Lejlighedssange
Ebbe Preisler, filmproducent, filmformidler og forfatter har indsendt bidrag om lejlighedssangens anvendelse før og nu.
Forside: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
(Fjerner version 1187 af Levendekultur (diskussion)) |
No edit summary |
||
| Linje 51: | Linje 51: | ||
<h3>Lejlighedssange</h3> | <h3>Lejlighedssange</h3> | ||
Ebbe Preisler, filmproducent, filmformidler og forfatter har indsendt bidrag om lejlighedssangens anvendelse før og nu. | Ebbe Preisler, filmproducent, filmformidler og forfatter har indsendt bidrag om lejlighedssangens anvendelse før og nu. | ||
</div> | |||
</div> | </div> | ||
| Linje 60: | Linje 61: | ||
<h3>Strikning</h3> | <h3>Strikning</h3> | ||
Repræsentant fra foreningen Gavstrik beskriver håndværkets historie og videreformidling. | Repræsentant fra foreningen Gavstrik beskriver håndværkets historie og videreformidling. | ||
</div> | |||
</div> | </div> | ||
| Linje 69: | Linje 71: | ||
<h3>Bournonville Ballettraditionen</h3> | <h3>Bournonville Ballettraditionen</h3> | ||
Dinna Bjørn, Thomas Lund, Morten Hesseldahl, Nikolaj Hübbe fra det kgl. Teater beskriver i dette bidrag Bournonvilles balletskole, hvis udøvelse har overlevet fra 1800-tallet og op til vore dage. | Dinna Bjørn, Thomas Lund, Morten Hesseldahl, Nikolaj Hübbe fra det kgl. Teater beskriver i dette bidrag Bournonvilles balletskole, hvis udøvelse har overlevet fra 1800-tallet og op til vore dage. | ||
</div> | |||
</div> | </div> | ||
| Linje 78: | Linje 81: | ||
<h3>Fortællekunst</h3> | <h3>Fortællekunst</h3> | ||
Vigga Bro og Lise Marie Nedergaard beskriver kunsten at fortælle en historie. | Vigga Bro og Lise Marie Nedergaard beskriver kunsten at fortælle en historie. | ||
</div> | |||
</div> | </div> | ||
| Linje 87: | Linje 91: | ||
<h3>Cykling og cyklisme</h3> | <h3>Cykling og cyklisme</h3> | ||
Cyklistforbundet fortæller om cykling og cyklisme før, nu og giver et bud på fremtiden. | Cyklistforbundet fortæller om cykling og cyklisme før, nu og giver et bud på fremtiden. | ||
</div> | |||
</div> | </div> | ||
| Linje 96: | Linje 101: | ||
<h3>Piberygning</h3> | <h3>Piberygning</h3> | ||
Piberygning har siden ca. 1600-tallet været en levende kultur i Danmark. Nordisk Tobakskollegium fortæller om piberygningens historie. | Piberygning har siden ca. 1600-tallet været en levende kultur i Danmark. Nordisk Tobakskollegium fortæller om piberygningens historie. | ||
</div> | |||
</div> | </div> | ||
| Linje 105: | Linje 111: | ||
<h3>Roskilde Festival</h3> | <h3>Roskilde Festival</h3> | ||
Roskilde Festival er både Danmarks og Nordeuropas største festival og en af de ældste bestående festivaler i verden. Læs Roskilde Festivalgruppens beskrivelse af festivalen og ''the Orange Feeling''. | Roskilde Festival er både Danmarks og Nordeuropas største festival og en af de ældste bestående festivaler i verden. Læs Roskilde Festivalgruppens beskrivelse af festivalen og ''the Orange Feeling''. | ||
</div> | |||
</div> | </div> | ||
| Linje 114: | Linje 121: | ||
<h3>Fastelavn</h3> | <h3>Fastelavn</h3> | ||
Læs religionshistoriestuderende Camilla Agnethe Jensens beretning om, fastelavnen som en tradition, som kan spores tilbage til hedenske ritualer og læs hvordan, det at slå katten af tønden, var et eksempel på at jage det onde ud af byen og et symbol på, at vinteren var slut og foråret på vej. | Læs religionshistoriestuderende Camilla Agnethe Jensens beretning om, fastelavnen som en tradition, som kan spores tilbage til hedenske ritualer og læs hvordan, det at slå katten af tønden, var et eksempel på at jage det onde ud af byen og et symbol på, at vinteren var slut og foråret på vej. | ||
</div> | |||
</div> | </div> | ||
| Linje 124: | Linje 132: | ||
<h3>Danske Klinkbådstraditioner</h3> | <h3>Danske Klinkbådstraditioner</h3> | ||
Repræsentanter fra Træskibs Sammenslutningen, Han Herred Havbåde og Vikingeskibsmuseet fortæller om klinkbåde. | Repræsentanter fra Træskibs Sammenslutningen, Han Herred Havbåde og Vikingeskibsmuseet fortæller om klinkbåde. | ||
</div> | |||
</div> | </div> | ||
| Linje 133: | Linje 142: | ||
<h3>Revy</h3> | <h3>Revy</h3> | ||
Beskrivelsen af revy som et eksempel på levende kultur er under udarbejdelse. Revyskuespiller Leif Maibom har leveret første del af beskrivelse, stafetten sendes nu videre til andre udøvere og kendere inden for feltet. | Beskrivelsen af revy som et eksempel på levende kultur er under udarbejdelse. Revyskuespiller Leif Maibom har leveret første del af beskrivelse, stafetten sendes nu videre til andre udøvere og kendere inden for feltet. | ||
</div> | |||
</div> | </div> | ||
| Linje 142: | Linje 152: | ||
<h3>Naverne</h3> | <h3>Naverne</h3> | ||
- De Vandrende Håndværkssvende. Traditionen med "at gå på valsen", Navernes historie og miljøet omkring dem, beskrives her af Suzi Elena Apelgren. </div> | - De Vandrende Håndværkssvende. Traditionen med "at gå på valsen", Navernes historie og miljøet omkring dem, beskrives her af Suzi Elena Apelgren. </div> | ||
</div> | |||
</div> | </div> | ||
| Linje 151: | Linje 162: | ||
<h3>Den danske folkehøjskole</h3> | <h3>Den danske folkehøjskole</h3> | ||
Læs Højskolehistorisk Forenings bidrag til fortegnelsen om Folkehøjskolen og dens værdigrundlag, formidlet gennem sproget og fortællingen, foredraget og sangen og kostskoleformen. </div> | Læs Højskolehistorisk Forenings bidrag til fortegnelsen om Folkehøjskolen og dens værdigrundlag, formidlet gennem sproget og fortællingen, foredraget og sangen og kostskoleformen. </div> | ||
</div> | |||
</div> | </div> | ||
| Linje 160: | Linje 172: | ||
<h3>Samlivet i det dansk-tyske grænseland</h3> | <h3>Samlivet i det dansk-tyske grænseland</h3> | ||
Bund Deutscher Nordschleswiger og Sydslesvigsk Forening har indsendt beskrivelse af samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland.</div> | Bund Deutscher Nordschleswiger og Sydslesvigsk Forening har indsendt beskrivelse af samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland.</div> | ||
</div> | |||
</div> | </div> | ||
| Linje 169: | Linje 182: | ||
<h3>Danske skolebiblioteker</h3> | <h3>Danske skolebiblioteker</h3> | ||
Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre har indsendt bidrag om de danske skolebiblioteker og traditionen for formidling af børnelitteratur til børn og unge.</div> | Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre har indsendt bidrag om de danske skolebiblioteker og traditionen for formidling af børnelitteratur til børn og unge.</div> | ||
</div> | |||
</div> | </div> | ||
| Linje 178: | Linje 192: | ||
<h3>Det Kongelige Kapel</h3> | <h3>Det Kongelige Kapel</h3> | ||
Det Kongelige Kapel adskiller sig fra andre orkestre ved at hvert medlem har et unikt nummer. Fra trompeter Walther med nr. 1 fra 1448 frem til violinisten Emma Steele fra 2017 med nr. 1067. | Det Kongelige Kapel adskiller sig fra andre orkestre ved at hvert medlem har et unikt nummer. Fra trompeter Walther med nr. 1 fra 1448 frem til violinisten Emma Steele fra 2017 med nr. 1067. | ||
</div> | |||
</div> | </div> | ||
Versionen fra 27. feb. 2018, 10:19
LEVENDE KULTUR
- en fortegnelse over immateriel kulturarv
UDBRED KENDSKABET TIL LEVENDE KULTUR PÅ BORNHOLM
Har du særlig viden om en lokal skik, er du aktiv i en forening, brænder du for et særligt håndværk?
▲ RØNNE BIBLIOTEK 25/2 KL. 10.00-12.00 ▲
Bidrag til fortegnelsen når Dansk Folkemindesamling i samarbejde med Bornholms Museum indsamler på Bornholm.
Arrangementet er åben for alle.
Velkommen
Kulturarv er andet og mere end monumenter og museumssamlinger. Her på siden kan du gå på opdagelse i den immaterielle kulturarv i Danmark. Altså den kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men som vi genkender og udlever – traditioner, overbevisninger, kundskaber og måder at være sammen på.
Immateriel kulturarv
Immateriel kulturarv præger det samfund, vi lever i. Den bygger på tidligere generationers erfaringer, men forandres til stadighed på en måde, der giver mening i nutiden. Derfor kalder vi den her for levende kultur. Den levende kultur har mange former, og her på siden kan du finde en række eksempler – beskrevet af udøverne selv.
En del af UNESCO-konventionen
Initiativet til at lave en fortegnelse udspringer af UNESCOs 2003-konvention til sikring af den immaterielle kulturarv. Ved at udbrede kendskabet til de mange eksempler på levende kultur, er det konventionens hensigt at fremme respekt og gensidig påskønnelse af verdens immaterielle kulturarv.
Vi har brug for dit bidrag!
Lad os sammen arbejde på at gøre den immaterielle kultur i Danmark synlig. Har du et eksempel på levende kultur i Danmark, opfordrer vi dig til at indsende dit bidrag og blive en del af den danske fortegnelse.
Du kan bidrage som privatperson eller i fællesskab med andre, fx via en forening eller NGO. Indsend dit bidrag.
Det er udøverne af den levende kultur, der er i centrum – det er dem, der definerer, hvad de gør, og tillægger det værdi og betydning. Det er derfor også udøvernes egne bidrag, der skaber fortegnelsen.
Det er Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek, som har ansvaret for at forvalte 2003-konventionen i Danmark. Siden Levende kultur er en del af dette arbejde og har til formål at skabe en vidensbase for videre dokumentation og sikring af immateriel kulturarv i Danmark.
Indsendte bidrag
Bournonville Ballettraditionen
Dinna Bjørn, Thomas Lund, Morten Hesseldahl, Nikolaj Hübbe fra det kgl. Teater beskriver i dette bidrag Bournonvilles balletskole, hvis udøvelse har overlevet fra 1800-tallet og op til vore dage.
Cykling og cyklisme
Cyklistforbundet fortæller om cykling og cyklisme før, nu og giver et bud på fremtiden.
Piberygning
Piberygning har siden ca. 1600-tallet været en levende kultur i Danmark. Nordisk Tobakskollegium fortæller om piberygningens historie.
Roskilde Festival
Roskilde Festival er både Danmarks og Nordeuropas største festival og en af de ældste bestående festivaler i verden. Læs Roskilde Festivalgruppens beskrivelse af festivalen og the Orange Feeling.
Fastelavn
Læs religionshistoriestuderende Camilla Agnethe Jensens beretning om, fastelavnen som en tradition, som kan spores tilbage til hedenske ritualer og læs hvordan, det at slå katten af tønden, var et eksempel på at jage det onde ud af byen og et symbol på, at vinteren var slut og foråret på vej.
Danske Klinkbådstraditioner
Repræsentanter fra Træskibs Sammenslutningen, Han Herred Havbåde og Vikingeskibsmuseet fortæller om klinkbåde.
Revy
Beskrivelsen af revy som et eksempel på levende kultur er under udarbejdelse. Revyskuespiller Leif Maibom har leveret første del af beskrivelse, stafetten sendes nu videre til andre udøvere og kendere inden for feltet.
Den danske folkehøjskole
Læs Højskolehistorisk Forenings bidrag til fortegnelsen om Folkehøjskolen og dens værdigrundlag, formidlet gennem sproget og fortællingen, foredraget og sangen og kostskoleformen.
Samlivet i det dansk-tyske grænseland
Bund Deutscher Nordschleswiger og Sydslesvigsk Forening har indsendt beskrivelse af samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland.
Danske skolebiblioteker
Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre har indsendt bidrag om de danske skolebiblioteker og traditionen for formidling af børnelitteratur til børn og unge.
Det Kongelige Kapel
Det Kongelige Kapel adskiller sig fra andre orkestre ved at hvert medlem har et unikt nummer. Fra trompeter Walther med nr. 1 fra 1448 frem til violinisten Emma Steele fra 2017 med nr. 1067.