Foreningsliv
| Foreningsliv | |
|---|---|
| Indsender af bidrag: | DIF Danmarks Idrætsforbund, DGI Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger, DUF Dansk Ungdoms Fællesråd |
| Geografisk tilknytning: | Foreningslivet er landsdækkende |
| Dato for indsendelse af bidrag: | 01-11-2025 |
Med cirka 80.000 foreninger er Danmark blandt de lande i verden, hvor foreningslivet er bedst forankret i dagliglivet. Den klassiske forening er bygget op om et interessefællesskab. Hvad enten det er håndbold, rollespil, politik eller gamle mønter, er der en forening for det. Fortællingen om ’Foreningsdanmark’ lyder da også: ”Når to danskere mødes, giver de hinanden hånden. Når tre danskere mødes, danner de en forening.”
Hvordan praktiseres det i dag
Der er i dag cirka 80.000 foreninger i Danmark. Idræts- og spejderforeninger udgør den største andel, men foreningsbilledet er præget af meget stor diversitet. Der er et utal af ganske små foreninger, og der er meget store foreninger.
Den klassiske forening er bygget op om et interessefællesskab. Det kan være, at man interesserer sig for håndbold, rollespil, politik eller gamle mønter. Næsten uanset hvad du kan finde på, så er der en forening for det. En forening kaldes også et forpligtende fællesskab, fordi den enkelte skal give noget til fællesskaberne, hvis de skal have noget ud af dem. Man får ikke bare et foreningsfællesskab, men man bidrager til det og skaber på den måde værdi.
Til gengæld tager foreningslivet sig også af den enkelte. Dukker man ikke op til træning eller møder, vil der ofte være en, som rækker ud og hører, om alt er ok. Foreningslivet går på tværs af livsarenaer og skift i tilværelsen. Du kan stadig gå til spejder eller fodbold om tirsdagen, selvom du flytter til en ny by, skifter fra folkeskole til gymnasiet, skifter arbejdsplads eller bliver skilt. Dermed er foreningslivet en konstant i et omskifteligt liv og et vigtigt alternativt fællesskab, hvis der er udfordringer i fællesskabet på skolen, på arbejdspladsen eller i hjemmet.
Interessefællesskabet i foreningen kan være centreret om en aktivitet – for eksempel en idrætsgren. Men interessefællesskabet i foreningen kan også gå ud på at skabe ændringer i samfundet. Dette er typisk tilfældet i sociale, religiøse og politiske foreninger, hvor man kæmper for at fremme en dagsorden, mærkesager eller en politisk ideologi.
Ofte er foreningerne bygget demokratisk op. Der er en bestyrelse i foreningen, som vælges af medlemmerne. Dermed sker der i foreningslivet en demokratisk dannelse, hvor man vælger dem, der skal repræsentere en – det repræsentative demokrati. Når man får medindflydelse i sin forening, får man praktisk erfaring med demokrati. Erfaringer man tager med sig, når man deltager demokratisk i samfundet generelt.
Ofte er der tale om et såkaldt dobbelt demokrati. Foreningen vælger en bestyrelse, og så er foreningen også medlem af en større forening eller et forbund, hvor den har stemmeret. Nogle gange er der sågar tale om tredobbelt demokrati, hvor det større forbund eller forening er medlem af en større organisation.
Langt de fleste foreninger er baseret på ulønnet, frivilligt arbejde. Omkring 40 procent af alle danskere yder i løbet af året en indsats som frivillig, og det sker primært i en forening. Det er et niveau, som kun Norge og Sverige kan matche, mens resten af verden følger langt efter.
Historie og baggrund
Ordet forening indebærer, at man laver noget SAMMEN med andre. At man forsamles om en fælles interesse.
Forudsætningen for at kunne dette er, at man har forsamlings- og foreningsfrihed. Det virker som en selvfølge i dag, men blev i Danmark først indført i Junigrundloven i 1849. Inden da måtte danskerne ikke mødes i større forsamlinger uden forudgående tilladelse fra kongen og myndighederne. Det siger sig selv, at foreningslivet ikke kunne gro før 1849.
I 1861 blev de første skytteforeninger dannet og kort efter fulgte gymnastikken efter. Ved århundredskiftet kom spejderbevægelsen til, og siden har foreningslivet vokset til at fylde noget for stort set alle danskere. 90 procent af alle danske børn er for eksempel på et tidspunkt medlem af en idrætsforening.
Foreningslivet har en central rolle i det danske samfund. Mange af de institutioner, vi betragter som bærende, er foreninger. Det gælder for eksempel politiske partier, elev- eller studenterbevægelser, fagforbund, religiøse fællesskaber, sociale foreninger og foreninger for børn og unge.
At kunne samles i forening var et opgør med statens og kongens kontrol af befolkningen. Derfor har det altid ligget i foreningslivets DNA, at der skal være en armslængde til det offentlige Danmark.
Men det offentlige spiller alligevel en stor rolle for foreningslivet. På Christiansborg bliver der fastlagt rammebetingelser for foreningslivet, og det kommunale niveau er afgørende for mange foreninger i forhold til økonomien. Kommunerne udbetaler store beløb i drifts- og lokaletilskud til foreningerne og bygger, drifter og understøtter mange af de faciliteter, som er helt nødvendige for foreningerne. Det er lokaler, som kommunerne i kraft af folkeoplysningsloven skal stille til rådighed for den folkeoplysende del af foreningslivet.
Til gengæld tilbyder foreningerne masser af aktivitet og tilbud i alle lokalsamfund. Foreningerne bidrager også på andre planer på nogle af de store samfundsdagsordener som sundhed, ensomhed, miljø, beskæftigelse, integration, trivsel og mange andre områder. Der er en konstant diskussion om, hvor meget det offentlige kan ’kræve’ af foreningslivet og dermed også af de frivillige kræfter i forhold til at levere på de store samfundsdagsordener. Det såkaldte armslængdeprincip. En for stor styring risikerer at gå ud over det frivillige engagement.
Efter 2. Verdenskrig spillede teologen Hal Koch (1904–1963) en væsentlig rolle for foreningslivet. Han så foreningerne som et værn mod de diktatoriske strømninger, der havde ført til krigen og de enorme ødelæggelser. Demokrati handlede ifølge ham ikke kun om at afgive en stemme, men også om den samtale, som foregår i foreningerne – et samtaledemokrati.
Hal Koch betonede, at foreninger er skoler i demokrati, fordi man dér lærer at tage ansvar, diskutere i øjenhøjde og samarbejde trods forskelligheder. Hans ideer var med til at præge folkeoplysningen, højskolerne og de frivillige fællesskaber, som udgør kernen i dansk foreningskultur.
Videreformidling og overlevering
Foreningslivet er så grundfæstet i det danske samfund, at overleveringen sker næsten automatisk. Ni ud af 10 børn går på et tidspunkt i deres barndom til foreningsidræt, så næsten alle danskere får en tidlig indflyvning i foreningslivet. Her oplever de frivillige trænere i aktion og får måske mod på selv at hjælpe til som frivillig. Men det vil altid være en bunden og vigtig opgave for en forening at skaffe frivillige kræfter. I en travl hverdag kan der være en tilbageholdenhed over for at påtage sig et tidskrævende hverv som frivillig. Derfor deler mange foreninger i dag de frivillige opgaver op i mindre og mere overskuelige bidder, så de er nemmere at gå til.
Næsten alle danskere er medlem af en eller anden forening. Det kan være en idrætsforening eller en politisk forening, men det kan også være en grundejerforening. Udvalget af foreninger er enormt. Foreningslivet er fra vugge til grav. Et typisk foreningsliv i Danmark kan begynde med babysvømning i en svømmeklub, fortsætte hos spejderne, runde en politisk ungdomsorganisation, opsøge en fotoklub, deltage i seniorgymnastik og slutte med et medlemskab af en forening for ældre.
Hvad sker der fremover
Foreningslivet er afhængigt af det frivillige engagement. Uden frivillige kræfter var der ikke et blomstrende foreningsliv. Derfor foregår der konstant et arbejde for at sikre optimale vilkår for de frivillige ved blandt andet at udrydde bureaukratiske barrierer. Det sker fx ved at fjerne rigide krav til dokumentation ved tilskud, GDPR-regler, forsikringskrav og lignende.
Der er fortsat rigtig mange, der yder en frivillig indsats, men samfundet er blevet mere individualiseret og mange, især børnefamilier, giver udtryk for, at de er pressede i hverdagen. Det kan være en udfordring for fremtidens frivillige engagement og dermed også for foreningslivet.
Omvendt er foreningslivet utrolig vigtigt som et fysisk mødested i en hverdag, hvor skærmen og diverse sociale medier fylder enormt meget. I dag går mange børn direkte hjem efter skole i stedet for at lege med kammerater, og netop derfor spiller foreningslivet en afgørende rolle. Her møder man andre, bliver en del af et større fællesskab og oplever, at man betyder noget for andre. For mange er det en vigtig del af livet at indgå i noget, der rækker ud over én selv. Det former én som menneske at samarbejde, tage ansvar og bidrage – også selv når det ikke altid er let.
Desuden fremstår foreningslivet i dag høj i grad som et af de steder, hvor mennesker fra forskellige samfundslag mødes: den arbejdsløse og direktøren, drengen i det store hus og pigen fra det udsatte boligområde, dem med danske rødder og dem med minoritetsbaggrund.
I dag er den klassiske forening meget udbredt, men de seneste årtier er der kommet mange alternative fællesskaber, hvor man også dyrker interesser i forening med andre. Det kan være selvorganiserede og mere løse fællesskaber, og det kan være online-fællesskaber. Nogle af disse fællesskaber bryder med traditionen om, at foreninger er demokratisk-organiserede, hvilket er et nybrud i dansk foreningskultur.
Udøvere og dem, der kender det godt
Stort set alle danskere er medlem af en eller flere af Danmarks cirka 80.000 foreninger. For eksempel har næsten alle børn på et tidspunkt deres gang i en idrætsforening. Men der er også nogle grupper af befolkningen, som er mindre tilbøjelige til at blive en del af en forening.
Socialt udsatte og sårbare mennesker er mindre foreningsaktive end resten af befolkningen. Det samme gør sig gældende for indbyggere i Danmark, som kommer fra andre lande og kulturer, hvor foreningslivet og frivillighed ikke er en lige så naturlig del. Derfor bliver der også lavet særlige indsatser for at få disse grupper ind i foreningslivet eller lavet særlige tilbud til dem – fx i landets udsatte boligområder, hvor kommunen hjælper med at ansætte koordinatorer, som hjælper med at opbygge frivilligheden i foreningerne.
Henvisning
Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger
Trap Danmark: Foreningslivet i Danmark
SDU: Civilsamfundets betydning for udvikling i landdistrikter
Frivillighedsundersøgelsen 2024
Kategorier
Sociale praksisser ritualer og festivaler
