Holbergtraditionen
| Holbergtraditionen | |
|---|---|
| Indsender af bidrag: | Holbergsamfundet (Sune Berthelsen (tekstansvarlig), Karen Skovgaard-Petersen, Ditlev Tamm, Søren Sætter-Lassen, Bent Holm) Medafsendere: Morten Kirkskov, Ghita Nørby, Thomas Bendixen |
| Geografisk tilknytning: | |
| Dato for indsendelse af bidrag: | maj 2018 |
.jpg)
.jpg)
Hvordan praktiseres det i dag
Holbergtraditionen praktiseres på teatrene, hvor hans mange komedier opføres på både store og mindre teaterscener over hele landet – fra nationalscenen til skolekomedien. Komedierne, romanerne, epistlerne (essays) og de historiske værker bliver læst af forskere og almindeligt interesserede. Gennem foredragsarrangementer, oplæsninger, konferencer og gennem undervisningen i folkeskolen og gymnasierne præsenteres nye generationer for værket. Igen og igen udgives værket og gøres tilgængeligt for nye generationer. Vigtigt er det at det righoldige værk rummer så mange lag og er så omfattende, at det er muligt for nye generationer at præsentere nye tolkninger, og derved sikre at traditionen ustandselig udvikler og forandre sig. På den måde sikres det at traditionen består og forbliver relevant.
Historie og baggrund
History og baggrund::Holbergtraditionen trækker trådene tilbage til Holbergs egen tid, hvor han introducerede en lang række hidtil ukendte genrer i vores sprog- og kulturkreds. Med udgangspunkt i sine ungdomsrejser og gennem sin omfattende læsning udgav Holberg en lang række bøger inden for forskellige genrer, der blev det prisme den europæiske oplysnings kulturudtryk blev tolket igennem. Holbergs skabte således med sit forfatterskab den læsende offentlighed i Danmark.
Komedierne fandt en sikker base da Det kongelige teater blev stiftet i 1748. På teatret har komedierne aldrig været længe væk fra scenen. Holberg testamenterede sin store formue til Sorø Akademi, som siden har haft Holbergtraditionen som en grundpille i institutionens store og brede dannelsesprojekt. I 1922 blev Holbergsamfundet stiftet med den ambition at sikre, at teaterets folk, forskere og almindligt interesserede havde mulighed for at mødes for at undersøge og udvikle forfatterskabet. Samfundet støtter bogudgivelser og afholder oplæsninger og foredrag. På Tersløsegaard (på Vestsjælland) der er den eneste tilbageværende bolig, hvor Holberg har boet er der etableret et museum, hvor der i sæsonen afholdes en række Holbergrelaterede aktiviteter.
Videreformidling og overlevering
Holbergtraditionen lever stærkt på teatret, i læsestolen, i skolen og i samfundet. På teatret går der ikke et år uden at nye opsætninger af Holbergs komedier på de vigtige teaterscener sætter dagsordenen. I disse år genudgives hele Holbergs store og vidtfavnende forfatterskab. I udgivelsesarbejdet sikres både den dybe faglighed gennem sikring af teksterne og gennem en omfattende formidlingsbevidsthed. Holbergs Hovedværker genudgives i let moderniseret form. Værket som nu er digitalt tilgængeligt suppleres med en trykt udgave og bliver senere understøttet af en digital formidlingsplatform. Holbergs forfatterskab er kanonstof i såvel folkeskolen som i gymnasiet. Således sikres det at kendskabet til Holberg forankres og vedligeholdes. I Holbergsamfundet mødes kendere af Holberg fra scenen med forskere og almindeligt interessere om at udforske værkets store spændvidde. Tilsvarende aktiviteter afholdes på Tersløsegaard.
Hvad sker der fremover
Viability of the element::I forbindelse med genudgivelsen og formidlingen af det samlede forfatterskab bliver værket tilgængeligt i nye formater (digitale såvel som analoge), der sikrer, at værket fastholder den centrale plads i vores kulturkreds. I øvrigt arbejdes der også på at udbrede forfatterskabet til andre dele af verden gennem oversættelser – af værket selv men også af artikler om værket.
Udøvere og dem, der kender det godt
Det særlige ved Holbergs forfatterskab er, at det er så vidtfavnende og derfor finder man kenderne og udøverne af Holbergtraditionen i mange forskellige institutioner - på teatrene, universiteterne, museerne og forlagene. Holbergsamfundet søger at være formidlende led mellem de mange forskellige grupper - de udøvede kunstnere, forskerne og de almindeligt interesserede.
Henvisning
• Argetsinger, Gerald S.: Ludvig Holberg's comedies, 1983 • Billeskov Jansen, F.J.: Holberg som epigrammatiker og essayist, 1938-39, 2 bind. • Billeskov Jansen, F.J.: Holberg og hans tid, 1980 • Billeskov Jansen, F.J.: Ludvig Holberg og menneskerettighederne - og andre Holbergstudier, 1999 • Brandes, Georg: Ludvig Holberg, 1884 • Brix, Hans: Ludvig Holbergs komedier: Den danske Skueplads, 1942 • Dahlberg, Gunilla m.fl., red.: Holberg i Norden: om Ludvig Holbergs författarskap och dess kulturhistoriska betydelse, 2004 • Ehrencron-Müller, H.: Bibliografi over Holbergs skrifter, 1933-35, 3 bind. • Haakonssen, Knud, red.: Ludvig Holberg (1684-1754) Learning and Literature in the Nordic Enlightenment, 2017 • Holberg-ordbog: ordbog over Ludvig Holbergs sprog, 1981-88, 5 bind. • Holm, Bent: Holberg på tværs. Fra forskning til forestilling, 2013 • Jensen, Anne E.: Holberg og kvinderne eller forsvar for ligeretten, 1984 • Kruuse, Jens: Holbergs maske, 1964 • Langslet, Lars Roar: Den store ensomme: en biografi om Ludvig Holberg, 2001 • Müller, Th.A.: Den unge Ludvig Holberg: 1684-1722, 1943 • Nielsen, Erik A.: Holbergs komik, 1984 • Rossel, Sven H., red.: Ludvig Holberg: a European writer: a study in influence and reception, 1994
Hjemmesider: www.holbergsskrifter.dk www.holbergsamfundet.dk www.dr.dk/bonanza/sog?q=holberg
Kategorier
Udøvelse af kunst