Fastelavn

Fastelavn
Indsender af bidrag:	Camilla Agnethe Jensen
Geografisk tilknytning:	Fastelavn findes i forskellig former i mange forskellige lande. Det, der er præsenteret her, er den danske fastelavn.
Dato for indsendelse af bidrag:	2017/12/15

Glædelig Fastelavn, postkort fra Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Biblioteks arkiv

Tøndeslagning. Fotograf: Susanne Mertz

Fotograf: Lars Engelgaar

Hvordan praktiseres det i dag

Fastelavn er i dag en børnefest. Børn klæder sig ud, slår katten af tønden og går fra dør til dør og synger sangen ”Fastelavn er mit navn” for at få penge eller slik i retur. Begivenheden er familieorienteret. Fastelavn finder altid sted på den søndag, der ligger syv uger før påskedag. Der er mange forskellige steder, der holder tøndeslagning, men den danske Folkekirke holder altid et fastelavnsarrangement. Derudover er spejderklubber, folkeskoler og mange foreninger værter for lokale fastelavnsbegivenheder. Begivenheden er centeret omkring tøndeslagningen. Her gælder det om at slå tønden i stykker for at få de godter, der er i tønden. Ifølge traditionen vil der være en kat af papir uden på tønden. Der er lidt forskellige variationer af udnævnelsen for at slå tønden itu, men typisk er det sådan, at der både bliver udråbt en kattedronning og en kattekonge, som bliver belønnet med en krone. Til begivenheden finder der også andre lege sted: Eksempelvis konkurrencer om, hvem, der har den flotteste udklædning på. Fastelavn kan spores tilbage til middelalderen og selvom begivenheden er anderledes i dag, er der stadig spor tilbage i tiden. Betegnelsen at slå katten af tønden stammer fra, at man havde en levende, typisk sort, kat i en tønde som man, da tønden var slået itu, jagtede ud af byen. Dermed jog man det onde, i form af katten, ud af byen. Til fastelavn har man katte-tønden, som tidligere beskrevet, men traditionelt brugte man også fastelavnsriset. Dette ris består af grene, der er pyntet oprindeligt med frugtbarheds- og kærlighedssymboler, men nu med slik og maske. Oprindeligt piskede ungkarlene jomfruerne med riset, for at gøre dem frugtbare. Risets historiske rødder er hedenske, men med kristendommen blev riset et symbol på Jesu’ lidelser, i form af piskning. Sidenhen er fastelavnsriset blevet til pynt. Riset har være kendt i Danmark siden 1700-tallet.

Historie og baggrund

History og baggrund::Fastelavn kan spores tilbage til hedenske ritualer, hvor det var en hedensk vår- og frugtbarhedsfest. At slå katten af tønden var et eksempel på at jage det onde ud af byen, så byen kunne starte forfra, men var også et symbol på, at vinteren var slut og foråret på vej. Ritualerne omkring det, der i dag er fastelavn, var knyttet til naturens gang, og dette var en naturlig del af det hedenske liv: at prøve at kontrollerer naturens gang. Ved kristendommens ankomst tog kirken skikke til sig og knyttede dem til påsken. Det skete også med fastelavnsritualerne. De blev knyttet til den, katolsk indførte, 40 dages faste, der lå op til påsken. Hensigten var at rense legemet, og aften før fastens begyndelse blev til et gilde, med rigeligt at spise og drikke. Navnet på dette gilde kan forbindes med det danske ord fastelavn, der kommer af det tyske ord fastelabend, og betyder fasteaften. Med tiden udviklede begivenheden sig til at omhandle flere dage. Dette medførte, at man festede fra søndag til onsdag, hvor festlighederne sluttede. Denne dag kaldtes askeonsdag, og man klædte sig i den groveste sæk man havde, og smurte sit ansigt med aske. Dette gjorde man for at huske på, at man selv en dag blev til aske. Om mandagen gik man fastelavnsoptog og afholdte lege og konkurrencer. Da Reformationen indtrådte, prøvede præsterne at afvikle fastelavn, men uden held. Den katolske faste ophørte, men fastelavnsfestlighederne fortsatte som en folkelig fest. Derudover blev festen en markering af bondens nye arbejdsår. Fastelavnsoptoget havde en stor betydning, idet man så det som en del af det sociale liv i byen. Kom optoget ikke forbi ens hus, var det som at være udstødt af lokalsamfundet. Når optoget kom forbi, blev der budt på brændevin og æbleskiver. I middelalderen havde de almindelige mennesker mulighed for at klæde sig ud og spille forskellige roller. Ofte var det autoriteterne, der blev gjort grin med. I og med at rollerne blev byttet om, gav det samfundet mulighed for at gøre opmærksom på de fasttømrede roller, der var i det. Det gav dem også mulighed for at gøre op med magthaverne og dermed få afløb for de frustrationer, der var blevet bygget op i løbet af året. Denne uge kaldtes den gale uge.

Videreformidling og overlevering

I dag er fastelavnsbegivenheder en offentlig begivenhed. I og med at offentlige institutioner som Folkekirken eller Folkeskolen afholder fastelavn, udbredes begivenheden til alle børn, der indgår i dette fælleskab. Derudover er den mundtlige tradition i familien også en formidling af fastelavn. Alle generationer har deres minder om fastelavn og kan deltage i begivenhederne. Typisk vil fastelavnsbegivenheden være synlig i form af opslag på hjemmesider, i lokalaviser og ved mundtligt formidling i, eksempelvis, lokalforeninger. Derudover har mange kalendere markeret fastelavnssøndag. Historisk set var det kirken, der noterede, hvornår fastelavn fandt sted, men gennem tiden har udviklede det sig til en folkelig tradition, hvor byen selv afholdte begivenhederne. Fastelavn er bestået ved den folkelige tradition, hvor det fysiske optog og festmåltiderne var centralt. Dermed er overleveringen sket i fysisk forstand. Selv om det moderne fastelavns-grundlag har ændret sig, er der stadig mange af de historiske træk, der ikke har ændre sig meget. Dette skyldes måske, at det er en fysisk tradition, der er årligt tilbagevendende.

Hvad sker der fremover

Viability of the element::Fastelavn er i de senere år blevet udfordret af begivenheder som halloween, en amerikansk begivenhed, der minder meget om fastelavn. Her er der også udklædning og tradition for at gå fra dør til dør og få slik. I Danmark findes allehelgensaften (30. oktober), som er dagen før halloween (31. oktober), og nogle kirker afholder arrangementer i forbindelse med denne. Derudover har også stadig flere skoler og foreninger lavet arrangementer omkring halloween, så denne begivenhed er ved at blive en del af dansk tradition. Der er stadig fastelavnsarrangementer i folkekirken, offentlige institutioner og lokalforeninger. Dermed består traditionen stadig, men den er udfordret, da halloween er en voksende begivenhed, i Danmark.

Udøvere og dem, der kender det godt

Fastelavn er en børnefest, men der kan sagtens forekomme voksenfester, hvor man klæder sig ud i forbindelse med fastelavn. Børn i alle aldre deltager, da det typisk er i forbindelse med folkeskolen og pasningsinstitutioner i almindelighed, at arrangementer afholdes. Det er en del af barnelivet at holde fastelavn, og da forældrene typisk selv har været en del af denne tradition, er de med til at sørge for, at traditionen bliver opretholdt i form af b.la. kostumer og fastelavnsris. Fastelavn har en bred folkelig tilslutning og dermed er en bred del af befolkningen med til at holde fastelavn. Det er en dansk tradition, men i og med at b.la. folkeskolen er en udøver af begivenheden, bliver den også udbredt til de børn der har en anden etnisk oprindelse. De bliver en del af traditionen på lige fod med alle andre, og kan overlevere den videre til deres kommende børn. Fastelavn er for alle og indgår ikke som sådan i nogle bestemte grupper eller sociale lag, men samler på tværs af sociale lag, da det er en folkelig tradition. Selvom fastelavn har kirkelige rødder, forstås den ikke udpræget som en kristen begivenhed, hvilket også ses afspejlet i, at mange foreninger afholder samme begivenhed.

Henvisning

http://denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Folketro_og_folkemindevidenskab/fastelavn - Besøgt d. 11.12.2017

Jørgensen, Nana Suldrup. Fastelavn. I: Årbog 2011. side 71-78. Redigeret af: Hans-Christian Eisen. 1. udg. Historisk Samfund for Roskilde Amt, 2011.

Larsen, Signe Engelbreth m.fl.: Civilreligion i Danmark - Ritualer, Myter og Steder. Side 36-37. 1. udg. Forlaget Univers, 2013.

Kategorier

Sociale praksisser ritualer og festivaler