Bournonville Ballettraditionen

Bournonville Ballettraditionen
Indsender af bidrag:	Dinna Bjørn, Thomas Lund, Morten Hesseldahl, Nikolaj Hübbe
Geografisk tilknytning:
Dato for indsendelse af bidrag:	2017/11/17

Opsætning af balletten Napoli. Fra Det Kgl. Teaters arkiv. Fotograf: Martin Mydtskov Rønne

Hvordan praktiseres det i dag

[[Description::Traditionen udøves af professionelle klassiske balletdansere på Det Kgl. Teater i København med filialer i Holstebro og Odense gennem fremførelse af Bournonvilles balletter på scenen i stadigt nye opsætninger og gennem arbejdet med disse opsætninger i prøvesalen, samt gennem undervisning af balletelever på Det Kgl. Teaters balletskole. I vore dage udøves den også mere og mere internationalt gennem undervisning og iscenesættelser af balletterne i udlandet, varetaget af fhv. balletdansere fra Den Kgl. Danske Ballet. Udøvelsen af traditionen forudsætter en grunduddannelse som klassisk balletdanser, mens nydelsen af traditionen, som publikum, ikke kræver særlige forhåndskundskaber, men blot forudsætter at man opsøger de steder, hvor traditionen udøves, f.eks. køber billet til forestillingerne. Traditionen vurderes, diskuteres og analyseres fortløbende af kritikere og teaterhistorikere/forskere, og der skrives bøger og artikler om den. Der laves også såvel legitime som illegale film/video-optagelser af den, som lægges ud på YouTube, Facebook og andre sociale medier og digitale platforme.

Nikolaj Hübbes opsætning af balletten Et Folkesagn. Fra Det Kgl. Teaters arkiv. Fotograf: Per Morten Abrahamsen

Fra balletten Sylfiden. Fra Det Kgl. Teaters arkiv. Fotograf: Martin Mydtskov Rønne

Fra balletten Blomsterfesten. Fra Det Kgl. Teaters arkiv. Fotograf: David Amzallag

]]

Historie og baggrund

History og baggrund::Traditionen blev grundlagt i August Bournonvilles tjenesteperiode som balletmester, chefkoreograf og pædagog ved Den Kgl. Danske Ballet ( 1830-1877 ). Bygget på oprindelige franske klassiske balletskole, skabte han her de balletter, der danner grundstammen i traditionen, bl.a. de fem hovedværker, der stadig findes i repertoiret i dag ( Sylfiden, Napoli, Et Folkesagn, Kermessen i Brügge, Konservatoriet ). Det særegne ved denne tradition er, at disse balletter aldrig har været så længe ude af repertoiret, så de er blevet glemt, og har måttet "rekonstrueres". De repræsenterer derved en ubrudt tradition, der har holdt sig levende gennem en kontinuerlig personlig overlevering fra generation til generation. Dette er unikt og helt uden sidestykke i balletverdenen. Det har så også betydet, at udøvelsen af traditionen har ændret sig gradvist gennem tiderne, grundet nye træningsmetoder for dansere og større sceneforhold. Traditionen har således tilpasset sig både dansernes nye færdigheder rent teknisk, de ændrede æstetiske krav til danserkroppene og publikums smag. Forskellige danseres personlige tolkninger er også i nogle tilfælde gået i arv og blevet del af traditionen. Det er derfor Bournonville-traditionen med rette kan kaldes en levende tradition, der stadig ændrer sig og «følger med tiden», men som samtidig hviler på et stærkt fundament: selve koreografien dvs.: de enkelte trin og mimiske gestus, der er bevaret intakt fra dengang til nu. I tillæg har udarbejdelsen af de seks Bournonville-træningsskoler (de overleverede ballettrin) i begyndelsen af 1900-tallet, baseret på Bournonvilles egen undervisningsmåde, sikret kendskabet til stilen, dvs. måden at udføre trinene på og den særlige musikalske frasering, da de så at sige rummer selve nøglen til den teknik, der kræves for at kunne udøve traditionen.

Videreformidling og overlevering

I dag formidles traditionen videre til næste generation dansere, dels gennem undervisningen i Balletskolen, dels gennem arbejdet med opsætningerne af balletterne – og til næste generation publikum gennem forestillingerne, der vises på scenen og forskellige informative tiltag. I tillæg formidles den gennem teaterhistorisk forskning på Det Kgl. Bibliotek og Københavns Universitet, og gennem fortsatte udgivelser af bøger om Bournonville. Også på internationalt plan formidles den af forhenværende Bournonville-udøvere, der nu underviser på seminarer i udlandet og iscenesætter hans balletter med udenlandske balletkompagnier.

Hvad sker der fremover

Viability of the element::Balletterne er stadig en del af Den Kgl. Danske Ballets repertoire og lever videre gennem fremførelserne på scenen og arbejdet med dem i prøvesalene. Der undervises fortsat i Bournonvilleskolerne på Det Kgl. Teaters Balletskole, og Bournonville står altid på ønskelisten, når Den Kgl. Danske Ballet gæsteoptræder i udlandet. Der er også taget initiativ til etableringen af et Bournonvillecenter, med tilhørende hjemmeside, som et samarbejde imellem Det Kgl. Teater og Det Kgl. Bibliotek ( hvor det meste af det historiske kildemateriale befinder sig ). Balletskolen ved Det Kgl. Teater har desuden sat aktiviteter i gang under overskriften Bournonville-laboratoriet, med det dobbelte formål at opfordre til fordybelse i kildematerialet og samtidig stimulere til en kreativ nutidig tilgang til stoffet.

Udøvere og dem, der kender det godt

Udøverne er først og fremmest de nuværende og forhenværende dansere ved Den Kgl. Danske Ballet og eleverne på Balletskolen, samt de, der underviser i skolerne og iscenesætter balletterne både ved Det Kgl. Teater og udenfor. Dem, der kender traditionen godt uden selv at være udøvere af den, er publikum – i alle aldre - både det fagligt interesserede og "menigmand", samt alle de, der arbejder med teaterhistorisk forskning og aktuel dansekritik.

Henvisning

August Bournonville, My Theatre life, oversat af Patricia Andrew, 1979 August Bournonville, Mit teaterliv I-II v Niels Birger Wamberg, 1979

Erik Aschengreen, Farlige Sylfider, 1975 Erik Aschengreen, Ballettens Digter, 1977

Perspektiv på Bournonville, red. Erik Aschengreen, Marianne Hallar, Jørgen Heiner, 1980 Bournonville.Tradition.Rekonstruktion, red. Ole Nørlyng, Henning Urup, 1989

Kategorier

Udøvelse af kunst