarv egentlig er for en størrelse, og hvad det kræver, hvis den skal sikres fremover.

Det er Det Kgl. Bibliotek, der forvalter 2003-konventionen i Danmark og administrerer hjemmesiden Levende kultur. Men det er udøverne af den levende kultur, der er i centrum – i de indsendte bidrag er det udøverne selv, der definerer det, de gør, og tillægger det beskrevne eksempel værdi og betydning.

Alle indsendte bidrag

 

Bornholmsk sprog

Kim Tørnstrøm, Lillian Hjorth Westh og Ivar Lærkesen om bornholmsk sprog og om skiftene mellem bredt og tyndt bornholmsk og øens forskellige dialekter.

 

Bournonville Ballettraditionen

Dinna Bjørn, Thomas Lund, Morten Hesseldahl, Nikolaj Hübbe fra det kgl. Teater beskriver Bournonvilles balletskole, hvis udøvelse har overlevet fra 1800-tallet og op til vore dage.

 

Cykling og cyklisme

Cyklistforbundet fortæller om cykling og cyklisme før og nu og giver et bud på fremtiden.

 

Dansk folkedans

Hanne Troen skriver om dansk folkedans, der i tilpasset form er overleveret fra den vesteuropæiske dansekultur, som den blev udøvet over hele Europa fra omkring 1750.

 

Dansk folkemusik med tilhørende folkelige bevægelser

Folkelige strømninger har gennem tiden holdt den musikalske folkekultur levende. I dag omfatter den flere hundrede års repertoirer og udtryksformer. Af gruppe på initiativ fra genreorganisationen Tempi.

 

Dansk husflidstradition

Med den voksende interessere for Gør-det-selv/DIY og med det store fokus på genbrug og bæredygtighed har husflidstraditionen fået en opblomstring. Bidrag indsendt af FORA.

 

Danske skolebiblioteker

Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre har indsendt bidrag om de danske skolebiblioteker og traditionen for formidling af børnelitteratur til børn og unge.

 

Den danske børnesangskat

Bidrag fra Aarhus Musikskole skrevet af underviser i Musik og Bevægelse Signe Thorborg.

 

Den klassiske europæiske drengekorstradition

Domkantor Ebbe Munks beskrivelse af de klassiske europæiske drenge- og mandskor, deres korskoler og deres tilknytning til byens liv. En tradition, der går over 800 år tilbage.

 

Den levende musik-, danse- og dragttradition i Sønderho på Fanø

Fonden Gamle Sønderho har indsendt bidrag om musik og dans på Fanø.

 

Den musikalske teaterorkestertradition repræsenteret ved Det Kgl. Kapel

Aktører tilknyttet Det Kgl. Kapel beskriver orkestrets tradition, herunder medlemmernes unikke numre.

 

Dukketeater i Danmark – teaterkunst på små scener

Bidrag af Sven-Erik Olsen om dukketeatret i Danmark. En praksis, der opstod omkring 1880, inspireret af en ny trykketeknik samt en spirende interesse for teater i befolkningen.

 

Egnsspil

Bidrag om egnsspil i Danmark skrevet af John Andreasen.

 

Fastelavn

Religionshistoriestuderende Camilla Agnethe Jensens beretning om fastelavn, som en tradition, der kan spores tilbage til hedenske ritualer. Læs hvordan, det at slå katten af tønden, var et eksempel på at jage det onde ud af byen og et symbol på, at vinteren var slut og foråret på vej.

 

Folkelig fællessang

Claus Skjold Larsen har indsendt bidrag om det at synge fællessange.

 

Folkeoplysning

Folkeoplysning er læring, der foregår på en ikke-formel måde. Det kan være kurser eller undervisningsforløb, debatarrangementer eller aktiviteter, primært rettet mod voksne, der deltager frivilligt. Bidrag af aktører på vegne af Dansk Folkeoplysnings Samråd.

 

Foreningsliv

Med cirka 80.000 foreninger er Danmark blandt de lande i verden, hvor foreningslivet er bedst forankret i dagliglivet. Danmarks Idrætsforbund, Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger og Dansk Ungdoms Fællesråd beskriver foreningslivet.

 

Fortællekunst

Vigga Bro og Lise Marie Nedergaard beskriver kunsten at fortælle en historie.

 

Fremstilling af danske folkedragter

Bidrag om sikring af viden og kunnen gennem uddannelse i fremstilling af folkedragter, som blev anvendt af bondebefolkningen i perioden ca. 1750 til 1870. Indsendt af Dansk Folkedragtforum.

 

Fremstilling af historiske dragter på Bornholm

Lene Steenbuch skriver om fremstilling af folkedragter på Bornholm. Dragterne kan blandt andet opleves ved arrangementer på Middelaldercentret og når folkedanserne optræder.

 

Holbergtraditionen

Beskrivelse af "den mangfoldige og levende arv og tradition efter Ludvig Holberg, det største navn i dansk teater". Indsendt af Holbergsamfundet.

 

Hygge

Hyggerådet har indsendt et bidrag om hygge, som de definerer som "en bestemt måde at være sammen og til stede på, som kan beskrives som tryg, nærværende og behagelig".

 

Højskolerne

Den danske folkehøjskole er en særlig skoleform uden eksamen og karakterer, hvor undervisning og samvær flettes sammen i et hjemligt kostskolemiljø. Her mødes mennesker for at blive klogere på livet, verden og sig selv. Bidrag af Højskolehistorisk Forening og Folkehøjskolernes Forening i Danmark.

 

Håndbold - fællesskab, frivillighed og sammen for holdet

Håndbold er en holdsport, der favner både elite og foreningshåndbold. Men håndbolden er mere end en sport, den er en levende kultur i bevægelse. Læs DanskHåndbolds bidrag.

 

Kildefesten i Svaneke

Eigil Viggo Jensen fra Kildefestkomiteen har indsendt bidrag om festen, hvor man samles og pynter den hellige kilde med blomster og løv efter gamle traditioner og ritualer.

 

Kulturarvens håndværk - revitalisering af traditionelle håndværk

Projekt Håndværk i Folkeskolen, under Nationalmuseet, Frilandsmuseet – Det gamle Danmark har indsendt en beskrivelse af undervisning i håndværkstraditioner.

 

Lejlighedssange

Ebbe Preisler, filmproducent, filmformidler og forfatter har indsendt bidrag om lejlighedssangens anvendelse før og nu.

 

Liv omkring Bovbjerg Fyr

Om Frivillighed og aktiviteter ved Bovbjerg Fyr. Indsendt af Bovbjergs Fyrs fortælleværksted v. Hans Kolind-Andersen

 

Læsødragten

Kirsten Larsen og Preben Mikkelsen skriver om søfarende Læsømænd, der rejste ud og hjembragte eksotiske tekstiler såsom silke og damask. Dragten blev syet efter modeller fra det bedre borgerskab og finder sit endelige udseende omkring 1850.

 

Majtræsfest på Strynø

Bidrag om fejringen af forårets komme på Strynø, der hvert år samler generationerne på øen. Indsendt af Strynøs Majtræsforening.

 

Medicinhaverne i Tranekær

Læs Medicinhavernes beskrivelse af deres arbejde med indsamling af viden om medicinplanters brug i folkelig medicin, samt brug af planters indholdstoffer i nutidens medicin. Om dyrkning af 600 medicinske planter og træer og bevaring af levende, langelandsk kulturarv.

 

Naturudflugter på Læsø

Når læsøboerne i vore dag tager på tur ud i naturen, kommer de aldrig tomhændet hjem. Det er en århundredgammel skik, at man bjærger det hjem som naturen nyttigt giver som gave. Bidrag om læsøboernes udnyttelse af alt det naturen giver til gavn, indsendt af Poul Christensen

 

Naverne

De Vandrende Håndværkssvende. Traditionen med "at gå på valsen", Navernes historie og miljøet omkring dem, beskrives her af Suzi Elena Apelgren.

 

Nordiske klinkbådstraditioner

Træskibs Sammenslutningen, Han Herred Havbåde og Vikingeskibsmuseet fortæller om klinkbåde.

 

Piberygning

Piberygning har siden ca. 1600-tallet været en levende kultur i Danmark. Nordisk Tobakskollegium fortæller om piberygningens historie.

 

Pølsevogne - fællesskab, folkelighed og håndværk

Med mere end 100 års historie er pølsevognen et folkeligt symbol på dansk fællesskab, humor og hverdagskvalitet. Bidrag af Danish Crown på vegne af danske pølsevogne.

 

Påskeharens påskeæg

Helle Lund Ravn har indsendt en beskrivelse af sin families påskeskik, hvor børnene skal finde påskeæg, skjult af påskeharen.

 

Revy

Revy er en dansk opfindelse, som kan dateres til 1849, da forfatteren Erik Bøgh skrev et syngespil med hints til samtidens nyheder. Læs revyskuespiller Leif Maiboms beskrivelse af revyen.

 

Ringridning

Sønderjyllands Ringriderprogram har indsendt en beskrivelse af "den sønderjyske nationalsport".

 

Roskilde Festival

Roskilde Festival er både Danmarks og Nordeuropas største festival og en af de ældste bestående festivaler i verden. Læs Roskilde Festivalgruppens beskrivelse af festivalen og the Orange Feeling.

 

Saltsydning på Læsø

Saltsyder Poul Christensen har indsendt dette bidrag om sydning af salt på Læsø. Få indblik i håndværket, knowhow'et og hvordan produktionen af salt har indvirkning på øens liv.

 

Samlivet i det dansk-tyske grænseland

Bund Deutscher Nordschleswiger og Sydslesvigsk Forening har indsendt beskrivelse af samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland.

 

Strikning

Repræsentant fra foreningen Gavstrik beskriver håndværkets historie og videreformidling.

 

Skolekoncerter

Den selvejende institution Levende Musik i Skolen har indsendt bidrag om skolekoncerter i Danmark.

 

Sønderjyske skikke og traditioner

Asta Flyvholm Kjær beskriver i dette bidrag, hvordan hun formidler sønderjysk dialekt gennem fortælling og foredrag.

 

Tillidssamfundet

Danmark et af de lande i verden, hvor tillid til samfundet og til staten er mest udbredt. Tillid kan forstås som Danmarks usynlige råstof, der giver social sammenhængskraft og samtidig øger konkurrenceevnen. Læs professor, PhD Gert Tinggaard Svendsens beskrivelse.