Dansk folkemusik med tilhørende folkelige bevægelser
| Dansk folkemusik med tilhørende folkelige bevægelser | |
|---|---|
| Indsender af bidrag: | Redaktionsgruppe nedsat på et Tempi-møde omkring immateriel kulturarv og indsendelse af bidrag til Levende kultur – en fortegnelse over immateriel kulturarv. Redaktionsgruppen bestod af: Artiklens forfatter Poul Bjerager, formand for Danmarks Rigsspillemænd, samt Jesper Vinther og Henrik Jansberg, begge folkemusikere m.v. Kontakt: poul@poulbjerager.dkProperty "User" (as page type) with input value "Redaktionsgruppe nedsat på et Tempi-møde omkring immateriel kulturarv og indsendelse af bidrag til Levende kultur – en fortegnelse over immateriel kulturarv. Redaktionsgruppen bestod af: Artiklens forfatter Poul Bjerager, formand for Danmarks Rigsspillemænd, samt Jesper Vinther og Henrik Jansberg, begge folkemusikere m.v. Kontakt: poul@poulbjerager.dk" contains invalid characters or is incomplete and therefore can cause unexpected results during a query or annotation process. |
| Geografisk tilknytning: | Hele landet |
| Dato for indsendelse af bidrag: | 2018/05/03 |
De danske folkemusiktraditioner er en del af landets immaterielle kulturarv. Folkelige strømninger og bevægelser har gennem tiderne holdt den musikalske folkekultur levende i hver deres tidsånd. I dag er denne musik, dans og sang meget mangfoldig og omfatter summen af flere hundrede års repertoirer og udtryksformer, inklusive nutidens. Den musikalske folkekultur er vel nok den festligste kulturarv, vi har.
Hvordan praktiseres det i dag
[[Description::Vi taler her om den musik, med tilhørende dans, sang og samværsformer, som i bred forstand går under benævnelsen folkemusik, og som har en vis direkte eller indirekte forbindelse til tidligere tiders traditionelle musik i Danmark.
Den udøves typisk i mindre forsamlinger, hvor der er kort mellem musikere og publikum/dansere, og hvor de deltagende påvirker hinanden og udøvelsen, mere end i andre musikgenrer. Man kan sige, at ydere og brugere her spiller væsentligt mere sammen end i andre musikgenrer. Musikken præges af akustiske instrumenter, dansen og sangen præges af det fællesskab og den fest, der opstår, når alle svinger sammen i en fælles musisk grundstruktur. Blandt musikerne er der forskellige grupperinger, som dog overlapper hinanden på befriende måder: Her er dels de efterhånden mange uddannede og professionelle, som lever af at spille til koncerter/baller og at undervise i folkemusik. Dels den gruppe af dygtige og erfarne traditionsspillemænd som har lært både direkte af gamle traditionelle spillemænd og af deres egen samtids miljøer. Endvidere er der en enormt stor gruppe af entusiaster og amatører, der hver har deres forskellige ballast.
Der er over de sidste 20 år opstået meget vitale ungdomsnetværk, som mødes til spil og fest flere gange årligt. Det er fornemmelsen i miljøet, at der nok aldrig tidligere har været så mange og så dygtige spillemænd og folkemusikere som nu. I dansen er der ligeledes forskellige miljøer, som overlapper hinanden til en vis grad. Der findes i Danmark stadig enkelte steder, hvor gammel traditionel dans lever ubrudt. Der er også mange folkemusikmiljøer, der arrangerer jævnlige baller med traditionel musik. På de fleste folkemusikfestivaller indgår dans som en naturlig del. Folkedansforeningerne afholder ugentlige danse- og træningsaftener i de mange lokale foreninger over hele landet, og de arrangerer større stævner på regionalt, nationalt og nordisk plan.
Sagt på en anden måde, så udøves folkemusik, sang og dans i dag personligt, konkret og analogt i umiddelbare samspil mellem musikere og publikum. Mange folkemusikere benytter sig naturligvis også af de teknologiske muligheder for at give musikken nye udtryk og for at sprede musikken digitalt. Alle de professionelle folkemusikere m.fl. har i dag har et ben i både den analoge og den digitale sfære.]]
Historie og baggrund
History og baggrund::Den danske folkemusik, dans og sang, som vi oplever i dag, har på forskellig vis rødder i de forrige århundreder, hvor den har gennemlevet flere historiske faser. Disse faser eller aspekter karakteriseres ved, at forskellige praksisser og forståelser af folkemusikken har præget udøvelsen. Men det skal bemærkes, at disse har overlappet hinanden i tid.
I tidligere tider frem til omkring år 1900 kan man med forsigtighed sige, at den folkelige musik, dans, fortælling og sang overvejende er præget af traditionelle praksisser. Det er her, danse- og musiktraditioner organisk kommer flydende til udefra eller opstår lokalt, tilpasses, bruges og forgår. Overlevering fra øre til øre er den almindelige praksis. De ældste musik- og danseformer omfatter bl.a. rituelle danse, langdanse og danse til sungne ballader. Op gennem 16- og 1700 årene udbredes polskdans, menuet og engelskdans (rækkedanse), derefter tur- og kvadrilledanse m.fl. med tilhørende musik. I de ældre lag af musikken fandtes ikke sjældent uregelmæssige fraseopbygninger, modal- og mol-tonalitet med mere. Den folkelige traditionelle musiks udfoldelse er i denne tid i et vist omfang begrænset af de privileger, stadsmusikanterne havde på musikudøvelsen. I 1800-tallet udbredes de mere regulære runddanse så som vals, polka, mazurka, hamborger.
Midt i 1800 tallet opstod en ny bevidsthed om landets kulturarv. Traditioner og folkeminder skulle indsamles og dokumenteres som led i den udbredte nationalromantiske bølge. Folkemindeforskeren Svend Grundtvig havde 600 lokale meddelere, der indsamlede enorme mængder traditionsstof fra alle egne af landet. Dansen og musikken fik med forsamlingshuse, højskoler, gymnastikforeninger m.v. nye samlings- og udfoldelsesrum. Lige efter år 1900 etableredes Dansk Folkemindesamling. Næsten samtidigt dannedes Foreningen til Folkedansen Fremme (FFF) med det formål at indsamle og beskrive de traditionelle danse, som endnu kunne huskes, og at få bragt nyt liv i dansene igen. Indsamlinger og genskabelse af gamle dragter havde en parallel historie. Rigtig mange lokale folkedansforeninger, gamle-danse-foreninger og hjemstavnsforeninger kom til med lidt varierende formål. Mange af bestræbelserne blev præget af foreningernes folklore opvisninger af dans og dragter. Efter første verdenskrig måtte de gamle musik- og dansetraditioner i stigende grad vige pladsen for ”moderne” dans og musik.
Fra midten af 1960'erne opstod som et led i ungdomsoprøret i den vestlige verden en ny interesse for ”folket” og rødder generelt. Gennem radioserier som f. eks. ”Folk synger” og via Folkemusikhuset i Hoager blev ikoner som Evald Thomsen og Ingeborg Munch stærkt inspirerende for en ungdom, der benovet opdagede, at der faktisk stadig fandtes levende traditionsmusik i Danmark. Også her i landet indtraf en ”folk music revival” med både gamle og nye praksisser. Den nye folkemusikbevægelse blev meget stor, og der blev igangsat en ny indsamlings- og dokumentationsbølge. Folkemusikstævner og -festivaler, laug, folkemusikhuse, aftenskoler, kulturhuse og højskoler med folkemusik bredte sig. Der blev dannet nye landsdækkende organer. For 20 år siden tog græsrødder initiativ til konservatorie-folkemusikuddannelsen. Samtidigt begyndte næste ungdomsgeneration at organisere sig i kursus-camps og netværk for unge. I vore dage lever et halvt hundrede musikere alene af at spille folkemusik. Professionalismen er vokset, og dansk både traditionel og kontemporær folkemusik kan i dag høres ved koncerter over så at sige hele verden. I dag kan man opleve alle de nævnte aspekter/faser af folkemusikken m.v. i levende praksis. Grænserne mellem dem er blevet mere flydende.
Videreformidling og overlevering
I den første historiske fase blev sangen, musikken og dansen overvejende indoptaget og videreført på helt traditionel vis. Det vil sige, at man adopterede det stof, som hen ad vejen blev tilgængeligt, og som man kunne lide. Det blev som oftest overleveret på øret og øjet. Enkelte modedanse og tilhørende musik samt folke- og skillingsviser blev spredt ved hjælp også af noder og tekster. Nyt stof er hele tiden kommet til, medens andet kan være gledet ud i takt med, at tidens smag og behov ændredes. Repertoire, musik- og dansestil varierede fra egn til egn og fra spillemand til spillemand, ikke mindst fordi det var overleveret på øret og fordi normer om ”korrekthed” formentlig har betydet mindre end musikkens og dansens anvendelighed.
I nationalromantik- og folklorefasen blev stof indsamlet fra alle dele af landet af FFF og senere også lokale foreningsledere. Derefter tolket og bearbejdet, og FFF og Danske Folkedansere fandt det hensigtsmæssigt og nødvendigt at foretage bevidste valg mellem de mange varianter af melodier og danse i de enkelte egne. Derefter blev stoffet spredt gennem optegnelser i ”egnshæfter”, nodeudgivelser med arrangementer (”358 danske folkedansemelodier”, m.fl.) og et netværk af kurser.
I revivalfasen søgte man igen at gå tilbage til den traditionelle øre-til-øre tilgang, idet man gik til de levende traditionsspillemænd, dansere og sangere, der stadig fandtes i Danmark. Man gik også tilbage til både ældre og samtidige lyd- og filmoptagelser af traditionsfolk i aktion. Samtidigt åbnede man op for helt nye udenlandske inspirationer, teknologiske muligheder og egne nyskabelser. Folkemusikken blev gennem mere end en generation understøttet af faste radioprogrammer.
Her i 2010-erne kan man konstatere, at alle ovennævnte tre hovedfaser/tilgange fortsat dyrkes, nu side om side. Hvor der tidligere kunne være modsætninger mellem miljøerne søges nu brobygning i stedet. Samtidig åbner den globale digitalisering ubegrænset for nye påvirkninger fra verdens forskelligartede musikgenrer. Verdens- og fusionsmusik opstår i et stadigt flow, og den danske folkemusik er en del af dette. Herhjemme er f. eks. muren mellem klassisk og folkemusik brudt ned, og folkemusikere indgår i relationer med udenlandske kolleger på kryds og tværs.
Videreformidling og overlevering foregår stadig primært gennem det fysiske samvær på festivaler, stævner, baller, jamsessions eller ved køkkenbordet, men i høj grad også gennem organiserede miljøer, på højskoler, aftenskoler og på ”workshops” under næsten ethvert folkemusikstævne eller lignende. Herudover er de digitale muligheder for videreformidling blevet nok så betydningsfulde. Endelig er der en stigende interesse for at lære direkte fra dem, der selv har lært fra gamle traditionsbærere; denne interessen er gensidig. Relativt nye fænomener som Rigsspillemandsordningen, ungdomsstævnerne ROD og FOD, sommerlejre, Danish Music Awards Folk, konkurrencer i både musik og dans, folkemusikuddannelsen på konservatorium, cd-udgivelser, live-koncerter og baller samt netradio og podcasts om ”folk” understøtter alt sammen på hver sin måde videreformidlingen af stoffet.
Hvad sker der fremover
Viability of the element::Fornemmelsen i miljøet er, er at det nuværende opsving for folkemusikken i bred forstand vil fortsætte. Unge og kvalificerede spillefolk er over de sidste 20 år strømmet til, senest i stort antal og med stor kraft. Der bliver i stigende grad talt om, at der er store potentialer i et større samspil mellem f. eks. de ældre traditionsbærende spillemænd og de unge spillefolk, og mellem forskellige miljøer inden for folkemusik, dans og sang. Det er sandsynligt, at folkemusikken i Danmark fremover vil have to bevidste, sideordnede spor, som begge skal have både rum og anerkendelse for at trives: Et spor med den ”traditionelle folkemusik”, som udfolder musikkens rødder, det traditionelle håndværk og de kulturhistoriske aspekter som vigtige danske værdier. Et andet spor med ”kontemporær folkemusik”, som er vidt åbent overfor globale strømninger og teknologiske muligheder og med vægt på nutidighed og samtidige værdier. Disse to hovedforgreninger på folkemusikkens træ udgør tilsammen essensen af den danske folkemusiks immaterielle kulturarv. Det er et meget udbredt ønske og mål i miljøerne, at folkemusikken, dansen og sangen i årene fremover kommer aktivt ud i en endnu større del af samfundet.
Udøvere og dem, der kender det godt
De, der udøver, bruger eller kender dansk folkemusik og –dans er et bredt sammensat udsnit af befolkningen. Alle sociale lag, alle aldersgrupper, alle dele af landet er repræsenteret. Det er opfattelsen i miljøet, at der en jævn fordeling på alle parametre, omend der nok er en vis overrepræsentation af dem under 30 og dem over 60. Der er endnu ikke udført en egentlig kortlægning af den nutidige danske folkemusiks demografi. Blandt udøverne spænder vi fra den arbejdsløse til direktøren, fra den ufaglærte til professoren, fra børn/ungdom til ældre/ gamle. Hvad angår musikuddannelse spænder vi fra absolut ingen formel uddannelse til landets bedste klassiske konservatorie-uddannelse. Antallet af udøvende folkemusikere er desværre aldrig forsøgt optalt. Et kvalificeret bud er, at der er mindst 10.000 danskere, der selv spiller folkemusik; jævnlige dansere udgør formentlig op mod 20.000; antallet af jævnlige bal- og koncertgængere er i størrelsesordenen 40.000. Hvor mange, der holder af god og velsmurt folkemusik, når de hører den tilfældigt, vides ikke, men vor vurdering er, at det er mindst halvdelen af befolkningen.
Henvisning
Litteratur
Eksempler, i kronologisk rækkefølge:
Gamle danske håndskrevne spillemandsbøger i diverse samlinger, over 100.000 melodier
Svend Grundtvig: Danmarks gamle Folkeviser, 1853- , 12 binds værk, tekster og melodier
H. Grüner Nielsen: Vore ældste folkedanse, København 1917 og Folkelig Vals, Kbh. 1920
Claus Vedel m.fl.: Folkedansen i Danmark , København 1946
Alan Klitgaard: Politikens Folkemusikleksikon, København 1989
Henning Urup: Dans i Danmark, ca. 1600-1950, København 2007
Egil Bakka m.fl.: Norden i dans, Oslo 2007
Karen Dansen: Lirum Larum – Lys på rødderne, Roskilde 2009
Anders Chr. N. Christensen: Vildspil og nodespil, København 2011
Den store danske Encyklopædi 1994 – 2017: mange fag-artikler om folkemusik
Herudover en meget lang række særuddgivelser om enkelte spillemænd, folkesangere, egnsdanse, dansebeskrivelser, nodehæfter, ”358 folkedansemelodier”, osv.
Hjemmesider:
Eksempler*, i alfabetisk rækkefølge, til illustration af folkemusikkens bredde:
Danmarks Rigsspillemænd: www.rigsspillemand.dk
Dansk Folkemindesamling: www.dafos.dk
FOD, ungdoms-folkedans-netværk: www.fodfidus.dk
Folkcamp for børn: www.folkcamp.dk
FolkDanmark: www.folkdanmark.dk
FolkedansDanmark.dk: www.folkedans.dk
Folkemusikeruddannelse: www.sdmk.dk/uddannelser/uddannelser/folkemusiker
Genreorganisationen Tempi: www.tempi.nu
Musik over Præstø Fjord: www.mopf.dk
Nordisk dans (for unge i København og Århus): www.nordiskdans.dk
ROD, ungdoms-folkemusik-netværket: www.rodfolk.dk
Spillemandskredsen: www.spillemandskredsen.dk
Tønder Festival: www.tf.dk
Herudover en særdeles lang række koncerter, baller, undervisning m.m. ved lokale spillesteder, festivaler, højskoler osv.
- Alle i folkemusikmiljøet haft mulighed for at bidrage i skriveprocessen om nærværende forslag til Fortegnelsen Levende kultur, idet Tempi har initieret åbne møder om sagen. Men de her nævnte organisationer har ikke været konkret involveret i udfærdigelsen af forslaget og har derfor ikke medansvar for indholdet.
- Vi har her henvist til disse organisationer som eksempler, fordi de hver især på meget forskellig vis spiller betydelige roller for den danske folkemusik som kulturarv og levende musik. Skulle alle vigtige aktører i dansk folkemusik være nævnt i listen ville den uoverskuelig lang, og redaktionsgruppen kender langt fra dem alle.
Kategorier
Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser"Sociale praksisser" is not in the list (Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser ritualer og festivaler, Viden og praksisser vedrørende naturen og universet, Traditionelt håndværk) of allowed values for the "Categories" property., ritualer og festivaler"ritualer og festivaler" is not in the list (Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser ritualer og festivaler, Viden og praksisser vedrørende naturen og universet, Traditionelt håndværk) of allowed values for the "Categories" property., Traditionelt håndværk