Forside: Forskelle mellem versioner

Fra Levende kultur

← Forrige ændring
mIngen redigeringsopsummering
mIngen redigeringsopsummering
 
(77 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 14: Linje 14:
<h2>- en fortegnelse over immateriel kulturarv</h2>
<h2>- en fortegnelse over immateriel kulturarv</h2>
</slideshow>
</slideshow>
<h1 class="firstHeading">Velkommen</h1>
Her på siden kan du gå på opdagelse i den levende kulturarv i Danmark. Altså den kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men som vi genkender og udlever – traditioner, overbevisninger, håndværk, kundskaber og måder at være sammen på.


<div id="news"> <div class="h2">Nordic Safeguarding Practices</div><div>  
<div id="news"> <div class="h2">Nordic Safeguarding Practices</div><div>  
Få [https://www.nordicsafeguardingpractices.org/ gode ideer og inspiration til initiativer og projekter], der er med til identificere, dokumentere, udbrede, formidle og revitalisere eksempler på levende kultur.  
[https://www.nordicsafeguardingpractices.org/ Nordic Safeguarding Practices] er en hjemmeside, der samler og præsenterer eksempler på god praksis inden for sikring af immateriel kulturarv i Norden. Få gode ideer og inspiration til initiativer og projekter , der er med til identificere, dokumentere, udbrede, formidle og revitalisere eksempler på levende kultur.  
[[Fil:Haanvaerk2.png|thumb|200px|alt=Projekt Håndværk i folkeskolen|Foto fra Projekt Håndværk i folkeskolen, der i 2018 blev optaget på
[[Fil:Haanvaerk2.png|thumb|200px|alt=Projekt Håndværk i folkeskolen| Foto fra projektet [https://levendekultur.kb.dk/index.php?title=Kulturarvens_h%C3%A5ndv%C3%A6rk_-_revitalisering_af_traditionelle_h%C3%A5ndv%C3%A6rk Håndværk i folkeskolen], der i 2018 blev optaget på Nordic Safeguarding Practices. ]]
[[Kulturarvens håndværk - revitalisering af traditionelle håndværk|Nordic Safeguarding Practices]]
[Kulturarvens_h%C3%A5ndv%C3%A6rk_-_revitalisering_af_traditionelle_h%C3%A5ndv%C3%A6rk Nordic Safeguarding Practices]. ]]
</div>
</div>
</div>
</div>


<h1 class="firstHeading">Velkommen</h1>
Siden er en fortegnelse med beskrivelser af eksempler på immateriel kulturarv, skrevet og indsendt af foreninger, organisationer og privatpersoner med særligt kendskab til eller interesse for netop det eksempel, de har beskrevet.
<div>Kulturarv er andet og mere end monumenter og museumssamlinger. Her på siden kan du gå på opdagelse i den immaterielle kulturarv i Danmark. Altså den kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men som vi genkender og udlever – traditioner, overbevisninger, kundskaber og måder at være sammen på.  
 
<h2>Folkehøring om levende kultur</h2>
I april 2025 lancerede Kulturministeriet en folkehøring om, hvad der er vigtig kulturarv i Danmark. De fem vindere af afstemningen er nu blevet tilføjet til fortegnelsen, og du kan læse om dem her:
 
[https://levendekultur.kb.dk/index.php?title=Højskolerne Højskolerne]
 
[https://levendekultur.kb.dk/index.php?title=Pølsevogne_-_fællesskab,_folkelighed_og_håndværk Pølsevogne]
 
[https://levendekultur.kb.dk/index.php?title=Foreningsliv Foreningsliv]
 
[https://levendekultur.kb.dk/index.php?title=Håndbold_-_fællesskab,_frivillighed_og_sammen_for_holdet Håndbold]
 
[https://levendekultur.kb.dk/index.php?title=Tillidssamfundet Tillidssamfundet]


Siden er en fortegnelse med beskrivelser af eksempler på immateriel kulturarv, skrevet og indsendt af foreninger, organisationer og privatpersoner med særligt kendskab til eller interesse for netop det eksempel, de har beskrevet.  
På Kulturministeriets [https://kum.dk/aktuelt/nyheder/hvad-er-mest-dansk-her-er-vinderne-af-kulturministerens-folkehoering hjemmeside] kan du læse mere om selve folkehøringen.  
</div>


<h2>En del af UNESCO-konventionen</h2>
<h2>En del af UNESCO-konventionen</h2>
<div>Fortegnelsen er en del af UNESCOs 2003-konvention til sikringen af den immaterielle kulturarv. Danmark tilsluttede sig konventionen i 2010 og tilsluttede sig dermed det internationale arbejde med at udbrede kendskabet og betydningerne af immateriel kulturarv for mennesker og samfund. Det sker blandt andet ved at indsamle, dokumentere og formidle eksempler på levende kultur på fortegnelser som denne.
 
</div>
Fortegnelsen her på siden er en del af UNESCOs 2003-konvention til sikring af den immaterielle kulturarv. I 2010 tilsluttede Danmark sig konventionen og dermed det internationale arbejde med at udbrede kendskabet til og betydningen af immateriel kulturarv for mennesker og samfund. Det sker blandt andet ved at indsamle, dokumentere og formidle eksempler på levende kultur på fortegnelser som denne.


<h2>En mangfoldighed af eksempler</h2>
<h2>En mangfoldighed af eksempler</h2>
<div>Det var muligt at indsende bidrag til fortegnelsen fra november 2017 til november 2018. I løbet af det år modtog vi 43 beskrivelser af eksempler på levende kultur i Danmark. Bidrag om dialekter, foreningsaktiviteter, traditioner, håndværk og måder at være sammen på. De ligger nu som øjebliksbilleder på immateriel kulturarv anno 2017 og 2018. Mange har sat sig ned i fællesskab og lavet beskrivelserne, og mange har diskuteret både, hvad immateriel kulturarv egentlig er for en størrelse, og hvad det kræver, hvis den skal sikres fremover.


Det er Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek, der forvalter 2003-konventionen i Danmark og administrerer hjemmesiden Levende kultur. Men det er udøverne af den levende kultur, der er i centrum – i de indsendte bidrag er det udøverne selv, der definerer det, de gør, og tillægger det beskrevne eksempel værdi og betydning.
Det var sidst muligt at indsende bidrag til fortegnelsen fra november 2017 til november 2018. I løbet af det år modtog vi 43 beskrivelser af eksempler på levende kultur i Danmark. Bidrag om dialekter, foreningsaktiviteter, traditioner, håndværk og måder at være sammen på. De ligger nu som øjebliksbilleder på immateriel kulturarv anno 2017 og 2018. De fem nye eksempler på levende kultur er i 2025 tilføjet til dem. Mange har sat sig ned i fællesskab og lavet beskrivelserne, og mange har diskuteret både, hvad immateriel kulturarv egentlig er for en størrelse, og hvad det kræver, hvis den skal sikres fremover.
</div>


<h2>Mulighed for indsendelse til Levende kultur</h2>
Det er Det Kgl. Bibliotek, der forvalter 2003-konventionen i Danmark og administrerer hjemmesiden Levende kultur. Men det er udøverne af den levende kultur, der er i centrum – i de indsendte bidrag er det udøverne selv, der definerer det, de gør, og tillægger det beskrevne eksempel værdi og betydning.  
<div>Fortegnelsen er pt. lukket for nye indsendelser.  
</div>


<div class="gallery">
<div class="gallery">
<h2>Indsendte bidrag</h2>
<h2>Alle indsendte bidrag</h2>


<div class="article article18">
<div class="article article18">
Linje 51: Linje 60:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Bornholmsk sprog</h3>
<h3>Bornholmsk sprog</h3>
Kim Tørnstrøm fra Bornholms Amatørscene, Lillian Hjorth Westh, tidligere højskoleforstander og Ivar Lærkesen, tidligere lektor ved Bornholms Gymnasium har indsendt bidrag om bornholmsk sprog. Skiftene mellem bredt og tyndt bornholmsk og øens forskellige dialekter. </div>
Kim Tørnstrøm, Lillian Hjorth Westh og Ivar Lærkesen om bornholmsk sprog og om skiftene mellem bredt og tyndt bornholmsk og øens forskellige dialekter. </div>
</div>
</div>


Linje 59: Linje 68:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Bournonville Ballettraditionen</h3>
<h3>Bournonville Ballettraditionen</h3>
Dinna Bjørn, Thomas Lund, Morten Hesseldahl, Nikolaj Hübbe fra det kgl. Teater beskriver i dette bidrag Bournonvilles balletskole, hvis udøvelse har overlevet fra 1800-tallet og op til vore dage. </div>
Dinna Bjørn, Thomas Lund, Morten Hesseldahl, Nikolaj Hübbe fra det kgl. Teater beskriver Bournonvilles balletskole, hvis udøvelse har overlevet fra 1800-tallet og op til vore dage. </div>
</div>
</div>


Linje 67: Linje 76:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Cykling og cyklisme</h3>
<h3>Cykling og cyklisme</h3>
Cyklistforbundet fortæller om cykling og cyklisme før, nu og giver et bud på fremtiden. </div>
Cyklistforbundet fortæller om cykling og cyklisme før og nu og giver et bud på fremtiden. </div>
</div>
</div>


Linje 75: Linje 84:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Dansk folkedans</h3>  
<h3>Dansk folkedans</h3>  
Bidrag indsendt af Hanne Troen omhandler dansk folkedans, der er overleveret fra den vesteuropæiske dansekultur, som den blev udøvet over hele Europa fra omkring 1750. Den er herefter tilpasset til lokale forhold, så der i dag eksisterer en dansk folkedanskultur med egen tone og danseform.</div>
Hanne Troen skriver om dansk folkedans, der i tilpasset form er overleveret fra den vesteuropæiske dansekultur, som den blev udøvet over hele Europa fra omkring 1750.</div>
</div>
</div>


Linje 83: Linje 92:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Dansk folkemusik med tilhørende folkelige bevægelser</h3>
<h3>Dansk folkemusik med tilhørende folkelige bevægelser</h3>
Folkelige strømninger har gennem tiderne holdt den musikalske folkekultur levende i hver deres tids ånd. I dag omfatter denne musik, dans og sang summen af flere hundrede års repertoirer og udtryksformer, inklusiv nutidens. Bidrag indsendt af redaktionsgruppe på initiativ fra genreorganisationen Tempi.</div>
Folkelige strømninger har gennem tiden holdt den musikalske folkekultur levende. I dag omfatter den flere hundrede års repertoirer og udtryksformer. Af gruppe på initiativ fra genreorganisationen Tempi.</div>
</div>
</div>


Linje 91: Linje 100:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Dansk husflidstradition</h3>  
<h3>Dansk husflidstradition</h3>  
Med den voksende interessere for Gør-det-selv/DIY og med det store fokus på genbrug og bæredygtighed har husflidstraditionen fået en opblomstring. Genbrugsbølgen, der også handler om bæredygtighed kalder på at genoplive ”lav hvad du har brug for, af det du har, så godt du kan”. Bidrag om husflidstraditionen indsendt af FORA. </div>
Med den voksende interessere for Gør-det-selv/DIY og med det store fokus på genbrug og bæredygtighed har husflidstraditionen fået en opblomstring. Bidrag indsendt af FORA. </div>
</div>
</div>


Linje 109: Linje 118:
<h3>Den danske børnesangskat</h3>  
<h3>Den danske børnesangskat</h3>  
Bidrag fra Aarhus Musikskole skrevet af underviser i Musik og Bevægelse Signe Thorborg. </div>
Bidrag fra Aarhus Musikskole skrevet af underviser i Musik og Bevægelse Signe Thorborg. </div>
</div>
<div class="article article13">
[[Den danske folkehøjskole – en unik form for dannelse|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Den danske folkehøjskole</h3>
Læs Højskolehistorisk Forenings bidrag til fortegnelsen om Folkehøjskolen og dens værdigrundlag, formidlet gennem sproget og fortællingen, foredraget og sangen og kostskoleformen. </div>
</div>
</div>


Linje 141: Linje 142:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Den musikalske teaterorkestertradition repræsenteret ved Det Kgl. Kapel</h3>
<h3>Den musikalske teaterorkestertradition repræsenteret ved Det Kgl. Kapel</h3>
Flere aktører med tilknytning til Det Kongelige Kapel har indsendt beskrivelse af orkestrets tradition. Om orkesteret kan du bl.a. læse, at hvert medlem har et unikt nummer. Fra trompeter Walther med nr. 1 fra 1448 frem til violinisten Emma Steele fra 2017 med nr. 1067.  
Aktører tilknyttet Det Kgl. Kapel beskriver orkestrets tradition, herunder medlemmernes unikke numre.
</div>
</div>
</div>
</div>
Linje 150: Linje 151:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Dukketeater i Danmark – teaterkunst på små scener</h3>  
<h3>Dukketeater i Danmark – teaterkunst på små scener</h3>  
Bidrag skrevet af Sven-Erik Olsen om dukketeatret i Danmark. En praksis, der opstod omkring 1880, inspireret af en ny trykketeknik samt en spirende interesse for teater i befolkningen. Dukketeatret i Danmark markerede sig hurtigt, takket være litografen Alfred Jacobsen. </div>
Bidrag af Sven-Erik Olsen om dukketeatret i Danmark. En praksis, der opstod omkring 1880, inspireret af en ny trykketeknik samt en spirende interesse for teater i befolkningen. </div>
</div>
</div>


Linje 158: Linje 159:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Egnsspil</h3>  
<h3>Egnsspil</h3>  
Bidrag skrevet af John Andreasen om egnsspil i Danmark. </div>
Bidrag om egnsspil i Danmark skrevet af John Andreasen. </div>
</div>
</div>


Linje 166: Linje 167:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Fastelavn</h3>
<h3>Fastelavn</h3>
Læs religionshistoriestuderende Camilla Agnethe Jensens beretning om, fastelavnen som en tradition, som kan spores tilbage til hedenske ritualer og læs hvordan, det at slå katten af tønden, var et eksempel på at jage det onde ud af byen og et symbol på, at vinteren var slut og foråret på vej. </div>
Religionshistoriestuderende Camilla Agnethe Jensens beretning om fastelavn, som en tradition, der kan spores tilbage til hedenske ritualer. Læs hvordan, det at slå katten af tønden, var et eksempel på at jage det onde ud af byen og et symbol på, at vinteren var slut og foråret på vej. </div>
</div>
</div>


<div class="article article41">
<div class="article article41">
[[Folkelig fællessang]]
[[Folkelig fællessang|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
Linje 182: Linje 183:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Folkeoplysning</h3>  
<h3>Folkeoplysning</h3>  
Folkeoplysning er læring, der foregår på en ikke-formel måde. Det kan være på kurser eller andre undervisningsforløb, debatarrangementer eller som led i en aktivitet. Folkeoplysning retter sig primært mod voksne, der deltager frivilligt og selv vælger emne og aktivitet. Bidraget er indsendt af en række aktører på vegne af Dansk Folkeoplysnings Samråd.</div>
Folkeoplysning er læring, der foregår på en ikke-formel måde. Det kan være kurser eller undervisningsforløb, debatarrangementer eller aktiviteter, primært rettet mod voksne, der deltager frivilligt. Bidrag af aktører på vegne af Dansk Folkeoplysnings Samråd.</div>
</div>  
</div>  
<div class="article articleForen">
[[Foreningsliv|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Foreningsliv</h3>
Med cirka 80.000 foreninger er Danmark blandt de lande i verden, hvor foreningslivet er bedst forankret i dagliglivet. Danmarks Idrætsforbund, Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger og Dansk Ungdoms Fællesråd beskriver foreningslivet. </div>
</div>


<div class="article article5">
<div class="article article5">
Linje 198: Linje 207:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Fremstilling af danske folkedragter</h3>  
<h3>Fremstilling af danske folkedragter</h3>  
Bidrag om sikring af viden og kunnen inden for fremstilling af dragter. I løbet af seks moduler får de studerende indblik i fremstilling af folkedragter, som blev anvendt af bondebefolkningen i perioden ca. 1750 til 1870. Indsendt af Folkedans Danmarks Dragtudvalg.</div>
Bidrag om sikring af viden og kunnen gennem uddannelse i fremstilling af folkedragter, som blev anvendt af bondebefolkningen i perioden ca. 1750 til 1870. Indsendt af Dansk Folkedragtforum.</div>
</div>
</div>


Linje 206: Linje 215:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Fremstilling af historiske dragter på Bornholm</h3>  
<h3>Fremstilling af historiske dragter på Bornholm</h3>  
Lene Steenbuch har indsendt dette bidrag om fremstilling af folkedragter på Bornholm. Dragterne kan blandt andet opleves ved arrangementer på Middelaldercentret og når folkedanserne optræder. </div>
Lene Steenbuch skriver om fremstilling af folkedragter på Bornholm. Dragterne kan blandt andet opleves ved arrangementer på Middelaldercentret og når folkedanserne optræder. </div>
</div>
</div>


Linje 222: Linje 231:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Hygge</h3>  
<h3>Hygge</h3>  
Hyggerådet har indsendt en bidrag om hygge, i hvilket rådet definerer hygge som "en bestemt måde at være sammen og til stede på, som kan beskrives som tryg, nærværende og behagelig". </div>
Hyggerådet har indsendt et bidrag om hygge, som de definerer som "en bestemt måde at være sammen og til stede på, som kan beskrives som tryg, nærværende og behagelig".</div>
</div>
 
<div class="article articleHoejsk">
[[Højskolerne|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Højskolerne</h3>
Den danske folkehøjskole er en særlig skoleform uden eksamen og karakterer, hvor undervisning og samvær flettes sammen i et hjemligt kostskolemiljø. Her mødes mennesker for at blive klogere på livet, verden og sig selv. Bidrag af Højskolehistorisk Forening og Folkehøjskolernes Forening i Danmark.</div>
</div>
 
<div class="article articleHaandb">
[[Håndbold - fællesskab, frivillighed og sammen for holdet|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Håndbold - fællesskab, frivillighed og sammen for holdet</h3>
Håndbold er en holdsport, der favner både elite og foreningshåndbold. Men håndbolden er mere end en sport, den er en levende kultur i bevægelse. Læs DanskHåndbolds bidrag.</div>
</div>
</div>


Linje 230: Linje 255:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Kildefesten i Svaneke</h3>
<h3>Kildefesten i Svaneke</h3>
Medlem af Kildefestkomiteen har indsendt dette bidrag om festen, hvor man samles og pynter den hellige kilde med blomster og løv efter gamle traditioner og ritualer.</div>
Eigil Viggo Jensen fra Kildefestkomiteen har indsendt bidrag om festen, hvor man samles og pynter den hellige kilde med blomster og løv efter gamle traditioner og ritualer.</div>
</div>
</div>


Linje 262: Linje 287:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Læsødragten</h3>  
<h3>Læsødragten</h3>  
Mange Læsømænd rejste ud som søfarende og hjembragte tekstiler såsom silke, damask og andre eksotiske stoffer. Denne import kan læses af gamle toldlister. Dragten blev syet efter modeller fra det bedre borgerskab og finder sit endelige udseende omkring år 1850. Bidrag om Læsødragten indsendt af Kirsten Larsen og Preben Mikkelsen.</div>
Kirsten Larsen og Preben Mikkelsen skriver om søfarende Læsømænd, der rejste ud og hjembragte eksotiske tekstiler såsom silke og damask. Dragten blev syet efter modeller fra det bedre borgerskab og finder sit endelige udseende omkring 1850. </div>
</div>
</div>


Linje 270: Linje 295:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Majtræsfest på Strynø</h3>  
<h3>Majtræsfest på Strynø</h3>  
Bidrag om fejringen af forårets komme på Strynø, der hvert år samler generationerne på øen. indsendt af Strynøs Majtræsforening. </div>
Bidrag om fejringen af forårets komme på Strynø, der hvert år samler generationerne på øen. Indsendt af Strynøs Majtræsforening. </div>
</div>
</div>


Linje 278: Linje 303:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Medicinhaverne i Tranekær</h3>  
<h3>Medicinhaverne i Tranekær</h3>  
Læs Medicinhavernes beskrivelse af deres arbejde med indsamling af viden om medicinplanters brug i folkelig medicin samt brug af planters indholdstoffer i nutidens medicin. Dyrkning af 600 medicinske planter, herunder træer. og hvordan, de er med til at bevare levende, langelandsk kulturarv.</div>
Læs Medicinhavernes beskrivelse af deres arbejde med indsamling af viden om medicinplanters brug i folkelig medicin, samt brug af planters indholdstoffer i nutidens medicin. Om dyrkning af 600 medicinske planter og træer og bevaring af levende, langelandsk kulturarv.</div>
</div>
</div>


Linje 302: Linje 327:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Nordiske klinkbådstraditioner</h3>
<h3>Nordiske klinkbådstraditioner</h3>
Træskibs Sammenslutningen, Han Herred Havbåde og Vikingeskibsmuseet fortæller om klinkbåde. Læs også om SKIBET 1880 - et eksempel på sikringsarbejdet med klinkbåde:[[Diskussion:Danske Klinkbådstraditioner]]
Træskibs Sammenslutningen, Han Herred Havbåde og Vikingeskibsmuseet fortæller om klinkbåde.  
</div>
</div>
</div>
</div>
Linje 312: Linje 337:
<h3>Piberygning</h3>
<h3>Piberygning</h3>
Piberygning har siden ca. 1600-tallet været en levende kultur i Danmark. Nordisk Tobakskollegium fortæller om piberygningens historie.</div>
Piberygning har siden ca. 1600-tallet været en levende kultur i Danmark. Nordisk Tobakskollegium fortæller om piberygningens historie.</div>
</div>
<div class="article articlePoelsev">
[[Pølsevogne - fællesskab, folkelighed og håndværk|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Pølsevogne - fællesskab, folkelighed og håndværk</h3>
Med mere end 100 års historie er pølsevognen et folkeligt symbol på dansk fællesskab, humor og hverdagskvalitet. Bidrag af Danish Crown på vegne af danske pølsevogne.</div>
</div>
</div>


Linje 327: Linje 360:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Revy</h3>
<h3>Revy</h3>
Beskrivelsen af revy som et eksempel på levende kultur er under udarbejdelse. Revyskuespiller Leif Maibom har leveret første del af beskrivelse, stafetten sendes nu videre til andre udøvere og kendere inden for feltet.</div>
Revy er en dansk opfindelse, som kan dateres til 1849, da forfatteren Erik Bøgh skrev et syngespil med hints til samtidens nyheder. Læs revyskuespiller Leif Maiboms beskrivelse af revyen.</div>
</div>
</div>


Linje 383: Linje 416:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Sønderjyske skikke og traditioner</h3>  
<h3>Sønderjyske skikke og traditioner</h3>  
Asta Flyvholm Kjær beskriver i dette bidrag, hvordan hun formidler sønderjysk dialekt gemmen fortælling og foredrag.</div>
Asta Flyvholm Kjær beskriver i dette bidrag, hvordan hun formidler sønderjysk dialekt gennem fortælling og foredrag.</div>
</div>
 
<div class="article articleTillid">
[[Tillidssamfundet|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Tillidssamfundet</h3>
Danmark et af de lande i verden, hvor tillid til samfundet og til staten er mest udbredt. Tillid kan forstås som Danmarks usynlige råstof, der giver social sammenhængskraft og samtidig øger konkurrenceevnen. Læs professor, PhD Gert Tinggaard Svendsens beskrivelse.</div>
</div>
</div>

Nuværende version fra 23. nov. 2025, 11:54


Lejlighedssange fra DFS arkiv
Klezmermusik på Christianshavn, København.(Fotograf: Susanne Mertz)
Plugnplay.Fotograf: Lars Engelgaar
Nikolaj Hübbes opsætning af balletten Et Folkesagn. Fra Det Kgl. Teaters arkiv. Fotograf: Per Morten Abrahamsen
Skt. Hans.(Fotograf: Brian Berg)
Fotograf: Kirsten Monrad Hansen, Han Herred Havbåde

LEVENDE KULTUR

- en fortegnelse over immateriel kulturarv

Velkommen

Her på siden kan du gå på opdagelse i den levende kulturarv i Danmark. Altså den kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men som vi genkender og udlever – traditioner, overbevisninger, håndværk, kundskaber og måder at være sammen på.

Nordic Safeguarding Practices

Nordic Safeguarding Practices er en hjemmeside, der samler og præsenterer eksempler på god praksis inden for sikring af immateriel kulturarv i Norden. Få gode ideer og inspiration til initiativer og projekter , der er med til identificere, dokumentere, udbrede, formidle og revitalisere eksempler på levende kultur.

Projekt Håndværk i folkeskolen
Foto fra projektet Håndværk i folkeskolen, der i 2018 blev optaget på Nordic Safeguarding Practices.

Siden er en fortegnelse med beskrivelser af eksempler på immateriel kulturarv, skrevet og indsendt af foreninger, organisationer og privatpersoner med særligt kendskab til eller interesse for netop det eksempel, de har beskrevet.

Folkehøring om levende kultur

I april 2025 lancerede Kulturministeriet en folkehøring om, hvad der er vigtig kulturarv i Danmark. De fem vindere af afstemningen er nu blevet tilføjet til fortegnelsen, og du kan læse om dem her:

Højskolerne

Pølsevogne

Foreningsliv

Håndbold

Tillidssamfundet

På Kulturministeriets hjemmeside kan du læse mere om selve folkehøringen.

En del af UNESCO-konventionen

Fortegnelsen her på siden er en del af UNESCOs 2003-konvention til sikring af den immaterielle kulturarv. I 2010 tilsluttede Danmark sig konventionen og dermed det internationale arbejde med at udbrede kendskabet til og betydningen af immateriel kulturarv for mennesker og samfund. Det sker blandt andet ved at indsamle, dokumentere og formidle eksempler på levende kultur på fortegnelser som denne.

En mangfoldighed af eksempler

Det var sidst muligt at indsende bidrag til fortegnelsen fra november 2017 til november 2018. I løbet af det år modtog vi 43 beskrivelser af eksempler på levende kultur i Danmark. Bidrag om dialekter, foreningsaktiviteter, traditioner, håndværk og måder at være sammen på. De ligger nu som øjebliksbilleder på immateriel kulturarv anno 2017 og 2018. De fem nye eksempler på levende kultur er i 2025 tilføjet til dem. Mange har sat sig ned i fællesskab og lavet beskrivelserne, og mange har diskuteret både, hvad immateriel kulturarv egentlig er for en størrelse, og hvad det kræver, hvis den skal sikres fremover.

Det er Det Kgl. Bibliotek, der forvalter 2003-konventionen i Danmark og administrerer hjemmesiden Levende kultur. Men det er udøverne af den levende kultur, der er i centrum – i de indsendte bidrag er det udøverne selv, der definerer det, de gør, og tillægger det beskrevne eksempel værdi og betydning.

Alle indsendte bidrag

 

Bornholmsk sprog

Kim Tørnstrøm, Lillian Hjorth Westh og Ivar Lærkesen om bornholmsk sprog og om skiftene mellem bredt og tyndt bornholmsk og øens forskellige dialekter.

 

Bournonville Ballettraditionen

Dinna Bjørn, Thomas Lund, Morten Hesseldahl, Nikolaj Hübbe fra det kgl. Teater beskriver Bournonvilles balletskole, hvis udøvelse har overlevet fra 1800-tallet og op til vore dage.

 

Cykling og cyklisme

Cyklistforbundet fortæller om cykling og cyklisme før og nu og giver et bud på fremtiden.

 

Dansk folkedans

Hanne Troen skriver om dansk folkedans, der i tilpasset form er overleveret fra den vesteuropæiske dansekultur, som den blev udøvet over hele Europa fra omkring 1750.

 

Dansk folkemusik med tilhørende folkelige bevægelser

Folkelige strømninger har gennem tiden holdt den musikalske folkekultur levende. I dag omfatter den flere hundrede års repertoirer og udtryksformer. Af gruppe på initiativ fra genreorganisationen Tempi.

 

Dansk husflidstradition

Med den voksende interessere for Gør-det-selv/DIY og med det store fokus på genbrug og bæredygtighed har husflidstraditionen fået en opblomstring. Bidrag indsendt af FORA.

 

Danske skolebiblioteker

Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre har indsendt bidrag om de danske skolebiblioteker og traditionen for formidling af børnelitteratur til børn og unge.

 

Den danske børnesangskat

Bidrag fra Aarhus Musikskole skrevet af underviser i Musik og Bevægelse Signe Thorborg.

 

Den klassiske europæiske drengekorstradition

Domkantor Ebbe Munks beskrivelse af de klassiske europæiske drenge- og mandskor, deres korskoler og deres tilknytning til byens liv. En tradition, der går over 800 år tilbage.

 

Den levende musik-, danse- og dragttradition i Sønderho på Fanø

Fonden Gamle Sønderho har indsendt bidrag om musik og dans på Fanø.

 

Den musikalske teaterorkestertradition repræsenteret ved Det Kgl. Kapel

Aktører tilknyttet Det Kgl. Kapel beskriver orkestrets tradition, herunder medlemmernes unikke numre.

 

Dukketeater i Danmark – teaterkunst på små scener

Bidrag af Sven-Erik Olsen om dukketeatret i Danmark. En praksis, der opstod omkring 1880, inspireret af en ny trykketeknik samt en spirende interesse for teater i befolkningen.

 

Egnsspil

Bidrag om egnsspil i Danmark skrevet af John Andreasen.

 

Fastelavn

Religionshistoriestuderende Camilla Agnethe Jensens beretning om fastelavn, som en tradition, der kan spores tilbage til hedenske ritualer. Læs hvordan, det at slå katten af tønden, var et eksempel på at jage det onde ud af byen og et symbol på, at vinteren var slut og foråret på vej.

 

Folkelig fællessang

Claus Skjold Larsen har indsendt bidrag om det at synge fællessange.

 

Folkeoplysning

Folkeoplysning er læring, der foregår på en ikke-formel måde. Det kan være kurser eller undervisningsforløb, debatarrangementer eller aktiviteter, primært rettet mod voksne, der deltager frivilligt. Bidrag af aktører på vegne af Dansk Folkeoplysnings Samråd.

 

Foreningsliv

Med cirka 80.000 foreninger er Danmark blandt de lande i verden, hvor foreningslivet er bedst forankret i dagliglivet. Danmarks Idrætsforbund, Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger og Dansk Ungdoms Fællesråd beskriver foreningslivet.

 

Fortællekunst

Vigga Bro og Lise Marie Nedergaard beskriver kunsten at fortælle en historie.

 

Fremstilling af danske folkedragter

Bidrag om sikring af viden og kunnen gennem uddannelse i fremstilling af folkedragter, som blev anvendt af bondebefolkningen i perioden ca. 1750 til 1870. Indsendt af Dansk Folkedragtforum.

 

Fremstilling af historiske dragter på Bornholm

Lene Steenbuch skriver om fremstilling af folkedragter på Bornholm. Dragterne kan blandt andet opleves ved arrangementer på Middelaldercentret og når folkedanserne optræder.

 

Holbergtraditionen

Beskrivelse af "den mangfoldige og levende arv og tradition efter Ludvig Holberg, det største navn i dansk teater". Indsendt af Holbergsamfundet.

 

Hygge

Hyggerådet har indsendt et bidrag om hygge, som de definerer som "en bestemt måde at være sammen og til stede på, som kan beskrives som tryg, nærværende og behagelig".

 

Højskolerne

Den danske folkehøjskole er en særlig skoleform uden eksamen og karakterer, hvor undervisning og samvær flettes sammen i et hjemligt kostskolemiljø. Her mødes mennesker for at blive klogere på livet, verden og sig selv. Bidrag af Højskolehistorisk Forening og Folkehøjskolernes Forening i Danmark.

 

Håndbold - fællesskab, frivillighed og sammen for holdet

Håndbold er en holdsport, der favner både elite og foreningshåndbold. Men håndbolden er mere end en sport, den er en levende kultur i bevægelse. Læs DanskHåndbolds bidrag.

 

Kildefesten i Svaneke

Eigil Viggo Jensen fra Kildefestkomiteen har indsendt bidrag om festen, hvor man samles og pynter den hellige kilde med blomster og løv efter gamle traditioner og ritualer.

 

Kulturarvens håndværk - revitalisering af traditionelle håndværk

Projekt Håndværk i Folkeskolen, under Nationalmuseet, Frilandsmuseet – Det gamle Danmark har indsendt en beskrivelse af undervisning i håndværkstraditioner.

 

Lejlighedssange

Ebbe Preisler, filmproducent, filmformidler og forfatter har indsendt bidrag om lejlighedssangens anvendelse før og nu.

 

Liv omkring Bovbjerg Fyr

Om Frivillighed og aktiviteter ved Bovbjerg Fyr. Indsendt af Bovbjergs Fyrs fortælleværksted v. Hans Kolind-Andersen

 

Læsødragten

Kirsten Larsen og Preben Mikkelsen skriver om søfarende Læsømænd, der rejste ud og hjembragte eksotiske tekstiler såsom silke og damask. Dragten blev syet efter modeller fra det bedre borgerskab og finder sit endelige udseende omkring 1850.

 

Majtræsfest på Strynø

Bidrag om fejringen af forårets komme på Strynø, der hvert år samler generationerne på øen. Indsendt af Strynøs Majtræsforening.

 

Medicinhaverne i Tranekær

Læs Medicinhavernes beskrivelse af deres arbejde med indsamling af viden om medicinplanters brug i folkelig medicin, samt brug af planters indholdstoffer i nutidens medicin. Om dyrkning af 600 medicinske planter og træer og bevaring af levende, langelandsk kulturarv.

 

Naturudflugter på Læsø

Når læsøboerne i vore dag tager på tur ud i naturen, kommer de aldrig tomhændet hjem. Det er en århundredgammel skik, at man bjærger det hjem som naturen nyttigt giver som gave. Bidrag om læsøboernes udnyttelse af alt det naturen giver til gavn, indsendt af Poul Christensen

 

Naverne

De Vandrende Håndværkssvende. Traditionen med "at gå på valsen", Navernes historie og miljøet omkring dem, beskrives her af Suzi Elena Apelgren.

 

Nordiske klinkbådstraditioner

Træskibs Sammenslutningen, Han Herred Havbåde og Vikingeskibsmuseet fortæller om klinkbåde.

 

Piberygning

Piberygning har siden ca. 1600-tallet været en levende kultur i Danmark. Nordisk Tobakskollegium fortæller om piberygningens historie.

 

Pølsevogne - fællesskab, folkelighed og håndværk

Med mere end 100 års historie er pølsevognen et folkeligt symbol på dansk fællesskab, humor og hverdagskvalitet. Bidrag af Danish Crown på vegne af danske pølsevogne.

 

Påskeharens påskeæg

Helle Lund Ravn har indsendt en beskrivelse af sin families påskeskik, hvor børnene skal finde påskeæg, skjult af påskeharen.

 

Revy

Revy er en dansk opfindelse, som kan dateres til 1849, da forfatteren Erik Bøgh skrev et syngespil med hints til samtidens nyheder. Læs revyskuespiller Leif Maiboms beskrivelse af revyen.

 

Ringridning

Sønderjyllands Ringriderprogram har indsendt en beskrivelse af "den sønderjyske nationalsport".

 

Roskilde Festival

Roskilde Festival er både Danmarks og Nordeuropas største festival og en af de ældste bestående festivaler i verden. Læs Roskilde Festivalgruppens beskrivelse af festivalen og the Orange Feeling.

 

Saltsydning på Læsø

Saltsyder Poul Christensen har indsendt dette bidrag om sydning af salt på Læsø. Få indblik i håndværket, knowhow'et og hvordan produktionen af salt har indvirkning på øens liv.

 

Samlivet i det dansk-tyske grænseland

Bund Deutscher Nordschleswiger og Sydslesvigsk Forening har indsendt beskrivelse af samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland.

 

Strikning

Repræsentant fra foreningen Gavstrik beskriver håndværkets historie og videreformidling.

 

Skolekoncerter

Den selvejende institution Levende Musik i Skolen har indsendt bidrag om skolekoncerter i Danmark.

 

Sønderjyske skikke og traditioner

Asta Flyvholm Kjær beskriver i dette bidrag, hvordan hun formidler sønderjysk dialekt gennem fortælling og foredrag.

 

Tillidssamfundet

Danmark et af de lande i verden, hvor tillid til samfundet og til staten er mest udbredt. Tillid kan forstås som Danmarks usynlige råstof, der giver social sammenhængskraft og samtidig øger konkurrenceevnen. Læs professor, PhD Gert Tinggaard Svendsens beskrivelse.
Hentet fra "https://levendekultur.kb.dk/index.php?title=Forside&oldid=2616"