Sønderjyske skikke og traditioner

Fra Levendekultur
Skift til: navigering, søgning
Sønderjyske skikke og traditioner
Indsender af bidrag: Asta Flyvholm Kjær
Geografisk tilknytning: Sundeved, Sønderjylland
Dato for indsendelse af bidrag: 2018/04/11

Fortælling på sønderjysk Reminiscens: at huske, at mindes, at genkalde

Hvordan praktiseres det i dag

[[Description::Jeg har helt siden min barndom snakket sønderjysk, og jeg lærte som barn, at læse højt på sønderjysk. Min sønderjyske dialekt, er fra Blans på Sundeved. Den rækker til Dybbøl – Broagerland – Gråsten – Rinkenæs – Felsted, dog med små forskelligheder. Dialekten bruger jeg i dag rigtig meget, idet jeg tager ud og holder foredrag eller afholder fortællearrangementer på sønderjysk. Der er ikke nogen begrænsning for, hvem jeg fortæller for, blot man er indforstået med, at det foregår på sønderjysk, indholdet er noget alle kan være med til. Jeg gør meget ud af, at flette historierne sammen, så de har en rød tråd og sange der passer til, gerne fra Højskolesangbogen, hvis det er muligt. Mange foreninger har deres egne sangbøger. Der er stor tradition for fællessang ved arrangementer i Sønderjylland, det vil jeg gerne være med til at bevare. Jeg har en række sønderjyske sange med, enten som kopi, hvis de ikke findes i sangbøgerne, eller som et Power Point Show. Det er sjovt at høre folks reaktioner, på den sønderjyske fortælling. Nogle siger: ”det var rigtig sønderjysk”. Det vil sige, at der er mange, der kun delvist snakker sønderjysk, når de holder foredrag. Jeg fortæller historierne i det gamle sønderjyske sprog, som de er skrevet i. Mit eget sprog, er rettet en smule til, da der er mange ord, som ikke bliver brugt i daglig sønderjysk længere.

Fotograf: Asta Flyvholm Kjær
Fotograf: Asta Flyvholm Kjær
]]

Historie og baggrund

History og baggrund::Som barn lærte jeg at læse sønderjysk, min far rettede mig når jeg læste forkert eller lagde trykket på et ord det forkerte sted. Hele livet igennem har jeg været glad for, at fortælle historier, ved særlige lejligheder. De senere år er jeg gået igang med, at skrive mine egne historier, hvor det tidligere var andres historier jeg fortalte. Jeg skriver mange små korte fortællende historier, de handler mest om mig selv og min barndom i Blans på Sundeved. Meningen er at få andre til, at fortælle deres historier, når de hører mine, - der kommer rigtig mange.

Videreformidling og overlevering

Jeg har været ”en post” i et løb arrangeret af forskellige foreninger og Gråsten Landbrugsskole, for ”Spejdernes Lejr 2017” i Gråsten Skov. Jeg skulle fortælle i 5 minutter om: ”Historie, natur og kultur”. Det måtte gerne gøres på sønderjysk, det var en del af historien, - selv om spejderne kom fra hele landet! Jeg har udarbejdet en pjece i den forbindelse, den er ikke skrevet på sønderjysk. Den findes på min hjemmeside. Den hedder ”Godtes Grue”. Den handler om 1. Slesvigske krig, Gråsten skov og Kongefamilien på sommerferie på Gråsten Slot. www.mojnasta.dk

Jeg finder gamle historier, rim og remser, mundheld, digte, der er skrevet på sønderjysk, bl.a. i: "Sprogforeningens Almanakker 1893 – 1993" og Sønderjysk Månedsskrift, gamle udgivelser. I ”E Havbogasse” – om folk og hændelser i Sønderborg by og Egn. 1957 – 1983, finder jeg de historier der er skrevet på sønderjysk, ellers skriver dem om til sønderjysk.

Jeg fortæller H.C. Andersen eventyr og historier på sønderjysk. Dem er der stor begejstring for, fordi folk kender dem, og derfor har de ikke problemer med, at forstå dem, selv om de bliver fortalt på sønderjysk.

Mange kommer med historier, digte og mapper med udklip og notater, som de har fundet i gemmer efter afdøde familiemedlemmer. Der gemmer sig mange guldkorn, ofte skrevet på sønderjysk. Der er stor forskel på at snakke ”Sundevedsk Sønderjysk” og ”Alsisk” (fra Als), jeg kan læse alsisk, men ikke snakke det. Når jeg har en alsisk tekst, fortæller jeg den på min egen dialekt.

Hvad sker der fremover

Viability of the element::Jeg er med i et ”Erindringsværksted” på Broagerhus (medborgerhus) i Broager. Der sidder vi en lille flok i Lokal Historisk arkiv og skriver/fortæller for hinanden, 6-8 gange i løbet af et år. Der er for hver gang et nyt emne. Vi har samlet mange af vore fortællinger i en mappe, der er tilgængelig for besøgende i Broagerhus’ Cafe. Dog er det kun mig, der skriver på sønderjysk. Men fortællingerne handler om liv, levned og mange forskellige traditioner.

Mine ferier bruger jeg på Højskoleophold. Jeg har været mange forskellige steder i landet, med forskellige temaer: ”Foto med fortælling”, ”Skriv din livs historie”, ”Skriv dine erindringer, - om ting du troede du havde glemt”, ”Levende fortællinger” (fortælling uden manuskript), ”Skriv så det fænger”. Altid med det formål, at jeg kan bruge det i forbindelse med mine fortælle arrangementer. Jeg kalder det min ”senioruddannelse”! De historier vi arbejder med på højskoleopholdene, har jeg ofte oversat til sønderjysk. Når jeg kommer på højskole, når jeg ikke at sige en sætning færdig, før det bliver bemærket, at jeg er sønderjyde. Derfor snakker jeg meget sønderjysk også der, når jeg alligevel ikke kan lave det om.

På Sønderborg Bibliotek, har jeg meldt mig til et arrangement den 14. marts 2018, der hedder ”Open Mic”. Hver fortæller får 5 minutter til, at fortælle en historie, man selv har skrevet. Der vil jeg fortælle en historie på sønderjysk fra min barndom.

Udøvere og dem, der kender det godt

Jeg fortæller i mange forskellige sammenhænge. Menighedsråds Sognecafeer, Pensionistforeninger, Ældre Sagen, Loger, Plejecentre, Demenscafeer, Efterlønsklubber, private, Skoleklasser, Børnehaver, m.m.fl. På plejecentre og i demenscafeer, er det helt tydeligt, at tilhørerne får en anderledes oplevelse, når historierne bliver fortalt på sønderjysk.

Der deltager mellem 10 og 300 i de forskellige arrangementer.

Et eksempel er: Cafesang på Alsion i Sønderborg med temaet: "Bedstemors børnesange", hvor der op imod 300 deltagere i alle aldersgrupper.

Kontakten går fra "mund til mund", og har bredt sig til hele Sønderjylland.

Min egen menig om dialekt er: at der ikke er noget, der er mere rigtigt end andet. Man snakker (taler ikke) synnejysk, som man har lært det fra barnsben. Det skrevne sønderjysk, findes der heller ikke noget der er rigtigt eller forkert.

Det bedste er, at læse højt, så man hører det samtidig med at man læser! Så får man lyd og betoninger frem. Man kan ikke lære at snakke sønderjysk, uden det kan høres, at man har en anden dialekt eller taler rigsdansk. Men mange kan lære at forstå det. Jeg har gode erfaringer med, at folk sagtens kan forstå mit sønderjyske sprog, når jeg fortæller. Jeg gør det langsomt og tydeligt, ikke med en masse unødvendig ”fyldsnak”.

Henvisning

jeg har oprettet en hjemmeside: www.mojnasta.dk. Der skriver jeg (det meste) på min sønderjyske dialekt.

Jeg har skrevet små historier i "Æ Blaj" - www.synnejysk.dk Æ Synnejysk Forenings formål: Bevarls a æ sproch o kultue.

Artikler i "Skrift for Historisk Forening for Sundeved" www.sundevedarkiv.dk

Kategorier

Mundtlige traditioner og udtryk