Cykling og cyklisme

Cykling og cyklisme
Indsender af bidrag:	Cyklistforbundet
Geografisk tilknytning:
Dato for indsendelse af bidrag:	2017/11/21

Fotograf: Cyklistforbundet

Fotograf: Cyklistforbundet

Hvordan praktiseres det i dag

Cyklismen og den danske cykelkultur er i dag et tydeligt aftryk af vores demokrati, ligestilling og fællesskabsbånd. Cyklen binder vores liv sammen – lige fra barns ben til vi er gamle. Som barn bruger vi cyklen på vej til og fra skole, til at cykle ud og nyde naturen i sin fritid eller cykle om kap med vennerne. Som ung ser vi ofte cyklen som det foretrukne transportmiddel til og fra studiet eller praktikpladsen. Som voksen bruger vi cyklen til og fra arbejde og måske til fritidsaktiviteter. Som gammel til købmanden eller biblioteket. Cyklen er en vigtig del af hverdagen for alle aldersgrupper og er med til at binde lokalsamfundet sammen, fordi den er for alle og giver så mange forskellige muligheder. Danskerne får næsten cyklen ind med modermælken, og derfor ser vi mange forskellige danskere tilstede på cykelstierne i hverdagen – lige fra børnehavebørnene, direktøren, kontanthjælpsmodtageren, og sygeplejersken. Cyklen er en naturlig del af danskernes liv, og den spiller en stor rolle i foreningen af de sociale lag, fordi vi kan cykle side om side med hinanden uanset position i samfundet. Vi cykler alene, vi cykler i fællesskab med vores familie, venner eller kollegaer. Vi cykler på tværs af alle samfundets lag, køn, økonomiske kapitaler og aldersgrupper – side om side. Cyklen er demokratisk og ligestillende, fordi den er tiltænkt alle og kan bruges af alle. Cyklen er i brede kredse også anerkendt som et transportmiddel, der indgår på lige fod med både kollektiv trafik og bilismen og bør tænkes ind på lige fod i planlægningen af den samlede infrastruktur.

Historie og baggrund

History og baggrund::Danskerne har en lang tradition for at cykle, og vores cykelkultur er efterspurgt og velkendt verden over. Den danske cykelkultur er mere end 100 år gammel, og den er meget mere end bare simpel transport. Den danske cykelkultur er med til at formulere, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvordan vi har udviklet os til det samfund, vi er i dag. Cyklen var for mange danskere det foretrukne transportmiddel gennem den første halvdel af det 20. århundrede. Det skyldes især bilens dyre pris, og at cyklen derfor var godt alternativ til at dække de lange afstande, danskerne havde, både i by og på land. Først med Marshall hjælpen efter anden verdenskrig fik verden sparket gang i økonomien, og bilismen begyndte at vokse. Da oliekrisen i 1973 brød ud, krævede OPEC (de olieproducerende ulande), at oliepriserne blev sat op, og olieproduktionen blev skåret ned. Dette resulterede i en skæv vækstperiode for Vesteuropa. Men danskerne adskilte sig her fra resten af Europa, fordi vi igen fandt cyklen frem. I dag er det sådan, at de fleste danskere lærer at cykle, inden de er fyldt ti år. Godt og vel halvdelen af danskerne cykler flere gange om ugen. Og mange mener, at det er vigtigt, at børn kan cykle sikkert i skole.

Videreformidling og overlevering

Den danske cykelkultur har været stærk i mange år. Børn lærer at cykle af deres forældre. Samtidig gøres der et stort arbejde fra organisationers side med henblik på at skabe opmærksomhed på vigtigheden af at holde fast i en stærk cykelkultur. Det sker blandt andet gennem kampagner, der henvender sig til både børn og voksne og til både til arbejdspladser og skoler. Kampagnerne henvendt til arbejdspladser har til formål at opfordre danskerne til i højere grad at benytte sig af cyklen fremfor bilen, når de skal til og fra arbejde. Skolekampagnerne er tiltænkt de mindre børn med det formål at lære dem om trafiksikkerhed, cykelregler og gøre dem til trafiksikre cyklister.

Hvad sker der fremover

Viability of the element::Den danske cykelkultur er på mange områder stærk og sund og rækker langt ind i fremtiden. Den udgør et af de helt afgørende elementer for at skabe en grøn og bæredygtige udvikling, som kun vil blive endnu vigtigere i fremtiden. Cyklismen er samtidig et helt centralt element i moderne byudvikling, når der via planlægning af veje, gader og torve arbejdes på at skabe et godt byliv i storbyerne og på at skabe byrum, hvor mennesker kan mødes i øjenhøjde. Det er givende for vores byer, når vi indretter byrum med både cykelstier og gågader. Det gør livet i byen til en demokratiserende faktor, fordi man kommer ud og møder andre mennesker fra det samfund, man selv er en del af. Cyklismen og aktiv transport i form af den daglige cykeltur er også med til at sikre større folkesundhed. Tiltag som supercykelstier og gode cykelparkeringsforhold ved tog og busser, der gør det nemmere at kombinere cykling med offentlig transport er begge eksempler på tiltag, der skal styrke danskerne cykling i hverdagen.

Udøvere og dem, der kender det godt

Spørger du en turist, hvad der kendetegner danskerne, vil de formodentlig svare, at danskerne er et folkefærd, der cykler meget – hvilket er helt korrekt. Den danske cykelkultur er for alle og involverer reelt set stort set alle danskere. Der cykles dagligt i alle samfundets aldersgrupper og lag, og det samlede antal daglige kilometer, der bliver cyklet, er jævnt fordelt. Cyklen er ikke tilknyttet bestemte grupper i samfundet, men er et eksempel på noget, der bruges i forskellige samfunds- og sociale grupper. Forskellige syn på cyklismen ses mere på det politiske plan, da politiske grupper ofte har forskellige syn på cyklisme og vigtigheden af cyklisme i planlægningen af infrastruktur. Der findes også organisationer og grupper, der beskæftiger sig med cyklisme på et mere praktisk plan og arbejder for at fremme cyklisme. Cyklistforbundet kan nævnes som eksempel på en interesseorganisation, der gennem lobbyarbejde og landsdækkende kampagner ønsker at sætte fokus på cyklens vigtighed i forhold til at skabe et sundere, grønnere og mere bæredygtigt Danmark.

Henvisning

www.cyklistforbundet.dk

Kategorier

Sociale praksisser ritualer og festivaler, Viden og praksisser vedrørende naturen og universet