Fremstilling af historiske dragter på Bornholm

Fra Levendekultur
Spring til navigation Spring til søgning
Fremstilling af historiske dragter på Bornholm
Indsender af bidrag: Lene Steenbuch
Geografisk tilknytning: Bornholm
Dato for indsendelse af bidrag: 2018/02/27

Der arbejdes med at fremstille historiske dragter, dels på Bornholms Middelaldercenter, fra tidsperioden ca. 1200-1400-tallet, og dels blandt folkedansere, fra 1800-tallet, på Bornholm.

Hvordan praktiseres det i dag

[[Description::Middelalderdragterne er ikke specielt bornholmske, da der ikke er bevaret klædedragter på øen fra den tid, men folkedragterne, som er fra en senere periode, fremstilles efter bevarede bornholmske klædedragter fra museer. Der er grupper begge steder, der arbejder med at fremstille dragterne så autentiske som muligt af de materialer, man så vidt muligt har brugt før i tiden. Hvis ikke man har adgang til håndvævede stoffer, som de der fremstilledes dengang, købes stoffer af uld, hør, silke, der så vidt muligt ligner de oprindelige stoffer.

Folkedragter: I begyndelsen af 1900-tallet fremstillede man dragter til folkedans, der var inspireret af svenske dragter. Billedet her er taget af den bornholmske fotograf Alfred Kjøller i 1918(hentet på: http://www.bornholmerneshistorie.dk/)
Engang i 1930’erne begyndte bornholmske folkedansere, i lighed med folkedansere i andre dele af landet, at kopiere dragtdele, der fandtes på Nationalmuseet og på Bornholms Museum. Billedet her bornholmske folkedansere i dragter kopieret efter gamle dragter, det er i april 1938 fra en rejse til en udstilling i Forum i København, hvor de skulle lave turistfremstød, ukendt fotograf.
Det at fremstille dragter som kopier af gamle dragtdele er det man stadig gør. Men det havde sin blomstringstid omkring 1980, hvor der var flest folkedansere. Billedet her og billedet nedenfor er fra en dragtfremvisning i Nyker, oktober 1987, fotograf Jens Erik Jensen. På disse fotos har 3 af kvinderne håndvævede kjoler på og flere af mændene har håndvævede veste på, alle museumskopier.Men en noget mindre gruppe folkedansere end dengang holder ved at fremstille disse dragter i dag.
Fotograf: Jens Erik Jensen.
Bornholms Middelaldercenter 2003. Fotografi Bornholms Middelaldercenter.
Fil:Bornholms Middelaldercenter 2007. Fotograf Sukey Brown.jpg
Bornholms Middelaldercenter 2007 fotograf Sukey Brown

Helle Pfeiffer fra Bornholms Middelaldercenter skriver: "Bornholms Middelaldercenter har en anseelig garderobe af middelalderdragter, som vi bruger til vores guider og formidlere og til de frivillige, som kommer om sommeren og er aktive på Centret. Mønstrene til dragterne har vi selv konstrueret efter bevarede dragtfund fra middelalderen, som er beskrevet af arkæologer og historikere. Vi har også kikket på kalkmalerier og gravsten. Desuden findes der flere smukke illustrerede bøger fra middelalderen, hvor vi har fundet inspiration til vores dragter og tilbehør. Materialer køber vi fra de firmaer, som har specialiseret sig i middelalderen. VI bruger symaskiner til alle usynlige sømme, da det ville være for kostbart at sy alt i hånden, og vi syr de synlige sømme i hånden med middelaldersting. Tekstilhistorikere har beskrevet, hvilke symetoder man brugte i middelalderen. På systuen er der en person ansat, som har ansvar for indkøb og fordeling af de opgaver vi har. Til hjælp har vi en del frivillige fra Bornholms Middelaldercenters vennekreds. Hvis vi har større opgaver ansætter vi ekstra personale til hjælp. De fleste af vores dragter er til den almene befolkning i middelalderen, dagligdags dragter. Disse dragter er til vores formidlere, guider og frivillige. Vi har også fine dragter, som de rige i middelalderen brugte, disse dragter bliver brugt i teaterstykker og til fremvisning med forklaring om dragternes anvendelse og materialer. I middelalderen havde den almene befolkning kun hverdagsdragter, mens de rige havde specielle dragter til festlige lejligheder. Man kan konkludere, at vi alle i dag er rige folk, da vi har festtøj i vore garderober."

Gerd Pedersen og Lene Steenbuch fortæller om folkedragter: "Vi har målt dragter op, der befinder sig på Bornholms Museum, for at kopiere dem. Der er vævere, der væver stoffer til os magen til dem, som de oprindelige dragter er syet af. Vi studerer gamle fotos og malerier. Der er jævnligt folkedansere, der tager på folkedragtinstruktørkursus, se: http://www.folkedragt.dk/ der foregår en uge om året i 6 år. Der uddannes i grundteknikker, så man lærer at kopiere folkedragtdele fra ca. 1700-1850, som findes i museer. På Bornholm mødes vi hver 14. dag og syr dragtdele som f.eks. skjorter, skørter, strømper, hosebånd eller montering af hovedtøj og vi reparerer gamle dragter, som vi har fået af folk, der ikke bruger deres dragter mere. Ved folkedansarrangementer fortæller vi om tilvirkning af dragter og om, hvad en bornholmsk folkedragt består af."]]

Historie og baggrund

History og baggrund::Middelalderdragter: I 1995 startedes så småt det, der skulle blive til Bornholms Middelaldercenter. Dermed grundlagdes lysten hos mange bornholmere til at leve sig ind i middelalderen ved at fremstille dragter og lave håndværk og andet fra den tid. Der dannedes en vennekreds, som mødtes en gang ugentligt og hjalp hinanden med at sy dragterne.

Folkedragter: I begyndelsen af 1900-tallet fremstillede man dragter til folkedans, der var inspireret af svenske dragter, se foto. Engang i 1930’erne begyndte bornholmske folkedansere, i lighed med folkedansere i andre dele af landet, at kopiere dragtdele, der fandtes på Nationalmuseet og på Bornholms Museum, se foto, der viser bornholmske folkedansere i dragter, der er bornholmske museumskopier, det er i april 1938 fra en rejse til en udstilling i Forum i København, hvor de skulle lave turistfremstød. Det, at fremstille dragter som kopier af gamle dragtdele, er det man stadig gør. Men det havde sin blomstringstid omkring 1980, hvor der var flest folkedansere, se fotos fra en dragtfremvisning i 1987. På disse fotos har 3 af kvinderne håndvævede kjoler på og flere af mændene har håndvævede veste på, alle museumskopier. En noget mindre gruppe folkedansere end dengang holder ved at fremstille disse dragter i dag.

Videreformidling og overlevering

Middelaldercentrets vennekreds optræder med dragterne ved arrangementer på Middelaldercentret, hvortil der er offentlig adgang, så mange mennesker ser dragterne. Ligeledes optræder folkedanserne med dragter ved flere lejligheder, hvor mange mennesker ser på. Bornholms Middelaldercenter har udgivet hæfter med symønstre, symetoder, historisk gennemgang af dragter og lignende, se: http://bornholmsmiddelaldercenter.dk/sekundaer-menu/webshop/boeger,-haefter-cder/middelaldertoej.aspx som kan købes af alle, der interesserer sig for at lave middelalderdragter.

Hvad sker der fremover

Viability of the element::Udøverne af folkedragter vil i den nærmeste tid fremover især reparere dragter, som folkedanserforeningen har en hel del liggende af. Der kan også være tale om at udskifte nogle dele af disse dragter, som ikke er autentiske nok. Middelaldercentret vil i fremtiden sy nye dragter til deres guider og formidlere, som der er ca. 25 af i sæsonen, deres dragter bliver slidte og skal fornys. Og de vil søge om penge fra fonde til nye dragter til Hammerhusguiderne, da deres dragter er 20 år gamle og trænger til fornyelse.

Udøvere og dem, der kender det godt

Både middelaldercentrets vennekreds og folkedanserforeningen er offentlige foreninger, som alle, med interesse for det, kan melde sig ind i, og derved har de også mulighed for at deltage i dragtfremstilling begge steder. Det er dog kun en del af medlemmerne, der selv fremstiller dragter.

Henvisning

http://www.bornholms-folkedansere.dk

http://www.bornholmsmiddelaldercenter.dk

Kategorier

Traditionelt håndværk


Personer i middelalderdragter. Der broderes her på motiver til en alterdug i middelalderbroderi. Alterdugen hænger nu i Allinge Kirke. Fotograferet på Bornholms Middelaldercenter af Aleksandras Siekstele, 1998.
Bornholmske folkedragter. Fotograf: Annemarie Aagaard, 2017
Bornholmske folkedragter. Her er de 3 specielle kvindehovedtøjer repræsenterede. Fotograf: Annemarie Aagaard, 2017