Folkelig fællessang: Forskelle mellem versioner
(Oprettede siden med "{{Contribution InfoBox |Indsender af forslag=Claus Skjold Larsen |Placering - er kulturen tilknyttet et særligt sted eller geografisk placering?=Den folkelige fællessang e...") |
m (beskyttede "Folkelig fællessang" ([Redigering=Tillad kun administratorer] (på ubestemt tid) [Flytning=Tillad kun administratorer] (på ubestemt tid))) |
||
| (5 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
|Dato for indsendelse af bidrag=2018/08/07 | |Dato for indsendelse af bidrag=2018/08/07 | ||
}} | }} | ||
[[Fil:Morgensang.jpg|thumb|400px|Fotograf: Mads Rykind-Eriksen]] | |||
[[Fil:Højskolesang.jpg|thumb|400px|Fotograf: Mads Rykind-Eriksen]] | |||
[[Fil:Foredragssal.jpg|thumb|400px|Fotograf: Mads Rykind-Eriksen]] | |||
[[Fil:1faellessang.jpg|thumb|400px|Morgensang på Rødding Højskole. Fotograf: Mads Rykind-Eriksen]] | |||
{{Contribution | {{Contribution | ||
|Indledende beskrivelse=I Danmark er det en levende tradition at synge fællessange med både tekster og melodier af høj kunstnerisk kvalitet overalt, hvor mennesker forsamles: Skoler og uddannelsessteder, arbejdspladser, foreninger, idrætsklubber, spejderbevægelsen, byråd og politiske forsamlinger, familiefester m.m. Udgangspunktet er ofte fyldige og kuraterede sangbøger med højskolesangbogen som prægnant eksempel. | |Indledende beskrivelse=I Danmark er det en levende tradition at synge fællessange med både tekster og melodier af høj kunstnerisk kvalitet overalt, hvor mennesker forsamles: Skoler og uddannelsessteder, arbejdspladser, foreninger, idrætsklubber, spejderbevægelsen, byråd og politiske forsamlinger, familiefester m.m. Udgangspunktet er ofte fyldige og kuraterede sangbøger med højskolesangbogen som prægnant eksempel. | ||
|Hvordan kulturen praktiseres i dag=Danskerne elsker at synge fællessange og gør det i mange forskellige sammenhænge: Uddannelsessteders morgensamlinger, skoleafslutninger, fester og højtideligheder, ved indledning og/eller afslutning af offentlige møder eller andre større forsamlinger, ved store familiebegivenheder m.m.. Fællessangen bruges til at konfirmere fællesskabet på trods af forskelligheder og til at samle flokken. Når man synger den samme melodi og den samme tekst tænder man for en fælles opmærksomhed, der virker samlende for en flok af mennesker. Sangene er en fælles kulturel og kunstnerisk referenceramme, der er særlig ved at den direkte involverer og engagerer den enkelte i samværet. Endvidere er det særligt dansk, at der findes et stort og fyldigt repertoire digtet og komponeret af landets mest fremtrædende kunstnere netop med dette særlige brede formål for øje. De to nok mest anvendte resurser til formålet er Folkehøjskolens Sangbog (der er én af Danmarks mest udbredte bøger) og Den Danske Salmebog. Herudover findes der en underskov af foreningssangbøger, skolesangbøger, spejdersangbøger, politiske sangbøger m.m., der ofte kombinerer et udvalg af sange fra Højskolesangbogen og/eller salmebogen med andre relevante sange knyttet til den specifikke kontekst. Det er også karakteristisk, at man lige så godt kan vælge at samles om en morgensalme af Ingemann/Weyse som en mere verdslig sang af Benny Andersen. Om det er verdslige eller kristne tekster er ofte underordnet. Årstiderne kan derimod ofte spille en styrende rolle for sangvalget. Højskolesangbogens tematiske inddelinger (i den aktuelle udgave) giver en god indikation af forståelsen af fælles referencer i de danske fællesskaber: ”Morgen, Tro, Liv, Sprog og ånd, Frihed og fællesskab, Året (opdelt i 14 årstider!), Norden, Kærlighed, Folkeviser, Historien, Bibelhistorien, Aften”. | |Hvordan kulturen praktiseres i dag=Danskerne elsker at synge fællessange og gør det i mange forskellige sammenhænge: Uddannelsessteders morgensamlinger, skoleafslutninger, fester og højtideligheder, ved indledning og/eller afslutning af offentlige møder eller andre større forsamlinger, ved store familiebegivenheder m.m.. Fællessangen bruges til at konfirmere fællesskabet på trods af forskelligheder og til at samle flokken. Når man synger den samme melodi og den samme tekst tænder man for en fælles opmærksomhed, der virker samlende for en flok af mennesker. Sangene er en fælles kulturel og kunstnerisk referenceramme, der er særlig ved at den direkte involverer og engagerer den enkelte i samværet. Endvidere er det særligt dansk, at der findes et stort og fyldigt repertoire digtet og komponeret af landets mest fremtrædende kunstnere netop med dette særlige brede formål for øje. De to nok mest anvendte resurser til formålet er Folkehøjskolens Sangbog (der er én af Danmarks mest udbredte bøger) og Den Danske Salmebog. Herudover findes der en underskov af foreningssangbøger, skolesangbøger, spejdersangbøger, politiske sangbøger m.m., der ofte kombinerer et udvalg af sange fra Højskolesangbogen og/eller salmebogen med andre relevante sange knyttet til den specifikke kontekst. Det er også karakteristisk, at man lige så godt kan vælge at samles om en morgensalme af Ingemann/Weyse som en mere verdslig sang af Benny Andersen. Om det er verdslige eller kristne tekster er ofte underordnet. Årstiderne kan derimod ofte spille en styrende rolle for sangvalget. Højskolesangbogens tematiske inddelinger (i den aktuelle udgave) giver en god indikation af forståelsen af fælles referencer i de danske fællesskaber: ”Morgen, Tro, Liv, Sprog og ånd, Frihed og fællesskab, Året (opdelt i 14 årstider!), Norden, Kærlighed, Folkeviser, Historien, Bibelhistorien, Aften”. | ||
|Kulturens historie og baggrund=Traditionen udspringer af de folkelige dannelses- og vækkelsesbevægelser, der især fik fodfæste i sidste halvdel af det 19. århundrede efter, at den første halvdel havde budt på en række af nationale katastrofer i form af f.eks. tab af den danske flåde (1807), statsbankerotten (1813) og senere tabet af Sønderjylland i 1864. Dannelses- og vækkelsesbevægelserne var i en naturlig vekselvirkning med den samtidige tiltagende myndiggørelse af almuen og demokratiseringen af det danske samfund. Efterhånden som den industrielle revolution også bredte sig til Danmark blev arbejderbevægelsen en betydende samlende kraft for den nye arbejderklasse, hvor fællessangen også vandt indpas - her dog ofte med sine egne specifikke arbejdersange. | |Kulturens historie og baggrund=Traditionen udspringer af de folkelige dannelses- og vækkelsesbevægelser, der især fik fodfæste i sidste halvdel af det 19. århundrede efter, at den første halvdel havde budt på en række af nationale katastrofer i form af f.eks. tab af den danske flåde (1807), statsbankerotten (1813) og senere tabet af Sønderjylland i 1864. Dannelses- og vækkelsesbevægelserne var i en naturlig vekselvirkning med den samtidige tiltagende myndiggørelse af almuen og demokratiseringen af det danske samfund. Efterhånden som den industrielle revolution også bredte sig til Danmark blev arbejderbevægelsen en betydende samlende kraft for den nye arbejderklasse, hvor fællessangen også vandt indpas - her dog ofte med sine egne specifikke arbejdersange. | ||
Generelt kan man sige, at det var den langvarige proces med frisættelse og mynddiggørelse af den brede danske befolkning i de sidste 175 år – både politisk og religiøst -, der dannede grobunden og scenen for den folkelige fællessang. | Generelt kan man sige, at det var den langvarige proces med frisættelse og mynddiggørelse af den brede danske befolkning i de sidste 175 år – både politisk og religiøst -, der dannede grobunden og scenen for den folkelige fællessang. | ||
| Linje 12: | Linje 23: | ||
|Videreformidling og overlevering af kulturen=Skoler og højskoler har igennem årene været den betydeligste generator for udviklingen og udbredelsen af den folkelige fællessang i Danmark. Hvor det tidligere var i folkeskolen og på højskolerne man dyrkede fænomenet er det i vore dage også bredt ud på de mange populære efterskoler. Foreningslivet og måske især idrætslivets store organisationer har meget bevidst og dygtigt været med til at både udbrede og udvikle fællessangen. Det er således svært at forestille sig en almindelig gymnastikopvisning uden en fællessang, og flere steder står f.eks. DGI bag sangaftener helt uden idræt! | |Videreformidling og overlevering af kulturen=Skoler og højskoler har igennem årene været den betydeligste generator for udviklingen og udbredelsen af den folkelige fællessang i Danmark. Hvor det tidligere var i folkeskolen og på højskolerne man dyrkede fænomenet er det i vore dage også bredt ud på de mange populære efterskoler. Foreningslivet og måske især idrætslivets store organisationer har meget bevidst og dygtigt været med til at både udbrede og udvikle fællessangen. Det er således svært at forestille sig en almindelig gymnastikopvisning uden en fællessang, og flere steder står f.eks. DGI bag sangaftener helt uden idræt! | ||
Men også under mere private former kan man opleve den folkelige fællessang. I mange familier kan der ikke holdes runde fødselsdage eller andre store familiefester uden, at der synges et par sange fra højskolesangbogen. | Men også under mere private former kan man opleve den folkelige fællessang. I mange familier kan der ikke holdes runde fødselsdage eller andre store familiefester uden, at der synges et par sange fra højskolesangbogen. | ||
|Kulturen fremover=Der kommer stadigt nye fællessange til og netop i disse år forberedes den 19. udgave af Højskolesangbogen. | |Kulturen fremover=Der kommer stadigt nye fællessange til og netop i disse år forberedes den 19. udgave af Højskolesangbogen. | ||
Både på folkeskoler, efterskoler og højskoler er der en høj grad af bevidsthed om betydningen af den folkelige fællessang. | Både på folkeskoler, efterskoler og højskoler er der en høj grad af bevidsthed om betydningen af den folkelige fællessang. | ||
| Linje 18: | Linje 30: | ||
Danmarks Radios kor, tv- kanalen DR-K og radiokanalen P2er aktive formidlere af den folkelige fællessang. | Danmarks Radios kor, tv- kanalen DR-K og radiokanalen P2er aktive formidlere af den folkelige fællessang. | ||
|Kulturens udøvere og dem, der kender kulturen godt=Folkeskoler, friskoler, efterskoler, højskoler og foreningslivet er hovedaktørerne. De fleste danskere kommer derfor i større eller mindre grad i berøring med fællessangsaktiviteter – det kan være svært at undgå. | |Kulturens udøvere og dem, der kender kulturen godt=Folkeskoler, friskoler, efterskoler, højskoler og foreningslivet er hovedaktørerne. De fleste danskere kommer derfor i større eller mindre grad i berøring med fællessangsaktiviteter – det kan være svært at undgå. | ||
|Henvisning=https://www.hojskolesangbogen.dk | |||
|Henvisning=Antologi: ”Fællessang og fællesskab” på Videncenter for Sang/Sangens Hus - red. Stine Isaksen (ISBN 978-87-994772-1-0) | |||
https://www.hojskolesangbogen.dk | |||
https://sangenshus.dk/ | https://sangenshus.dk/ | ||
| Linje 29: | Linje 45: | ||
https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/12-timers-live-faellessang-gav-dr-k-den-bedste-dag-nogensinde | https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/12-timers-live-faellessang-gav-dr-k-den-bedste-dag-nogensinde | ||
|Kategorier=Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser | |Kategorier=Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser | ||
}} | }} | ||
Nuværende version fra 11. dec. 2018, 13:46
| Folkelig fællessang | |
|---|---|
| Indsender af bidrag: | Claus Skjold Larsen |
| Geografisk tilknytning: | Den folkelige fællessang er levende overalt i Danmark. |
| Dato for indsendelse af bidrag: | 2018/08/07 |
I Danmark er det en levende tradition at synge fællessange med både tekster og melodier af høj kunstnerisk kvalitet overalt, hvor mennesker forsamles: Skoler og uddannelsessteder, arbejdspladser, foreninger, idrætsklubber, spejderbevægelsen, byråd og politiske forsamlinger, familiefester m.m. Udgangspunktet er ofte fyldige og kuraterede sangbøger med højskolesangbogen som prægnant eksempel.
Hvordan praktiseres det i dag
Danskerne elsker at synge fællessange og gør det i mange forskellige sammenhænge: Uddannelsessteders morgensamlinger, skoleafslutninger, fester og højtideligheder, ved indledning og/eller afslutning af offentlige møder eller andre større forsamlinger, ved store familiebegivenheder m.m.. Fællessangen bruges til at konfirmere fællesskabet på trods af forskelligheder og til at samle flokken. Når man synger den samme melodi og den samme tekst tænder man for en fælles opmærksomhed, der virker samlende for en flok af mennesker. Sangene er en fælles kulturel og kunstnerisk referenceramme, der er særlig ved at den direkte involverer og engagerer den enkelte i samværet. Endvidere er det særligt dansk, at der findes et stort og fyldigt repertoire digtet og komponeret af landets mest fremtrædende kunstnere netop med dette særlige brede formål for øje. De to nok mest anvendte resurser til formålet er Folkehøjskolens Sangbog (der er én af Danmarks mest udbredte bøger) og Den Danske Salmebog. Herudover findes der en underskov af foreningssangbøger, skolesangbøger, spejdersangbøger, politiske sangbøger m.m., der ofte kombinerer et udvalg af sange fra Højskolesangbogen og/eller salmebogen med andre relevante sange knyttet til den specifikke kontekst. Det er også karakteristisk, at man lige så godt kan vælge at samles om en morgensalme af Ingemann/Weyse som en mere verdslig sang af Benny Andersen. Om det er verdslige eller kristne tekster er ofte underordnet. Årstiderne kan derimod ofte spille en styrende rolle for sangvalget. Højskolesangbogens tematiske inddelinger (i den aktuelle udgave) giver en god indikation af forståelsen af fælles referencer i de danske fællesskaber: ”Morgen, Tro, Liv, Sprog og ånd, Frihed og fællesskab, Året (opdelt i 14 årstider!), Norden, Kærlighed, Folkeviser, Historien, Bibelhistorien, Aften”.
Historie og baggrund
History og baggrund::Traditionen udspringer af de folkelige dannelses- og vækkelsesbevægelser, der især fik fodfæste i sidste halvdel af det 19. århundrede efter, at den første halvdel havde budt på en række af nationale katastrofer i form af f.eks. tab af den danske flåde (1807), statsbankerotten (1813) og senere tabet af Sønderjylland i 1864. Dannelses- og vækkelsesbevægelserne var i en naturlig vekselvirkning med den samtidige tiltagende myndiggørelse af almuen og demokratiseringen af det danske samfund. Efterhånden som den industrielle revolution også bredte sig til Danmark blev arbejderbevægelsen en betydende samlende kraft for den nye arbejderklasse, hvor fællessangen også vandt indpas - her dog ofte med sine egne specifikke arbejdersange. Generelt kan man sige, at det var den langvarige proces med frisættelse og mynddiggørelse af den brede danske befolkning i de sidste 175 år – både politisk og religiøst -, der dannede grobunden og scenen for den folkelige fællessang. Det, som startede med at være udtryk for behovet for folkelig frisættelse har i vore dage nok fået en mere bekræftende karakter af det som forener os og gør os til et fællesskab. Den folkelige fællessang er stadigvæk den primære kilde til et levende forhold til dansk lyrik og musik for mange danskere.
Videreformidling og overlevering
Skoler og højskoler har igennem årene været den betydeligste generator for udviklingen og udbredelsen af den folkelige fællessang i Danmark. Hvor det tidligere var i folkeskolen og på højskolerne man dyrkede fænomenet er det i vore dage også bredt ud på de mange populære efterskoler. Foreningslivet og måske især idrætslivets store organisationer har meget bevidst og dygtigt været med til at både udbrede og udvikle fællessangen. Det er således svært at forestille sig en almindelig gymnastikopvisning uden en fællessang, og flere steder står f.eks. DGI bag sangaftener helt uden idræt! Men også under mere private former kan man opleve den folkelige fællessang. I mange familier kan der ikke holdes runde fødselsdage eller andre store familiefester uden, at der synges et par sange fra højskolesangbogen.
Hvad sker der fremover
Viability of the element::Der kommer stadigt nye fællessange til og netop i disse år forberedes den 19. udgave af Højskolesangbogen. Både på folkeskoler, efterskoler og højskoler er der en høj grad af bevidsthed om betydningen af den folkelige fællessang.
Organisationen ”Sangens Hus” har støttet af en række private fonde og Kulturministeriet i de senere år været meget aktive og har iværksat en lang række initiativer for at sikre både udbredelse og kvalitet i den folkelige sang. Et markant eksempel er certificeringen af ca. 90 sangbørnehaver i hele landet (2018), hvor både børnene og deres pædagoger opkvalificeres til deltagelsen i sangaktiviteter.
Danmarks Radios kor, tv- kanalen DR-K og radiokanalen P2er aktive formidlere af den folkelige fællessang.
Udøvere og dem, der kender det godt
Folkeskoler, friskoler, efterskoler, højskoler og foreningslivet er hovedaktørerne. De fleste danskere kommer derfor i større eller mindre grad i berøring med fællessangsaktiviteter – det kan være svært at undgå.
Henvisning
Antologi: ”Fællessang og fællesskab” på Videncenter for Sang/Sangens Hus - red. Stine Isaksen (ISBN 978-87-994772-1-0)
https://www.hojskolesangbogen.dk
http://www.kb.dk/da/nb/tema/musikteater/goldendays/musik_og_oplysning/folkelig_sang.html https://videncenterforsang.dk/reformationsjubilaeum/
http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Folkemusik/f%C3%A6llessang
https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/12-timers-live-faellessang-gav-dr-k-den-bedste-dag-nogensinde
Kategorier
Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser"Sociale praksisser" is not in the list (Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser ritualer og festivaler, Viden og praksisser vedrørende naturen og universet, Traditionelt håndværk) of allowed values for the "Categories" property.