Egnsspil

Egnsspil
Indsender af bidrag:	John Andreasen
Geografisk tilknytning:	Hele landet
Dato for indsendelse af bidrag:	2018/04/20

Hvordan praktiseres det i dag

[[Description::Spillene sættes op overalt i landet. Dog har især Sønderjylland, Nordvestjylland, Nord- og Vestsjælland været aktive, fordi man i nogle egne har tradition for et aktivt amatørteaterliv.

Antallet af deltagere på og omkring scenen kan variere fra 10 til over 100. De fleste opgaver løses af frivillige amatørteaterfolk, deres familier og venner. Og ofte stiller lokale fagfolk også deres nødvendige kunnen til rådighed: tømrere, syersker, elektrikere, regnskabskyndige osv. Og nogle steder ansættes især professionelle dramatikere eller instruktører, uanset om de stammer fra egnen eller ej - for at højne forestillingens kvalitet. Hvis der kan skaffes penge til det.

Søjlediagram over fordeling af danske egnsspil 1970-2017. Fra Informationsdatabase for danske egns- og lokalspil.

ÅrhusSpillet 1983 - bogforside.

Plakat til Esbjergspillet om 1960'erne. 2004. Plakat: Flemming Rendbo.

Selvom der ofte er audition forud for et ES, er det stadig et demokratisk projekt, hvor der også skal være plads til gamle Hother eller Åge, som ikke rigtig kan huske replikker længere, men som kan tage andre roller på scenen og være humørspredere omkring scenen.

De fleste spil opføres udendørs. En del på faste friluftscener, men de fleste spillesteder indrettes specielt til den konkrete forestilling. For at give publikum så ”autentisk” en oplevelse som muligt, spilles der ofte på eller så tæt som muligt ved det historiske sted, hvor de vigtigste begivenheder i sin tid fandt sted. Og i bedste danske friluftteatertradition trodser publikum gerne dårligt vejr bevæbnet med regntøj, tæpper og termokander. Men er vejret fint, giver samspillet med naturen en ekstra fin oplevelse.

Afhængig af sted, anledning og begivenheder spilles der om perioder mellem stenalder og forestillede fremtider. De fleste ES handler dog om Middelalderen, 1700-tallet, anden halvdel af 1800-tallet samt hele det 20. århundrede. Nogle spil blander sågar forskellige tidsaldre. Men uanset tidsalder kan spillene ses som direkte eller indirekte kommentarer til den samtid, de er skabt i – om samtidens fremskridt ifht en fortid eller mangler i den aktuelle nutid ifht den skildrede fortid.

Spillene handler især om ’den lille (lokale) historie’. En del kombinerer den også i en eller anden udstrækning med ’den STORE historie’ (landets, verdens) og udvider derved forståelsen af det lokale. Nogle steder er der lavet fortløbende spil over flere år. Falsterspillet 95 bestod af 4 spil i 4 kommuner i anledning af 25-året for Kommunalreformen 1970, og tilskuerne blev kørt rundt til scenerne. Og Saltets vej var en karavane mellem 5 spil fra Viborg over Nibe til Læsø i anledning af 400-året for en tvist om saltlevering.

ES kan have mange former: Komedier, tragedier, maskespil, musicals, blandformer - store fortællinger, små episoder, optrin. Ofte bruger man en simultanscene, hvor flere steder er angivet fra starten eller let kan indrettes. Publikum sidder som regel på bænkerækker. Enkelte spil er decideret vandrespil fra sted til sted – i enkelte tilfælde kombineret med bus, tog eller skib. Uanset hvad, står en række lokale foreninger som regel for det ”obligatoriske” pausesalg undervejs, hvor publikum kan støtte foreningerne og møde nogle af skuespillerne personligt i kostume. Sagt med andre ord: Dette er vi sammen om at holde i live.

Nogle ES er også resulteret i koncerter, udstillinger, kurser, udgivelser o.m.a., som kan udbygge fællesskabet, den historiske viden og fordybe mindet om spillet. Således slutter vandrespillene i Gilleleje oftest med lidt tidstypisk spisning og musik.]]

Historie og baggrund

History og baggrund::Kært barn har mange navne. I Danmark kaldes egnsspil også lokalspil. Eller Borgspil, Haldspil, Fyrspil o.l. afhængig af, hvor de opføres. På engelsk kaldes den slags spil oftest ’community plays’. Initiativet tages som regel ”nedefra” af lokale borgere. I nogle tilfælde er initiativet dog også kommet fra et professionelt egnsteater som fx Teatret Masken i Nykøbing F eller Teater Vestvolden i Hvidovre.

ES havde en forløber i generelle, lokalpatriotiske ’hjemstavns-spil’ på landet i første halvdel af det 20. århundrede. Og de nationalromantiske ”kongespil”, der blev brugt forsigtigt mod den tyske besættelse 1940-45. Betegnelsen ES benyttes dog først fra begyndelsen af 1970erne, hvor ca. 1200 kommuner blev reduceret til 275 større enheder. Inspireret af (omtale af) den store Brandspil-serie i Viborg 1976 fik mange øjnene op for de historiske og teatermæssige muligheder for at dykke ned i lokalhistorien og samle mange mennesker til at deltage eller være tilskuere - en slags ”grav, hvor du står”-bevægelse, der ville give især de små lokalsamfund en større betydning og stemme i et hastigt forandret samfund.

1988 var et ekstrastort egnsspilår, fordi landbrugsorganisationer ville fejre 200-året for stavnsbåndets (begyndende) ophævelse, og derfor stillede de ekstra økonomiske midler til rådighed også for lokalt teater. Det blev fulgt op af kulturminister Ole Vig Jensens Kulturfonden i 1990-98, som for alvor satte skub i samarbejdet mellem amatører og professionelle, fordi man kunne søge om større enkeltbeløb i modsætning til de fleste kommuner.

Fra begyndelsen af 2000-tallet – efter nedlæggelsen af statens reviderede fond - er antallet af spil gået noget tilbage. Det skyldes ikke bare, at nyhedens interesse for ES har fortaget sig, eller ildsjæle er blevet ældre eller flyttet, eller de gode historier er udtømt, eller at ES kan tage lang tid at stable på benene, men simpelthen pengemangel. Lokale sponsormidler er ofte begrænsede og kommunale midler er få. Ikke mindst efter, at kommunerne blev reduceret til 98 endnu større enheder i 2007. Mange ES har været billige, fordi der ikke indgik løn, men mange har kostet mere end 100.000 og enkelte over 1 million kroner. Enkelte steder arbejder veteraner dog ufortrødent videre – f.eks. Hammermøllen ved Helsingør, Ruds Vedby Borgspil på Vestsjælland, Skagen-spillene, Fyrspillene i Sydthy og Højt til Himlen i Sønderjylland. Og nye kommer til fra tid til anden.

Videreformidling og overlevering

Viden om ES formidles først og fremmest videre gennem direkte deltagelse som udøver, hjælper eller tilskuer. Og interessen for historie er åbenbart stadig stor i Danmark og nogle steder i form levendegørelse gennem folkeligt teater. Det er fællesoplevelser, der kan være med til at skabe en ”stolthed” over at høre til eller at kende det pågældende område eller sted.

Når der er så mange forskellige ES i Danmark, skyldes det, at kun ganske få er blevet genopført – i modsætning til Sverige og især Norge, hvor en række spil er blevet genopført for især indenlandske turister i en kortere eller længere årrække. Danske ES er ikke skabt som turistattraktioner, og dansk utålmodighed kræver tilsyneladende stadig nye oplevelser i form af flere nyskrevne spil.

Men mange arkivalier er desværre gået tabt gennem årene. Meget er heldigvis indleveret til lokalhistoriske arkiver nogle steder. Og i 2018 har Det kgl. Bibliotek åbnet en ret omfattende samling af ES-materialer, som kan studeres og måske inspirere til flere ES i fremtiden. Egnsspilsarkivet rummer først og fremmest manuskripter og forestillingsprogrammer samt pressemateriale og anmeldelser. I nogle tilfælde også scenografi- og kostumeskitser, fotografier, organisationsplaner, prøveplaner, besvarelser af spørgeskemaer o.a. Og i fremtiden måske også video- og lydoptagelser fra enkelte projekter. Denne samling modsvares i omfang kun af Community Play-arkivet over tilsvarende engelske spil på Victoria & Albert Museum i London. Noget lignende findes desværre endnu ikke i resten af Norden.

Hvad sker der fremover

Viability of the element::Nogle veteraner har tilsyneladende stadig kræfter og et stort netværk af interesserede deltagere og tilskuere, så de indtil videre bliver ved år efter år. Enkelte flytter rundt til forskellige lokaliteter på egnen fra år til år, andre bruger et fast spillested. Men normalt går der 2-3 år mellem hvert ES, da det kræver meget tid at forberede så stort et arrangement. Nye spil og spillesteder kræver normalt en særlig anledning, som kan samle folk lokalt – ikke mindst forskellige former for jubilæer. Derfor er det er svært at sige, hvornår og hvor mange spil der kommer fremover. Nogle år blomstrer spillene, andre år er der kun få – folk har travlt, og det kræver meget tid og lyst og ikke mindst økonomi.

Udøvere og dem, der kender det godt

ES kendes især produktive amatører og professionelle, der har deltaget på og omkring scenen i flere år. De kender til arbejdet på tværs af aldre og social status. Og køn. Ikke mindst de mange kvinder, der har meldt sig til at spille med. Måske er ES den form for teater, hvor der er flest – også bærende - kvinderoller, hvilket en del ES-forfattere heldigvis har forstået efterhånden.

Henvisning

John Andreasen (red.): Århus-historier – lokalspil i en storby. ÅrhusSpillet’83. Århus 1983

John Andreasen: Stavnsbåndsspil 1988. Graasten 1988

John Andreasen: Community Plays – a search for identity. Theatre Research International vol. 21 1996

T. Bau-Christensen, Erik Kock, Erling Greve Kristensen, Henning Pedersen, Gerhard Rasmussen (red.): Spillet kan begynde! Historien om Haldspillene 1975-2000. Viborg 2000

Jacob Clausen: Højt til Himlen – et folkeligt teaterprojekt. Graasten 2017

Henrik Stamer Hedin (red.): Søhøjlandets egnsspil 1988-1998. Et jubilæumsskrift. Ry 1998

Hanne Meyer & Jørgen Dieckmann Rasmussen: Fra Havnespil til Esbjergspil. Esbjergspil 1987-2017. Esbjerg 2017

Gerda Pedersen og Knud Møller Madsen: Fyrspil – gennem 25 år. Sydthy 2009

Kategorier

Udøvelse af kunst, Sociale praksisser"Sociale praksisser" is not in the list (Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser ritualer og festivaler, Viden og praksisser vedrørende naturen og universet, Traditionelt håndværk) of allowed values for the "Categories" property., ritualer og festivaler"ritualer og festivaler" is not in the list (Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser ritualer og festivaler, Viden og praksisser vedrørende naturen og universet, Traditionelt håndværk) of allowed values for the "Categories" property.