Danske skolebiblioteker: Forskelle mellem versioner
m beskyttede "Danske skolebiblioteker" ([Redigering=Tillad kun administratorer] (på ubestemt tid) [Flytning=Tillad kun administratorer] (på ubestemt tid)) |
Mala (diskussion | bidrag) mIngen redigeringsopsummering |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
|Indsender af forslag=Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre | |Indsender af forslag=Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre | ||
|Placering - er kulturen tilknyttet et særligt sted eller geografisk placering?=Skolebiblioteker er landsdækkende og findes i dag på alle skoler. | |Placering - er kulturen tilknyttet et særligt sted eller geografisk placering?=Skolebiblioteker er landsdækkende og findes i dag på alle skoler. | ||
|Dato for indsendelse af bidrag=2018 | |Dato for indsendelse af bidrag=26-01-2018 | ||
}} | }} | ||
{{Contribution | {{Contribution | ||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
|Hvordan kulturen praktiseres i dag=Alle folkeskoler i Danmark har et skolebibliotek. Her kommer alle børn uanset sociale og faglige vilkår - skolebiblioteket er både et lærested, et værested og et fristed. Her er bøger til både faglig fordybelse og individuel oplevelse tilgængelige for dem i hverdagen, og her møder de kontinuerligt gennem hele deres skoletid bøgernes fantastiske universer, både gennem oplæsning, selvlæsning, på egen hånd eller i fællesskab med kammerater. Skolebiblioteket breder sig ud over egne rammer, når skolerne hver dag har læsebånd, hvor eleverne læser af lyst og på deres eget niveau. Skolebiblioteket inviterer forfattere og illustratorer ind og spiller en væsentlig rolle i børns nødvendige møde med kunst og kultur. Alle børn har ret til kunst og kultur, og skolebiblioteket fungerer som skolens kulturambassadør, der formidler samarbejde mellem skole og eksterne aktører, ofte i forpligtende og længerevarende partnerskaber. Læsemaraton, litteraturfestival, boganmeldelser og præsentationer, multimodal formidling – det er også skolebiblioteket! Den gode litteratursamtale mellem vidende voksne og børn, der introduceres til bøgernes univers, er også med til at formidle læselyst, læseglæde og læsekompetencer. De danske skolebiblioteker har en central rolle i litteratur-, kultur-, og vidensformidling, og er det omdrejningspunkt for læring og dannelse med den største konstans og tilstedeværelse i et skolebarns liv. Hele (lærings)miljøet og den æstetiske dimension er prioriteret højt på skolebiblioteket, der ofte udgør en tiltrækkende oase i skolemiljøet med bogforsider udad, i spændende opstillinger, i inspirerende miljøer. Der er læsetrapper til oplæsning, der er sofaer og afslappende møbler til at koble af i, mens man læser, der er indbydende farver, inspirerende udstillinger og en atmosfære, som signalerer hygge og indbyder til fordybelse. Danske skolebiblioteker er et litterært projekt, som giver læselyst. Det er fra skolebibliotekerne, kulturen breder sig over hele skolen og går som en rød tråd gennem børns liv. Danske skolebiblioteker giver ro i sindet, er et frirum, der inkluderer ALLE børn og tilbyder et helle i en hverdag, der ellers er travl og hektisk. Hvert eneste skolebibliotek er unikt og afspejler præcis den enkelte skole, skolens særlige miljø og kultur, geografiske placering, historiske tradition og sammensætningen af børn og voksne netop der. Danske skolebiblioteker er også unikke ved, at de tilbyder oplevelser med andre medier; lyd, levende billeder, skabende kunst og mulighed for fagligt arbejde med vejledning af en voksen skolebiblioteket har ingen grænser, men er en guldgrube af muligheder. | |Hvordan kulturen praktiseres i dag=Alle folkeskoler i Danmark har et skolebibliotek. Her kommer alle børn uanset sociale og faglige vilkår - skolebiblioteket er både et lærested, et værested og et fristed. Her er bøger til både faglig fordybelse og individuel oplevelse tilgængelige for dem i hverdagen, og her møder de kontinuerligt gennem hele deres skoletid bøgernes fantastiske universer, både gennem oplæsning, selvlæsning, på egen hånd eller i fællesskab med kammerater. Skolebiblioteket breder sig ud over egne rammer, når skolerne hver dag har læsebånd, hvor eleverne læser af lyst og på deres eget niveau. Skolebiblioteket inviterer forfattere og illustratorer ind og spiller en væsentlig rolle i børns nødvendige møde med kunst og kultur. Alle børn har ret til kunst og kultur, og skolebiblioteket fungerer som skolens kulturambassadør, der formidler samarbejde mellem skole og eksterne aktører, ofte i forpligtende og længerevarende partnerskaber. Læsemaraton, litteraturfestival, boganmeldelser og præsentationer, multimodal formidling – det er også skolebiblioteket! Den gode litteratursamtale mellem vidende voksne og børn, der introduceres til bøgernes univers, er også med til at formidle læselyst, læseglæde og læsekompetencer. De danske skolebiblioteker har en central rolle i litteratur-, kultur-, og vidensformidling, og er det omdrejningspunkt for læring og dannelse med den største konstans og tilstedeværelse i et skolebarns liv. Hele (lærings)miljøet og den æstetiske dimension er prioriteret højt på skolebiblioteket, der ofte udgør en tiltrækkende oase i skolemiljøet med bogforsider udad, i spændende opstillinger, i inspirerende miljøer. Der er læsetrapper til oplæsning, der er sofaer og afslappende møbler til at koble af i, mens man læser, der er indbydende farver, inspirerende udstillinger og en atmosfære, som signalerer hygge og indbyder til fordybelse. Danske skolebiblioteker er et litterært projekt, som giver læselyst. Det er fra skolebibliotekerne, kulturen breder sig over hele skolen og går som en rød tråd gennem børns liv. Danske skolebiblioteker giver ro i sindet, er et frirum, der inkluderer ALLE børn og tilbyder et helle i en hverdag, der ellers er travl og hektisk. Hvert eneste skolebibliotek er unikt og afspejler præcis den enkelte skole, skolens særlige miljø og kultur, geografiske placering, historiske tradition og sammensætningen af børn og voksne netop der. Danske skolebiblioteker er også unikke ved, at de tilbyder oplevelser med andre medier; lyd, levende billeder, skabende kunst og mulighed for fagligt arbejde med vejledning af en voksen skolebiblioteket har ingen grænser, men er en guldgrube af muligheder. | ||
[[Fil:Miljoe.jpg|thumb|400px|Dansk skolebibliotek, 2017: Årets Pædagogiske Læringscenter 2018, Søndersøskolen, Værløse]] | [[Fil:Miljoe.jpg|thumb|400px|alt=Dansk skolebibliotek, 2017|Dansk skolebibliotek, 2017: Årets Pædagogiske Læringscenter 2018, Søndersøskolen, Værløse]] | ||
|Kulturens historie og baggrund=Skolebiblioteker kan trække deres rødder tilbage til 1500-tallet og de første latinskolebiblioteker. Derfra har ideen gennem århundreder bredt sig fra de lærde skoler til almuens folkeskoler. De første biblioteker for børn havde bøger, der ikke var målrettet børn, men klassikere, der også kunne læses af børn. De første spæde, små skolebiblioteker på folkets skoler begyndte at komme i slutningen af det 18. århundrede, og op gennem de næste par århundreder bredte ideen sig. I 1917 oprettedes den første lokale skolebiblioteksforening, og flere fulgte efter. Med oprettelsen af skolebiblioteksforeningerne kom der for alvor skred i skolebibliotekssagen. Siden 1983 har det været obligatorisk at have et skolebibliotek på enhver folkeskole. I de første skolebiblioteker handlede det om at læse i stilhed for sig selv overvåget af en lærer eller anden voksen, som sørgede for, at der var ro, orden og styr på, at intet blev væk. I takt med udbredelsen af biblioteker på folkets skoler udviklede også litteraturen sig, blev målrettet børn. Der kom mere og mere decideret børnelitteratur, og med det stigende forbrug af bøger for børn udviklede også de danske forfattere og illustratorer sig, så Danmark i dag kan bryste sig af at være helt i front på verdensplan, når handler om tekst og billeder for børn. Det er en enestående fødekæde; bedre bøger giver bedre og mere ivrige læsere, bedre læsere giver lyst til at skrive bedre bøger. I dag er der ikke ro på danske skolebiblioteker. Der er et inferno af alt muligt, som foregår, men der er også områder til stilhed og fordybelse. I dag handler lærerens, skolebibliotekarens arbejde sig ikke om at skabe ro og orden og holde øje, men om at finde den helt rigtige bog til det helt rigtige barn på det helt rigtige tidspunkt. Hvor det på de første skolebiblioteker handlede om at læse supplerende bøger udover lærebøgerne, handler det i dag om formidling, læring og oplevelse i bred forstand. | |Kulturens historie og baggrund=Skolebiblioteker kan trække deres rødder tilbage til 1500-tallet og de første latinskolebiblioteker. Derfra har ideen gennem århundreder bredt sig fra de lærde skoler til almuens folkeskoler. De første biblioteker for børn havde bøger, der ikke var målrettet børn, men klassikere, der også kunne læses af børn. De første spæde, små skolebiblioteker på folkets skoler begyndte at komme i slutningen af det 18. århundrede, og op gennem de næste par århundreder bredte ideen sig. I 1917 oprettedes den første lokale skolebiblioteksforening, og flere fulgte efter. Med oprettelsen af skolebiblioteksforeningerne kom der for alvor skred i skolebibliotekssagen. Siden 1983 har det været obligatorisk at have et skolebibliotek på enhver folkeskole. I de første skolebiblioteker handlede det om at læse i stilhed for sig selv overvåget af en lærer eller anden voksen, som sørgede for, at der var ro, orden og styr på, at intet blev væk. I takt med udbredelsen af biblioteker på folkets skoler udviklede også litteraturen sig, blev målrettet børn. Der kom mere og mere decideret børnelitteratur, og med det stigende forbrug af bøger for børn udviklede også de danske forfattere og illustratorer sig, så Danmark i dag kan bryste sig af at være helt i front på verdensplan, når handler om tekst og billeder for børn. Det er en enestående fødekæde; bedre bøger giver bedre og mere ivrige læsere, bedre læsere giver lyst til at skrive bedre bøger. I dag er der ikke ro på danske skolebiblioteker. Der er et inferno af alt muligt, som foregår, men der er også områder til stilhed og fordybelse. I dag handler lærerens, skolebibliotekarens arbejde sig ikke om at skabe ro og orden og holde øje, men om at finde den helt rigtige bog til det helt rigtige barn på det helt rigtige tidspunkt. Hvor det på de første skolebiblioteker handlede om at læse supplerende bøger udover lærebøgerne, handler det i dag om formidling, læring og oplevelse i bred forstand. | ||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
|Kulturen fremover=Fremtiden ser lovende ud for de danske skolebiblioteker. Der er brede samarbejder skoler imellem, skolebiblioteker og forfattere, illustratorer og kulturliv imellem. Det er i Folkeskoleloven slået fast, at der ved alle skoler skal oprettes pædagogiske læringscentre, der har til formål at stille undervisningsmidler til rådighed, herunder bøger til børns fritidslæsning, og yde vejledning i brugen heraf. Derudover er der en bekendtgørelse, der fortæller om de opgaver, det pædagogiske læringscenter skal og kan varetage, ligesom Undervisningsministeriet har udarbejdet flere vejledninger. Fremtiden for skolebibliotekerne, de pædagogiske læringscentre, vil som de kraftcentre, de er, være, at de udover at bevare traditionen for en enestående litteraturformidling og være omdrejningspunkt for litterær og kulturel dannelse af børn også skal realisere intentionerne i bekendtgørelsen om at være et redskab for skoleledelsen til skoleudvikling. | |Kulturen fremover=Fremtiden ser lovende ud for de danske skolebiblioteker. Der er brede samarbejder skoler imellem, skolebiblioteker og forfattere, illustratorer og kulturliv imellem. Det er i Folkeskoleloven slået fast, at der ved alle skoler skal oprettes pædagogiske læringscentre, der har til formål at stille undervisningsmidler til rådighed, herunder bøger til børns fritidslæsning, og yde vejledning i brugen heraf. Derudover er der en bekendtgørelse, der fortæller om de opgaver, det pædagogiske læringscenter skal og kan varetage, ligesom Undervisningsministeriet har udarbejdet flere vejledninger. Fremtiden for skolebibliotekerne, de pædagogiske læringscentre, vil som de kraftcentre, de er, være, at de udover at bevare traditionen for en enestående litteraturformidling og være omdrejningspunkt for litterær og kulturel dannelse af børn også skal realisere intentionerne i bekendtgørelsen om at være et redskab for skoleledelsen til skoleudvikling. | ||
|Kulturens udøvere og dem, der kender kulturen godt=Alle danske børn er engageret i skolebibliotekerne i større eller mindre omfang. Skolebibliotekarer og andre medarbejdere og vejledere i de pædagogiske læringscentre på alle skoler i Danmark er aktive udøvere, og alle skoleledelser, lærere, pædagoger og andre medarbejdere på skolerne samt elevernes forældre kender til skolebibliotekernes virksomhed. Også forfattere, illustratorer, kulturelle aktører, forlag, folkebiblioteker og skolernes samarbejdspartnere er en del af den levende kultur, et skolebibliotek udgør. Næsten alle i Danmark har mødt et skolebibliotek, og skolebiblioteket når alle børn uanset social sammenhæng og det enkelte barns kompetencer. | |Kulturens udøvere og dem, der kender kulturen godt=Alle danske børn er engageret i skolebibliotekerne i større eller mindre omfang. Skolebibliotekarer og andre medarbejdere og vejledere i de pædagogiske læringscentre på alle skoler i Danmark er aktive udøvere, og alle skoleledelser, lærere, pædagoger og andre medarbejdere på skolerne samt elevernes forældre kender til skolebibliotekernes virksomhed. Også forfattere, illustratorer, kulturelle aktører, forlag, folkebiblioteker og skolernes samarbejdspartnere er en del af den levende kultur, et skolebibliotek udgør. Næsten alle i Danmark har mødt et skolebibliotek, og skolebiblioteket når alle børn uanset social sammenhæng og det enkelte barns kompetencer. | ||
|Henvisning=Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre: www.kfplc.dk | |Henvisning=Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre: [https://www.kfplc.dk/ www.kfplc.dk] | ||
"Børn & Bøger, Tidsskrift for pædagogiske læringscentre, skole- og kulturpolitik samt børne- og ungdomskultur", 1948- | "Børn & Bøger, Tidsskrift for pædagogiske læringscentre, skole- og kulturpolitik samt børne- og ungdomskultur", 1948- | ||
"Børn & Bøger Blog", www.kfplc.dk, 2015- | "Børn & Bøger Blog", www.kfplc.dk, 2015- | ||
Nuværende version fra 20. feb. 2025, 21:35
| Danske skolebiblioteker | |
|---|---|
| Indsender af bidrag: | Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre |
| Geografisk tilknytning: | Skolebiblioteker er landsdækkende og findes i dag på alle skoler. |
| Dato for indsendelse af bidrag: | 26-01-2018 |
Danske skolebiblioteker er helt unikke, set i både dannelsesperspektiv og verdensperspektiv. Danske skolebiblioteker bygger på flere hundrede års kulturel tradition for formidling af god børnelitteratur. Skolebiblioteket er barnets indgang og adgang til skønlitteraturens eventyrlige oplevelsesuniverser og faglitteraturens enestående viden. Skolebibliotekerne er indgang til viden, oplevelser, dannelse og adgang til Verden.
Hvordan praktiseres det i dag
[[Description::Alle folkeskoler i Danmark har et skolebibliotek. Her kommer alle børn uanset sociale og faglige vilkår - skolebiblioteket er både et lærested, et værested og et fristed. Her er bøger til både faglig fordybelse og individuel oplevelse tilgængelige for dem i hverdagen, og her møder de kontinuerligt gennem hele deres skoletid bøgernes fantastiske universer, både gennem oplæsning, selvlæsning, på egen hånd eller i fællesskab med kammerater. Skolebiblioteket breder sig ud over egne rammer, når skolerne hver dag har læsebånd, hvor eleverne læser af lyst og på deres eget niveau. Skolebiblioteket inviterer forfattere og illustratorer ind og spiller en væsentlig rolle i børns nødvendige møde med kunst og kultur. Alle børn har ret til kunst og kultur, og skolebiblioteket fungerer som skolens kulturambassadør, der formidler samarbejde mellem skole og eksterne aktører, ofte i forpligtende og længerevarende partnerskaber. Læsemaraton, litteraturfestival, boganmeldelser og præsentationer, multimodal formidling – det er også skolebiblioteket! Den gode litteratursamtale mellem vidende voksne og børn, der introduceres til bøgernes univers, er også med til at formidle læselyst, læseglæde og læsekompetencer. De danske skolebiblioteker har en central rolle i litteratur-, kultur-, og vidensformidling, og er det omdrejningspunkt for læring og dannelse med den største konstans og tilstedeværelse i et skolebarns liv. Hele (lærings)miljøet og den æstetiske dimension er prioriteret højt på skolebiblioteket, der ofte udgør en tiltrækkende oase i skolemiljøet med bogforsider udad, i spændende opstillinger, i inspirerende miljøer. Der er læsetrapper til oplæsning, der er sofaer og afslappende møbler til at koble af i, mens man læser, der er indbydende farver, inspirerende udstillinger og en atmosfære, som signalerer hygge og indbyder til fordybelse. Danske skolebiblioteker er et litterært projekt, som giver læselyst. Det er fra skolebibliotekerne, kulturen breder sig over hele skolen og går som en rød tråd gennem børns liv. Danske skolebiblioteker giver ro i sindet, er et frirum, der inkluderer ALLE børn og tilbyder et helle i en hverdag, der ellers er travl og hektisk. Hvert eneste skolebibliotek er unikt og afspejler præcis den enkelte skole, skolens særlige miljø og kultur, geografiske placering, historiske tradition og sammensætningen af børn og voksne netop der. Danske skolebiblioteker er også unikke ved, at de tilbyder oplevelser med andre medier; lyd, levende billeder, skabende kunst og mulighed for fagligt arbejde med vejledning af en voksen skolebiblioteket har ingen grænser, men er en guldgrube af muligheder.
]]
Historie og baggrund
History og baggrund::Skolebiblioteker kan trække deres rødder tilbage til 1500-tallet og de første latinskolebiblioteker. Derfra har ideen gennem århundreder bredt sig fra de lærde skoler til almuens folkeskoler. De første biblioteker for børn havde bøger, der ikke var målrettet børn, men klassikere, der også kunne læses af børn. De første spæde, små skolebiblioteker på folkets skoler begyndte at komme i slutningen af det 18. århundrede, og op gennem de næste par århundreder bredte ideen sig. I 1917 oprettedes den første lokale skolebiblioteksforening, og flere fulgte efter. Med oprettelsen af skolebiblioteksforeningerne kom der for alvor skred i skolebibliotekssagen. Siden 1983 har det været obligatorisk at have et skolebibliotek på enhver folkeskole. I de første skolebiblioteker handlede det om at læse i stilhed for sig selv overvåget af en lærer eller anden voksen, som sørgede for, at der var ro, orden og styr på, at intet blev væk. I takt med udbredelsen af biblioteker på folkets skoler udviklede også litteraturen sig, blev målrettet børn. Der kom mere og mere decideret børnelitteratur, og med det stigende forbrug af bøger for børn udviklede også de danske forfattere og illustratorer sig, så Danmark i dag kan bryste sig af at være helt i front på verdensplan, når handler om tekst og billeder for børn. Det er en enestående fødekæde; bedre bøger giver bedre og mere ivrige læsere, bedre læsere giver lyst til at skrive bedre bøger. I dag er der ikke ro på danske skolebiblioteker. Der er et inferno af alt muligt, som foregår, men der er også områder til stilhed og fordybelse. I dag handler lærerens, skolebibliotekarens arbejde sig ikke om at skabe ro og orden og holde øje, men om at finde den helt rigtige bog til det helt rigtige barn på det helt rigtige tidspunkt. Hvor det på de første skolebiblioteker handlede om at læse supplerende bøger udover lærebøgerne, handler det i dag om formidling, læring og oplevelse i bred forstand.
Videreformidling og overlevering
Skolebiblioteksideen startede med, at nogle folk, der selv havde gået i latinskole og oplevet glæden ved at læse skønlitteratur, donerede og indsamlede bøger, som blev placeret på den lokale skole i lokalområdet. Herfra blev litteraturen formidlet til børnene af læreren. Også på nogle skoler i byerne begyndte der at komme bøger, og også her var det læreren eller en bibliotekar, der formidlede bøger til børn. I dag er skolebiblioteksvirksomhed langt bredere end blot formidling af litteratur, og måderne at formidle på er meget nuanceret. Der formidles fortsat fra lærer og bibliotekar til børn, men der formidles også fra barn til barn og fra udøvende kunstner, forfatter og illustrator til børn. Skolebibliotekerne når i dag ALLE børn i Danmark. Vi har en enestående børnelitterær tradition, skolebibliotekerne er blevet børnebogsforfatternes sted, hvorfra deres værker formidles, også de værker, som har en smal læserskare. Skolebiblioteket er blevet det sted, der danner grobund for børns litterære dannelse, for deres almene dannelse, ved at give indblik i dansk tradition og litteratur. Skolebiblioteker, pædagogiske læringscentre, er i dag meget andet en litteratur, det er undervisning, det er vejledning, det er skoleudvikling, men dets kerneopgave er fortsat formidling af litteratur. Kendskab til og udvikling af skolebiblioteksarbejde og litteraturformidling sker i dag på den enkelte skole, men også i netværk og gennem foreninger, som blandt andre Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre, tidligere Kommunernes Skolebiblioteksforening, der blandt andet formidler viden fra den ene skole til den anden. Som eksempel på, hvordan denne formidling foregår, kan nævnes artikler, interviews og boganmeldelser m.v. i tidsskriftet ”Børn & Bøger”, på ”Børn & Bøger Blog” (www.kfplc.dk), ved afholdelse af konferencer om litteratur, uddeling af forfatterpris, kåring af Årets Pædagogiske Læringscenter, tidligere Årets Skolebibliotek, ved samarbejde med forlag og forfattere, illustratorer og andre aktører. Skolebiblioteksvirksomhed og især litteraturformidling finder også sted på mange andre måder, blandt andet på Skolebogsmesser, Skoletræf, Bogfora, Fantasy-, Krimi- og andre festivaler.
Hvad sker der fremover
Viability of the element::Fremtiden ser lovende ud for de danske skolebiblioteker. Der er brede samarbejder skoler imellem, skolebiblioteker og forfattere, illustratorer og kulturliv imellem. Det er i Folkeskoleloven slået fast, at der ved alle skoler skal oprettes pædagogiske læringscentre, der har til formål at stille undervisningsmidler til rådighed, herunder bøger til børns fritidslæsning, og yde vejledning i brugen heraf. Derudover er der en bekendtgørelse, der fortæller om de opgaver, det pædagogiske læringscenter skal og kan varetage, ligesom Undervisningsministeriet har udarbejdet flere vejledninger. Fremtiden for skolebibliotekerne, de pædagogiske læringscentre, vil som de kraftcentre, de er, være, at de udover at bevare traditionen for en enestående litteraturformidling og være omdrejningspunkt for litterær og kulturel dannelse af børn også skal realisere intentionerne i bekendtgørelsen om at være et redskab for skoleledelsen til skoleudvikling.
Udøvere og dem, der kender det godt
Alle danske børn er engageret i skolebibliotekerne i større eller mindre omfang. Skolebibliotekarer og andre medarbejdere og vejledere i de pædagogiske læringscentre på alle skoler i Danmark er aktive udøvere, og alle skoleledelser, lærere, pædagoger og andre medarbejdere på skolerne samt elevernes forældre kender til skolebibliotekernes virksomhed. Også forfattere, illustratorer, kulturelle aktører, forlag, folkebiblioteker og skolernes samarbejdspartnere er en del af den levende kultur, et skolebibliotek udgør. Næsten alle i Danmark har mødt et skolebibliotek, og skolebiblioteket når alle børn uanset social sammenhæng og det enkelte barns kompetencer.
Henvisning
Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre: www.kfplc.dk "Børn & Bøger, Tidsskrift for pædagogiske læringscentre, skole- og kulturpolitik samt børne- og ungdomskultur", 1948- "Børn & Bøger Blog", www.kfplc.dk, 2015- ”Årbog. Antologi om pædagogiske læringscentre”, Kommunernes Skolebiblioteksforening/Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre 2014-2016 ”Fra bogsamling til pædagogisk læringscenter. Skolebiblioteket gennem 200 år”. Kommunernes Skolebiblioteksforening, 2014 ”Skolebiblioteksårbog”, Danmarks Skolebiblioteksforening/Kommunernes Skolebiblioteksforening 1967-2013 ”Danske skolebiblioteker 1984-1994”, Danmarks Skolebiblioteksforening, 1995 ”Danske skolebiblioteker. En kalejdoskopisk mosaik 1967-83”, Danmarks Skolebiblioteksforening 1983 ”Skolebibliotekerne i Danmark. En historisk redegørelse”, Gyldendal 1967 ”Skolebiblioteket. Dets indretning og brug”, Gyldendal 1942
Kategorier
Udøvelse af kunst, Sociale praksisser"Sociale praksisser" is not in the list (Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser ritualer og festivaler, Viden og praksisser vedrørende naturen og universet, Traditionelt håndværk) of allowed values for the "Categories" property.
