Dansk husflidstradition

Dansk husflidstradition
Indsender af bidrag:	Oplysningsforbundet Fora
Geografisk tilknytning:	Hele landet
Dato for indsendelse af bidrag:	2018/05/01

Hvordan praktiseres det i dag

I dag samler den danske husflidstradition folk omkring det at kunne skabe noget med egne hænder efter en tradition, der er gået i arv fra generation til generation. Fra menneske til menneske. Fra hånd til hånd. Husflid handler om at skabe noget håndværksmæssigt med udgangspunkt i, hvad man har brug for og hvad man gøre med det man har. Det kan være inden for både håndarbejde og håndværk. Husflidstraditionen lever videre i de familier, hvor der er tradition for eksempelvis at kniple, strikke, hækle, brodere, dreje træ eller smede, men en anden mulighed er, at komme i en af de danske husflidsforeninger, hvor viden om forskellige fag inden for husfliden dyrkes og udvikles.

Selvom husflid kan dyrkes alene, vælger mange at komme i en af de mere end 100 foreninger, hvor husflidstraditionen er omdrejningspunktet. Mange af dem, der kommer i husflidsforeningerne kommer der af sociale grunde. Husfliden danner rammen om de mange fællesskaber, hvor folk samles for sammen med andre for eksempelvis at lære noget nyt eller færdiggøre et stykke håndværk. Mange venskaber opstår hen over drejebænken eller ved kniplebrættet. I de danske husflidsforeninger lever samtalen i bedste velgående, men her er også plads til det ordløse sprog, som er det, der udøves, når man foretager sig noget fælles, som ikke kræver en masse ord, for at man forstår hinanden og oplever sammenhørigheden. At dyrke husfliden danner grobund for fællesskabet. I dag bliver husflid forbundet med en bæredygtig bevægelse, fordi det at kunne producere selv, kommer til at stå i stedet for at skulle købe sig til alting. I husfliden skaber man noget ud af det, man har, og derfor ses det også ofte, at husflidsfolket formår at genanvende mange forskellige materialer og give disse nyt liv. Inden for husflidstraditionen har fokus altid været på kvalitet og typisk også på genanvendelighed, og det er det også i dag. Eksempelvis at benytte gamle cykelslanger og flette dem til tasker. At trevle et gammelt tæppe op og væve et nyt, eller at genanvende gamle brædder til at skabe et sofabord.

I dag har flere husflidsforeninger også samarbejde med de danske folkeskoler, hvor foreningen bidrager til undervisning i fag som Håndværk og Design og Sløjd. Der er i dag også flere husflidsforeninger, der afholder familieaktiviteter eller børneuger, hvor børn, unge og forældre har mulighed for sammen at lære, hvordan de kan bruge husflid i deres hverdag.

Historie og baggrund

History og baggrund::Husflidstraditionen går århundreder tilbage. Det, at fremstille ting til husholdning, landbrug og hverdagens gøremål har været udført så længe, der har været brugt værktøj og mennesket har villet skabe sig en mere behaglig levevis. Betegnelsen ”husflid” (og huggehusarbejde, de grove produkter) dukker op i forbindelse med industrialiseringen, der hvor maskinerne tager over og håndens arbejde bliver mindre vigtig. For at bevare de gamle håndværk og videreformidlingen af teknikker, viden om materialer og fagene som helhed, organiserede man sig i foreninger eller husflidsskoler. Som samlende organisation blev Dansk Husflidsselskab (DHS) oprettet i 1873 (nedlagt 2014) af N.C. Rom (1839-1919) og J. A. F. Clauson-Kaas (1753-1885). DHS har i mange af årene haft regenten som protektor, sidste protektor var H. K. H. Dronning Margrethe II. Husflidsforeninger og husflidsskoler groede frem over hele landet og dannede medlemsskaren i organisationen. Mange, herunder en del af de første husflidsforeninger, består stadig. I husflidsforeningerne kunne man, som ung eller ældre, lære at lave de produkter man havde brug for. Uddannelse af lærere til husflidsskolerne var en vigtig del af Dansk Husflidsselskabs mål. Flere arkitekter og tekniske tegnere har været knyttet til DHS gennem tiderne, for at tegne og fremstille arbejdstegninger og modeller til kopiering rundt om i foreninger og på skoler - modeller af et helt interiør og møblement, af husgeråd eller af mønsterbøger med eksempelvis karvsnit til dekoration af træting.

I husflidsskolerne og foreningerne mødtes man for at fremstille egne ting til eget brug. I Danmark har der ikke været tradition for salg af husflidsting, som i vores nabolande Sverige og Norge. Her i landet har der været arbejdet efter et mottoet: ”Lav det du har brug for, af det du har, så godt du kan”. I husflidsskolerne kunne husflidsfolk få hjælp til at lave det husgeråd eller møbler, de havde brug for. Sideløbende med husflidsaktiviteterne har der været en stor grad af undervisning. Overleveringen af husflidsfagene, teknikker og viden om materialet har altid ligget husflidsfolk på sinde. I tidens løb er aftenskoler groet frem sammen med oplysningsforbund. Med aftenskoleloven overgik administrationen til DHS, der blev et af de store oplysningsforund i landet. Videreformidling og overlevering (50-400 ord) Beskriv, hvordan den levende kultur gives videre til andre i dag. Er det fx gennem undervisning, foreningsarbejde eller festivaler? Beskriv også, hvordan det historisk set er blevet overleveret. Historisk set er husflidstraditioner og –teknikker blevet overleveret fra generation til generation i de enkelte hjem, og gennem tiden er der blevet formaliseret undervisning i håndarbejde og sløjd i folkeskoler, på højskoler og i aftenskoler. De to ting – læring i hjemmet og skoler – har kørt sideløbende. Omdrejningspunktet og kernen i folkeoplysningen er foreningen, og i dag videregives husflidskultur og –tradition på kurser i husflidsskoler, ved aktiviteter og arrangementer for foreningernes medlemmer eller kursister. Kurser og foreningsarbejde er det bærende element i overleveringen i dag, men også årlige husflidsmesser og udstillinger er medvirkende til spredning af kendskab til husflid.

DHS´ lærerkurser havde stor betydning for uddannelse af undervisere til husflidsforeningerne. Her uddannedes undervisere i mange forskellige husflidsfag og teknikker, som de kunne bruge i foreningens kurser. Veluddannede undervisere er stadig vigtige, og selvom megen overlevering sker ved sidemandslæring, så videreuddannes underviserne stadig for eksempel i form af Fora Fagkursus.

Videreformidling og overlevering

Med den voksende interessere for Gør-det-selv/DIY og med det store fokus på genbrug og bæredygtighed har husflidstraditionen fået en opblomstring. Genbrugsbølgen, der også handler om bæredygtighed kalder på at genoplive ”lav hvad du har brug for, af det du har, så godt du kan” - lav hvad du har brug for: er at mindske overforbrug - af det du har: er at bruge vores ressourcer fornuftigt, og kalder på undgå spild - så godt du kan: er en opfordring til at lære og lave tingene ordentligt, så det er holdbart og god kvalitet.

Ser vi på, hvor mange, der arbejder med hænderne i de helt uformelle læringssituationer, med sidemandslæring og dem, der blot har lyst til at arbejde med materialerne, teknikker og værktøjer, og at mødes med et formål, er der en utrolig mængde mennesker, der kommer og tiltrækkes af husfliden, fordi de har interessen i at lære at lave noget med egne hænder. Den stigende efterspørgsel efter håndlavede ting, både i detailhandel og i det personlige behov, er en opfordring, som husflidsområdet ikke bør sidde overhørig. Det sker samtidig med, at der i stigende grad er efterspørgsel på uddannede håndværkere, hvilket også peger på, at det er vigtig viden, der findes i husflidstraditionen, som ikke må gå tabt.

Hvad sker der fremover

Viability of the element::Med den voksende interessere for Gør-det-selv/DIY og med det store fokus på genbrug og bæredygtighed har husflidstraditionen fået en opblomstring. Genbrugsbølgen, der også handler om bæredygtighed kalder på at genoplive ”lav hvad du har brug for, af det du har, så godt du kan” - lav hvad du har brug for: er at mindske overforbrug - af det du har: er at bruge vores ressourcer fornuftigt, og kalder på undgå spild - så godt du kan: er en opfordring til at lære og lave tingene ordentligt, så det er holdbart og god kvalitet.

Ser vi på, hvor mange, der arbejder med hænderne i de helt uformelle læringssituationer, med sidemandslæring og dem, der blot har lyst til at arbejde med materialerne, teknikker og værktøjer, og at mødes med et formål, er der en utrolig mængde mennesker, der kommer og tiltrækkes af husfliden, fordi de har interessen i at lære at lave noget med egne hænder. Den stigende efterspørgsel efter håndlavede ting, både i detailhandel og i det personlige behov, er en opfordring, som husflidsområdet ikke bør sidde overhørig. Det sker samtidig med, at der i stigende grad er efterspørgsel på uddannede håndværkere, hvilket også peger på, at det er vigtig viden, der findes i husflidstraditionen, som ikke må gå tabt.

Udøvere og dem, der kender det godt

To tredjedel af medlemsforeningerne i landsforbundet Fora er husflidsforeninger, som enten er aftenskoler med kursusforløb og husflidsarrangementer, og det er aktivitetsforeninger med ugentlige aktiviteter for deres medlemmer. Af Foras samlede medlemsskare er over hundrede husflidsforeninger eller foreninger, der udelukkende beskæftiger sig med et husflidsfag, fx væveforeninger. Blandt de øvrige foreninger er der aftenskoler, som udover traditionelle aftenskolefag også tilbyder husflids- og manuelle fag, men hvor det er ikke deres primære fokusområde. En stor del af det at lave husflid er at få kendskab til at kunne lave ting selv og at kunne bruge de faciliteter, foreningen må have. Det kan være dyrt og pladskrævende at have eget værktøj og udstyr hjemme til at fremstille det, man gerne vil.

Rigtig mange har egen tilgang til værktøj til både hårde og bløde materialer, afhængig af hvilken boform man lever i. I byer kan det være vanskeligt at have eget værksted eller tilgang til værkstedsfaciliteter, hvis der tales om lejligheder som bolig. I parcelhuse og i landdistrikter er det mere almindligt at have tilgang til egne værkstedsfaciliteter og dermed også til værktøj, der kræves til at fremstille ting selv. Det kan være en grund til husflidsforeninger og –skolers placering geografisk i landet. Langt de fleste foreninger er placeret på landet og i mindre byer. Der er et underskud af husflidsforeninger beliggende i landets største byer.

En anden grund end den praktiske med faciliteter er også, at organiseringen af husflidsarbejdet groede frem af bondestanden, selvom det var med hjælp af bedrestillede mænd. Husflidsarbejdet har taget sin historiske ballast med helt op til vor tid: at det er landbefolkningen, der har haft behovet, tiden og viden om det ”at lave husflid”.

For 2017 viser opgørelsen over Fora-foreningernes aktiviteter, at 16.724 personer har deltaget på kurser eller andre aktiviteter og at de har deltaget i 49.630 timer. Ikke alle af de allerførste husflidsforeninger er medlemmer af Fora, men flere er mere end 140 år gamle. Et eksempel på en aktiv medlemsforening forening med en lang historie, er Verninge Husflid, der i 2017 kunne fejre 125 års jubilæum. På trods af, at tiden er en anden nu i forhold til begyndelsen, har Verninge Husflid formået at holde fast i husflidens traditioner samtidigt med, at de har sat den ind i nutidige rammer, og foreningen tiltrækker stadigvæk både børn og voksne til deres mange og forskelligartede aktiviteter. Et eksempel på en gammel, men stadigvæk meget aktiv forening fra det jyske, er Skolen for Kreativ Fritid – Viborg Husflidsskole. Foreningen i Viborg er også blandt de meget gamle skoler og er landets største husflidsskole. Skolen for kreativ fritid i Viborg tiltrækker hvert år kursister fra hele Danmark og andre skandinaviske lande til deres kurser i weekends og ferie. Det er meget almindeligt i husflidskredse, at kursisterne gerne rejser langt for at deltage, når underviseren eller instruktøren er blandt de dygtigste til sit fag. På Sjælland er Køng Husflid, som er etableret i 1873, samme år som Dansk Husflidsselskab. Ligesom foreningen i Verninge har Køng Husflid fulgt med tiden. Foreningen har eget hus bygget i 1930 og blev i 2011 udbygget og moderniseret som led i en områdefornyelse i Køng, så huset i dag har moderne faciliteter. Køng Husflid tiltrækker ikke kun kursister fra Køng og omegn til deres aktiviteter og kurser, men også deltagere fra nogle af nabokommunerne, også selvom der er en husflidsforening der. Så de bedste undervisere, spændende aktiviteter, gode undervisningsfaciliteter samt – og ikke mindst – gode sociale fællesskaber er med til at tiltrække deltagere til husflidsaktiviteter i dag. Der kommer stadigvæk nye husflidsforeninger til, selvom de i dag vælger at kalde sig andet end noget med husflid, når de etablerer sig som forening, som fx Håndværkernes Hus i Hjørring.

Henvisning

Bøger:

”Den ideologiske husflid – husflid i andelstiden” – Red. Carsten Hess / Dansk kulturhistorisk Museumsforening.1980

”Husflidens ansigter – Dansk Husflidsselskab 1873-1998, jubilæumsskrift” – red. Lisbeth Tolstrup, 1998

Liste over husflidsforeninger (medlemsforeninger)

www.fora.dk/om-fora/foras-foreninger/

www.verninge.husflid.dk

www.skolenforkreativfritid.dk

www.koenghusflid.dk

Kategorier

Traditionelt håndværk