Skolekoncerter

Skolekoncerter
Indsender af bidrag:	Levende Musik i Skolen (selvejende institution)
Geografisk tilknytning:	Danmark (stærk parallelitet i de øvrige nordiske lande).
Dato for indsendelse af bidrag:	2018/09/24

Dixieland Gipsyband og skolebørn på skolekoncertfestival i Skanderborg. Foto: Christian Brandt

Drums Across og børn på Solbjerg Skole. Foto: Karen Lund

Bandet Tumult på Juelsminde Skole. Foto: Karen Lund

Svøbsk og skolebørn på skolekoncertfestival i Skanderborg. Foto: Christian Brandt

Hvordan praktiseres det i dag

Der udvælges hvert år ca 100 koncertproduktioner med mindre ensembler fra alle mulige genrer og af høj kunstnerisk kvalitet og formidlingskraft . Musikerne coaches derefter af såkaldte producenter, som har ekspertise i målgruppen og skolens forhold. Der udarbejdes sideløbende materiale med opgaver, forklaringer, lydeksempler, videoer og forslag til undervisningsforløb, som skolerne kan bruge i undervisningen før og efter koncerten. Koncerterne tilrettelægges i turneer i løbet af skoleåret, og afholdes som hovedregel på selve skolen, fx i en aula eller gymnastiksal, hvor eleverne kommer helt tæt på musikken og de professionelle udøvere. I 2018 spilles der godt 2000 koncerter i Danmark.

Historie og baggrund

History og baggrund::Baggrunden er at børn og unge opleves som ligeværdige kulturforbrugere, jf. børnekonventionens artikel 31. I norden betragter vi børn som hele mennesker, der har krav på at blive respekteret, også som kunstnerisk reflekterende. Skolekoncerterne opstod i Danmark i 1980'erne på baggrund af stor interesse fra Statens Musikråd, amtsmusikudvalgene og musik- og musikpædagogiske kredse. Man var delvis inspireret af aktiviteter, der allerede var i gang i Norge og Sverige. Allerede dengang var der tale om små, turnerende ensembler, som besøgte skolerne. Det tilhørende undervisningsmateriale var oftest sparsomt, men er efterhånden blevet professionelt og tager nu højde for bl.a. de mål, der ligger for undervisningen i musik og forskellige andre fag. Producenter af koncerterne blev tilknyttet fra begyndelsen af 00’erne, hvilket har givet et markant kvalitetsløft. I starten stod amtsmusikudvalgene som koordinator af de fleste skolekoncerter, men fra 2007 har den selvejende institution Levende Musik i Skolen stået for aktiviteten med tilskud fra Statens Kunstfond samt medbetaling fra kommuner og skoler. Siden 1998 har der eksisteret et Nordisk Netværk for Skolekoncerter - NNS.

Videreformidling og overlevering

Den levende kultur gives videre til børnene og de unge ved hver enkelt koncert, hvor de opfattes som et ligeværdigt publikum (dog med særlige behov for formidling). Oplevelsen forankres gennem undervisningen, hvor selve musikken, eller emner rundt omkring den, gøres til genstand for undervisning, refleksioner o.l. enten på forhånd eller efterfølgende. De involverede musikere, lærere og formidlere udgør et netværk, der sikrer, at traditionen fastholdes, kvalitetssikres og udvikles. Elevernes møde med den professionelle musik har udviklet sig gennem tiden, hvor man før 1980'erne ikke havde særligt øje for deres ret til kulturelle oplevelser, og der derfor var meget få aktiviteter. I 80'erne var der tendens til en noget belærende tilgang til emnet, men nu med en forståelse for den demokratiske betydning af, at alle børn bør have adgang til samfundets kunst og kultur. Det er derfor 1980'erne der betragtes som starten på den moderne skolekoncert. Siden har der i stigende grad udviklet sig en tilgang, hvor man i respekt for børnene tilstræber at møde dem i øjenhøjde og involvere dem som publikum. Organisatorisk har Levende Musik i Skolen en særlig forpligtelse til at sikre traditionen, hvilket beskrives i institutionens rammeaftale med Statens Kunstfond. Før 2007 var amtsmusikudvalgene i dialog med det daværende Statens Musikråd ansvarlige for traditionen og aktiviteterne, mens Levende Musik i Skolen indtog en mindre, koordinerende rolle. Pædagogisk legitimeres koncerterne primært i folkeskolelovens formålsparagraf, der bl.a. omtaler fortrolighed med kultur og deltagelse, medansvar og rettigheder som vigtige dannelsesmæssige faktorer.

Hvad sker der fremover

Viability of the element::Der er generelt i samfundet fokus på, at børn og unge skal opleve kunst og kultur, og skolekoncerterne har god politisk og administrativ bevågenhed både indefor kulturverdenen og skoleverdenen. Bl.a. nævnes de ofte i sammenhæng med Åben Skole, som er et begreb indført i folkeskoleloven fra 2014. Levende Musik i Skolen har aftaler om skolekoncerter med 53 kommuner samt en række enkeltskoler, heraf over halvdelen som 3-årige aftaler. I rammeaftalen mellem Statens Kunstfond og Levende musik i Skolen for perioden 2018-2021 er det sat som mål at alle danske elever i grundskolen skal opleve en årlig skolekoncert fra 2021 og frem. Der er med andre ord sat ord på en stor udbygning af aktiviteten de kommende år.

Udøvere og dem, der kender det godt

Hovedinteressenterne omkring skolekoncerter udgøres af - børn fra 0. til 9. klasse. Ca 280.000 af grundskolens 675.000 elever oplever en skolekoncert hvert år. - musikere der hvert år er egnagerede i at spille koncerter i denne sammenhæng. Ca 300-500 personer årligt. - musiklærere eller anden kontaktperson på skolerne. Ca 800 skoler har en decideret udpeget kontaktperson. - faglige formidlere i form af koncertproducenter, forfattere af undervisningsmateriale, turnetilrettelæggere o.l. - formidlere i musikorganisationer, kulturforvaltninger, skolelederkredse, politikere m.m. engagerer sig i betydningen af det musikalske møde.

Henvisning

"Hjerne og hjerte – få mest mulig glæde af musikken" artikel i Kunst og Kultur i Skolen, udgivet af Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre, 2017. "Kunst og kultur i skolen – en investering der betaler sig" artikel i "Årbog 2015-16. Antologi om pædagogiske læringscentre.” KFPLC, 2016." "Hvem Spiler en Rolle?" LMS 2004. ISBN 87-990259-0-6 "Øjeblikket i Nuet" /Eva Fock. LMS 2006. ISBN 87-990259-1-4 https://lms.dk https://www.youtube.com/watch?v=rXRhG6e38Ws

Kategorier

Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser"Sociale praksisser" is not in the list (Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser ritualer og festivaler, Viden og praksisser vedrørende naturen og universet, Traditionelt håndværk) of allowed values for the "Categories" property.