Bornholmsk sprog

Bornholmsk sprog
Indsender af bidrag:	Kim Tørnstrøm, bl.a. Bornholms Amatørscene, Lillian Hjorth Westh, tidligere højskoleforstander og ivrig foredragsholder, Ivar Lærkesen, tidligere lektor ved Bornholms Gymnasium
Geografisk tilknytning:	Denne praksis er knyttet til øen Bornholm
Dato for indsendelse af bidrag:	10-03-2018

Optrin fra Laurits Wessels bornholmske komedie "I Piblamarken", 2014. Fotograf: Ulla Larsen, Scenens fotograf

Bornholms "nationalsang" J.C.S. Espersens Sjøkarijn, 1835

Hvordan praktiseres det i dag

Bornholmsk er, i forskellige varianter, stadig en levende dialekt og er normalt omgangssprog mellem mange bornholmere. I den henseende er der forskel på sprogsituationen i Rønne og på den øvrige ø, idet man har en anden variant af dialekten i Rønne (beskrevet af Børge Andersen i ”Rønnemålet” fra 1959). Der kan også peges på mindre grammatiske og intonationsmæssige forskelle på sydbornholmsk, nordbornholmsk og sproget i Gudhjem. Disse træk er dog ikke systematisk beskrevet, og kan næppe heller beskrives i dag, fordi sproget er blevet mere ens ud over øen. Til de regionale variationer kommer en situationsbestemt variation: Dialekten tales nemlig ”tyndt” eller ”bredt”. Her er der tale om tilpasning/kodeskift alt efter hvem man taler med. Bornholmere er nok danmarksmestre i kodeskift, hvilket kan give ikke-bornholmere det indtryk at dialekten er død. Steder hvor der tales bredt bornholmsk kunne være på fodboldbanen, i brugsen, i mange familier. Steder hvor der tales tyndt bornholmsk eller standardsprog vil være i skoler og på offentlige kontorer. Politikere talte tidligere heller ikke bornholmsk når de skulle udtale sig til de elektroniske medier; men på det punkt er der sket en ændring. Med regionalradioens opståen i 1960 sker der gradvis en ændring, så bornholmske politikere i dag i højere grad udtaler sig på en eller anden form for bornholmsk, hvis det er deres naturlige sprog. De fleste unge taler ikke bornholmsk; men de har alligevel et bevidst forhold til dialekten, og som lærer i f.eks. gymnasiet kan man godt høre, hvem der har en bornholmsk baggrund, og hvem, der kommer fra en tilflytterfamilie. Rønne Theaters dialektkomedier har siden den første komedie i 1910 været, og er stadig, et vigtigt sted for bornholmsk sprogbevidsthed.

Historie og baggrund

History og baggrund::Skal man beskrive det bornholmske sprogs baggrund, må man tage udgangspunkt i den nordiske sproghistorie. Der er ingen tvivl om, at bornholmsk udgør den mest konservative danske dialekt og derfor har tæt relation til oldsproget. Det betyder, at bornholmere har meget let ved at agere inden for det skandinaviske dialektkontinuum. Bornholmere har således let ved at forstå svensk i forskellige udgaver (geografisk nærhed), men vil også opleve fællestræk med især vestnorske dialekter, gutniska og sproget i Dalarne (geografisk fjernhed, men nærhed i forhold til oldsproget). Det bevidste forhold til bornholmsk sprog tager udgangspunkt i 1800-tallets egnsbeskrivelser og især J.C.S. Espersens ordbog. Materialet til denne blev i hovedsagen indsamlet i midten af 1800-tallet, men ordbogen udkom ikke før i 1908. Siden er udløst en stor mængde dialektkomedier, bornholmske digtsamlinger, indsamling af bornholmsk fortællestof og i nyere tid f.eks. Lotte Svendsens ”Bornholms Stemme”, 1999.

Videreformidling og overlevering

Man har oplevet, at det bornholmske sprog har været trængt, og at det kunne være stigmatiserende at være dialekttalende. Der er sket en ændring i dette. Med gymnasiereformen i 2005 blev dansk sprog noget der blev undervist i, ikke som et monolitisk rigsmål, men der blev undervist i det som et sæt af varianter. Det betød at de unge blev stærkt engagerede i undervisningen. Det var jo tæt på deres virkelighed. Bornholmsk er en identitetsmarkør. Det opleves ved, at der bliver lavet plakater med bornholmsk tekst. Man booster Bornholm med specialvarer, som får bornholmske navne. Bornholmsk bliver dermed noget som man differentierer sig igennem. Også børn tager bornholmske ord op, ofte i et legende forhold. Det skal nævnes, at der findes en facebookside ”Ded borrinjholmska språgakadamied”, hvor man diskuterer spørgsmål i tilknytning til bornholmsk sprog. En ny branding af bornholmsk begyndte med modetøj butikken ”Gutemensch” gjorde ”Ich bin ein Bornholmer” til sit slagord i 2009. Senere er fulgt Dialægts plakat om bornholmsk og Julie Tørnstrøms forretning i Svaneke ”Dram og dialekt”, hvor der fremstilles plakater med bornholmsk indhold: https://www.facebook.com/dramogdialekt/ Hun har et klart legende forhold til sproget, som givetvis er interessevækkende. Vi noterer os, at der kan anvendes bornholmske formuleringer selv i dødsannoncer. Noget, som ville have været utænkeligt for 10 år siden. At man kan fremstille et kort med skriften ”Inj varre Râsapâs på rasersykkel” vidner også om en ny interesse for sproget. Events som ”Sol over Gudhjem” (kokkekonkurrence) har sat Bornholm på landkortet og dermed også sproget. Madkulturhuset på Melstedgård (Museum) laver Bornholmske egnsretter bla. med Tv2 Bornholm og udbreder de bornholmske navne. Det samme gælder Folkemødet, hvor borgmesteren taler på noget, der ganske vist ikke er bornholmsk, men med en umiskendelig bornholmsk sprogtone.

Hvad sker der fremover

Viability of the element::Det bornholmske sprog lever videre i kraft af daglig brug og i kraft af en række initiativer: f.eks. TV2 Bornholms ”Sprogblomster” og revyer. For tiden arbejder Bornholmsk Amatørscene med at samle en masse bornholmske tekster, og til november (2018) forarbejdes de til en revy med arbejdstitlen ”Ses vi i sømkassajn?” Dertil kommer ASG-revyen (Allinge-Sandvig) og Svanekecabareten. Det skal også nævnes, at der i Bornholms Theaters opsætning af tre Holberg-forestillinger var klare bornholmske indslag. Også i opsætningen af ”Mordet i Vestermarie” bruger man sprogtonen. TV2 Bornholms kontakt med bornholmske skolebørn om sprog må også antages at have betydning for den kommende generations forhold til dialekten. Samtidig skal det siges, at institutionsopdragelsen har svækket dialekten; men det er interessant, at unge mennesker også har et legende forhold til dialekten og dermed en bevidsthed om den.

Udøvere og dem, der kender det godt

Bornholms Amatørteater TV2 Bornholms Sprogblomster som er et meget yndet program Dialektkomedier optages og sendes på TV2 Bornholm. Der tales meget bornholmsk på TV2 Bornholm

Henvisning

J.C.S. Espersen : Bornholmsk Ordbog, 1908. Genudgivet flere gange

H.A.Koefoed : Bornholmsk, Turistårbogen 1971

Jul på Bornholm – kulturhistorisk årsskrift

Bornholmske samlinger, http://bornholmske-samlinger.dk/tag/oe-arkivet/

Bornholms Museums årsskrift http://bornholmsmuseum.dk/sekundaer-menu/forside.aspx

Ø-arkivet https://www.facebook.com/bornholmsoearkiv/

Bornholmske hjemstavnsforeninger: http://www.jensaagesen.dk/hjemstavnsf.htm

BAGlandet (en forening af studenter fra Born holm): https://www.facebook.com/foreningenbaglandet/

Bornholmske dialektforhold udforskes på flere hold, bl.a. ”Dialekt i Periferien” finansieret af VELUX, som undersøger unges brug af dialekt i Hirtshals, Sønderjylland og Bornholm http://nfi.ku.dk/dpef/

Michael Ejstrup: www.me-dialekt.dk

Ivar Lærkesen: Det hørte afhænger af ørerne der hører - en kort skitse af det bornholmske sprogs udforskning. Jul på Bornholm 2002, http://bornholmske-samlinger.dk/wp-content/uploads/2016/05/2002-Jul-paa-Bornholm.pdf

Ivar Lærkesen: Bornholmske stemmer, Jul på Bornholm 2015 (findes ikke i elektronisk format)

Kategorier

Mundtlige traditioner og udtryk, Sociale praksisser"Sociale praksisser" is not in the list (Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser ritualer og festivaler, Viden og praksisser vedrørende naturen og universet, Traditionelt håndværk) of allowed values for the "Categories" property., ritualer og festivaler"ritualer og festivaler" is not in the list (Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser ritualer og festivaler, Viden og praksisser vedrørende naturen og universet, Traditionelt håndværk) of allowed values for the "Categories" property.