Hygge

Fra Levendekultur
Skift til: navigering, søgning
Hygge
Indsender af bidrag: Hyggerådet (Meik Wiking, Jeppe T. Linnet, Helen Russell, Rocky Walls, Trine Hahnemann, Jane Jacobsen, Lis Petersson, Daniel Ahlefeldt-Laurvig, Lisbeth Skrumsager, Maria Sørup-Høj)
Geografisk tilknytning: Da hygge er uhåndgribelig, en atmosfære og en følelse og noget, der udøves på vidt forskellige måder, kan man ikke sætte hygge i en geografisk boks. Hygge kan beskrives som en del af den danske nationalkarakter, der opleves, skabes og mærkes i alle afkroge af Danmark - fra nord til syd, og fra vest til øst.
Dato for indsendelse af bidrag: 2018/10/05
Fotograf: Michel Copeland

Hygge er en del af den danske nationalkarakter og kultur. Et omfattende begreb, der er dybt integreret og en væsentlig del af det danske sprog, og noget vi rigtig gerne vil dele med hinanden. Hygge er for alle, store som små. Netop derfor kan det være usædvanligt svært at definere.

Hvordan praktiseres det i dag

Hygge kan være svært at definere. Først og fremmest fordi det er en atmosfære og en følelse og dermed noget, der er uhåndgribeligt og svært at indfange. Det er en bestemt måde at være sammen og til stede på, som kan beskrives som tryg, nærværende og behagelig. Et emotionelt rum der skabes, hvor der ikke er noget, der er ubehageligt og ingen uenigheder. Samtidig er det også et begreb, der er udtryk for de simple glæder i livet, hvor man nyder nuet og sine omgivelser og ikke lader sig forstyrre af noget udefrakommende. Hygge forbindes ofte med samværet med andre mennesker. Eksempelvis en kaffepause på arbejdet med kollegaer, en uformel middag med nogen du holder af eller fritidsaktiviteter i en forening, hvor man mødes om en fælles aktivitet. Men man kan også hygge alene. Det kan være enormt hyggeligt at sidde i en stol i ro og fred, læse en god bog og drikke en god kop kaffe og slippe eventuelle bekymringer.

Grundlæggende er hygge altså noget immaterielt og uhåndgribeligt. Dog er der nogle materielle elementer, der har mulighed for at øge følelsen af hygge. Det er ting som eksempelvis stearinlys, pejs, dæmpet belysning, mad, varme drikkevarer, alkohol og kage. Men blot fordi en eller flere af disse elementer er til stede, er det ikke ensbetydende med, at hyggen opstår. Det er derfor vigtigt at pointere, at det ikke kræver materielle ting for, at hyggen opstår. Den grundlæggende hygge opstår i situationer, hvor man sammen eller hver for sig formår at skabe det rigtige emotionelle rum.

Hygge er ikke tids- eller sæsonbestemt. Den kan opstå på alle tider af døgnet, året rundt, fordi det netop er en følelse og en atmosfære, der bliver skabt i nuet. Hvis hyggen har en højsæson, må det dog være i vinterperioden, hvor den er med til at hjælpe folk igennem vintersæsonen, hvor kulden og mørket gør, at vi rykker tættere sammen – ofte med hyggen i centrum.

Hygge er yderligere svært at definere, fordi det opfattes forskelligt alt efter hvilken social klasse eller kultur, man kommer fra. Blot fordi danskerne har en fællestilknytning til hygge som en del af nationalkarakteren, er det ikke lig med, at alle deler samme syn på fænomenet. Hvordan hygge forstås og opleves afhænger netop af mange faktorer såsom tid, sted, omstændighederne og den person, der oplever det. Der er med andre ord ikke kun én rigtig måde at hygge på.

Historie og baggrund

History og baggrund::Ordet hygge stammer oprindeligt fra norsk og betød at trøste, tilføre nogen mod eller glæde. Længere tilbage på old norsk var ordet hyggja, som dækker over at tænke, at føle, at mene og at føle sig tilpas. Disse relaterer sig alle til den nuværende betydning af hygge, som blev indlejret i det danske sprog i slutningen af det 18. århundrede (Dansk Etymologisk ordbog 2004; Ordnet.dk).

Efter ordet hygge kom til Danmark, har forskellige danske forfattere brugt ordet. H.C. Andersen har i sit eventyr ’Den sidste perle’ (1853) skrevet om en hånd, der ’med Kraft og Kjærlighed havde hygget om dem’. I salmen ’Det er så yndigt at følges ad’ (1855) af N.F.S. Grundtvig, står der: ’Det er så hyggeligt allen steds, hvor små og store har eet i sinde’. Jeppe Aakjær skriver i digtet ’Historiens Sang’ (1916): ’Du puslinge land, som hygger dig i smug, mens hele verden brænder om din vugge’. Derudover behandles hygge i en kronikserien ’Om hygge’ (1964, Politiken), hvor bl.a. Tove Ditlevsen bidrager med et skriv. Man kan derfor sige, at hygge har været en fast bestanddel af det danske sprog i knap 200 år.

Ifølge antropolog og Ph.d. Jeppe T. Linnet tog den danske hygge fart i 1800-tallet, hvor det danske samfund var domineret af middelklassen. Som modsvar og afstandtagen til overklassen var der et særligt fokus på, at hjemmet skulle være karakteriseret af tryghed, nærhed, stabilitet og et sted, man kunne have det godt*. Derudover beskriver Anne Brockenhuus-Schack, hvordan hyggen fik sit tag i danskerne, ifm. at Danmark tabte to krige mod Tyskland (1848 og 1864). Danmark blev et mindre land og rykkede tættere sammen – ’hvad udad tabtes skulle indad vindes. Ved petroleumslampens skær’ (Hyggens anatomi, Information 1988, 29/12).

Generelt set opfattes hygge på samme måde i dag, som førhen. Selve hyggen er forblevet det samme, idet elementer som nærhed og tilstedeværelse stadigvæk danner rammen om hyggens eksistens. Dog har miljøet, hvor hyggen udfoldes, ændret sig markant. Det betyder, at hyggen i dag kan bruges som et vigtigt modstykke, til et hurtigt pacende, moderne og digitaliseret samfund. Desuden har hyggen vundet indpas i internationale sammenhænge, da det i juni 2017 blev optaget som et officielt engelsk ord i Oxford English Dictionary, efter en udbredt hygge-hype, som især udspillede sig i Storbritannien 2015-2017. Derudover har flere caféer, festivaler og indretningsvirksomheder rundt omkring i verden, brugt ordet hygge som led i deres firmanavn.

Videreformidling og overlevering

Hygge er især noget, der gennem historien er blevet givet videre fra generation til generation – en uformel transmittering af fænomenet, om man vil. Hygge kan beskrives som værende nogle særlige sociale koder, som børn og tilflyttere til landet ikke fra starten har viden om. Læren om og forståelsen at hygge sker på forskellig vis. For børn er det især forældrene, der lærer dem om begrebet, og mange får populært sagt hyggen ind med modermælken. Men også igennem skolesystemet, hvor der på de forskellige skoletrin, mange steder, er sat en time af – eksempelvis om fredagen – til hygge-time. For tilflyttere er der forskellige initiativer rundt omkring i diverse foreninger, på arbejdspladser og rundt omkring i bysamfundene, hvor man som udefrakommende kan blive bekendt med hygge. Nogle kommuner tilbyder også en introduktion til dansk hygge i form af forskellige events. Et eksempel foregår i Københavns Kommune, hvor International House engang i mellem har ’Danish hygge’ på programmet. Her bliver der serveret kage og kaffe, og man er velkommen til at tage venner, kollegaer og familie med til en hyggelig eftermiddag.

Sammen med velfærdsstaten er hyggen vokset og danner bund for en stor del af nationalkarakteren og det at være dansker. Rammerne, der danner gode livsvilkår for hyggen ses blandet andet i den gode balance mellem arbejde og fritid, som eksisterer i Danmark. I arbejdskulturen er der også skabt rammer for, at hyggen kan blomstre. Her tages der tid til små pauser ved kaffemaskinen, samt til fejring af fødselsdage og jubilæer på arbejdspladsen. Desuden er det også værd at nævne, at forsamlingshuse, kolonihaveforeninger og beboerlokaler med deres arkitektoniske formål, har taget højde for, at der skal være plads til steder og rum, hvor folk kan samles og have det rart og hyggeligt sammen. Sådanne rammer er ligeledes med til at værne om de nære relationer, som danner grobund for at hygge kan opstå, vokse og deles.

Herudover blev Danmarkskanonen i 2016 iværksat af fhv. kulturminister Bertel Haarder. Formålet med Danmarkskanonen var at indsamle de traditioner, bevægelser og samfundsværdier, som er med til at forme det danske samfund og som er værd at tage med ind i fremtiden. Her blev hygge valgt som en af de 10 værdier, der skal være med til at definere de danske værdier som må vægtes og prioriteres højt – ikke bare nu, men også i fremtidens samfund.

Hvad sker der fremover

Viability of the element::Iværksættelsen af Danmarkskanonen er med til at sikre et fokus på den kulturelle værdi af dansk hygge i fremtiden. I denne forbindelse er arbejdet i skrivende stund sat i gang med at få lavet videomateriale omkring hygge, der kan tages i brug af undervisningsinstitutioner i 2019. Med dette redskab i undervisningen er der grobund for at debattere hygge på de højere klassetrin. Med undervisningsmaterialet skabes der muligheder for at behandle værdien og vigtigheden af de danske kulturelle, immaterielle værdier i undervisningssammenhænge.

Derudover er der med formålet om at sikre, at hyggen fortsat bevarer sine danske aner, blevet etableret et Hyggeråd. Rådet består af fem hygge-eksperter og fem hygge-entusiaster, som har til formål at udarbejde en ansøgning til UNESCO, i håb om at få hygge optaget på den repræsentative liste over immateriel verdenskulturarv.

Men så længe den socialøkonomiske struktur i Danmark er med til at sikre rammerne for det gode liv, er der skabt rum til, at hyggen har de bedste omstændigheder for at udfolde og udvikle sig. Desuden spiller fremtidig byplanlægning og arkitektur også en væsentlig rolle i, at hyggen har mulighed for at blomstre i både offentlig og privat sfære, hvor samvær og nærhed er i centrum.

Udøvere og dem, der kender det godt

I Danmark er hygge for alle – børn og voksne, mænd og kvinder, Det handler om at skabe en særlig atmosfære mellem mennesker, hvor alle har en ligeværdig rolle fællesskabet. Hygge kan også beskrives som en situation, der defineres af betænksomhed, hvor ingen hverken er i centrum eller dominerer samtalen i længere tid.

Ligeværdighed er et vigtigt element ved hyggen – en egenskab, der har dybe rødder i den danske kultur. Det manifesterer sig også i det faktum, at alle oftest tager del i de opgaver, der er forbundet med at have en hyggelig aften. Det kan være hyggeligere, hvis alle hjælper til med at forberede maden i stedet for, at værten eller værtinden skal stå alene i køkkenet. Men det ene udelukker ikke det andet – nogle mennesker synes, det er hyggeligere at være alene og hygge sig med forberedelserne selv.

Hygge forekommer i alle typer af sociale sammenhænge landet over. Der er traditioner år efter år, hvor hyggen spiller en væsentlig rolle. Det er Sankt Hans, årlige by- og skolefester, Mortens aften, fastelavn og jul for bare at nævne nogle få. Ved mange af traditionerne er det oftest det samme der spises, gøres og måske endda synges. Genkendeligheden, hjemligheden og trygheden , der ligger i traditionerne, er nogle af grundpiller for, at hyggen har mulighed for at blomstre. Udover de mere fastlagte traditioner er konceptet omkring folkekøkken og fællesspisning også sociale sammenhænge, hvor hyggen kan udfoldes. Her mødes man og kommer hinanden nær over et godt, solidt måltid med både folk, man holder af, og nye bekendtskaber.

Alt i alt er der utrolig mange ting, der kan siges og menes om hyggen. Snakken og diskussionen om, hvad hygge er, stopper forhåbentlig aldrig, da det er med til at udvikle og holde den i live. Med så omfattende et begreb som hygge, der fylder meget i danskernes kultur, sprog og måde at være sammen på, er det en social praksis og immateriel kulturarv, der bestemt bør værnes (og hygges) om.

Henvisning

Bøger og artikler

- The little book of hygge - the Danish way to live well (Meik Wiking)

- Money can’t buy me hygge: Danish middle-class consumption, egalitarianism and the sanctity of inner space (Jeppe Trolle Linnet)

- Cultural semantics and social cognition – a case study on the Danish universe of meaning (Carsten Levisen)

- Fødevarer og sundhed i senmodernismen – En indsigt I hyggefænomenet og de relaterede fødevarepraksisser (Ph.d. af Heidi Boye)

- The year of living Danishly: Uncovering the secrets of the world’s happiest country (Helen Russell)

- Hyggens anatomi (Anne Brockenhuus-Schack - artikel i Information 29. December 1988)

- https://www.dr.dk/levnu/psykologi/hyggen-stammer-fra-1800-tallets-middelklasse (Artikel af Susanne Vigsø)


Hjemmesider og Youtube

- www.Danmarkskanon.dk

- https://www.youtube.com/watch?v=Bf1DXURQ26k (Hygge én af de 10 værdier for fremtidens samfund publiceret af Danmarkskanon)

- https://www.youtube.com/watch?v=KwamxtDpo_I (Hygge af Meik Wiking)

- https://www.youtube.com/watch?v=9y6WES0I4yA (Oplæg ved Thrive2020 af Jeppe T. Linnet: Hygge The enjoyment of everyday life: some lessons from Danish Hygge)

Kategorier

Mundtlige traditioner og udtryk,
"Sociale praksisser" is not in the list (Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser ritualer og festivaler, Viden og praksisser vedrørende naturen og universet, Traditionelt håndværk) of allowed values for the "Categories" property.