Den levende musik-, danse- og dragttradition i Sønderho på Fanø

Fra Levendekultur
Skift til: navigering, søgning
Den levende musik-, danse- og dragttradition i Sønderho på Fanø
Indsender af bidrag: Fonden Gamle Sønderho, Landevejen 98, 6720 Fanø
Geografisk tilknytning: Fanø, specielt Sønderho
Dato for indsendelse af bidrag: 2018/11/13

Musik og dans har altid været en vigtig del af Fanøs - og specielt i dag, søfartsbyen Sønderhos – historie og aktuelle status, og i dag fremstår Sønderho, som den eneste lokalitet i Danmark med en historisk kontinuerlig og stadig levende, lokal musik -, danse- og dragttradition.

Hvordan praktiseres det i dag

I dag spilles Fanømusikken overalt i Danmark, som en almindelig del af det ”klassiske” danske repertoire inden for spillemandsmusikken/folkemusikken. Da den lokale musik, specielt for Sønderhos vedkommende, fortrinsvist er videreført af en familie – og af ganske få musikere, der har sat deres tydelige særpræg på spillestil, rytmik, fraseringer og ornamentik, er der derfor tale om en lokal spillestil, der ikke kan tilegnes via nodepapir, CD’er eller Youtube-klip. Der har igennem en årrække, ydermere været en gruppe af børn og unge, der modtager undervisning og deltager, når der spilles op til dans både i Sønderho Forsamlingshus samt på de øvrige spillesteder i Sønderho. Musikken er altid ledsager til de traditionelle danse sønderhoningen og fanniken og er således det sociale midtpunkt i enhver fest i Sønderho. Musikken spilles traditionelt på violin, men andre instrumenter anvendes også, f.eks. klaver, harmonika, mandolin, bas og cello. Violinmusikken er meget speciel, idet den ved sine opstrøgsmarkeringer rytmisk fremstår temmelig anarkistisk i.h.t. almindelig violin-pædagogik og almen teori. Sønderhoningen og fanniken danses som pardans, og til ballerne i Forsamlingshuset danses mest sønderhoningen fra midt på aftenen og til den lyse morgen. Der findes over 100 kendte melodier til sønderhoningdans, og heraf spilles i dag ca. 80 af dem. I mange af de gamle Nordby- og Sønderhofamiliers standkister findes i dag de gamle dragter, som er gået i arv gennem generationer. Disse dragter tages frem og bæres i optoget til Fannikerdag og Sønderhodag. På Sønderhodag arrangeres der brudeoptog med 2 spillemænd, brud og brudgom samt 3 voksne brudepiger og –svende og bagerst ”gæsterne”, op til 150 voksne og børn, alle iført Fanødragter. På Møllebanken ved Sønderho Mølle danser brudgom og bruden i den gamle brudedragt med ”kronen”, pyntet med blomster af fløjl og silke, og her gennemføres ritualet med de tre brudestykker (Sønderhoningmusik) og de tre tilhørende brudedanse med indtagelse af den søde, den sure og den bitre drik. Til alle lokale bryllupper gentages det tilsvarende ritual, nu bare i Sønderho Forsamlingshus. Fanødragten bruges undertiden også ved kirkelige højtider (dåb, konfirmation, bryllup) og kan lånes hos Fonden Gamle Sønderho og Fannikerdagen. Den bruges også ved andre særlige begivenheder, såsom Sønderho Fuglekøjes 150 års jubilæum, og da Vadehavsflisen kom til Sønderho i anledning af udnævnelsen af det danske vadehav til Unescos Verdensnaturarv. Helt specielt er det at bære dragt og danse sønderhoning. De tunge uldskørter svinger i runddansen og fremmer centripetalkraften, som får dansen til at føles legende let.

Historie og baggrund

History og baggrund::Den traditionelle, lokale musik i Sønderho blev igennem fem-seks generationsled, spillet og viderebragt af familien Sonnichsen/Brinch og indtil omkring år 1900 brugt til dans i de såkaldte DANSESTUER. I den sidste halvdel af 1800-årene, rådede byen, der på det tidspunkt havde et befolkningstal på 800 - 1.000 indbyggere, over 5 dansestuer. Dansestuerne var private hjem, hvor man søndag efter kirketid kunne bestille DANSE-SÆT til om eftermiddagen for børnene og søndag aften/nat for de voksne/unge. FANØ-DANSENE består hovedsagelig af to danse, der minder meget om hinanden, og begge udspringer fra den samme gamle danseform POLSDANS. Polsdans er en tre-trins pardans, der danses i rundkreds og SØNDERHONINGDANSEN, består af en spadsere/march-del, samt en runddansningsdel. FANNIKEDANSEN der stammer fra øens anden by, Nordby, og ligeledes er funderet i polsdansen består af en avet-om-på-stedet-del samt en runddansningsdel. Desuden findes der en tredje nyere variation af polsdansen på Fanø, den såkaldte RASK SØNDERHONING (hurtig sønderhoning), der udelukkende består af runddans i kredsen. Danseformen menes at være indført til Skandinavien i 1600-tallet af polske soldater og findes således også stadig i Sverige som POLSKA og i Norge som SPRINGER/SPRINGDANSE. Da spillemandsmusikken fra Fanø i sin natur og lyd er meget anderledes end den øvrige danske folkemusik, var det naturligt at gisne om, at musikken blev tilført via søfolkenes naturlige arbejdsmæssige destinationer og relationer, d.v.s. hele Europa, det øvrige Skandinavien, Østen og Sydamerika. Vi har igennem de seneste år fået bevis for disse gisninger og ved i dag, at en stor del af Fanømusikken er komponeret på “skuldrene” af specielt hollandsk, tysk, skandinavisk musik samt musik fra de britiske øer. I 1600-tallet var Fanødragten meget lig dragterne, som blev båret af kvinderne langs hele Vestkysten, Vadehavsområdet og de frisiske øer, den såkaldte Vesterbodragt. Da Fanø blev frikøbt fra Kronen i 1741, blev det muligt for Fanøboerne at drive selvstændig næring og bygge skibe og sejle fragt rundt i den store verden. Søfolkene købte silkestoffer og silketørklæder hjem fra Østen til deres koner og kærester, og dragten udviklede sig til den smukke dragt, som kvinderne på Fanø, for nogles vedkommende helt op i midten af det 20. århundrede, bar dagligt. Den sidste kone på Fanø, der bar dragten hele livet, døde i 1976.

Videreformidling og overlevering

Fanømusikken, der beskrives som ”hjertespil” og ”med en særegen rytme” (citat: spillemand Frits Brinch i Sønderho), kan kun læres gennem mesterlære. Således er musikken og den særlige violinteknik blevet overleveret gennem generationer, bl.a. gennem de officielle spillemænd, som måtte spille op til dans i de såkaldte dansestuer. Først var de repræsenterede ved Sonnichsen- slægten i Sønderho, senere ved Brinchfamilien, hvor Søren Larsen Brinch og Frits Brinch betragtes som de to spillemænd, på hvis skuldre den originale Fanømusik i dag hviler. Alle habile violinspillere kan tage fat i et nodeblad og spille sønderhoningmelodierne, men det er den særlige teknik, der gør forskellen, og den kan som sagt kun læres gennem mesterlære. Spillemand Peter Uhrbrand praktiserer i dag undervisning/samspil med de musikere, som har et særligt ønske om at lære ”hjertespillet”. Heldigvis er der en lille gruppe unge, der har taget udfordringen på sig. I ugerne op til Sønderhodag afholdes der danseundervisning i sønderhoning og fannik i Sønderho Forsamlingshus. Disse aftener er et tilløbstykke, da rigtig mange gæster, især de unge gerne vil lære denne specielle dans, som i princippet kun består af tre trin, men som det for nogle tager flere år at lære. Igennem sommeren arrangeres der Sønderhobal, både på de lokale spisesteder og i Sønderho Forsamlingshus lørdag aften før Sønderhodag samt på selve Sønderhodag om aftenen og natten. Til disse baller møder flere hundreder mennesker op, dels for at danse sønderhoning og høre musik, men også for at møde venner og familie og drikke kaffepunch, som det nu hører sig til på et Sønderhobal. På ”Operaen” i Christiania har der igennem flere år været inviteret til Sønderhobal, der er blevet undervist i sønderhoning, og Fanøspillemændene har spillet op til dans. Op til 600 mennesker fra hele landet har deltaget i disse fester. I anledning af Aarhus status som kulturby i 2017 afholdt man Sønderhoballet i Domen med flere hundrede deltagere. Interessen for at iføre sig Fanødragten er stigende, især hos de unge kvinder. Der er mulighed for at leje en dragt både hos Fonden Gamle Sønderho og hos Fannikerdagen i Nordby. Flere og flere ønsker at sy deres egen dragt, og der bliver igennem vinteren arrangeret kurser i dragtsyning. Før i tiden fik kvinderne deres dragter syet hos de lokale sypiger, og vi kan i dag se, at der er forskelle i syteknikkerne, afhængigt af, hvilken sypige, der før i tiden har lært fra sig og overleveret sine mønstre.

Hvad sker der fremover

Viability of the element::Med den store interesse for musikken og dansen hos den unge generation ser fremtiden lys ud. Der er 10 års ventetid på at få lov til at være brudefolk til Sønderhodag. Der er dog behov for, at den unge generation også involverer sig i foreningsarbejdet og alt det det praktiske arbejde omkring tilrettelæggelsen af Fannikerdag og Sønderhodag, og det arbejder foreningerne på. Fanømusikken er under udvikling, idet der er blevet etableret flere nye musikgrupper, bl.a. ”Det yderste hav” (Peter Uhrbrand, Jørgen Bjørslev og Jeppe Brixvold), hvor man har arbejdet på at sætte tekster på flere af de gamle sønderhoningmelodier. Teksterne er dels hentet fra ældre lokal litteratur, dels skrevet af Jeppe Brixvold. Gruppen har med støtte fra Erhvervs – og Vækstministeriets Landdistriktpulje afholdt koncerter på mange af de danske småøer i det forløbne år, dels for at præsentere Fanømusikken, dels for at blive inspireret af den specielle ø-kultur andre steder i Danmark. Gruppen ”Mellem 2 gavle” er blevet til med inspiration fra vadehavsøen Føhr, som før 1864 var halvt dansk og halvt frisisk/slesvigsk. Der har før i tiden været nære forbindelser mellem Fanø og Føhr, da mange unge sømænd fra Fanø tog deres uddannelse på navigationsskolen på Føhr. Derudover komponerer Peter Uhrbrand ny musik med udgangspunkt i den gamle traditionsrige Fanømusik.

Udøvere og dem, der kender det godt

Som ovenfor beskrevet bliver der udvist stor interesse for Fanøs levende kulturarv, både lokalt og fra en rigtig stor gruppe mennesker fra både ud- og indland. Om sommeren er der mange tusind gæster på Fanø, som gerne deltager i både Fannikerdagen og Sønderhodag. I 2018 havde vi omkring 800 tilskuere på Møllebanken ved Sønderho Mølle og 200 gæster til Sønderhobal i Forsamlingshuset. Vi slår nye publikumsrekorder hvert år, og der er selvfølgelig en øvre grænse for, hvor mange deltagere, der er plads til i dette lille samfund med 340 faste beboere. Musikken udøves af mange fastboende, og en stor del af børnene på Fanø går til undervisning i violinspil, og forældrene og sommergæsterne i Sønderho sørger for, at mange børn deltager i Sønderhoballerne og lærer at danse sønderhoning, fra de er helt små.

Henvisning

Hørlyck Karlsen Hugo (2016). Dans mellem ebbe og flod NordØsten NordOsten Books


Grüner Nielsen Hakon (1976) Folkelig Vals Foreningen Danmarks folkeminder


www.fondengamlesonderho.dk, www.fannikerdagen.dk,


Lyset i Sønderho (Youtube) https://www.youtube.com/watch?v=5cItvP5psck ( de sidste 21 minutter handler om Sønderhodag)


Sønderhoning (Youtube) https://www.youtube.com/watch?v=GrgSN4gliYs&t=252s


Sønderhobal i Sønderho Forsamlingshus (70’erne?) Spillemænd Søren Lassen Brinch og Frits Brinch


Tidsbillede – musik fra Fanø anno 2006

Kategorier

Mundtlige traditioner og udtryk,
"Sociale praksisser" is not in the list (Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser ritualer og festivaler, Viden og praksisser vedrørende naturen og universet, Traditionelt håndværk) of allowed values for the "Categories" property.