Dansk Folkemindesamling: Forskelle mellem versioner

Fra Levendekultur
Spring til navigation Spring til søgning
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
<h2>Det danske arbejde med Konventionen</h2>
I Danmark er det Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek, der har fået til opgave at udarbejde fortegnelsen over immateriel kulturarv i Danmark. Opgaven ligger i naturlig forlængelse af Folkemindesamlingens hidtidige arbejde, idet Folkemindesamlingen i over 100 år har indsamlet, bevaret, forsket i og formidlet dagliglivets kultur. Resultatet er bl.a. et arkiv med tusindvis af beretninger, hvor almindelige mennesker selv fortæller om deres traditioner og levevis. [http://www.kb.dk/da/nb/fag/dafos/index.html Læs mere om Dansk Folkemindesamling her]
Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek har ansvaret for implementering af konventionen i Danmark. Her arbejder vi med konventionen ud fra en forståelse af immateriel kulturarv som noget, der leves og videreføres mellem mennesker og generationer.  


Immateriel kulturarv er med til at forme, det, vi genkender og det vi gør. Vi arbejder med kultur som noget, der udøves på forskellige måder, af forskellige mennesker, i forskellige sammenhænge. Det vedligeholdes og gentages, men er også flygtigt og i konstant bevægelse.


<h2>Fortegnelsen over levende kultur</h2>
Foruden Dansk Folkemindesamling er der en bred vifte af institutioner, der også arbejder med at dokumentere immateriel kulturarv i Danmark: bl.a. museer, arkiver, NGO’er og foreninger.
Alle stater, der har tiltrådt konventionen, skal udarbejde en eller flere nationale fortegnelser over immateriel kulturarv. Den danske har vi valgt at kalde Levende kultur. Formålet med fortegnelserne er at nærme sig en kortlægning af immateriel kultur, samt gøre foreninger, privatpersoner, NGO’er og andre grupper opmærksomme på muligheden for at indsende et eksempel på immateriel kulturarv til UNESCO.


Netop derfor er fortegnelsen udarbejdet som en wiki. En database, hvor indholdet skabes af bidragsyderne selv.  
<h2>Forskning på Dansk Folkemindesamling</h2>
De eksempler på immateriel kulturarv, der indgår i fortegnelsen, kommer til at indgå i Folkemindesamlingens arkiv. Der vil de fremover være tilgængelige for forskning og formidling.
I umiddelbar tilknytning til fortegnelsesarbejdet er der blevet iværksat et forskningsprogram om Fællesskaber i dagligdagen: Folkeoplysning, foreningsliv, frivillig aktivitet, der gennem en række delstudier vil undersøge forskellige former for fællesskaber, både organiseret i frivillige foreninger og mere uformelle netværk.
Forskningsprojekterne skal kontekstualisere nogle af de elementer, der optræder i fortegnelsen. Formålet er at synliggøre, at immateriel kulturarv er både kontinuerlig og foranderlig, og at den kan praktiseres på forskellige måder af forskellige mennesker i forskellige sammenhænge. Det indsamlede materiale fra dokumentationsprojekterne vil ligeledes blive gemt i Dansk Folkemindesamlings arkiv.


<h2>Sikring gennem dokumentation og forskning</h2>
Det videre arbejde med at sikre det uhåndgribelige foregår bl.a. på Dansk Folkemindesamling. Bidragene fra fortegnelsen kommer til at indgå i Folkemindesamlingens arkiv og vil være tilgængelige for forskning og formidling i forskellige sammenhænge. Det ligger i naturlig forlængelse af Folkemindesamlingen arbejde, som i over 100 år har indsamlet, bevaret, forsket i og formidlet dagliglivets kultur. Resultatet er bl.a. et arkiv med tusindvis af beretninger, hvor almindelige mennesker selv fortæller om deres traditioner og levevis.


[http://www.kb.dk/da/nb/fag/dafos/index.html Læs mere om Dansk Folkemindesamling her]
Nogle af projekterne er allerede gået i gang:


Derudover varetages sikringsarbejdet allerede i Danmark af en bred vifte af aktører: Museer, arkiver, NGO’er og foreninger.


Danmarks arbejde med konventionen er med til at bidrage til international udveksling og oplysning om immateriel kulturarv og hjælper til at få identificeret og formidlet, hvordan kulturer i Danmark, såvel som den øvrige verden, er mangfoldige og eksisterer mange niveauer og i mange grupper.
Læs mere om projektet: Venligboerne i Danmark: Frivillighed og foreningsliv i nye former
 
 
Læs mere om projektet: Nye folkemusikfællesskaber i 1970’erne – bølgelængde og på tværs

Versionen fra 28. sep. 2017, 14:50

I Danmark er det Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek, der har fået til opgave at udarbejde fortegnelsen over immateriel kulturarv i Danmark. Opgaven ligger i naturlig forlængelse af Folkemindesamlingens hidtidige arbejde, idet Folkemindesamlingen i over 100 år har indsamlet, bevaret, forsket i og formidlet dagliglivets kultur. Resultatet er bl.a. et arkiv med tusindvis af beretninger, hvor almindelige mennesker selv fortæller om deres traditioner og levevis. Læs mere om Dansk Folkemindesamling her


Foruden Dansk Folkemindesamling er der en bred vifte af institutioner, der også arbejder med at dokumentere immateriel kulturarv i Danmark: bl.a. museer, arkiver, NGO’er og foreninger.

Forskning på Dansk Folkemindesamling

De eksempler på immateriel kulturarv, der indgår i fortegnelsen, kommer til at indgå i Folkemindesamlingens arkiv. Der vil de fremover være tilgængelige for forskning og formidling. I umiddelbar tilknytning til fortegnelsesarbejdet er der blevet iværksat et forskningsprogram om Fællesskaber i dagligdagen: Folkeoplysning, foreningsliv, frivillig aktivitet, der gennem en række delstudier vil undersøge forskellige former for fællesskaber, både organiseret i frivillige foreninger og mere uformelle netværk. Forskningsprojekterne skal kontekstualisere nogle af de elementer, der optræder i fortegnelsen. Formålet er at synliggøre, at immateriel kulturarv er både kontinuerlig og foranderlig, og at den kan praktiseres på forskellige måder af forskellige mennesker i forskellige sammenhænge. Det indsamlede materiale fra dokumentationsprojekterne vil ligeledes blive gemt i Dansk Folkemindesamlings arkiv.


Nogle af projekterne er allerede gået i gang:


Læs mere om projektet: Venligboerne i Danmark: Frivillighed og foreningsliv i nye former


Læs mere om projektet: Nye folkemusikfællesskaber i 1970’erne – på bølgelængde og på tværs