Piberygning: Forskelle mellem versioner
No edit summary Tag: visualeditor |
m (beskyttede "Piberygning" ([Redigering=Tillad kun administratorer] (på ubestemt tid) [Flytning=Tillad kun administratorer] (på ubestemt tid))) |
||
| (38 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Contribution InfoBox | {{Contribution InfoBox | ||
|Indsender af forslag=Nordisk Tobakskollegium | |Indsender af forslag=Nordisk Tobakskollegium | ||
|Placering - er kulturen tilknyttet et særligt sted eller geografisk placering?= | |Placering - er kulturen tilknyttet et særligt sted eller geografisk placering?=Udøves i hele landet. | ||
|Dato for indsendelse af bidrag=2017/11/22 | |Dato for indsendelse af bidrag=2017/11/22 | ||
}} | }} | ||
[[Fil:NT.png|thumb|400px]] | |||
{{Contribution | {{Contribution | ||
|Indledende beskrivelse=Piberygning har siden ca. 1600 været en levende kultur i Danmark og er det stadig i dag. Vi er førende inden for produktion af pibetobak og de danske pibemagere er anerkendt i hele verden. | |Indledende beskrivelse=Piberygning har siden ca. 1600 været en levende kultur i Danmark og er det stadig i dag. Vi er førende inden for produktion af pibetobak og de danske pibemagere er anerkendt i hele verden. | ||
|Hvordan kulturen praktiseres i dag=Piberygning udøves både af enkeltpersoner og i klubber. I dag er der ca. 20 lokale pibeklubber i Danmark. De fleste er organiseret i paraplyorganisationen Nordisk Tobakskollegium, som ud over Danmark dækker Norge og | |Hvordan kulturen praktiseres i dag=Piberygning udøves både af enkeltpersoner og i klubber. I dag er der ca. 20 lokale pibeklubber i Danmark. De fleste er organiseret i paraplyorganisationen Nordisk Tobakskollegium, som ud over Danmark dækker Norge, Sverige og Finland. Nordisk Tobakskollegium er medlem af den verdensomspændende organisation for pibeklubber CIPC. Endvidere er der en del danske Facebook-grupper kun for piberygere. | ||
[[Fil:Constantin Hansen-1837.jpg|thumb|400px|Constantin Hansen, Et selskab af danske Kunstnere i Rom, 1837 (Statens Museum for Kunst).]] | |||
|Kulturens historie og baggrund=Piberygningen kom til Danmark efter at spanierne havde bragt tobakken med hjem fra Amerika. I starten røg man primært kridtpibe, senere i 1800-tallet kom de lange bondepiber til sammen med merskumspiben. I slutningen af 1800-tallet kom den korte bruyerepibe som vi kender i dag. Ser vi på de sidste 50 år er den væsentligste udvikling inden for piberygning, at den i dag udøves som ren nydelse og hobby af et mindre antal entusiaster, hvor alle før i tiden røg pibe mere eller mindre overalt. Dette skyldes i høj grad de strenge regler om rygning som er indført efter år 2000. | |Kulturens historie og baggrund=Piberygningen kom til Danmark efter at spanierne havde bragt tobakken med hjem fra Amerika. I starten røg man primært kridtpibe, senere i 1800-tallet kom de lange bondepiber til sammen med merskumspiben. I slutningen af 1800-tallet kom den korte bruyerepibe som vi kender i dag. Ser vi på de sidste 50 år er den væsentligste udvikling inden for piberygning, at den i dag udøves som ren nydelse og hobby af et mindre antal entusiaster, hvor alle før i tiden røg pibe mere eller mindre overalt. Dette skyldes i høj grad de strenge regler om rygning som er indført efter år 2000. | ||
|Videreformidling og overlevering af kulturen=Før i tiden var piberygning noget, der blev videregivet fra far til søn, eller gennem andre rollemodeller. Sådan var det op til ca. 1985. Herefter blev piberygning noget man valgte | |Videreformidling og overlevering af kulturen=Før i tiden var piberygning noget, der blev videregivet fra far til søn, eller gennem andre rollemodeller. Sådan var det op til ca. 1985. Herefter blev piberygning noget man selv valgte, fordi man personligt fandt det interessant. Nordisk Tobakskollegium har siden 1979 hvert år afholdt Danmarksmesterskaberne i Langtidspiberygning, hvilket selvfølgelig også har skabt en del opmærksomhed. Derudover har Nordisk Tobakskollegium siden 1979 udgivet bladet Piber & Tobak fire gange om året. Det, der i nyere tid har betydet mest for bevarelsen og udviklingen af piberygning som kultur er de sociale medier. Nu kommunikerer piberygere med hinanden over hele verden og nethandel har betydet, at produkter man før kun kunne drømme om, nu kan anskaffes med et par musseklik og et kreditkort.[[Fil:Piber og Tobak.jpg|thumb|400px|Bladet Piber & Tobak udkommer fire gange om året. Fotograf: Michael C.G. Iversen]] | ||
|Kulturen fremover=Som det ser ud nu oplever piberygning en stigende interesse, især fra yngre mennesker. Dette hænger sammen med flere ting. | |Kulturen fremover=Som det ser ud nu oplever piberygning en stigende interesse, især fra yngre mennesker. Dette hænger sammen med flere ting. Mange er trætte af antirygningskampagnerne og mange oplever piberygning som afstressende og en måde at signalere individualisme på. Endvidere er det at nyde og rent faktisk smage på tobak, blevet en del af den gourmet-bølge som vi også har set inden for mad, vin, øl, te, kaffe og chokolade. | ||
|Kulturens udøvere og dem, der kender kulturen godt=Alle typer og alle aldersgrupper er repræsenteret. Alle kender til piberygning, hvis de ikke har en i familien eller omgangskredsen, så har de en far, farfar, onkel eller lærer, der engang røg pibe. Det er svært at sige hvor mange piberygere der nøjagtigt er i Danmark i dag, men en skøn siger omkring 75.000. Mange ryger for sig selv på daglig basis, men et nyt fænomen er grupper af unge, der mødes jævnligt og ryger pibe sammen. | |Kulturens udøvere og dem, der kender kulturen godt=Alle typer og alle aldersgrupper er repræsenteret. Alle kender til piberygning, hvis de ikke har en i familien eller omgangskredsen, så har de en far, farfar, onkel eller lærer, der engang røg pibe. Det er svært at sige hvor mange piberygere der nøjagtigt er i Danmark i dag, men en skøn siger omkring 75.000. Mange ryger for sig selv på daglig basis, men et nyt fænomen er grupper af unge, der mødes jævnligt og ryger pibe sammen. | ||
[[Fil:DM.jpg|thumb|400px|Det årlige Danmarksmesterskab i langtidspiberygning i Serapions-Ordenen på Frederiksberg. Fotograf: Ib Fagerlund]] | |||
|Henvisning=www.n-t.dk | |Henvisning=www.n-t.dk | ||
Litteratur: | |||
P.C. Olrik, Bogen om Piber & Tobak, Komma A/S, 1978. | |||
Ole W.Ø. Larsen, Gamle piber af merskum, Sesam, 1978. | |||
Jakob Groth, God Tobak, Nyholm & Christensen, 1987. | |||
Niels Gustav Bardenfleth, Kridtpiber og kridtpiberygning, Lindhardt og Ringhof/Sesam, 2002. | |||
|Kategorier=Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser, ritualer og festivaler, Viden og praksisser vedrørende naturen og universet, Traditionelt håndværk | |Kategorier=Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser, ritualer og festivaler, Viden og praksisser vedrørende naturen og universet, Traditionelt håndværk | ||
}} | }} | ||
Nuværende version fra 15. mar. 2018, 16:35
| Piberygning | |
|---|---|
| Indsender af bidrag: | Nordisk Tobakskollegium |
| Geografisk tilknytning: | Udøves i hele landet. |
| Dato for indsendelse af bidrag: | 2017/11/22 |
Piberygning har siden ca. 1600 været en levende kultur i Danmark og er det stadig i dag. Vi er førende inden for produktion af pibetobak og de danske pibemagere er anerkendt i hele verden.
Hvordan praktiseres det i dag
[[Description::Piberygning udøves både af enkeltpersoner og i klubber. I dag er der ca. 20 lokale pibeklubber i Danmark. De fleste er organiseret i paraplyorganisationen Nordisk Tobakskollegium, som ud over Danmark dækker Norge, Sverige og Finland. Nordisk Tobakskollegium er medlem af den verdensomspændende organisation for pibeklubber CIPC. Endvidere er der en del danske Facebook-grupper kun for piberygere.
]]
Historie og baggrund
History og baggrund::Piberygningen kom til Danmark efter at spanierne havde bragt tobakken med hjem fra Amerika. I starten røg man primært kridtpibe, senere i 1800-tallet kom de lange bondepiber til sammen med merskumspiben. I slutningen af 1800-tallet kom den korte bruyerepibe som vi kender i dag. Ser vi på de sidste 50 år er den væsentligste udvikling inden for piberygning, at den i dag udøves som ren nydelse og hobby af et mindre antal entusiaster, hvor alle før i tiden røg pibe mere eller mindre overalt. Dette skyldes i høj grad de strenge regler om rygning som er indført efter år 2000.
Videreformidling og overlevering
[[Mode of transmission::Før i tiden var piberygning noget, der blev videregivet fra far til søn, eller gennem andre rollemodeller. Sådan var det op til ca. 1985. Herefter blev piberygning noget man selv valgte, fordi man personligt fandt det interessant. Nordisk Tobakskollegium har siden 1979 hvert år afholdt Danmarksmesterskaberne i Langtidspiberygning, hvilket selvfølgelig også har skabt en del opmærksomhed. Derudover har Nordisk Tobakskollegium siden 1979 udgivet bladet Piber & Tobak fire gange om året. Det, der i nyere tid har betydet mest for bevarelsen og udviklingen af piberygning som kultur er de sociale medier. Nu kommunikerer piberygere med hinanden over hele verden og nethandel har betydet, at produkter man før kun kunne drømme om, nu kan anskaffes med et par musseklik og et kreditkort.
]]
Hvad sker der fremover
Viability of the element::Som det ser ud nu oplever piberygning en stigende interesse, især fra yngre mennesker. Dette hænger sammen med flere ting. Mange er trætte af antirygningskampagnerne og mange oplever piberygning som afstressende og en måde at signalere individualisme på. Endvidere er det at nyde og rent faktisk smage på tobak, blevet en del af den gourmet-bølge som vi også har set inden for mad, vin, øl, te, kaffe og chokolade.
Udøvere og dem, der kender det godt
[[Persons/Institutions::Alle typer og alle aldersgrupper er repræsenteret. Alle kender til piberygning, hvis de ikke har en i familien eller omgangskredsen, så har de en far, farfar, onkel eller lærer, der engang røg pibe. Det er svært at sige hvor mange piberygere der nøjagtigt er i Danmark i dag, men en skøn siger omkring 75.000. Mange ryger for sig selv på daglig basis, men et nyt fænomen er grupper af unge, der mødes jævnligt og ryger pibe sammen.
]]
Henvisning
www.n-t.dk
Litteratur:
P.C. Olrik, Bogen om Piber & Tobak, Komma A/S, 1978.
Ole W.Ø. Larsen, Gamle piber af merskum, Sesam, 1978.
Jakob Groth, God Tobak, Nyholm & Christensen, 1987.
Niels Gustav Bardenfleth, Kridtpiber og kridtpiberygning, Lindhardt og Ringhof/Sesam, 2002.
Kategorier
Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser"Sociale praksisser" is not in the list (Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser ritualer og festivaler, Viden og praksisser vedrørende naturen og universet, Traditionelt håndværk) of allowed values for the "Categories" property., ritualer og festivaler"ritualer og festivaler" is not in the list (Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser ritualer og festivaler, Viden og praksisser vedrørende naturen og universet, Traditionelt håndværk) of allowed values for the "Categories" property., Viden og praksisser vedrørende naturen og universet, Traditionelt håndværk