Forside: Forskelle mellem versioner

Fra Levendekultur
Spring til navigation Spring til søgning
No edit summary
(Årstal fjernet)
Tag: visualeditor
 
(31 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 14: Linje 14:
</slideshow>
</slideshow>


<div id="news"> <div class="h2">NORDIC SAFEGUARDING PRACTICES</div><div>  
<div id="news"> <div class="h2">Nordic Safeguarding Practices</div><div>  
 
Få gode ideer og inspiration til initiativer og projekter, der er med til identificere, dokumentere, udbrede, formidle og revitalisere eksempler på levende kultur. Læs mere [https://www.nordicsafeguardingpractices.org/ her].  
Deltag i det nordiske samarbejde om sikringen af den immaterielle kulturarv. Del ud af dine erfaringer med initiativer og projekter, der er med til identificere, dokumentere, udbrede, formidle og revitalisere eksempler på levende kultur. Læs mere [https://www.nordicsafeguardingpractices.org/ her]. </div>
[[Fil:Haanvaerk2.png|thumb|200px|Foto fra Projekt Håndværk i folkeskolen, der i 2018 blev optaget på Nordic Safeguarding Practices. Læs mere [https://levendekultur.kb.dk/index.php/Kulturarvens_h%C3%A5ndv%C3%A6rk_-_revitalisering_af_traditionelle_h%C3%A5ndv%C3%A6rk her] ]]
</div>
</div>
</div>


<h1 class="firstHeading">Velkommen</h1>
<div>Kulturarv er andet og mere end monumenter og museumssamlinger. Her på siden kan du gå på opdagelse i den immaterielle kulturarv i Danmark. Altså den kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men som vi genkender og udlever – traditioner, overbevisninger, kundskaber og måder at være sammen på.


<h1 class="firstHeading">Velkommen</h1>
Siden er en fortegnelse med beskrivelser af eksempler immateriel kulturarv, skrevet og indsendt af foreninger, organisationer og privatpersoner med særligt kendskab til eller interesse for netop det eksempel, de har beskrevet.  
<div>Kulturarv er andet og mere end monumenter og museumssamlinger. Her siden kan du gå på opdagelse i den immaterielle kulturarv i Danmark. Altså den kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men som vi genkender og udlever – traditioner, overbevisninger, kundskaber og måder at være sammen på.</div>
<h2>Immateriel kulturarv</h2>
<div>Immateriel kulturarv præger det samfund, vi lever i. Den bygger på tidligere generationers erfaringer, men forandres til stadighed på en måde, der giver mening i nutiden. Derfor kalder vi den her for levende kultur. Den levende kultur har mange former, og her på siden kan du finde en række eksempler – beskrevet af udøverne selv.
</div>
</div>


<h2>En del af UNESCO-konventionen</h2>
<h2>En del af UNESCO-konventionen</h2>
<div>Initiativet til at lave en fortegnelse udspringer af UNESCOs 2003-konvention til sikring af den immaterielle kulturarv. Ved at udbrede kendskabet til de mange eksempler på levende kultur, er det konventionens hensigt at fremme respekt og gensidig påskønnelse af verdens immaterielle kulturarv.</div>
<div>Fortegnelsen er en del af UNESCOs 2003-konvention til sikringen af den immaterielle kulturarv. Danmark tilsluttede sig konventionen i 2010 og tilsluttede sig dermed det internationale arbejde med at udbrede kendskabet og betydningerne af immateriel kulturarv for mennesker og samfund. Det sker blandt andet ved at indsamle, dokumentere og formidle eksempler på levende kultur på fortegnelser som denne.
</div>


<h2>Vi har brug for dit bidrag!</h2>  
<h2>En mangfoldighed af eksempler</h2>
<div>Lad os sammen arbejde på at gøre den immaterielle kultur i Danmark synlig. Har du et eksempel på levende kultur i Danmark, opfordrer vi dig til at indsende dit bidrag og blive en del af den danske fortegnelse.  
<div>Det var muligt at indsende bidrag til fortegnelsen fra november 2017 til november 2018. I løbet af det år modtog vi 43 beskrivelser af eksempler på levende kultur i Danmark. Bidrag om dialekter, foreningsaktiviteter, traditioner, håndværk og måder at være sammen på. De ligger nu som øjebliksbilleder på immateriel kulturarv anno 2017 og 2018. Mange har sat sig ned i fællesskab og lavet beskrivelserne, og mange har diskuteret både, hvad immateriel kulturarv egentlig er for en størrelse, og hvad det kræver, hvis den skal sikres fremover.
Du kan bidrage som privatperson eller i fællesskab med andre, fx via en forening eller NGO. [[Indsend dit bidrag|'''Indsend dit bidrag''']].</div>


<div>Det er udøverne af den levende kultur, der er i centrum – det er dem, der definerer, hvad de gør, og tillægger det værdi og betydning. Det er derfor også udøvernes egne bidrag, der skaber fortegnelsen.
Det er Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek, der forvalter 2003-konventionen i Danmark og administrerer hjemmesiden Levende kultur. Men det er udøverne af den levende kultur, der er i centrum – i de indsendte bidrag er det udøverne selv, der definerer det, de gør, og tillægger det beskrevne eksempel værdi og betydning.
</div>


Det er Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek, som har ansvaret for at forvalte 2003-konventionen i Danmark. Siden Levende kultur er en del af dette arbejde og har til formål at skabe en vidensbase for videre dokumentation og sikring af immateriel kulturarv i Danmark.  
<h2>Mulighed for indsendelse til Levende kultur</h2>
<div>Fortegnelsen er pt. lukket for nye indsendelser.  
</div>
</div>


Linje 72: Linje 74:
Bidrag indsendt af Hanne Troen omhandler dansk folkedans, der er overleveret fra den vesteuropæiske dansekultur, som den blev udøvet over hele Europa fra omkring 1750. Den er herefter tilpasset til lokale forhold, så der i dag eksisterer en dansk folkedanskultur med egen tone og danseform.</div>
Bidrag indsendt af Hanne Troen omhandler dansk folkedans, der er overleveret fra den vesteuropæiske dansekultur, som den blev udøvet over hele Europa fra omkring 1750. Den er herefter tilpasset til lokale forhold, så der i dag eksisterer en dansk folkedanskultur med egen tone og danseform.</div>
</div>
</div>


<div class="article article37">
<div class="article article37">
Linje 81: Linje 82:
Folkelige strømninger har gennem tiderne holdt den musikalske folkekultur levende i hver deres tids ånd. I dag omfatter denne musik, dans og sang summen af flere hundrede års repertoirer og udtryksformer, inklusiv nutidens. Bidrag indsendt af redaktionsgruppe på initiativ fra genreorganisationen Tempi.</div>
Folkelige strømninger har gennem tiderne holdt den musikalske folkekultur levende i hver deres tids ånd. I dag omfatter denne musik, dans og sang summen af flere hundrede års repertoirer og udtryksformer, inklusiv nutidens. Bidrag indsendt af redaktionsgruppe på initiativ fra genreorganisationen Tempi.</div>
</div>
</div>


<div class="article article36">
<div class="article article36">
Linje 89: Linje 89:
<h3>Dansk husflidstradition</h3>  
<h3>Dansk husflidstradition</h3>  
Med den voksende interessere for Gør-det-selv/DIY og med det store fokus på genbrug og bæredygtighed har husflidstraditionen fået en opblomstring. Genbrugsbølgen, der også handler om bæredygtighed kalder på at genoplive ”lav hvad du har brug for, af det du har, så godt du kan”. Bidrag om husflidstraditionen indsendt af FORA. </div>
Med den voksende interessere for Gør-det-selv/DIY og med det store fokus på genbrug og bæredygtighed har husflidstraditionen fået en opblomstring. Genbrugsbølgen, der også handler om bæredygtighed kalder på at genoplive ”lav hvad du har brug for, af det du har, så godt du kan”. Bidrag om husflidstraditionen indsendt af FORA. </div>
</div>
<div class="article article10">
[[Danske Klinkbådstraditioner|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Danske Klinkbådstraditioner</h3>
Træskibs Sammenslutningen, Han Herred Havbåde og Vikingeskibsmuseet fortæller om klinkbåde. Læs også om SKIBET 1880 - et eksempel på sikringsarbejdet med klinkbåde:[[Diskussion:Danske Klinkbådstraditioner]]
</div>
</div>
</div>


Linje 133: Linje 122:
<h3>Den klassiske europæiske drengekorstradition</h3>  
<h3>Den klassiske europæiske drengekorstradition</h3>  
Domkantor Ebbe Munks beskrivelse af de klassiske europæiske drenge- og mandskor, deres korskoler og deres tilknytning til byens liv. En tradition, der går over 800 år tilbage.</div>
Domkantor Ebbe Munks beskrivelse af de klassiske europæiske drenge- og mandskor, deres korskoler og deres tilknytning til byens liv. En tradition, der går over 800 år tilbage.</div>
</div>
<div class="article article45">
[[Den levende musik-, danse- og dragttradition i Sønderho på Fanø|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Den levende musik-, danse- og dragttradition i Sønderho på Fanø</h3>
Fonden Gamle Sønderho har indsendt bidrag om musik og dans på Fanø.
</div>
</div>
</div>


Linje 166: Linje 164:
<h3>Fastelavn</h3>
<h3>Fastelavn</h3>
Læs religionshistoriestuderende Camilla Agnethe Jensens beretning om, fastelavnen som en tradition, som kan spores tilbage til hedenske ritualer og læs hvordan, det at slå katten af tønden, var et eksempel på at jage det onde ud af byen og et symbol på, at vinteren var slut og foråret på vej. </div>
Læs religionshistoriestuderende Camilla Agnethe Jensens beretning om, fastelavnen som en tradition, som kan spores tilbage til hedenske ritualer og læs hvordan, det at slå katten af tønden, var et eksempel på at jage det onde ud af byen og et symbol på, at vinteren var slut og foråret på vej. </div>
</div>
<div class="article article41">
[[Folkelig fællessang]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Folkelig fællessang</h3>
Claus Skjold Larsen har indsendt bidrag om det at synge fællessange.</div>
</div>
</div>


Linje 175: Linje 181:
Folkeoplysning er læring, der foregår på en ikke-formel måde. Det kan være på kurser eller andre undervisningsforløb, debatarrangementer eller som led i en aktivitet. Folkeoplysning retter sig primært mod voksne, der deltager frivilligt og selv vælger emne og aktivitet. Bidraget er indsendt af en række aktører på vegne af Dansk Folkeoplysnings Samråd.</div>
Folkeoplysning er læring, der foregår på en ikke-formel måde. Det kan være på kurser eller andre undervisningsforløb, debatarrangementer eller som led i en aktivitet. Folkeoplysning retter sig primært mod voksne, der deltager frivilligt og selv vælger emne og aktivitet. Bidraget er indsendt af en række aktører på vegne af Dansk Folkeoplysnings Samråd.</div>
</div>  
</div>  


<div class="article article5">
<div class="article article5">
Linje 192: Linje 197:
Bidrag om sikring af viden og kunnen inden for fremstilling af dragter. I løbet af seks moduler får de studerende indblik i fremstilling af folkedragter, som blev anvendt af bondebefolkningen i perioden ca. 1750 til 1870. Indsendt af Folkedans Danmarks Dragtudvalg.</div>
Bidrag om sikring af viden og kunnen inden for fremstilling af dragter. I løbet af seks moduler får de studerende indblik i fremstilling af folkedragter, som blev anvendt af bondebefolkningen i perioden ca. 1750 til 1870. Indsendt af Folkedans Danmarks Dragtudvalg.</div>
</div>
</div>


<div class="article article21">
<div class="article article21">
Linje 208: Linje 212:
<h3>Holbergtraditionen</h3>  
<h3>Holbergtraditionen</h3>  
Beskrivelse af "den mangfoldige og levende arv og tradition efter Ludvig Holberg, det største navn i dansk teater". Indsendt af Holbergsamfundet.</div>
Beskrivelse af "den mangfoldige og levende arv og tradition efter Ludvig Holberg, det største navn i dansk teater". Indsendt af Holbergsamfundet.</div>
</div>
<div class="article article44">
[[Hygge|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Hygge</h3>
Hyggerådet har indsendt en bidrag om hygge, i hvilket rådet definerer hygge som "en bestemt måde at være sammen og til stede på, som kan beskrives som tryg, nærværende og behagelig". </div>
</div>
</div>


Linje 217: Linje 229:
Medlem af Kildefestkomiteen har indsendt dette bidrag om festen, hvor man samles og pynter den hellige kilde med blomster og løv efter gamle traditioner og ritualer.</div>
Medlem af Kildefestkomiteen har indsendt dette bidrag om festen, hvor man samles og pynter den hellige kilde med blomster og løv efter gamle traditioner og ritualer.</div>
</div>
</div>


<div class="article article39">
<div class="article article39">
Linje 242: Linje 253:
Om Frivillighed og aktiviteter ved Bovbjerg Fyr. Indsendt af Bovbjergs Fyrs fortælleværksted v. Hans Kolind-Andersen</div>
Om Frivillighed og aktiviteter ved Bovbjerg Fyr. Indsendt af Bovbjergs Fyrs fortælleværksted v. Hans Kolind-Andersen</div>
</div>
</div>


<div class="article article35">
<div class="article article35">
Linje 259: Linje 269:
Bidrag om fejringen af forårets komme på Strynø, der hvert år samler generationerne på øen. indsendt af Strynøs Majtræsforening. </div>
Bidrag om fejringen af forårets komme på Strynø, der hvert år samler generationerne på øen. indsendt af Strynøs Majtræsforening. </div>
</div>
</div>


<div class="article article23">
<div class="article article23">
Linje 283: Linje 292:
<h3>Naverne</h3>
<h3>Naverne</h3>
De Vandrende Håndværkssvende. Traditionen med "at gå på valsen", Navernes historie og miljøet omkring dem, beskrives her af Suzi Elena Apelgren. </div>  
De Vandrende Håndværkssvende. Traditionen med "at gå på valsen", Navernes historie og miljøet omkring dem, beskrives her af Suzi Elena Apelgren. </div>  
</div>
<div class="article article43">
[[Nordiske klinkbådstraditioner|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Nordiske klinkbådstraditioner</h3>
Træskibs Sammenslutningen, Han Herred Havbåde og Vikingeskibsmuseet fortæller om klinkbåde. Læs også om SKIBET 1880 - et eksempel på sikringsarbejdet med klinkbåde:[[Diskussion:Danske Klinkbådstraditioner]]
</div>
</div>
</div>


Linje 347: Linje 365:
<h3>Strikning</h3>
<h3>Strikning</h3>
Repræsentant fra foreningen Gavstrik beskriver håndværkets historie og videreformidling.</div>
Repræsentant fra foreningen Gavstrik beskriver håndværkets historie og videreformidling.</div>
</div>
<div class="article article42">
[[Skolekoncerter|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Skolekoncerter</h3>
Den selvejende institution Levende Musik i Skolen har indsendt bidrag om skolekoncerter i Danmark.</div>
</div>
</div>



Nuværende version fra 23. maj 2022, 10:21


Lejlighedssange fra DFS arkiv
Klezmermusik på Christianshavn, København.(Fotograf: Susanne Mertz)
Plugnplay.Fotograf: Lars Engelgaar
Nikolaj Hübbes opsætning af balletten Et Folkesagn. Fra Det Kgl. Teaters arkiv. Fotograf: Per Morten Abrahamsen
Skt. Hans.(Fotograf: Brian Berg)
Fotograf: Kirsten Monrad Hansen, Han Herred Havbåde

LEVENDE KULTUR

- en fortegnelse over immateriel kulturarv

Nordic Safeguarding Practices

Få gode ideer og inspiration til initiativer og projekter, der er med til identificere, dokumentere, udbrede, formidle og revitalisere eksempler på levende kultur. Læs mere her.

Foto fra Projekt Håndværk i folkeskolen, der i 2018 blev optaget på Nordic Safeguarding Practices. Læs mere her

Velkommen

Kulturarv er andet og mere end monumenter og museumssamlinger. Her på siden kan du gå på opdagelse i den immaterielle kulturarv i Danmark. Altså den kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men som vi genkender og udlever – traditioner, overbevisninger, kundskaber og måder at være sammen på.

Siden er en fortegnelse med beskrivelser af eksempler på immateriel kulturarv, skrevet og indsendt af foreninger, organisationer og privatpersoner med særligt kendskab til eller interesse for netop det eksempel, de har beskrevet.

En del af UNESCO-konventionen

Fortegnelsen er en del af UNESCOs 2003-konvention til sikringen af den immaterielle kulturarv. Danmark tilsluttede sig konventionen i 2010 og tilsluttede sig dermed det internationale arbejde med at udbrede kendskabet og betydningerne af immateriel kulturarv for mennesker og samfund. Det sker blandt andet ved at indsamle, dokumentere og formidle eksempler på levende kultur på fortegnelser som denne.

En mangfoldighed af eksempler

Det var muligt at indsende bidrag til fortegnelsen fra november 2017 til november 2018. I løbet af det år modtog vi 43 beskrivelser af eksempler på levende kultur i Danmark. Bidrag om dialekter, foreningsaktiviteter, traditioner, håndværk og måder at være sammen på. De ligger nu som øjebliksbilleder på immateriel kulturarv anno 2017 og 2018. Mange har sat sig ned i fællesskab og lavet beskrivelserne, og mange har diskuteret både, hvad immateriel kulturarv egentlig er for en størrelse, og hvad det kræver, hvis den skal sikres fremover.

Det er Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek, der forvalter 2003-konventionen i Danmark og administrerer hjemmesiden Levende kultur. Men det er udøverne af den levende kultur, der er i centrum – i de indsendte bidrag er det udøverne selv, der definerer det, de gør, og tillægger det beskrevne eksempel værdi og betydning.

Mulighed for indsendelse til Levende kultur

Fortegnelsen er pt. lukket for nye indsendelser.