Tillidssamfundet

Tillidssamfundet
Indsender af bidrag:	Professor, PhD Gert Tinggaard Svendsen Web: https://www.au.dk/gts@ps.au.dk
Geografisk tilknytning:	Danmark og de øvrige nordiske lande (Norge, Sverige, Finland og Island)
Dato for indsendelse af bidrag:	01-11-2025

Vejbod 2025. Vejboden er selvbetjening og tillid til fremmede, der tilfældigt passerer forbi. Foto: Gert Tinggaard Svendsen

Rødding Højskole, 1855. Rødding – den første højskole – et eksempel på et arnested for tillid. Maleri/grafik: Ferdinand Richardt (1819-1895). Billedsamlingen, Det Kgl. Bibliotek. Materialet er fri af ophavsret.

Tillid. Vi har tillid til, at vi hjælper hinanden. Tegning: Poul Holck (1939-2002). Artikelillustration fra Sygeplejersken. Museet for Dansk Bladtegnings samling/Det Kgl. Bibliotek. Materialet er beskyttet af ophavsret.

Forældrene stoler på, at andre ikke stjæler barnet og/eller barnevognen udenfor. Foto: Privat.

Hesteprangere. Håndslag er en billig måde at handle heste på, hvor et ord er et ord. Foto: Sven Türck (1897-1954). Billedsamlingen, Det Kgl. Bibliotek. Materialet er fri af ophavsret.

Hvordan praktiseres det i dag

"Getting to Denmark" er i de senere år blevet en metafor for målet om at opnå velfungerende og ukorrupte stater med høje niveauer af tillid. Nutidige undersøgelser viser, at Danmark – efterfulgt af de øvrige nordiske lande – har det højeste tillidsniveau i verden.

Denne enestående beholdning af tillid fungerer som et usynligt råstof, der smører samfundets sociale og økonomiske tandhjul. I Tillidssamfundet stoler man grundlæggende på, at de fleste andre mennesker samt myndighederne er troværdige og samarbejdsvillige. Systemet fungerer bemærkelsesværdigt godt og skaber betydelige samfundsøkonomiske gevinster som høj livstilfredshed, lighed og økonomisk effektivitet.

Tillid kan defineres som en vurdering af risikoen for at blive snydt – jo højere tillid, desto mindre snyd. I Danmark indgås mange aftaler stadig med et håndtryk, fordi “et ord er et ord.” Ressourcer til kontrol og overvågning spares, og tillid bliver dermed en reel konkurrencefordel.

I velfærdsstaten stoler borgerne på, at alle, der kan, bidrager til fællesskabet, og at myndighederne leverer til gengæld. Der er tale om en kollektiv forsikringsordning, hvor de “heldige” hjælper de “uheldige” – hvor borgerne bidrager efter evne og modtager efter behov. Når borgerne oplever, at de får smæk for skillingen, styrkes tilliden yderligere.

I hverdagen ses tilliden overalt: Forældre parkerer barnevogne uden for caféer, børn cykler alene i skole, og varer står frit tilgængelige i vejboder og på markeder. Den berømte sag fra New York i 1997, hvor en dansk mor blev anholdt for at lade sin barnevogn stå udenfor, viser, hvor kulturelt betinget tillid er – noget helt naturligt i Danmark, men uforståeligt mange andre steder.

Ligeledes undrer udlændinge sig over de danske vejboder. Sælgeren har tillid til, køberen betaler, og kan så lave noget andet end at stå ved vejboden hele dagen. Det er en win-win situation for begge parter.

Men tillid kan også være et tveægget sværd, der kan skære begge veje. Hvis for mange snyder eller kører på frihjul, bryder systemet sammen. Kynisk udnyttelse af velfærdssystemet, skattelovgivningen eller finanssektoren minder os om nødvendigheden af at undgå blind tillid.

De fleste danskere kan betegnes som hard-ridere: De snyder ikke, men bidrager og samarbejder – og de bærer dermed tilliden i samfundet. Men der findes også easy-ridere – dem, der bevidst forsøger at opnå fordele uden selv at yde. For at systemet kan fungere, er det nødvendigt med mekanismer, hvor hard-riderne påtager sig den ekstra opgave at blive tough-ridere, der tør sige fra og fastholde fælles spilleregler.

Hvis en easy-rider for eksempel sniger sig foran i køen, må en hard-rider træde i karakter som tough-rider og minde vedkommende om, hvor køen starter. Ellers kan snyd hurtigt blive en succesfuld strategi – og det undergraver tilliden. Denne tough-rider-dynamik er afgørende for, at tilliden bevares, og at hard-riderne fortsat fungerer som de gode rollemodeller i Tillidssamfundet.

Historie og baggrund

Hvorfor har Danmark mest tillid i verden? Mange kalder det et nobelprisspørgsmål. Hvis vi kan finde formlen for den danske tillidskultur, kan det ikke kun gavne os selv, men også inspirere andre lande, der ønsker at styrke tilliden i deres samfund.

Tilliden i Danmark har dybe historiske rødder. Allerede i midten af 1800-tallet voksede store folkelige bevægelser frem i det, man kan kalde foreningstiden: andelsbevægelsen, højskolerne, brugsforeningerne, fagforeningerne, foreningslivet osv. Disse fysiske mødesteder blev arnesteder for samarbejde og fællesskab. Her roste og anerkendte man dem, der holdt ord og bidrog, mens dem, der brød spillereglerne, blev mødt med sociale sanktioner.

På den måde blev tillid opbygget og vedligeholdt som en fælles ressource – en form for både positiv og negativ social kontrol, hvor nogle hard-ridere påtog sig rollen som tough-ridere: de belønnede samarbejde og straffede snyd. Hvis man for eksempel glemte at betale for et par fodboldstøvler til en anden i klubben, ja, så fik man det at vide.

Den danske historiker Palle Lauring sagde engang, at Danmark er en brugsforening. Med det mente han, at landet bygger på samarbejde, fælles beslutninger og gensidig tillid. Ligesom i en brugsforening fungerer samfundet kun, når alle bidrager – og når der er tillid til, at regler og aftaler bliver respekteret. Når man i sin tid deltog i et andelsmejeri eller en brugsforening, byggede det på, at folk betalte deres andel og ikke snød. Samtidig udviklede staten sig til en institution, der blev opfattet som retfærdig og fri for udbredt korruption. Kombinationen af stærke institutioner og et levende civilsamfund gjorde tillid til et kulturelt særtræk.

På den måde kan Tillidssamfundet siges at være rodfæstet i kulturelle normer, formet gennem mange generationer. Kultur er, som man siger, “klæbende” – man står, hvor ens bedsteforældre sad. For eksempel har skandinaviske immigranter i USA et markant højere niveau af tillid end det amerikanske gennemsnit.

Mange af de grundlæggende praksisser lever videre i dag. Danskere stoler på, at køen i supermarkedet respekteres, at en handel kan klares med et håndtryk, og at børn trygt kan lege hos andre. Denne daglige udøvelse af tillid er en arv fra små lokalsamfund, hvor “et ord er et ord” var en forudsætning for samarbejde.

Alligevel har både udøvelse og formål ændret sig. Tidligere byggede tillid næsten udelukkende på personlige relationer i landsbyer og foreninger. I dag udøves tillid i langt større skala med fremmede og myndigheder – vi handler online, indgår aftaler med det offentlige via digitale systemer og betror banker og myndigheder store dele af vores liv.

Videreformidling og overlevering

Tillid er ikke en selvfølge, men en levende kulturarv, der hele tiden skal fornyes og overleveres. I dag sker det på flere måder.

For det første gennem undervisning, hvor børn og unge lærer værdien af samarbejde, ansvar og at holde ord. I folkeskolen vægtes gruppearbejde, projektopgaver og elevrådsarbejde, hvor eleverne øver sig i at stole på hinanden og på fælles beslutninger. Højskolerne – en særlig dansk institution – viderefører det samme gennem livsoplysning, fællessang og dialoger baseret på respekt og åbenhed.

For det andet spiller foreningslivet en helt central rolle. Danmark har et af verdens stærkeste civilsamfund, hvor hundredtusinder engagerer sig frivilligt i idrætsklubber, spejdergrupper, kor og bestyrelser. Ordsproget siger: “Hvis to danskere møder hinanden, giver de hinanden hånden – men hvis tre danskere møder hinanden, så danner de en forening!” Her lærer man, at fællesskabet kun fungerer, når alle bidrager, mens snyd og easy-ridere underminerer helheden. Tillid bliver dermed en praktisk erfaring, man tager med sig videre i livet.

For det tredje videreføres tilliden gennem traditioner og tilbagevendende arrangementer, hvor den både fejres og udleves. Store folkelige begivenheder som folkemøder, musikfestivaler og sportsarrangementer kan kun gennemføres, fordi tusinder af deltagere og frivillige viser gensidig tillid.

Historisk set er tilliden formentlig blevet overleveret på lignende måder. Allerede i vikingetiden spillede social kontrol og samarbejde en afgørende rolle i den mundtlige kultur. I handelsbyer som Hedeby blev aftaler bekræftet med et håndslag (handsal på oldnordisk), og omdømme var altafgørende. Den, der snød – en easy-rider – risikerede social udstødelse og et dårligt ry, mens ære blev tildelt den, der samarbejdede og holdt sit ord. Denne mekanisme lagde muligvis fundamentet for den sociale sammenhængskraft, der stadig præger det danske tillidssamfund i dag.

Over tid er tillid blevet givet videre gennem institutioner, traditioner og sociale normer – fra vikinger til velfærdssamfundet. På mange måder kan man sige, at håndslaget i vikingetidens handelspladser lever videre i nutidens samfund, hvor tillid stadig udgør den bærende grundsten.

Samtidig findes der kræfter, som kan underminere tilliden. Den kan svækkes af snyd (f.eks. på nettet), magtmisbrug, misinformation, korruption, kriminalitet eller politiske svigt. Ligeledes kan overdreven kontrol skade tilliden, fordi den sender et signal om mistro – og risikerer at flytte os fra Tillidssamfundet til et Kontrolsamfund præget af New Public Management, overvågning og krav om stadig mere dokumentation.

Ny teknologi spiller også en rolle. Kunstig intelligens skal bruges med omtanke – ikke til at erstatte, men til at understøtte de menneskelige mødesteder og styrke de sociale relationer. Fremtiden kræver derfor investering i fysiske mødesteder, hvor tilliden fortsat kan overleveres.

Hvad sker der fremover

Tillidssamfundet står ikke stille, men forandres over tid. Fra 1800-tallets andelssamfund til nutidens digitale platforme har tillid udviklet sig fra et lokalt overlevelsesredskab til en national og global konkurrencefordel. Det, der før holdt små fællesskaber sammen, fungerer i dag som brændstof for hele Danmarks velfærd og økonomi

Vi kan dog ikke tage for givet, at Tillidssamfundet bare fortsætter i al fremtid. Forskellige udfordringer kan umiddelbart true den danske tillid.

For eksempel vokser kontrolsamfundet og dokumentationskravene. Kontrol og tillid står i et omvendt forhold: Jo mere man overkontrollerer, desto mindre tillid udviser man. 100 % kontrol svarer til 0 % tillid. Et kontrolsamfund risikerer at behandle borgerne, som om de var easy-ridere – men hvorfor bruge mange ressourcer på at overkontrollere hard-ridere, man netop kan stole på? Det kan virke meningsløst – og går ud over både kerneopgaverne og arbejdsglæden.

Når sygeplejersker, lærere og andre konstant skal dokumentere deres indsats, bliver deres “varme hænder” kolde. Fremtiden for den danske tillidskultur afhænger af, at vi aktivt trykker på tillidsknappen – frem for kontrolknappen. Samtidig spiller skoler, højskoler og civilsamfund en nøglerolle i at styrke børns og unges forståelse for samarbejde og digital dannelse – så de kan navigere i en verden præget af blandt andet fake news.

Udøvere og dem, der kender det godt

Tillidssamfundet og dets levende kultur er ikke forbeholdt særlige grupper, men udgør en fælles daglig praksis i Danmark, som stort set alle borgere tager del i. Selv det bedst designede velfærdssystem fungerer kun, fordi de fleste mennesker hver dag vælger at handle hæderligt og tage ansvar. De er samfundets hard-ridere – dem, der får systemet til at fungere, ikke fordi de bliver kontrolleret, men fordi de føler et personligt ansvar over for fællesskabet.

De findes overalt: hos sygeplejersken, der arbejder ekstra timer under pressede forhold; hos læreren, der bruger sin fritid på at støtte sine elever; og hos den frivillige fodboldtræner, der holder sammen på lokalsamfundets børn og unge. Hos landmanden, der passer sit arbejde med stolthed og betaler sin skat uden at snyde; hos præsten, der altid er til rådighed for sin menighed; og hos pensionisten, der bruger sin tid på at besøge ensomme ældre eller hjælpe i foreningslivet.

Disse mennesker udgør tillidssamfundets rygrad. De viser, at ansvar og solidaritet ikke kun er værdier på papir, men levende praksis. Det er netop denne daglige moral – viljen til at gøre det rigtige, også når ingen ser det – der gør, at Danmark og de øvrige nordiske lande fungerer så effektivt med så lidt kontrol.

Tillid er altså ikke et abstrakt ideal, men et konkret samspil mellem borgere, der tror på hinanden, og institutioner, der viser sig tilliden værdig. Det er dette usynlige, tillidsbaserede samarbejde, som får samfundets komplekse maskineri til at køre gnidningsfrit – fra skoler og hospitaler til biblioteker, børnehaver og plejehjem.

Tillidssamfundet er en særlig model, som andre lande kan lade sig inspirere af – ligesom vi selv kan lære af andre på mange områder. Men netop her har Danmark en styrkeposition, der kan eksporteres. Som en direktør for en vestjysk maskinfabrik har udtrykt det: “Det her er en maskinfabrik – ikke en papirfabrik!” For meget kontrol kvæler motivation, innovation og produktion. Tillid er god forretning – kontrol koster kassen.

Mens det 20. århundrede gav os Lenins berømte ord: “Tillid er godt, men kontrol er bedre,” kalder det 21. århundrede på en omskrivning: “Kontrol er godt, men tillid er billigere.” I en verden, hvor tilliden er under pres, viser erfaringerne fra Danmark, at Tillidssamfundet giver social sammenhængskraft og samtidig øger konkurrenceevnen.

Henvisning

Hjemmeside om Tillidssamfundet

• https://ps.au.dk/samarbejde/tillidssamfundet

Bøger om Tillidssamfundet

• Trust

• Kontrol eller tillid?

• Trust, Social Capital and the Scandinavian Welfare State: Explaining the Flight of the Bumblebee

Artikler om Tillidssamfundet

• Zetland

• Kristeligt Dagblad

• The Copenhagen Post

• ManageMagazine

• Forbes

Film

• En film af Mikkel Munch-Fals

• En film af Helle Hansen

• Aarhus Universitet: Er der penge i gode naboer?

Podcasts

• Ubegribeligt: TILLID

• KRANIEBRUD - Den Sorte Svane udfordrer vores tillid

• Falsk tillid: Svindler guidede Birgit til at overføre 221.000 kr.

Kategorier

Mundtlige traditioner og udtryk, Sociale praksisser ritualer og festivaler