Den danske børnesangskat: Forskelle mellem versioner

Fra Levendekultur
Spring til navigation Spring til søgning
(Oprettede siden med "{{Contribution InfoBox |Indsender af forslag=Aarhus Musikskole |Placering - er kulturen tilknyttet et særligt sted eller geografisk placering?=Hele landet |Dato for indsend...")
 
m (beskyttede "Den danske børnesangskat" ([Redigering=Tillad kun administratorer] (på ubestemt tid) [Flytning=Tillad kun administratorer] (på ubestemt tid)))
 
(Ingen forskel)

Nuværende version fra 26. jun. 2018, 09:49

Den danske børnesangskat
Indsender af bidrag: Aarhus Musikskole
Geografisk tilknytning: Hele landet
Dato for indsendelse af bidrag: 2018/04/30

I de fleste kulturer er der tradition for at synge for og med børn fra de er ganske små. Det kan være alt fra overleverede fagtesange og sanglege til hjemmedigtede småsange, som omsorgspersonerne digter for at trøste barnet, lege med det eller få det til at falde i søvn.

Hvordan praktiseres det i dag

De fleste danskere – uanset alder – vil nikke genkendende til og måske endda kunne synge med på sange som ”Hjulene på bussen” ”Lille Peter Edderkop” og ”Jeg gik mig over sø og land”. I mange dagtilbud – vuggestuer, dagplejer og børnehaver – er det en fast del af dagsprogrammet at man holder ”samling” med alle børn og voksne i en gruppe eller på en stue. Ved disse samlinger er det mange steder almindeligt, at man starter eller slutter med en sang – eller at sangen udgør det væsentligste indhold under samlingen. Især blandt de yngste børn er det ofte gamle kendinge som de ovenfor nævnte, der er populære og vælges igen og igen – nogle steder med hjælp fra en sangkuffert med billeder eller genstande, som repræsenterer de forskellige sange. Men der kommer også hele tiden nye sange til - mange skrevet og udgivet af musikpædagoger og andre musikere, som ønsker fornyelse af repertoiret. Og så er der alle de sange, som børn spontant digter mens de leger. Brudstykker af kendte sange blander sig med hinanden – og med det barnet har fokus på her og nu. I mange børnefamilier er sangen også en fast del af ritualerne omkring sovetid – hvad enten det foregår ”frit fra leveren” – eller med hjælp fra en sangbog eller en af de mange børnesangsfilm på youtube eller apps.

Historie og baggrund

History og baggrund::Historisk er mange sange og sanglege blevet givet videre til nye generationer gennem mundtlig overlevering – fra børn til børn under leg på legepladser og i skolegårde - og fra forældre eller bedsteforældre til børn i familiens skød. Derudover er mange af de gamle børnesange udgivet i utallige sangbøger som ”De små synger” og lignende. I takt med at børnelivet i Danmark i høj grad er blevet institutionaliseret, er det at synge børnesange og lege sanglege også blevet noget, som for mange primært foregår i daginstitutioner, skoler og musikskoler. Men også gymnastikforeninger og danseskoler med småbørnshold holder liv i gamle og nyere børnesanglege og nyder godt af den glæde og samlende kraft, der ligger i, at vi stadig har en levende børnesangskultur i Danmark, som de fleste har et forhold til. I dag har man mange steder fokus på sangen som en vigtig del af sprogudviklingen hos små børn – hvilket bla. kan ses på den rolle, sangen som tidligere nævnt spiller i mange dagtilbud. Men også mange ældrecentre og plejehjem er optaget af sangens muligheder – dels i forhold til at skabe fællesskab og livsglæde og dels i forhold til at berolige eller vække sanserne hos demente. Arrangementer, hvor børn og gamle synger sammen, spirer frem mange steder, og her kommer ”børneklassikerne” virkelig til deres ret og begejstrer og samler på tværs af generationer.

Videreformidling og overlevering

Som nævnt foregår en stor del af overleveringen af den danske børnesangtradition i dagtilbuddene – og i et vist omfang også i familierne. Men som musikskolelærere møder vi oftere og oftere yngre pædagoger og forældre, som føler sig fremmedgjorte overfor det at synge, og som derfor ikke tager initiativ til at synge med børnene. De giver udtryk for, at de kommer til kort, fordi de ikke kan huske melodierne eller læse de noder, der står i sangbøgerne. Men mange ønsker alligevel at give børnene mulighed for at udfolde sig med sang og musik og opsøger derfor de musiktilbud, der er i kommunale musikskoler, aftenskoler og kirker.

Hvad sker der fremover

Viability of the element::En af årsagerne til at de yngre pædagoger føler sig utilstrækkelige på de musikalske område kan være at musik og sang fylder mindre på de pædagogiske uddannelser end tidligere. I familierne fylder de digitale medier og erstatter i et vist omfang nogle af de traditionelle aktiviteter og kilder til hygge, samvær og underholdning, såsom historiefortælling, højtlæsning og sang. Men som nævnt er der også en voksende bevidsthed i samfundet om sangens positive kvaliteter som fællesskabs- livsglæde- og fokusskabende aktivitet samt sideeffekter som sprogudvikling og generel stimulering af sanser og hukommelse. Gennem de senere år er der da også blevet søsat indtil flere omfattende projekter, som har til hensigt at styrke og udvikle sangkulturen for børn i Danmark. Herunder kan bla. nævnes SANGGLAD, som under ledelse af Sangens Hus og med støtte fra NORDEAFONDEN tilbyder omfattende musikalsk opkvalificering og certificering til daginstitutioner over hele landet og SANGSKATTEKISTEN, som med udgangspunkt i Aarhus Musikskole og med støtte fra Børn- & Ungeforvaltningen i Aarhus Kommune har indspillet og animeret 14 gamle børnesange, som i skrivende stund har været afspillet mere end 35 millioner gange. De mange afspilninger vidner dels om, at der fortsat er en stor interesse for den gamle danske børnesangskat og dels om, at de digitale platforme i dag har stor indflydelse på børnekulturlivet. Hvis den danske børnesangskat skal leve videre, er det vigtigt, at den er stærkt repræsenteret – i en høj kvalitet – BÅDE i den digitale medieverden og i de levende fællesskaber, som børn indgår isåvel i institutionslivet som i deres private liv.

Udøvere og dem, der kender det godt

Henvisning

https://sangenshus.dk/sangglad/ http://www.aarhusmusikskole.dk/projekter/sangskattekisten/ https://www.youtube.com/watch?v=pRjJ10YA1jM&list=PLMfVT0Vu_VZTeBYGOUP36wO4cXFUn8acC

Kategorier

Mundtlige traditioner og udtryk, Sociale praksisser"Sociale praksisser" is not in the list (Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser ritualer og festivaler, Viden og praksisser vedrørende naturen og universet, Traditionelt håndværk) of allowed values for the "Categories" property., ritualer og festivaler"ritualer og festivaler" is not in the list (Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser ritualer og festivaler, Viden og praksisser vedrørende naturen og universet, Traditionelt håndværk) of allowed values for the "Categories" property.