Dukketeater i Danmark – teaterkunst på små scener: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
m (beskyttede "Dukketeater i Danmark – teaterkunst på små scener" ([Redigering=Tillad kun administratorer] (på ubestemt tid) [Flytning=Tillad kun administratorer] (på ubestemt tid))) |
(Ingen forskel)
|
Nuværende version fra 26. jun. 2018, 09:49
Dukketeater i Danmark – teaterkunst på små scener | |
---|---|
Indsender af bidrag: | Sven-Erik Olsen (European Paper Theatre) |
Geografisk tilknytning: | Hele Danmark |
Dato for indsendelse af bidrag: | 2018/04/30 |
I Danmark opstod dukketeatret omkring 1880 - delvis inspireret af en ny trykketeknik samt en spirende interesse for teater i befolkningen. I flere europæiske lande havde man taget dukketeatret til sig et halvt århundrede tidligere, men Danmark markerede sig hurtigt, takket være den fagligt dygtige litograf, Alfred Jacobsen.
Hvordan praktiseres det i dag
[[Description::Dukketeatret, som det blev praktiseret i 1880, har ændret sig betydeligt. Selve udtryksformen – et teater, en forestilling bestående af dekorationer og figurer – er den samme – men valget af repertoire adskiller sig i væsentlig grad fra dengang. Oprindelig blev der taget udgangspunkt i forestillinger fra de ”rigtige” teatre. Disse blev dramatiseret i simplificeret form, idet kulisser, figurer og teksthefter blev trykt og udgivet kommercielt. Denne tendens har gennem årene ændret sig, således at spillerne i stadig større omfang selv dramatiserer helt nye forestillinger og designer deres egne dekorationer og figurer. Dukketeatret har således i en glidende proces skabt sin egen identitet uden nødvendigvis at skulle kopiere egentlige teateropførelser. Forskellen fra dengang og nu er, at man benytter nutidige tekniske hjælpemidler til belysning, lyd og afvikling af forestillingen – men stadig er det basale dukketeater med dekorationer og figurer det samme som i 1880. Ofte opføres forestillinger i private hjem som en fritidsbeskæftigelse, mens andre forsøger at professionalisere dukketeatret med henblik på offentlige forestillinger mod betaling. I Danmark virker en forening – Dansk Modelteaterforening – som en slags bindeled mellem de forskellige udøvere af hobbyen. Foreningen, som blev stiftet i 1943, er landsdækkende med kredse i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Foreningen udgiver medlemsbladet Suffløren fire gange om året og arrangerer forestillinger, auktioner og udstillinger. Pr. 1. maj 2018 har foreningen 160 medlemmer.
]]
Historie og baggrund
History og baggrund::Dukketeatret har eksisteret i mere end 2000 år, men med vidt forskellige udtryksformer. I Europa blev det dukketeater, som stadig eksisterer, skabt i forbindelse med den tekniske udvikling, idet opfindelsen af den litografiske trykketeknik i slutningen af 1700-tallet gjorde det muligt at masseproducere billedark til en pris, der gjorde dem hver mands eje. I kølvandet på dette – samt en stigende interesse i den brede befolkning for teatret - fulgte en række udgivelser fra mere end 100 forlag, fordelt i Østrig, Frankrig, Tyskland og England. Først cirka 50 år senere fulgte danske forlag med. I begyndelsen udgav de udelukkende teksthefter, som baserede sig på især de tyske udgivelser, hvorfra man kunne anvende figurer og kulisser. Først da Alfred Jacobsen i 1880 systematisk påbegyndte udgivelsen af teaterstykker med dekorationer, figurer og tekster, kom der for alvor skred i en egentlig dansk dukketeatertradition, som på én måde stadig baseres på tradition og nostalgi, men i stadig større grad udvikler sig selvstændigt med nye udtryksformer, der mere og mere fjerner sig fra dukketeatret i 1880.
Videreformidling og overlevering
Den danske – og europæiske dukketeatertradition lever videre og formidles på flere fronter. I England, Tyskland og Danmark findes dukketeaterforeninger, som holder liv i de gamle traditioner samtidig med at de via medlemmer med vidt forskellig social og kulturel baggrund, inspirerer hinanden til en videre udvikling. Alle tre foreninger udgiver et tidsskrift/foreningsblad, som orienterer om nyt og gammelt inden for hobbyen. Herudover driver fire danskere et internetbaseret magasin 8-12 gange om året til abonnenter i hele verden, som herigennem via nettet kan knytte kontakter på tværs af landegrænser og kulturer. Desuden afholdes jævnligt internationale dukketeaterfestivaler i hele Europa, som bevirker, at de udøvende spillere bliver inspireret af hinanden samtidig med, at begrebet dukketeater spredes til nye generationer. Især engelske og tyske museer er i stigende grad blevet opmærksomme på dukketeatret og dets plads i national, kulturel og historisk sammenhæng, og der er såvel permanente som skiftende udstillinger på disse museer, der også med deres omfangsrige arkiver bidrager til den teaterhistoriske forskning.
Hvad sker der fremover
Viability of the element::Dukketeatret har basalt et problem med at ”konkurrere” med nutidens avancerede computerspil, øget udbud af film og alle former for underholdning, men blandt andet på baggrund af foreninger, festivaler, tidsskrifter, bogudgivelser og seminarer, kommer der stadig nye interesserede til, som med hver deres baggrund er med til at sætte præg på udviklingen.
Udøvere og dem, der kender det godt
De, der beskæftiger sig med det traditionelle dukketeater og dets tilpasning til det nye årtusinde repræsenterer ikke en særlig social gruppe. Et blik på medlemsgruppen i den danske modelteaterforening i 2018 viser, at pædagoger, maskinarbejdere, musikere, ingeniører, præster, billedkunstnere, grafikere og mange andre på helt lige fod udøver deres hobby – ofte i grupper, hvor flere er sammen om at spille en forestilling. Nogle skriver dialogen, andre maler dekorationer og figurer, atter andre varetager komplicerede lydindspilninger og lyseffekter – alt efter, hvilken del af interessen, som især fænger den enkelte. Efterfølgende opføres forestillingerne privat eller i foreningerne, og i enkelte tilfælde optrædes der offentligt.
Henvisning
Sven-Erik Olsen: ”Dukketeatret i Danmark” Dansk Modelteaterforening: www.dansk-modelteater.dk Privat: www.papirteater.dk Dukketeaterforlag: www.oldfux.dk
Kategorier
Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst