Forside: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 52: | Linje 52: | ||
Ebbe Preisler, filmproducent, filmformidler og forfatter har indsendt bidrag om lejlighedssangens anvendelse før og nu. | Ebbe Preisler, filmproducent, filmformidler og forfatter har indsendt bidrag om lejlighedssangens anvendelse før og nu. | ||
</div> | </div> | ||
<div class="article article3"> | <div class="article article3"> | ||
Linje 61: | Linje 61: | ||
Repræsentant fra foreningen Gavstrik beskriver håndværkets historie og videreformidling. | Repræsentant fra foreningen Gavstrik beskriver håndværkets historie og videreformidling. | ||
</div> | </div> | ||
<div class="article article4"> | <div class="article article4"> | ||
Linje 70: | Linje 70: | ||
Dinna Bjørn, Thomas Lund, Morten Hesseldahl, Nikolaj Hübbe fra det kgl. Teater beskriver i dette bidrag Bournonvilles balletskole, hvis udøvelse har overlevet fra 1800-tallet og op til vore dage. | Dinna Bjørn, Thomas Lund, Morten Hesseldahl, Nikolaj Hübbe fra det kgl. Teater beskriver i dette bidrag Bournonvilles balletskole, hvis udøvelse har overlevet fra 1800-tallet og op til vore dage. | ||
</div> | </div> | ||
<div class="article article5"> | <div class="article article5"> | ||
Linje 79: | Linje 79: | ||
Vigga Bro og Lise Marie Nedergaard beskriver kunsten at fortælle en historie. | Vigga Bro og Lise Marie Nedergaard beskriver kunsten at fortælle en historie. | ||
</div> | </div> | ||
<div class="article article6"> | <div class="article article6"> | ||
Linje 88: | Linje 88: | ||
Cyklistforbundet fortæller om cykling og cyklisme før, nu og giver et bud på fremtiden. | Cyklistforbundet fortæller om cykling og cyklisme før, nu og giver et bud på fremtiden. | ||
</div> | </div> | ||
<div class="article article7"> | <div class="article article7"> | ||
Linje 97: | Linje 97: | ||
Piberygning har siden ca. 1600-tallet været en levende kultur i Danmark. Nordisk Tobakskollegium fortæller om piberygningens historie. | Piberygning har siden ca. 1600-tallet været en levende kultur i Danmark. Nordisk Tobakskollegium fortæller om piberygningens historie. | ||
</div> | </div> | ||
<div class="article article8"> | <div class="article article8"> | ||
Linje 106: | Linje 106: | ||
Roskilde Festival er både Danmarks og Nordeuropas største festival og en af de ældste bestående festivaler i verden. Læs Roskilde Festivalgruppens beskrivelse af festivalen og ''the Orange Feeling''. | Roskilde Festival er både Danmarks og Nordeuropas største festival og en af de ældste bestående festivaler i verden. Læs Roskilde Festivalgruppens beskrivelse af festivalen og ''the Orange Feeling''. | ||
</div> | </div> | ||
<div class="article article9"> | <div class="article article9"> | ||
Linje 115: | Linje 115: | ||
Læs religionshistoriestuderende Camilla Agnethe Jensens beretning om, fastelavnen som en tradition, som kan spores tilbage til hedenske ritualer og læs hvordan, det at slå katten af tønden, var et eksempel på at jage det onde ud af byen og et symbol på, at vinteren var slut og foråret på vej. | Læs religionshistoriestuderende Camilla Agnethe Jensens beretning om, fastelavnen som en tradition, som kan spores tilbage til hedenske ritualer og læs hvordan, det at slå katten af tønden, var et eksempel på at jage det onde ud af byen og et symbol på, at vinteren var slut og foråret på vej. | ||
</div> | </div> | ||
Linje 124: | Linje 124: | ||
<h3>Danske Klinkbådstraditioner</h3> | <h3>Danske Klinkbådstraditioner</h3> | ||
Repræsentanter fra Træskibs Sammenslutningen, Han Herred Havbåde og Vikingeskibsmuseet fortæller om klinkbåde. | Repræsentanter fra Træskibs Sammenslutningen, Han Herred Havbåde og Vikingeskibsmuseet fortæller om klinkbåde. | ||
</div> | </div> | ||
Linje 135: | Linje 134: | ||
Beskrivelsen af revy som et eksempel på levende kultur er under udarbejdelse. Revyskuespiller Leif Maibom har leveret første del af beskrivelse, stafetten sendes nu videre til andre udøvere og kendere inden for feltet. | Beskrivelsen af revy som et eksempel på levende kultur er under udarbejdelse. Revyskuespiller Leif Maibom har leveret første del af beskrivelse, stafetten sendes nu videre til andre udøvere og kendere inden for feltet. | ||
</div> | </div> | ||
<div class="article article12"> | <div class="article article12"> | ||
Linje 144: | Linje 143: | ||
- De Vandrende Håndværkssvende. Traditionen med "at gå på valsen", Navernes historie og miljøet omkring dem, beskrives her af Suzi Elena Apelgren. </div> | - De Vandrende Håndværkssvende. Traditionen med "at gå på valsen", Navernes historie og miljøet omkring dem, beskrives her af Suzi Elena Apelgren. </div> | ||
</div> | </div> | ||
<div class="article article13"> | <div class="article article13"> | ||
Linje 153: | Linje 152: | ||
Læs Højskolehistorisk Forenings bidrag til fortegnelsen om Folkehøjskolen og dens værdigrundlag, formidlet gennem sproget og fortællingen, foredraget og sangen og kostskoleformen. </div> | Læs Højskolehistorisk Forenings bidrag til fortegnelsen om Folkehøjskolen og dens værdigrundlag, formidlet gennem sproget og fortællingen, foredraget og sangen og kostskoleformen. </div> | ||
</div> | </div> | ||
<div class="article article14"> | <div class="article article14"> | ||
Linje 162: | Linje 161: | ||
Bund Deutscher Nordschleswiger og Sydslesvigsk Forening har indsendt beskrivelse af samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland.</div> | Bund Deutscher Nordschleswiger og Sydslesvigsk Forening har indsendt beskrivelse af samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland.</div> | ||
</div> | </div> | ||
<div class="article article15"> | <div class="article article15"> | ||
Linje 171: | Linje 170: | ||
Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre har indsendt bidrag om de danske skolebiblioteker og traditionen for formidling af børnelitteratur til børn og unge.</div> | Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre har indsendt bidrag om de danske skolebiblioteker og traditionen for formidling af børnelitteratur til børn og unge.</div> | ||
</div> | </div> | ||
<div class="article article16"> | <div class="article article16"> | ||
Linje 180: | Linje 179: | ||
Det Kongelige Kapel adskiller sig fra andre orkestre ved at hvert medlem har et unikt nummer. Fra trompeter Walther med nr. 1 fra 1448 frem til violinisten Emma Steele fra 2017 med nr. 1067. | Det Kongelige Kapel adskiller sig fra andre orkestre ved at hvert medlem har et unikt nummer. Fra trompeter Walther med nr. 1 fra 1448 frem til violinisten Emma Steele fra 2017 med nr. 1067. | ||
</div> | </div> | ||
<div class="article article17"> | <div class="article article17"> |
Versionen fra 27. feb. 2018, 10:09
UDBRED KENDSKABET TIL LEVENDE KULTUR PÅ BORNHOLM
Har du særlig viden om en lokal skik, er du aktiv i en forening, brænder du for et særligt håndværk?
▲ RØNNE BIBLIOTEK 25/2 KL. 10.00-12.00 ▲
Bidrag til fortegnelsen når Dansk Folkemindesamling i samarbejde med Bornholms Museum indsamler på Bornholm.
Arrangementet er åben for alle.
Velkommen
Kulturarv er andet og mere end monumenter og museumssamlinger. Her på siden kan du gå på opdagelse i den immaterielle kulturarv i Danmark. Altså den kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men som vi genkender og udlever – traditioner, overbevisninger, kundskaber og måder at være sammen på.
Immateriel kulturarv
Immateriel kulturarv præger det samfund, vi lever i. Den bygger på tidligere generationers erfaringer, men forandres til stadighed på en måde, der giver mening i nutiden. Derfor kalder vi den her for levende kultur. Den levende kultur har mange former, og her på siden kan du finde en række eksempler – beskrevet af udøverne selv.
En del af UNESCO-konventionen
Initiativet til at lave en fortegnelse udspringer af UNESCOs 2003-konvention til sikring af den immaterielle kulturarv. Ved at udbrede kendskabet til de mange eksempler på levende kultur, er det konventionens hensigt at fremme respekt og gensidig påskønnelse af verdens immaterielle kulturarv.
Vi har brug for dit bidrag!
Lad os sammen arbejde på at gøre den immaterielle kultur i Danmark synlig. Har du et eksempel på levende kultur i Danmark, opfordrer vi dig til at indsende dit bidrag og blive en del af den danske fortegnelse.
Du kan bidrage som privatperson eller i fællesskab med andre, fx via en forening eller NGO. Indsend dit bidrag.
Det er udøverne af den levende kultur, der er i centrum – det er dem, der definerer, hvad de gør, og tillægger det værdi og betydning. Det er derfor også udøvernes egne bidrag, der skaber fortegnelsen.
Det er Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek, som har ansvaret for at forvalte 2003-konventionen i Danmark. Siden Levende kultur er en del af dette arbejde og har til formål at skabe en vidensbase for videre dokumentation og sikring af immateriel kulturarv i Danmark.