Property:Persons/Institutions
Spring til navigation
Spring til søgning
This is a property of type Text.
L
Se venligst ovenfor +
Udøvere af kulturen på Bovbjerg Fyr er dels de mange besøgende og dels de engagerede frivillige. De besøgende kommer fra en voksende mængde turister – såvel tyske som danske – i de mange sommerhuse langs Vestkysten og fra en større og større procentdel af en ikke voksende lokalbefolkning. De frivillige er for største delens vedkommende mennesker, der er ophørt med et aktivt erhvervsarbejde, men som gerne vil erstatte fællesskabet på en arbejdsplads med et alternativt fællesskab, der giver mulighed for udfoldelse af individuelle interesser. Håbet er, at gruppen af frivillige (p.t. ca. 150) fortsat vil bestå og vil være fundamentet for Bovbjerg Fyr. +
Læsø Folkedanserforening har siden dens dannelse i 1934 gjort en stort stykke arbejde for at fast holde de gamle traditioner og udseendet omkring Læsødragten. Foreningen har et dragtudvalg, hvor der gennem tiden er udført et kæmpemæssigt arbejde for bevarelsen af Læsødragten.
Her skal særligt nævnes nu afdøde Adda Jakobsen, som i over 60 år lavede et utrætteligt arbejde for dragten.
I dag er der særligt Kirsten Larsen og Ilse Vilsen, som er de fremmeste i arbejdet med dragten. +
M
Majtræsforeningen tæller årligt over 400 medlemmer, øens befolkning er godt 200. Til Majtræsfesten kommer der årligt 400 til 600 mennesker. Traditionen binder unge og gamle sammen og er grundlag for, at familie, venner og barndomsvenner mødes. Der vedligeholdes og dannes nye netværker. Børn og unge er engagerede i traditionens beståen og giver hvert år deres besyv med, når teltet skal hejses. +
Det måske allermest positive er, at deltagerne har vidt forskellige baggrunde og der er en ligelig kønsfordeling. Alle er pensionister, så også folk med lettere handicap kan være med. Baggrunden er: husmødre, overlæge, arkitekt, entreprenør, havekonsulent, landmænd, handelsfolk, frugtavlere, sygeplejersker, museumsinspektør, lærere, ingeniør osv. +
N
Næsten alle på Læsø deltager i ovenstående tradition. Der arrangeres faste tilbagevendende udflugter for skole, børnehaver og plejehjem (ældrerådet) hvert år. Langt den største del af traditionen holdes ved lige af øens foreninger, som næsten alle forestår udflugter i naturen, men det foregår ligeså ofte i privat regi, altså en folkeligt forankret skik.
De store arealejere (Naturstyrelsen, Læsø Kommune, Læsø Lodsejerforening og Læsøs to Jægerforbund) er alle meget bevidste om denne udflugtstradition og værner om den med rigtig meget formidling. +
Nutidens vandrende/hjemkomne håndværkersvende i Danmark, der holder til på herbergene:
Nanok, København (Håndværkere der arbejder med træ)
Stenbohus, Ribe (Håndværkere der arbejder med træ, sten eller metal)
Axt und Kelle, Bananhuset Christiania (alle fag, samt kvinder)
Frirejsende (indsender af bidrag har en dansk kontakt til disse, der efterhånden også er organiseret)
De danske Naverklubber/selskabelige organisationer : SCUK og DBH i Helsingør
Indsender af bidrag: Suzi Elena Apelgren Master i museologi og formidling og Journalist Morten Bergholt er initiativtagere, projektledere og fundraisere bag Navercamp, bog om de vandrende svende og indsamling af materiale bl.a. videooptagelser +
P
Alle generationer i familien. +
R
De engagerede i revy er selvfølgelig først og fremmest revydirektørerne, der ud fra et kommercielt synspunkt driver revyerne.
Det skal huskes, at revy per lov ikke kan modtage statsstøtte og kun få af revyerne modtager støtte fra den lokale kommune.
Ellers er revyerne drevet privat og lever på markedsvilkårene.
De udøvende er en stor gruppe af skuespillere, hvortil der kommer nye hvert år. Det er anerkendte skuespillere, der om vinteren er at finde på de danske teatre, mens de om sommeren spiller revy et eller andet sted i landet.
Tidligere kunne der være en tendens til, at 'fine' skuespillere ikke ville spille revy, men i de senere år, er der kommet en større respekt omkring revyerne, hvorfor både nye og ældre skuespillere nu gerne prøver kræfter med den lette, men svære genre. +
Deltagere er ryttere for det meste med egen hest eller adgang til at låne en hest.
En stor del af deltagerne har arvet interessen gennem traditioner i familien, og mange rideskoler i landsdelen har en opstillet galge, hvor de lærer rideskoleeleverne at ride ringridning.
Alderen på deltagerne spænder fra ca. 6 år til over 90 år, og deltagerne kommer fra alle sociale lag, hvor man mødes på tværs af alder, profession og andre forskellige holdninger.
Ved de største ringridninger i Aabenraa og Sønderborg ligger deltager antallet på omkring 400 ryttere, og ved de mindre ringridninger ser man deltagerantal ned til omkring 50 ryttere.
Udover selve rytterne er der en stor del tilskuere, som bidrager til at gøre ringridningen til en folkefest.
Vi oplever en del, som er fraflyttet Sønderjylland, men som kommer ”hjem” for at deltage og vise deres familier hvad ringridning er. +
Omtrent 130.000 besøger Roskilde Festival hvert år. Det gør festivalen til landets fjerdestørste by en uge om året. Tæller man antallet af besøgende hver dag på festivalen, nærmer man sig en million mennesker over de otte dage. De fleste danskere kender til festivalen, og mange i musik- og underholdningsbranchen er involverede. Det samme gælder foreninger, partnere, leverandører og mange andre. +
S
Som beskrevet ovenfor er Læsø salt blevet en fast institution i det Læsøske samfund, hvor stort set alle øens indbyggere er involveret i projektet. Det være sig som forbruger af saltet i hjemmet eller i erhvervslivet. For en voksende del af saltet bliver i dag indarbejdet i forskellige af øens produkter og gastronomi. Vi køber alt vores brænde fra den lokale skov med afledte arbejdspladser til følge og vi får syet de tusinder tekstilsaltposer af lokale små virksomheder. Saltet sælges fra alle øens butikker og supermarkeder, samt er at finde på bordet i ethvert spisested. Alle har fået den gode opdragelse af saltsyderen, for ingen på Læsø får lov til at sælge eller servere saltet uden at kende til væsentlige dele af kulturhistorien eller det ædle håndværk. +
Det tyske mindretal omfatter omkring 12-15.000 medlemmer, det danske omkring 50.000. Mange af mindretallenes medlemmer er engageret i forenings- og institutionsbestyrelser. Netop det brede folkelige engagement er mindretallenes store styrke. +
Hovedinteressenterne omkring skolekoncerter udgøres af
- børn fra 0. til 9. klasse. Ca 280.000 af grundskolens 675.000 elever oplever en skolekoncert hvert år.
- musikere der hvert år er egnagerede i at spille koncerter i denne sammenhæng. Ca 300-500 personer årligt.
- musiklærere eller anden kontaktperson på skolerne. Ca 800 skoler har en decideret udpeget kontaktperson.
- faglige formidlere i form af koncertproducenter, forfattere af undervisningsmateriale, turnetilrettelæggere o.l.
- formidlere i musikorganisationer, kulturforvaltninger, skolelederkredse, politikere m.m. engagerer sig i betydningen af det musikalske møde. +
Kvinder i alle aldre fra alle sociale lag strikker. Der er nok flest af dem over 50 år, der har lært det som børn, der strikker og har strikket hele livet.
Men de seneste 10-15 år har især yngre kvinder lært sig teknikken fra internettet.
Strikning følger moden. Flertallet af strikkerne har strikket hele livet, men mode og trends og øget efterspørgsel på strik fra familiens yngre medlemmer eller mangel på efterspørgsel har indflydelse på hvor meget og mange, der strikker. Når strik bliver moderne, er der kvinder, der genoptager deres hobby og flere unge får lyst til selv at lære at strikke.
Vi er mange, der hele tiden anstrenger os for at finde nye veje til at udbrede strikningen, da strikning bare kan så meget forskelligt og rummer så mange muligheder for fordybelse, kreativitet, fællesskaber og samarbejder, udsyn og internationale kontakter. Samtidig er der fantastiske garner at arbejde med: af lammeuld, lama moskus, yakokser, kamel, kashmir, angora og mohair, silke, brændenælder, græs, bambus, bomuld og viskose plus alle de mange syntetiske garner. +
Jeg fortæller i mange forskellige sammenhænge.
Menighedsråds Sognecafeer, Pensionistforeninger, Ældre Sagen, Loger, Plejecentre, Demenscafeer, Efterlønsklubber, private, Skoleklasser, Børnehaver, m.m.fl.
På plejecentre og i demenscafeer, er det helt tydeligt, at tilhørerne får en anderledes oplevelse, når historierne bliver fortalt på sønderjysk.
Der deltager mellem 10 og 300 i de forskellige arrangementer.
Et eksempel er: Cafesang på Alsion i Sønderborg med temaet: "Bedstemors børnesange",
hvor der op imod 300 deltagere i alle aldersgrupper.
Kontakten går fra "mund til mund", og har bredt sig til hele Sønderjylland.
Min egen menig om dialekt er: at der ikke er noget, der er mere rigtigt end andet. Man snakker (taler ikke) synnejysk, som man har lært det fra barnsben. Det skrevne sønderjysk, findes der heller ikke noget der er rigtigt eller forkert.
Det bedste er, at læse højt, så man hører det samtidig med at man læser! Så får man lyd og betoninger frem. Man kan ikke lære at snakke sønderjysk, uden det kan høres, at man har en anden dialekt eller taler rigsdansk. Men mange kan lære at forstå det.
Jeg har gode erfaringer med, at folk sagtens kan forstå mit sønderjyske sprog, når jeg fortæller. Jeg gør det langsomt og tydeligt, ikke med en masse unødvendig ”fyldsnak”. +