Revy

Fra Levendekultur
Skift til: navigering, søgning
Revy
Indsender af bidrag: Leif Maibom
Geografisk tilknytning: Revy foregår overalt i Danmark
Dato for indsendelse af bidrag: 2018/01/03

Revy er en dansk opfindelse, som kan dateres til 1849, da forfatteren Erik Bøgh skrev et syngespil med hints til samtidens nyheder.

Hvordan praktiseres det i dag

I dag spilles der mest revy i sommerhalvåret, selvom der i de senere år også er kommet efterårs- og vinterrevyer til. Der spilles både på amatørbasis, hvilket især er små, lokale revyer, der ofte opføres i foråret rundt omkring i landet. De professionelle revyer, hvor af der er ca. 20 fordelt landet over, spilles på teatre, kroer og andre spillesteder. Indholdet i revyen er aktuelle begivenheder ofte med politisk baggrund. Men der er også numre, hvor det er den lette underholdningsværdi, der tilstræbes.

Historie og baggrund

History og baggrund::Revyen blev startet af Erik Bøgh nytåraften 1849 som et syngespil om samtidens København. I mange år spilledes revyerne på de københavnske teatre og først langt senere blev traditionen til en sommertradition. Gennem årene har revyen udviklet sig til en mere satirisk underholdningsform, men der findes stadigvæk revyer - f.eks. Cirkusrevyen på Bakken i Klampenborg, der har indslag med ballet. Men ellers er revyerne nu besat med lidt færre personale, der som oftest alle er uddannede skuespillere eller sangere.

Videreformidling og overlevering

Revytraditionen føres videre via de etablerede revyer, hvoraf især kan nævnes Cirkusrevyen, Nykøbing F.-revyen, Sønderborg Sommer Revy og Rottefælderevyen i Svendborg som de største og meste traditionsrige. Men der dukker også nye revyer op. F.eks har Odense i 2016 fået se stor sommerrevy. Til gengæld er andre, store revyer lukket. Bl.a. Holstebrorevyen og Tivolirevyen.

Hvad sker der fremover

Viability of the element::Det er sagt mange gange, at dansk revy uddør med sit publikum, der ofte er 50 plus. Men de kloge hoveder glemmer, at der hele tiden kommer nye 50-årige, så derfor lever revyen i bedste velgående. Der er også revyer, der forsøger at appellere til et yngre publikum, hvilket ikke har været nogen stor succes. Men der sker nu et skred, hvor tidligere revyfjendtlige stand-up'ere nu begynder at orientere sig mod revyerne. Og så har revyerne især i de seneste 10 år satset på en langt mere moderne stil, der nok på sigt skal trække flere yngre personer til.

Udøvere og dem, der kender det godt

De engagerede i revy er selvfølgelig først og fremmest revydirektørerne, der ud fra et kommercielt synspunkt driver revyerne. Det skal huskes, at revy per lov ikke kan modtage statsstøtte og kun få af revyerne modtager støtte fra den lokale kommune. Ellers er revyerne drevet privat og lever på markedsvilkårene. De udøvende er en stor gruppe af skuespillere, hvortil der kommer nye hvert år. Det er anerkendte skuespillere, der om vinteren er at finde på de danske teatre, mens de om sommeren spiller revy et eller andet sted i landet. Tidligere kunne der være en tendens til, at 'fine' skuespillere ikke ville spille revy, men i de senere år, er der kommet en større respekt omkring revyerne, hvorfor både nye og ældre skuespillere nu gerne prøver kræfter med den lette, men svære genre.

Henvisning

http://revymuseet.dk www.revydanmark.dk

Kategorier

Udøvelse af kunst