LEVENDE KULTUR
- en fortegnelse over immateriel kulturarv
Velkommen
Kulturarv er andet og mere end monumenter og museumssamlinger. Her på siden kan du gå på opdagelse i den immaterielle kulturarv i Danmark. Altså den kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men som vi genkender og udlever – traditioner, overbevisninger, kundskaber og måder at være sammen på.
Immateriel kulturarv
Immateriel kulturarv præger det samfund, vi lever i. Den bygger på tidligere generationers erfaringer, men forandres til stadighed på en måde, der giver mening i nutiden. Derfor kalder vi den her for levende kultur. Den levende kultur har mange former, og her på siden kan du finde en række eksempler – beskrevet af udøverne selv.
En del af UNESCO-konventionen
Initiativet til at lave en fortegnelse udspringer af UNESCOs 2003-konvention til sikring af den immaterielle kulturarv. Ved at udbrede kendskabet til de mange eksempler på levende kultur, er det konventionens hensigt at fremme respekt og gensidig påskønnelse af verdens immaterielle kulturarv.
Vi har brug for dit bidrag!
Lad os sammen arbejde på at gøre den immaterielle kultur i Danmark synlig. Har du et eksempel på levende kultur i Danmark, opfordrer vi dig til at indsende dit bidrag og blive en del af den danske fortegnelse.
Du kan bidrage som privatperson eller i fællesskab med andre, fx via en forening eller NGO.
Indsend dit bidrag.
Det er udøverne af den levende kultur, der er i centrum – det er dem, der definerer, hvad de gør, og tillægger det værdi og betydning. Det er derfor også udøvernes egne bidrag, der skaber fortegnelsen.
Det er Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek, som har ansvaret for at forvalte 2003-konventionen i Danmark. Siden Levende kultur er en del af dette arbejde og har til formål at skabe en vidensbase for videre dokumentation og sikring af immateriel kulturarv i Danmark.
Indsendte bidrag
Lejlighedssange
Ebbe Preisler, filmproducent, filmformidler og forfatter har indsendt bidrag om lejlighedssangens anvendelse før og nu.
Strikning
Repræsentant fra foreningen Gavstrik beskriver håndværkets historie og videreformidling.
Bournonville Ballettraditionen
Dinna Bjørn, Thomas Lund, Morten Hesseldahl, Nikolaj Hübbe fra det kgl. Teater beskriver i dette bidrag Bournonvilles balletskole, hvis udøvelse har overlevet fra 1800-tallet og op til vore dage.
Fortællekunst
Vigga Bro og Lise Marie Nedergaard beskriver kunsten at fortælle en historie.
Cykling og cyklisme
Cyklistforbundet fortæller om cykling og cyklisme før, nu og giver et bud på fremtiden.
Piberygning
Piberygning har siden ca. 1600-tallet været en levende kultur i Danmark. Nordisk Tobakskollegium fortæller om piberygningens historie.
Roskilde Festival
Roskilde Festival er både Danmarks og Nordeuropas største festival og en af de ældste bestående festivaler i verden. Læs Roskilde Festivalgruppens beskrivelse af festivalen og the Orange Feeling.
Fastelavn
Læs religionshistoriestuderende Camilla Agnethe Jensens beretning om, fastelavnen som en tradition, som kan spores tilbage til hedenske ritualer og læs hvordan, det at slå katten af tønden, var et eksempel på at jage det onde ud af byen og et symbol på, at vinteren var slut og foråret på vej.
Danske Klinkbådstraditioner
Repræsentanter fra Træskibs Sammenslutningen, Han Herred Havbåde og Vikingeskibsmuseet fortæller om klinkbåde.
Revy
Beskrivelsen af revy som et eksempel på levende kultur er under udarbejdelse. Revyskuespiller Leif Maibom har leveret første del af beskrivelse, stafetten sendes nu videre til andre udøvere og kendere inden for feltet.
Naverne
- De Vandrende Håndværkssvende. Traditionen med "at gå på valsen", Navernes historie og miljøet omkring dem, beskrives her af Suzi Elena Apelgren.
Den danske folkehøjskole
Læs Højskolehistorisk Forenings bidrag til fortegnelsen om Folkehøjskolen og dens værdigrundlag, formidlet gennem sproget og fortællingen, foredraget og sangen og kostskoleformen.
Samlivet i det dansk-tyske grænseland
Bund Deutscher Nordschleswiger og Sydslesvigsk Forening har indsendt beskrivelse af samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland.
Danske skolebiblioteker
Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre har indsendt bidrag om de danske skolebiblioteker og traditionen for formidling af børnelitteratur til børn og unge.
Det Kongelige Kapel
Flere aktører med tilknytning til Det Kongelige Kapel har indsendt beskrivelse af orkestret. Her kan du bl.a. læse, hvordan hvert medlem i orkestret har et unikt nummer. Fra trompeter Walther med nr. 1 fra 1448 frem til violinisten Emma Steele fra 2017 med nr. 1067.
Kildefesten i Svaneke
Medlem af Kildefestkomiteen har indsendt dette bidrag om festen, hvor man samles og pynter den hellige kilde med blomster og løv efter gamle traditioner og ritualer.
Bornholmsk sprog
Læs det indsendte bidrag om kodeskift, i hvilke sammenhænge, der skiftes mellem bredt og tyndt bornholmsk og få indblik i øens flere dialekter.
Den klassiske europæiske drengekorstradition
Domkantor Ebbe Munks beskrivelse af de klassiske europæiske drenge- og mandskor, deres korskoler og deres tilknytning til byens liv. En tradition, der går over 800 år tilbage.
Saltsydning på Læsø
Saltsyder Poul Christensen har indsendt dette bidrag om sydning af salt på Læsø. Få indblik i håndværket, knowhow'et og hvordan produktionen af salt har indvirkning på øens liv.
Fremstilling af historiske dragter på Bornholm
Beskrivelsen er under udarbejdelse. Lene Steenbuch har leveret første del af beskrivelse, stafetten sendes nu videre til andre udøvere og kendere inden for feltet
Naturudflugter på Læsø
Når læsøboerne i vore dag tager på tur ud i naturen, kommer de aldrig tomhændet hjem. Det er en århundredgammel skik, at man bjærger det hjem som naturen nyttigt giver som gave. Bidrag om læsøboernes udnyttelse af alt det naturen giver til gavn, indsendt af Poul Christensen