Nordiske klinkbådstraditioner

Nordiske klinkbådstraditioner
Indsender af bidrag:	Træskibs Sammenslutningen v. Forretningsfører Merete Ettrup. Han Herred Havbåde v. Kirsten Monrad. Vikingeskibsmuseet v. Søren Nielsen.
Geografisk tilknytning:	Klinkbådstraditionen har traditionelt været til stede hele vejen rundt langs Danmarks kyster, og udøves stadig, dog i mindre grad, i hele landet.
Dato for indsendelse af bidrag:	2017/10/31

Hvordan praktiseres det i dag

Der foregår fortsat nybygning af klinkbyggede fartøjer i Danmark, men i meget begrænset omfang. Vi har kun kendskab til enkelte værfter, der bygger klinkbyggede fartøjer til erhverv (fiskeri og turisme). Enkelte museer og private bygger nye traditionelle både eller kopier af ældre klinkbyggede fartøjer til privat brug og som formidling af de maritime håndværk. Også flere af de oprindelige råmaterialer er det blevet en udfordring at bevare adgangen til. Eksempelvis er jernmalm i dag af en anden kvalitet end den, der blev lavet klinknagler af tidligere. De ny-fremstillede jernnagler har en kortere holdbarhed. På samme vis produceres den langfibrede hamp ikke længere i Europa, da efterspørgslen til hamp til produktion af tovværk er forsvundet. Hamp fremstilles i dag til tekstilbranchen, der efterspørger korte fibre. På Vikingeskibsmuseet må de importere hampefibre fra Kina til fremstilling af hampereb. Nicheprodukter er meget dyre, og nogen gange umulige at erhverve, når efterspørgslen fra erhvervet forsvinder. Kystbådene bygges på direkte erfaringer fra (alle de) foregående kystbåde sat sammen med fiskerens krav til indretning og hvilket fiskeri, den skal anvendes til. Kystbådene bygges ligeledes på bådebyggerens erfaring med, hvad der gør en båd sødygtig og samtidig anvendelig i forening med de tilgængelige materialer. Bådebyggerne anvender i høj grad fortsat traditionelle redskaber som eksempelvis økser, når spanterne og bundstokkene skal hugges ud. Men også moderne værktøj anvendes, hvor det giver mening. Danmark har stadig mange levende maritime miljøer omkring de klinkbyggede både. Det gælder miljøer omkring bådebygning, brug og vedligeholdelse. Ligeledes er de sociale aktiviteter mangesidede og levende i foreninger omkring traditionelle arrangementer og i netværk for ejere og brugere af de klinkbyggede både. Miljøerne er forskellige med varierende strukturel sammensætning. De er typisk rodfæstede i særlige lokale forhold med tilknytning til maritime miljøer i havneområder, udsprunget fra lokale værfts- og beddingsanlæg, lokalhistoriske museer, maritime museer eller netværk af ejere af de traditionel byggede både.

Historie og baggrund

History og baggrund::Historisk har traditionel klinkbådebygning handlet om at bygge både med et erhvervs-, eller livsbetinget formål. Båden har skaffet mad på bordet, fragtet personer og varer over vand, sikret handel og forbindelse mellem landsdele, samt været anvendt i krigsøjemed (vikingetidens langskibe). Formen og udstyret på de traditionelle klinkbyggede både blev bestemt af brugen, brugerne, bådens ’erhvervsmæssige’ formå og den pågældene byggetradition. Navnet ”klink” peger hen til måden, hvorpå bordene (plankerne) tilbage fra før vikingetiden, er sat sammen (klinket sammen) med jernnagler, I nyere tid bliver der også brugt kobbernagler og rustfri bræddebolte. I dag er den klinkbyggede båd i meget mindre grad en livsbetingelse, og håndværket opretholdes primært af fritidsbrugere. Men også nybygninger til fritidsbrug kræver, at håndværkeren bygger efter krav på sødygtighed, last og farvand m.v. Det kræver de samme traditionelle færdigheder at kunne omsætte de nye moderne krav og forstå sammenhængene mellem form og funktion, som det kræver af bådebyggeren, der bygger både til deres oprindelige formål. En del oprindelige klinkbyggede brugsfartøjer er vedligeholdt og renoveret med henblik på at bevare ’tidsbilleder’ af erhvervsskibets historie. Også her er håndværket, både mht. vedligehold, brug og sejlads, hvor man stræber efter at bevare kendskabet til tidligere praksis, teknikker og materialer, nødvendig for at opretholde de traditionelle kundskaber. De traditionelle håndværk holdes derigennem i live, men er i fare for at blive faset ud uden den udvikling, som erhvervsformål sikrer. Traditionelt opfattedes en båds levetid til omkring 25-30 år, før vedligehold ikke længere kunne svare sig. I dag er mange klinkbygningsmiljøer optaget af at bevare de gamle fartøjer ud over denne årrække. Det stiller krav om nye kundskaber om vedligehold og bevaring af de gamle håndværkstraditioner. I Landsforeningen for gamle brugsfartøjer, Træskibs Sammenslutningen, er fartøjssamlingen på knap 500 både (Både kravel og klinkbygning). Omkring 100 af dem er 100 år eller ældre.

Videreformidling og overlevering

Fiskerne på kystbådene fortsætter erhvervsbrugen og kommercielt optimerer og udvikler de klinkbyggede fartøjer efter nutidige forhold og krav. Men brugen af de klinkbyggede både holdes også i live ved kapsejlads, fritidssejlads og andet maritimt friluftsliv. Typen af bådene er fortsat knyttet til det farvand og den funktion, som bådene er bygget til, og brugerne stræber efter at besidde traditionelle kundskaber. Praksisfællesskaberne og netværkene, som de klinkbyggede både indgår i i dag, er med til at holde de traditionelle håndværk i live og tilpasse dem til nye formål for skibene. Ved udfasning af de traditionelle erhverv, er turismen opstået som en ny type erhverv. Turismen kan være med til at opretholde et formål med skibene, men den igangsætter også nye krav og standarder til den klinkbyggede båd. Landsorganisationerne Træskibs Sammenslutningen (TS) og Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer (DFÆLE) organiserer ejere, foreninger og netværk omkring skibene. Museer med sejlende museumsbåde bidrager med viden og kundskaber omkring skibenes interaktion i det lokale miljø. Bådelaug, martitime miljøer og frivilligt drevne værfter udgør endvidere fællesskaber, der viderefører tidligere erhvervsdrevne maritime miljøer og værfter. Disse miljøer er også vigtige rekrutteringsmiljøer for unge til den professionelle maritime blå verden. I Danmark er der flere traditionsrige stævner for de ældre træskibe og –både, herunder også for de klinkbyggede både. Under stævnerne formidles skibene og de gamle maritime håndværk knyttet til klinkbådstraditionen - blandt andet rebslagning og klinkbygning. Foruden de uformelle praksisfællesskaber, er der de formelle som bådebygger- og sejlmagerskolen, der årligt optager 20 elever. Hertil kommer søfartsskolerne, og maskinmesterskolerne, Maritime efterskoler og produktionsskoler, HF Søfart og skoleskibene. Den traditionelle klinkbyggede båd bygges ikke ud fra tegninger, men eksisterer som en model i bådebyggerens hoved, i nyere tid blev der også brugt skitser, modeller og skabeloner som grundlag for bygningen af en klinkbygget båd. Lærlingene skal derfor lære nogle særlige egenskaber for selv at kunne skabe en klinkbygget båd. Overleveringen har ”altid” gået fra mester til lærling. Viden om træet – hvilke sorter passer til hvilke både, samt viden om udformning af båden – hvad skal den bruges til og i hvilket farvand - er afgørende former for viden, der skal overleveres.

Hvad sker der fremover

Viability of the element::Klinkbygningstraditionen overlever ikke af sig selv, men heldigvis er der bred opmærksomhed fra private, museer, foreninger, skoler og landsorganisationer. Interessen for at bevare maritime miljøer – og dermed også plads til udøvelse af klinkbådstraditionerne – er stigende fra politikere og havne. Også fondene er opmærksomme på mange gode skibsprojekter. Der er initiativer i gang for at samle de mange aktører og kundskabsbærere i et stærkere samarbejde mellem forskere, praktikere, professionelle og fritidsudøvere. Målet at koordinere indsatsen for at bevare viden om tradition, håndværk og brug af den klinkbyggede båd, samt sikre rekruttering til, og overlevering af, alle de nedarvede immaterielle kundskaber, som ligger til grund for vores danske søfartshistorie og den nordiske/danske klinkbygningstradition. De klinkbyggede både anvendes stadig erhvervsmæssigt til kystfiskeri i Nordvestjylland. Her er det helt afgørende, at der er tale om den klinkbyggede båd, der er stærk, men samtidig fleksibel nok til at kunne holde til at ”strande” dagligt, når de skal ind over revlerne for at blive trukket op på stranden. Kystfiskeriet med disse både er i fremgang, omend antallet af både ikke er stort. For 10 år siden startede et samarbejde med kystlandingspladserne i Han Herred - Han Herred Havbåde. Ved hjælp af fondsmidler, EU-midler og kommunal støtte gik man i gang med at renovere/nybygge ældre havbåde samt etablere en lærlingeuddannelse, ledet af en af de sidste bådebyggere, der er oplært i traditionen med at bygge kystbåde til fiskeri fra åben strand. Dette blev gjort for at sikre ekspertisen inden for klinkbygningstraditionen af kystbådene. I dag er værftet en selvstændig virksomhed, der bygger nye både til fiskerne i Thorupstrand. I alt tre lærlinge er uddannet og en fjerde er i lære. Også andre steder, f.eks. på Vikingeskibsmuseet, bliver der jævnligt bygget nye klinkbyggede både til sejladser med danske og udenlandske turister og i undervisningsøjemed. Der er en øget efterspørgsel efter disse sejladser, hvis mål er at formidle den immaterielle kulturarv i et historisk og moderne perspektiv.

Udøvere og dem, der kender det godt

[[Persons/Institutions::På det maritime googlekort er indtegnet –og bliver løbende opdateret – de miljøer, institutioner, foreninger og organisationer, med tilknytning til maritime miljøer, hvor også klinkbygningstraditionens immaterielle kulturarv dyrkes og vedligeholdes. Kortet indeholder også link til de enkelte miljøer, hvor der er en kendt hjemmeside eller facebookside tilknyttet. Der er både faglærte bådebyggere og lærlinge engageret i traditionen med at bygge klinkbyggede både. Den levende kultur er derudover kendt af de fiskere og sejlere, der anvender bådene, men den er også kendt bredt i Danmark. I Han Herred Havbådes regi, hvor der er fem foreningsbåde, der anvender de ældre (nu renoverede) klinkbyggede kystbåde, er der mere end 100 frivillige, I vikingeskibsmuseets båelaug er der over 300 medlemmer til museets 12 laugsbåde, derudover bliver 8 både brugt til undervisnings- og turistsejladser. I TS er der 1000 medlemmer og …. Klinkbyggede fartøjer. Alle disse frivillige medlemmer og ejere arbejder dagligt med at vedligeholde og sejle disse klinkbyggede både og holde nordiske klinkbådstraditioner i live. Ud over disse miljøer er der mange klinkbådsmiljøer spredt ud over Danmark. På det føromtalte googlekort kan man finde dem.]]

Henvisning

[[References::Træskibs Sammenslutningen

Hanherred Havbåde

Vikingeskibsmuseet

Nationalmuseet Landbokultur & Søfart

D.S.I. Fregatten Jylland

Thorupstrand Kystfiskerlaug

Årøsund Bådebyggeri og Bedding

Skibsbevaringsfonden

ApS Møller og Jochumsens Bådebyggeri

Langelands Museum

Limfjordsmuseet

[Foreningen til "Skibets" bevarelse]

Træskibsforeningen i Aarhus, TSA

Marstals Søfartsmuseum

Dansk Forening for Ældre Lystfartøjers hjemmeside

Herunder findes en lang række hjemmesider for lokale foreninger, maritime skoler, museer, maritime miljøer. Se Danmarkskortet ovenfor.]]

Kategorier

Mundtlige traditioner og udtryk, Sociale praksisser"Sociale praksisser" is not in the list (Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser ritualer og festivaler, Viden og praksisser vedrørende naturen og universet, Traditionelt håndværk) of allowed values for the "Categories" property., ritualer og festivaler"ritualer og festivaler" is not in the list (Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser ritualer og festivaler, Viden og praksisser vedrørende naturen og universet, Traditionelt håndværk) of allowed values for the "Categories" property., Viden og praksisser vedrørende naturen og universet, Traditionelt håndværk