Property:Description
Fra Levende kultur
This is a property of type Text.
S
At syde salt i åbne jernpander på en råbrine (stærk saltlage) var i gamle dage et ædelt håndværk, som udviklede sig fra romersk jernalder i nordtyskland og frem til 1980 i f.eks. Lüneburg. Læsø begyndte som det eneste sted i Norden at syde salt i midten af 1100 tallet og efterlignede tyskerne. I midten af 1600 tallet var skovene borte og man måtte næsten prompte stoppe med at syde salt.
Siden 1991 har vi genoptaget håndværket i rekonstruerede sydehytter. Rekonstruktionerne blev lavet af unge arbejdsløse efter inspiration fra arkæologen Jens Vellev. Siden har Læsø saltsyderi fundet og genskabt sin viden om håndværket ved besøg i tyske og franske saltsyderiet, samt ved studier i kildemateriale. (Georgius Agricola: De Re Metallica 1556)
Salt er ikke bare salt, - faktisk taler vi om det gode salt og det bitre salt. Indeholder det færdige salt for meget bittersalt, så skader det fødevarerne under nedsaltningen, især kød og fisk som får en bitter smag, bliver tørt og er vanskeligt at udvaske for salt . Derfor skal salt i jernpander fremstilles ved lave temperaturer (ikke koge , - kun syde sagde de gamle) og man undlader at fordampe alt vandet. Først hældes jernpanden (som står ovenpå et brændefyret ildst) fuld af det salte vand(ca. 12 % saltindhold) Herefter opvarmes vandet til 80 – 90 grader, som holdes så konstant som muligt. Efter ca. 8 – 10 timer er saltvandet graderet op til ca. 26 % og den vil begynde at lave de første saltkrystaller på vandoverfladen. Herefter sænkes temperaturen til ca. 60 – 70 grader og saltkrystallerne dannes på overfladen i store mængder. Disse falder selv ned på bunden af panden og danner efterhånden et tykt lagt. Når ca. en ¼ af vandet er tilbage efter yderligere en afkøling skovles saltet op i pileflettede kurve til afdrypning og panden efterfyldes med saltvand oveni den rest fra dagen før. Processen gentages i 6 dage og restvandet, som nu indeholder alt det bitre laves til badesalt ved efterfølgende lav temperatur. Så startes der forfra.
Der udvælges hvert år ca 100 koncertproduktioner med mindre ensembler fra alle mulige genrer og af høj kunstnerisk kvalitet og formidlingskraft . Musikerne coaches derefter af såkaldte producenter, som har ekspertise i målgruppen og skolens forhold. Der udarbejdes sideløbende materiale med opgaver, forklaringer, lydeksempler, videoer og forslag til undervisningsforløb, som skolerne kan bruge i undervisningen før og efter koncerten. Koncerterne tilrettelægges i turneer i løbet af skoleåret, og afholdes som hovedregel på selve skolen, fx i en aula eller gymnastiksal, hvor eleverne kommer helt tæt på musikken og de professionelle udøvere. I 2018 spilles der godt 2000 koncerter i Danmark. +
