Forside

LEVENDE KULTUR

- en fortegnelse over immateriel kulturarv

Velkommen

Kulturarv er andet og mere end monumenter og museumssamlinger. Her på siden kan du gå på opdagelse i den immaterielle kulturarv i Danmark. Altså den kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men som vi genkender og udlever – traditioner, overbevisninger, kundskaber og måder at være sammen på.

Immateriel kulturarv

Immateriel kulturarv præger det samfund, vi lever i. Den bygger på tidligere generationers erfaringer, men forandres til stadighed på en måde, der giver mening i nutiden. Derfor kalder vi den her for levende kultur. Den levende kultur har mange former, og her på siden kan du finde en række eksempler – beskrevet af udøverne selv.

En del af UNESCO-konventionen

Initiativet til at lave en fortegnelse udspringer af UNESCOs 2003-konvention til sikring af den immaterielle kulturarv. Ved at udbrede kendskabet til de mange eksempler på levende kultur, er det konventionens hensigt at fremme respekt og gensidig påskønnelse af verdens immaterielle kulturarv.

Vi har brug for dit bidrag!

Lad os sammen arbejde på at gøre den immaterielle kultur i Danmark synlig. Har du et eksempel på levende kultur i Danmark, opfordrer vi dig til at indsende dit bidrag og blive en del af den danske fortegnelse. Du kan bidrage som privatperson eller i fællesskab med andre, fx via en forening eller NGO. Indsend dit bidrag.

Det er udøverne af den levende kultur, der er i centrum – det er dem, der definerer, hvad de gør, og tillægger det værdi og betydning. Det er derfor også udøvernes egne bidrag, der skaber fortegnelsen.

Det er Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek, som har ansvaret for at forvalte 2003-konventionen i Danmark. Siden Levende kultur er en del af dette arbejde og har til formål at skabe en vidensbase for videre dokumentation og sikring af immateriel kulturarv i Danmark.

Indsendte bidrag

 

Bornholmsk sprog

Kim Tørnstrøm fra Bornholms Amatørscene, Lillian Hjorth Westh, tidligere højskoleforstander og Ivar Lærkesen, tidligere lektor ved Bornholms Gymnasium har indsendt bidrag om kodeskift, skiftene mellem bredt og tyndt bornholmsk og øens forskellige dialekter.

 

Bournonville Ballettraditionen

Dinna Bjørn, Thomas Lund, Morten Hesseldahl, Nikolaj Hübbe fra det kgl. Teater beskriver i dette bidrag Bournonvilles balletskole, hvis udøvelse har overlevet fra 1800-tallet og op til vore dage.

 

Cykling og cyklisme

Cyklistforbundet fortæller om cykling og cyklisme før, nu og giver et bud på fremtiden.

 

Den klassiske europæiske drengekorstradition

Domkantor Ebbe Munks beskrivelse af de klassiske europæiske drenge- og mandskor, deres korskoler og deres tilknytning til byens liv. En tradition, der går over 800 år tilbage.

 

Dansk folkedans

Bidrag indsendt af Hanne Troen omhandler dansk folkedans, der er overleveret fra den vesteuropæiske dansekultur, som den blev udøvet over hele Europa fra omkring 1750. Den er herefter tilpasset til lokale forhold, så der i dag eksisterer en dansk folkedanskultur med egen tone og danseform.

 

Danske Klinkbådstraditioner

Træskibs Sammenslutningen, Han Herred Havbåde og Vikingeskibsmuseet fortæller om klinkbåde. Læs også om SKIBET 1880 - et eksempel på sikringsarbejdet med klinkbåde:Diskussion:Danske Klinkbådstraditioner

 

Danske skolebiblioteker

Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre har indsendt bidrag om de danske skolebiblioteker og traditionen for formidling af børnelitteratur til børn og unge.

 

Den danske børnesangskat

Bidrag fra Aarhus Musikskole skrevet af underviser i Musik og Bevægelse Signe Thorborg.

 

Den danske folkehøjskole

Læs Højskolehistorisk Forenings bidrag til fortegnelsen om Folkehøjskolen og dens værdigrundlag, formidlet gennem sproget og fortællingen, foredraget og sangen og kostskoleformen.

 

Den musikalske teaterorkestertradition repræsenteret ved Det Kgl. Kapel

Flere aktører med tilknytning til Det Kongelige Kapel har indsendt beskrivelse af orkestrets tradition. Om orkesteret kan du bl.a. læse, at hvert medlem har et unikt nummer. Fra trompeter Walther med nr. 1 fra 1448 frem til violinisten Emma Steele fra 2017 med nr. 1067.

 

Dukketeater i Danmark – teaterkunst på små scener

Bidrag skrevet af Sven-Erik Olsen om dukketeatret i Danmark. En praksis, der opstod omkring 1880, inspireret af en ny trykketeknik samt en spirende interesse for teater i befolkningen. Dukketeatret i Danmark markerede sig hurtigt, takket være litografen Alfred Jacobsen.

 

Egnsspil

Bidrag skrevet af John Andreasen om egnsspil i Danmark.

 

Fastelavn

Læs religionshistoriestuderende Camilla Agnethe Jensens beretning om, fastelavnen som en tradition, som kan spores tilbage til hedenske ritualer og læs hvordan, det at slå katten af tønden, var et eksempel på at jage det onde ud af byen og et symbol på, at vinteren var slut og foråret på vej.

 

Folkeoplysning

Folkeoplysning er læring, der foregår på en ikke-formel måde. Det kan være på kurser eller andre undervisningsforløb, debatarrangementer eller som led i en aktivitet. Folkeoplysning retter sig primært mod voksne, der deltager frivilligt og selv vælger emne og aktivitet. Bidraget er indsendt af en række aktører på vegne af Dansk Folkeoplysnings Samråd.

 

Fortællekunst

Vigga Bro og Lise Marie Nedergaard beskriver kunsten at fortælle en historie.

 

Fremstilling af danske folkedragter

Bidrag om sikring af viden og kunnen inden for fremstilling af dragter. I løbet af seks moduler får de studerende indblik i fremstilling af folkedragter, som blev anvendt af bondebefolkningen i perioden ca. 1750 til 1870. Indsendt af Folkedans Danmarks Dragtudvalg.

 

Fremstilling af historiske dragter på Bornholm

Lene Steenbuch har indsendt dette bidrag om fremstilling af folkedragter på Bornholm. Dragterne kan blandt andet opleves ved arrangementer på Middelaldercentret og når folkedanserne optræder.

 

Kildefesten i Svaneke

Medlem af Kildefestkomiteen har indsendt dette bidrag om festen, hvor man samles og pynter den hellige kilde med blomster og løv efter gamle traditioner og ritualer.

 

Lejlighedssange

Ebbe Preisler, filmproducent, filmformidler og forfatter har indsendt bidrag om lejlighedssangens anvendelse før og nu.

 

Læsødragten

Mange Læsømænd rejste ud som søfarende og hjembragte tekstiler såsom silke, damask og andre eksotiske stoffer. Denne import kan læses af gamle toldlister. Dragten blev syet efter modeller fra det bedre borgerskab og finder sit endelige udseende omkring år 1850. Bidrag om Læsødragten indsendt af Kirsten Larsen og Preben Mikkelsen.

 

Majtræsfest på Strynø

Bidrag om fejringen af forårets komme på Strynø, der hvert år samler generationerne på øen. indsendt af Strynøs Majtræsforening.

 

Medicinhaverne i Tranekær

Læs Medicinhavernes beskrivelse af deres arbejde med indsamling af viden om medicinplanters brug i folkelig medicin samt brug af planters indholdstoffer i nutidens medicin. Dyrkning af 600 medicinske planter, herunder træer. og hvordan, de er med til at bevare levende, langelandsk kulturarv.

 

Naturudflugter på Læsø

Når læsøboerne i vore dag tager på tur ud i naturen, kommer de aldrig tomhændet hjem. Det er en århundredgammel skik, at man bjærger det hjem som naturen nyttigt giver som gave. Bidrag om læsøboernes udnyttelse af alt det naturen giver til gavn, indsendt af Poul Christensen

 

Naverne

De Vandrende Håndværkssvende. Traditionen med "at gå på valsen", Navernes historie og miljøet omkring dem, beskrives her af Suzi Elena Apelgren.

 

Piberygning

Piberygning har siden ca. 1600-tallet været en levende kultur i Danmark. Nordisk Tobakskollegium fortæller om piberygningens historie.

 

Påskeharens påskeæg

Helle Lund Ravn har indsendt en beskrivelse af sin families påskeskik, hvor børnene skal finde påskeæg, skjult af påskeharen.

 

Revy

Beskrivelsen af revy som et eksempel på levende kultur er under udarbejdelse. Revyskuespiller Leif Maibom har leveret første del af beskrivelse, stafetten sendes nu videre til andre udøvere og kendere inden for feltet.

 

Ringridning

Sønderjyllands Ringriderprogram har indsendt en beskrivelse af "den sønderjyske nationalsport".

 

Roskilde Festival

Roskilde Festival er både Danmarks og Nordeuropas største festival og en af de ældste bestående festivaler i verden. Læs Roskilde Festivalgruppens beskrivelse af festivalen og the Orange Feeling.

 

Saltsydning på Læsø

Saltsyder Poul Christensen har indsendt dette bidrag om sydning af salt på Læsø. Få indblik i håndværket, knowhow'et og hvordan produktionen af salt har indvirkning på øens liv.

 

Samlivet i det dansk-tyske grænseland

Bund Deutscher Nordschleswiger og Sydslesvigsk Forening har indsendt beskrivelse af samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland.

 

Strikning

Repræsentant fra foreningen Gavstrik beskriver håndværkets historie og videreformidling.

 

Sønderjyske skikke og traditioner

Asta Flyvholm Kjær beskriver i dette bidrag, hvordan hun formidler sønderjysk dialekt gemmen fortælling og foredrag.