Fremstilling af historiske dragter på Bornholm
Fremstilling af historiske dragter på Bornholm | |
---|---|
Indsender af bidrag: | Lene Steenbuch |
Geografisk tilknytning: | Bornholm |
Dato for indsendelse af bidrag: | 2018/02/27 |
Der arbejdes med at fremstille historiske dragter både fra middelalderen og fra 1800-tallet på Bornholm, dels på Bornholms Middelaldercenter, og dels blandt folkedansere.
Hvordan praktiseres det i dag
Middelalderdragterne er ikke specielt bornholmske, da der ikke er bevaret klædedragter på øen fra den tid, men folkedragterne, som er fra en senere periode, fremstilles efter bevarede bornholmske klædedragter fra museer. Der er grupper begge steder, der arbejder med at fremstille dragterne så autentiske som muligt af de materialer, man så vidt muligt har brugt før i tiden. Helle Pfeiffer fra Bornholms Middelaldercenter skriver: Bornholms Middelaldercenter har en anseelig garderobe af middelalderdragter, som vi bruger til vores guider og formidlere og til de frivillige, som kommer om sommeren og er aktive på Centret. Mønstrene til dragterne har vi selv konstrueret efter bevarede dragtfund fra middelalderen, som er beskrevet af arkæologer og historikere. Vi har også kikket på kalkmalerier og gravsten. Desuden findes der flere smukke illustrerede bøger fra middelalderen, hvor vi har fundet inspiration til vores dragter og tilbehør. Materialer køber vi fra de firmaer, som har specialiseret sig i middelalderen. VI bruger symaskiner til alle usynlige sømme, da det ville være for kostbart at sy alt i hånden, og vi syr de synlige sømme i hånden med middelaldersting. Tekstilhistorikere har beskrevet, hvilke symetoder man brugte i middelalderen. På systuen er der en person ansat, som har ansvar for indkøb og fordeling af de opgaver vi har. Til hjælp har vi en del frivillige fra Bornholms Middelaldercenters vennekreds. Hvis vi har større opgaver ansætter vi ekstra personale til hjælp. De fleste af vores dragter er til den almene befolkning i middelalderen, dagligdags dragter. Disse dragter er til vores formidlere, guider og frivillige. Vi har også fine dragter, som de rige i middelalderen brugte, disse dragter bliver brugt i teaterstykker og til fremvisning med forklaring om dragternes anvendelse og materialer. I middelalderen havde den almene befolkning kun hverdagsdragter, mens de rige havde specielle dragter til festlige lejligheder. Man kan konkludere, at vi alle i dag er rige folk, da vi har festtøj i vore garderober.
Folkedragter: Vi har målt dragter op, der befinder sig på Bornholms Museum, for at kopiere dem. Der er vævere, der væver stoffer magen til dem, som dragterne er syet af. Vi studerer gamle fotos og malerier. Der er jævnligt folkedansere, der tager på folkedragtinstruktørkursus, se: http://www.folkedragt.dk/ der er en længerevarende uddannelse i grundteknikker. Hvis ikke vi har håndvævede stoffer, som de der fremstilledes dengang, køber vi stoffer af uld, hør, silke, der så vidt muligt ligner de oprindelige stoffer.
Historie og baggrund
History og baggrund::
Videreformidling og overlevering
Vi har ved Bornholms Middelaldercenter udgivet hæfter med symønstre, symetoder, historisk gennemgang af dragter og lignende, se: http://bornholmsmiddelaldercenter.dk/sekundaer-menu/webshop/boeger,-haefter-cder/middelaldertoej.aspx som kan købes af alle, der interesserer sig for at lave middelalderdragter.
Hvad sker der fremover
Viability of the element::
Udøvere og dem, der kender det godt
Middelaldercentrets vennekreds optræder med dragterne ved arrangementer på Middelaldercentret, hvortil der er offentlig adgang, så mange mennesker ser dragterne. Lig sådan optræder folkedanserne med dragter ved flere lejligheder, hvor mange mennesker ser på.
Henvisning
Kategorier
Traditionelt håndværk