Påskeharens påskeæg: Forskelle mellem versioner

Fra Levendekultur
Spring til navigation Spring til søgning
(Oprettede siden med "{{Contribution InfoBox |Indsender af forslag=Helle Lund Ravn |Placering - er kulturen tilknyttet et særligt sted eller geografisk placering?=Det sydfynske område. Da jeg b...")
 
m (beskyttede "Påskeharens påskeæg" ([Redigering=Tillad kun administratorer] (på ubestemt tid) [Flytning=Tillad kun administratorer] (på ubestemt tid)))
 
(Ingen forskel)

Nuværende version fra 26. jun. 2018, 09:50

Påskeharens påskeæg
Indsender af bidrag: Helle Lund Ravn
Geografisk tilknytning: Det sydfynske område. Da jeg borede i Dragør, trillede man påskeæg på blushøj, og ingen kendte til påskeharens æg.
Dato for indsendelse af bidrag: 2018/03/23

Påskemorgen har påskeharen lagt sine påskeæg til børn.

Hvordan praktiseres det i dag

I tørvejr og i god tid inden påske indsamler min mand tørt græs, som han former til 10-20 fine reder, som gemmes i et udhus, så børn og barnlige sjæle ikke ser dem. Der bliver købt en masse forskellige slags mindre påskeæg, det være sig marcipanæg, sukkeræg, skum-påskelam, små chokolade-påskefigurer o.lign. På dagen lægges der en påskeserviet i bunden af reden samt et skønsomt udvalg af påskeæg. Mens familien (børn, børnebørn, evt. søskende med nevøer og niecer, min 97-årige mor) sidder ved bordet, sniger min mand sig ud og gemmer rederne rundt om i vores store have. Han kommer styrtende ind og siger, at han har set påskeharen, så måske har den lagt sine æg? Hele familien løber efter ham (dog med overtøj på), ud i haven og leder efter reder. Små børn får af og til hjælp til at finde en eller flere reder. En innovation fra min mands familie på Fanø er, at der også er voksenreder: Når påskeharen lægger påskeæg, hvad lægger bryggerhesten så i rederne? Nemlig, påskebryg. Bagefter bliver der snasket i påskeæg, og man går tilbage til frokosten, også selv om der ikke er ret megen appetit tilbage. Mit barnebarn på seks år, som bor i Roskilde, har netop fortalt, at hun glæder sig til at finde påskeæg, og at hun i år vil fange påskeharen.

Historie og baggrund

History og baggrund::I min familie, som kommer fra Troense på Tåsinge, er skikken blevet brugt siden min mormor var en lille pige, dvs. fra omkring 1900. Den gang var der et stort chokoladeæg med sløjfe og gule kyllinger, og det var der også, da jeg var barn. (f.1946). Hvis vi i 1950-erne var hos min mormor i Svendborg i en første sals lejlighed, havde påskeharen lagt påskeægget i den store entré under brevsprækken. . Jeg husker mig selv som lille pige styrte ned ad trappen for at se påskeharen, men den var lige netop smuttet om hjørnet ved Svendborg torv. Mine forældre videreførte skikken til glæde for deres børnebørn. Det skete i deres meget store have i Troense, hvor også min mormor ledte efter påskeæg. Nu er min mor så gammel, så det er næste generation bedsteforældre, som viderefører traditionen. Vi har seks børnebørn mellem seks år og 23 år, og alle har fundet påskeæg i haven.

Videreformidling og overlevering

Se ovenfor

Hvad sker der fremover

Viability of the element::Selvfølgelig fortsætter skikken. Ellers ville påskeharen jo blive arbejdsløs.

Udøvere og dem, der kender det godt

Alle generationer i familien.

Henvisning

Kategorier

Sociale praksisser"Sociale praksisser" is not in the list (Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser ritualer og festivaler, Viden og praksisser vedrørende naturen og universet, Traditionelt håndværk) of allowed values for the "Categories" property.