Forside

LEVENDE KULTUR

- en fortegnelse over immateriel kulturarv

Nordic Safeguarding Practices

Få gode ideer og inspiration til initiativer og projekter, der er med til identificere, dokumentere, udbrede, formidle og revitalisere eksempler på levende kultur. Læs mere her.

Foto fra Projekt Håndværk i folkeskolen, der i 2018 blev optaget på Nordic Safeguarding Practices. Læs mere her

Velkommen

Kulturarv er andet og mere end monumenter og museumssamlinger. Her på siden kan du gå på opdagelse i den immaterielle kulturarv i Danmark. Altså den kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men som vi genkender og udlever – traditioner, overbevisninger, kundskaber og måder at være sammen på.

Siden er en fortegnelse med beskrivelser af eksempler på immateriel kulturarv, skrevet og indsendt af foreninger, organisationer og privatpersoner med særligt kendskab til eller interesse for netop det eksempel, de har beskrevet.

En del af UNESCO-konventionen

Fortegnelsen er en del af UNESCOs 2003-konvention til sikringen af den immaterielle kulturarv. Danmark tilsluttede sig konventionen i 2010 og tilsluttede sig dermed det internationale arbejde med at udbrede kendskabet og betydningerne af immateriel kulturarv for mennesker og samfund. Det sker blandt andet ved at indsamle, dokumentere og formidle eksempler på levende kultur på fortegnelser som denne.

En mangfoldighed af eksempler

Det var muligt at indsende bidrag til fortegnelsen fra november 2017 til november 2018. I løbet af det år modtog vi 43 beskrivelser af eksempler på levende kultur i Danmark. Bidrag om dialekter, foreningsaktiviteter, traditioner, håndværk og måder at være sammen på. De ligger nu som øjebliksbilleder på immateriel kulturarv anno 2017 og 2018. Mange har sat sig ned i fællesskab og lavet beskrivelserne, og mange har diskuteret både, hvad immateriel kulturarv egentlig er for en størrelse, og hvad det kræver, hvis den skal sikres fremover.

Det er Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek, der forvalter 2003-konventionen i Danmark og administrerer hjemmesiden Levende kultur. Men det er udøverne af den levende kultur, der er i centrum – i de indsendte bidrag er det udøverne selv, der definerer det, de gør, og tillægger det beskrevne eksempel værdi og betydning.

Mulighed for indsendelse til Levende kultur

Fortegnelsen er pt. lukket for nye indsendelser.

Indsendte bidrag

 

Bornholmsk sprog

Kim Tørnstrøm fra Bornholms Amatørscene, Lillian Hjorth Westh, tidligere højskoleforstander og Ivar Lærkesen, tidligere lektor ved Bornholms Gymnasium har indsendt bidrag om bornholmsk sprog. Skiftene mellem bredt og tyndt bornholmsk og øens forskellige dialekter.

 

Bournonville Ballettraditionen

Dinna Bjørn, Thomas Lund, Morten Hesseldahl, Nikolaj Hübbe fra det kgl. Teater beskriver i dette bidrag Bournonvilles balletskole, hvis udøvelse har overlevet fra 1800-tallet og op til vore dage.

 

Cykling og cyklisme

Cyklistforbundet fortæller om cykling og cyklisme før, nu og giver et bud på fremtiden.

 

Dansk folkedans

Bidrag indsendt af Hanne Troen omhandler dansk folkedans, der er overleveret fra den vesteuropæiske dansekultur, som den blev udøvet over hele Europa fra omkring 1750. Den er herefter tilpasset til lokale forhold, så der i dag eksisterer en dansk folkedanskultur med egen tone og danseform.

 

Dansk folkemusik med tilhørende folkelige bevægelser

Folkelige strømninger har gennem tiderne holdt den musikalske folkekultur levende i hver deres tids ånd. I dag omfatter denne musik, dans og sang summen af flere hundrede års repertoirer og udtryksformer, inklusiv nutidens. Bidrag indsendt af redaktionsgruppe på initiativ fra genreorganisationen Tempi.

 

Dansk husflidstradition

Med den voksende interessere for Gør-det-selv/DIY og med det store fokus på genbrug og bæredygtighed har husflidstraditionen fået en opblomstring. Genbrugsbølgen, der også handler om bæredygtighed kalder på at genoplive ”lav hvad du har brug for, af det du har, så godt du kan”. Bidrag om husflidstraditionen indsendt af FORA.

 

Danske skolebiblioteker

Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre har indsendt bidrag om de danske skolebiblioteker og traditionen for formidling af børnelitteratur til børn og unge.

 

Den danske børnesangskat

Bidrag fra Aarhus Musikskole skrevet af underviser i Musik og Bevægelse Signe Thorborg.

 

Den danske folkehøjskole

Læs Højskolehistorisk Forenings bidrag til fortegnelsen om Folkehøjskolen og dens værdigrundlag, formidlet gennem sproget og fortællingen, foredraget og sangen og kostskoleformen.

 

Den klassiske europæiske drengekorstradition

Domkantor Ebbe Munks beskrivelse af de klassiske europæiske drenge- og mandskor, deres korskoler og deres tilknytning til byens liv. En tradition, der går over 800 år tilbage.

 

Den levende musik-, danse- og dragttradition i Sønderho på Fanø

Fonden Gamle Sønderho har indsendt bidrag om musik og dans på Fanø.

 

Den musikalske teaterorkestertradition repræsenteret ved Det Kgl. Kapel

Flere aktører med tilknytning til Det Kongelige Kapel har indsendt beskrivelse af orkestrets tradition. Om orkesteret kan du bl.a. læse, at hvert medlem har et unikt nummer. Fra trompeter Walther med nr. 1 fra 1448 frem til violinisten Emma Steele fra 2017 med nr. 1067.

 

Dukketeater i Danmark – teaterkunst på små scener

Bidrag skrevet af Sven-Erik Olsen om dukketeatret i Danmark. En praksis, der opstod omkring 1880, inspireret af en ny trykketeknik samt en spirende interesse for teater i befolkningen. Dukketeatret i Danmark markerede sig hurtigt, takket være litografen Alfred Jacobsen.

 

Egnsspil

Bidrag skrevet af John Andreasen om egnsspil i Danmark.

 

Fastelavn

Læs religionshistoriestuderende Camilla Agnethe Jensens beretning om, fastelavnen som en tradition, som kan spores tilbage til hedenske ritualer og læs hvordan, det at slå katten af tønden, var et eksempel på at jage det onde ud af byen og et symbol på, at vinteren var slut og foråret på vej.

Folkelig fællessang

Folkelig fællessang

Claus Skjold Larsen har indsendt bidrag om det at synge fællessange.

 

Folkeoplysning

Folkeoplysning er læring, der foregår på en ikke-formel måde. Det kan være på kurser eller andre undervisningsforløb, debatarrangementer eller som led i en aktivitet. Folkeoplysning retter sig primært mod voksne, der deltager frivilligt og selv vælger emne og aktivitet. Bidraget er indsendt af en række aktører på vegne af Dansk Folkeoplysnings Samråd.

 

Fortællekunst

Vigga Bro og Lise Marie Nedergaard beskriver kunsten at fortælle en historie.

 

Fremstilling af danske folkedragter

Bidrag om sikring af viden og kunnen inden for fremstilling af dragter. I løbet af seks moduler får de studerende indblik i fremstilling af folkedragter, som blev anvendt af bondebefolkningen i perioden ca. 1750 til 1870. Indsendt af Folkedans Danmarks Dragtudvalg.

 

Fremstilling af historiske dragter på Bornholm

Lene Steenbuch har indsendt dette bidrag om fremstilling af folkedragter på Bornholm. Dragterne kan blandt andet opleves ved arrangementer på Middelaldercentret og når folkedanserne optræder.

 

Holbergtraditionen

Beskrivelse af "den mangfoldige og levende arv og tradition efter Ludvig Holberg, det største navn i dansk teater". Indsendt af Holbergsamfundet.

 

Hygge

Hyggerådet har indsendt en bidrag om hygge, i hvilket rådet definerer hygge som "en bestemt måde at være sammen og til stede på, som kan beskrives som tryg, nærværende og behagelig".

 

Kildefesten i Svaneke

Medlem af Kildefestkomiteen har indsendt dette bidrag om festen, hvor man samles og pynter den hellige kilde med blomster og løv efter gamle traditioner og ritualer.

 

Kulturarvens håndværk - revitalisering af traditionelle håndværk

Projekt Håndværk i Folkeskolen, under Nationalmuseet, Frilandsmuseet – Det gamle Danmark har indsendt en beskrivelse af undervisning i håndværkstraditioner.

 

Lejlighedssange

Ebbe Preisler, filmproducent, filmformidler og forfatter har indsendt bidrag om lejlighedssangens anvendelse før og nu.

 

Liv omkring Bovbjerg Fyr

Om Frivillighed og aktiviteter ved Bovbjerg Fyr. Indsendt af Bovbjergs Fyrs fortælleværksted v. Hans Kolind-Andersen

 

Læsødragten

Mange Læsømænd rejste ud som søfarende og hjembragte tekstiler såsom silke, damask og andre eksotiske stoffer. Denne import kan læses af gamle toldlister. Dragten blev syet efter modeller fra det bedre borgerskab og finder sit endelige udseende omkring år 1850. Bidrag om Læsødragten indsendt af Kirsten Larsen og Preben Mikkelsen.

 

Majtræsfest på Strynø

Bidrag om fejringen af forårets komme på Strynø, der hvert år samler generationerne på øen. indsendt af Strynøs Majtræsforening.

 

Medicinhaverne i Tranekær

Læs Medicinhavernes beskrivelse af deres arbejde med indsamling af viden om medicinplanters brug i folkelig medicin samt brug af planters indholdstoffer i nutidens medicin. Dyrkning af 600 medicinske planter, herunder træer. og hvordan, de er med til at bevare levende, langelandsk kulturarv.

 

Naturudflugter på Læsø

Når læsøboerne i vore dag tager på tur ud i naturen, kommer de aldrig tomhændet hjem. Det er en århundredgammel skik, at man bjærger det hjem som naturen nyttigt giver som gave. Bidrag om læsøboernes udnyttelse af alt det naturen giver til gavn, indsendt af Poul Christensen

 

Naverne

De Vandrende Håndværkssvende. Traditionen med "at gå på valsen", Navernes historie og miljøet omkring dem, beskrives her af Suzi Elena Apelgren.

 

Nordiske klinkbådstraditioner

Træskibs Sammenslutningen, Han Herred Havbåde og Vikingeskibsmuseet fortæller om klinkbåde. Læs også om SKIBET 1880 - et eksempel på sikringsarbejdet med klinkbåde:Diskussion:Danske Klinkbådstraditioner

 

Piberygning

Piberygning har siden ca. 1600-tallet været en levende kultur i Danmark. Nordisk Tobakskollegium fortæller om piberygningens historie.

 

Påskeharens påskeæg

Helle Lund Ravn har indsendt en beskrivelse af sin families påskeskik, hvor børnene skal finde påskeæg, skjult af påskeharen.

 

Revy

Beskrivelsen af revy som et eksempel på levende kultur er under udarbejdelse. Revyskuespiller Leif Maibom har leveret første del af beskrivelse, stafetten sendes nu videre til andre udøvere og kendere inden for feltet.

 

Ringridning

Sønderjyllands Ringriderprogram har indsendt en beskrivelse af "den sønderjyske nationalsport".

 

Roskilde Festival

Roskilde Festival er både Danmarks og Nordeuropas største festival og en af de ældste bestående festivaler i verden. Læs Roskilde Festivalgruppens beskrivelse af festivalen og the Orange Feeling.

 

Saltsydning på Læsø

Saltsyder Poul Christensen har indsendt dette bidrag om sydning af salt på Læsø. Få indblik i håndværket, knowhow'et og hvordan produktionen af salt har indvirkning på øens liv.

 

Samlivet i det dansk-tyske grænseland

Bund Deutscher Nordschleswiger og Sydslesvigsk Forening har indsendt beskrivelse af samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland.

 

Strikning

Repræsentant fra foreningen Gavstrik beskriver håndværkets historie og videreformidling.

 

Skolekoncerter

Den selvejende institution Levende Musik i Skolen har indsendt bidrag om skolekoncerter i Danmark.

 

Sønderjyske skikke og traditioner

Asta Flyvholm Kjær beskriver i dette bidrag, hvordan hun formidler sønderjysk dialekt gemmen fortælling og foredrag.