Forside: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
No edit summary |
No edit summary |
||
(29 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 14: | Linje 14: | ||
</slideshow> | </slideshow> | ||
<div id="news"> <div class="h2"> | <div id="news"> <div class="h2">Nordic Safeguarding Practices</div><div> | ||
Få gode ideer og inspiration til initiativer og projekter, der er med til identificere, dokumentere, udbrede, formidle og revitalisere eksempler på levende kultur. Læs mere [https://www.nordicsafeguardingpractices.org/ her]. | |||
[[Fil:Haanvaerk2.png|thumb|200px|Foto fra Projekt Håndværk i folkeskolen, der i 2018 blev optaget på Nordic Safeguarding Practices. Læs mere [https://levendekultur.kb.dk/index.php/Kulturarvens_h%C3%A5ndv%C3%A6rk_-_revitalisering_af_traditionelle_h%C3%A5ndv%C3%A6rk her] ]] | |||
</div> | </div> | ||
</div> | </div> | ||
<h1 class="firstHeading">Velkommen</h1> | |||
<div>Kulturarv er andet og mere end monumenter og museumssamlinger. Her på siden kan du gå på opdagelse i den immaterielle kulturarv i Danmark. Altså den kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men som vi genkender og udlever – traditioner, overbevisninger, kundskaber og måder at være sammen på. | |||
Siden er en fortegnelse med beskrivelser af eksempler på immateriel kulturarv, skrevet og indsendt af foreninger, organisationer og privatpersoner med særligt kendskab til eller interesse for netop det eksempel, de har beskrevet. | |||
</div> | </div> | ||
<h2>En del af UNESCO-konventionen</h2> | <h2>En del af UNESCO-konventionen</h2> | ||
<div> | <div>Fortegnelsen er en del af UNESCOs 2003-konvention til sikringen af den immaterielle kulturarv. Danmark tilsluttede sig konventionen i 2010 og tilsluttede sig dermed det internationale arbejde med at udbrede kendskabet og betydningerne af immateriel kulturarv for mennesker og samfund. Det sker blandt andet ved at indsamle, dokumentere og formidle eksempler på levende kultur på fortegnelser som denne. | ||
</div> | |||
<h2> | <h2>En mangfoldighed af eksempler</h2> | ||
<div> | <div>Det var muligt at indsende bidrag til fortegnelsen fra november 2017 til november 2018. I løbet af det år modtog vi 43 beskrivelser af eksempler på levende kultur i Danmark. Bidrag om dialekter, foreningsaktiviteter, traditioner, håndværk og måder at være sammen på. De ligger nu som øjebliksbilleder på immateriel kulturarv anno 2017 og 2018. Mange har sat sig ned i fællesskab og lavet beskrivelserne, og mange har diskuteret både, hvad immateriel kulturarv egentlig er for en størrelse, og hvad det kræver, hvis den skal sikres fremover. | ||
Det er Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek, der forvalter 2003-konventionen i Danmark og administrerer hjemmesiden Levende kultur. Men det er udøverne af den levende kultur, der er i centrum – i de indsendte bidrag er det udøverne selv, der definerer det, de gør, og tillægger det beskrevne eksempel værdi og betydning. | |||
</div> | |||
<h2>Mulighed for indsendelse til Levende kultur</h2> | |||
<div>Fortegnelsen er pt. lukket for nye indsendelser, men forventes at åbne for endnu en indsamlingsrunde i 2021. | |||
</div> | </div> | ||
<div class="gallery"> | <div class="gallery"> | ||
Linje 98: | Linje 92: | ||
<h3>Dansk husflidstradition</h3> | <h3>Dansk husflidstradition</h3> | ||
Med den voksende interessere for Gør-det-selv/DIY og med det store fokus på genbrug og bæredygtighed har husflidstraditionen fået en opblomstring. Genbrugsbølgen, der også handler om bæredygtighed kalder på at genoplive ”lav hvad du har brug for, af det du har, så godt du kan”. Bidrag om husflidstraditionen indsendt af FORA. </div> | Med den voksende interessere for Gør-det-selv/DIY og med det store fokus på genbrug og bæredygtighed har husflidstraditionen fået en opblomstring. Genbrugsbølgen, der også handler om bæredygtighed kalder på at genoplive ”lav hvad du har brug for, af det du har, så godt du kan”. Bidrag om husflidstraditionen indsendt af FORA. </div> | ||
</div> | </div> | ||
Linje 143: | Linje 126: | ||
Domkantor Ebbe Munks beskrivelse af de klassiske europæiske drenge- og mandskor, deres korskoler og deres tilknytning til byens liv. En tradition, der går over 800 år tilbage.</div> | Domkantor Ebbe Munks beskrivelse af de klassiske europæiske drenge- og mandskor, deres korskoler og deres tilknytning til byens liv. En tradition, der går over 800 år tilbage.</div> | ||
</div> | </div> | ||
<div class="article article45"> | |||
[[Den levende musik-, danse- og dragttradition i Sønderho på Fanø| ]] | |||
<div class="image"></div> | |||
<div class="caption"> | |||
<h3>Den levende musik-, danse- og dragttradition i Sønderho på Fanø</h3> | |||
Fonden Gamle Sønderho har indsendt bidrag om musik og dans på Fanø. | |||
</div> | |||
</div> | |||
<div class="article article26"> | <div class="article article26"> | ||
Linje 175: | Linje 168: | ||
<h3>Fastelavn</h3> | <h3>Fastelavn</h3> | ||
Læs religionshistoriestuderende Camilla Agnethe Jensens beretning om, fastelavnen som en tradition, som kan spores tilbage til hedenske ritualer og læs hvordan, det at slå katten af tønden, var et eksempel på at jage det onde ud af byen og et symbol på, at vinteren var slut og foråret på vej. </div> | Læs religionshistoriestuderende Camilla Agnethe Jensens beretning om, fastelavnen som en tradition, som kan spores tilbage til hedenske ritualer og læs hvordan, det at slå katten af tønden, var et eksempel på at jage det onde ud af byen og et symbol på, at vinteren var slut og foråret på vej. </div> | ||
</div> | |||
<div class="article article41"> | |||
[[Folkelig fællessang]] | |||
<div class="image"></div> | |||
<div class="caption"> | |||
<h3>Folkelig fællessang</h3> | |||
Claus Skjold Larsen har indsendt bidrag om det at synge fællessange.</div> | |||
</div> | </div> | ||
Linje 210: | Linje 211: | ||
Lene Steenbuch har indsendt dette bidrag om fremstilling af folkedragter på Bornholm. Dragterne kan blandt andet opleves ved arrangementer på Middelaldercentret og når folkedanserne optræder. </div> | Lene Steenbuch har indsendt dette bidrag om fremstilling af folkedragter på Bornholm. Dragterne kan blandt andet opleves ved arrangementer på Middelaldercentret og når folkedanserne optræder. </div> | ||
</div> | </div> | ||
<div class="article article38"> | <div class="article article38"> | ||
Linje 217: | Linje 220: | ||
<h3>Holbergtraditionen</h3> | <h3>Holbergtraditionen</h3> | ||
Beskrivelse af "den mangfoldige og levende arv og tradition efter Ludvig Holberg, det største navn i dansk teater". Indsendt af Holbergsamfundet.</div> | Beskrivelse af "den mangfoldige og levende arv og tradition efter Ludvig Holberg, det største navn i dansk teater". Indsendt af Holbergsamfundet.</div> | ||
</div> | |||
<div class="article article44"> | |||
[[Hygge| ]] | |||
<div class="image"></div> | |||
<div class="caption"> | |||
<h3>Hygge</h3> | |||
Hyggerådet har indsendt en bidrag om hygge, i hvilket rådet definerer hygge som "en bestemt måde at være sammen og til stede på, som kan beskrives som tryg, nærværende og behagelig". </div> | |||
</div> | </div> | ||
Linje 292: | Linje 303: | ||
<h3>Naverne</h3> | <h3>Naverne</h3> | ||
De Vandrende Håndværkssvende. Traditionen med "at gå på valsen", Navernes historie og miljøet omkring dem, beskrives her af Suzi Elena Apelgren. </div> | De Vandrende Håndværkssvende. Traditionen med "at gå på valsen", Navernes historie og miljøet omkring dem, beskrives her af Suzi Elena Apelgren. </div> | ||
</div> | |||
<div class="article article43"> | |||
[[Nordiske klinkbådstraditioner| ]] | |||
<div class="image"></div> | |||
<div class="caption"> | |||
<h3>Nordiske klinkbådstraditioner</h3> | |||
Træskibs Sammenslutningen, Han Herred Havbåde og Vikingeskibsmuseet fortæller om klinkbåde. Læs også om SKIBET 1880 - et eksempel på sikringsarbejdet med klinkbåde:[[Diskussion:Danske Klinkbådstraditioner]] | |||
</div> | |||
</div> | </div> | ||
Linje 349: | Linje 369: | ||
Bund Deutscher Nordschleswiger og Sydslesvigsk Forening har indsendt beskrivelse af samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland.</div> | Bund Deutscher Nordschleswiger og Sydslesvigsk Forening har indsendt beskrivelse af samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland.</div> | ||
</div> | </div> | ||
<div class="article article3"> | <div class="article article3"> | ||
Linje 356: | Linje 377: | ||
<h3>Strikning</h3> | <h3>Strikning</h3> | ||
Repræsentant fra foreningen Gavstrik beskriver håndværkets historie og videreformidling.</div> | Repræsentant fra foreningen Gavstrik beskriver håndværkets historie og videreformidling.</div> | ||
</div> | |||
<div class="article article42"> | |||
[[Skolekoncerter| ]] | |||
<div class="image"></div> | |||
<div class="caption"> | |||
<h3>Skolekoncerter</h3> | |||
Den selvejende institution Levende Musik i Skolen har indsendt bidrag om skolekoncerter i Danmark.</div> | |||
</div> | </div> | ||
Versionen fra 3. maj 2019, 15:05
Nordic Safeguarding Practices
Få gode ideer og inspiration til initiativer og projekter, der er med til identificere, dokumentere, udbrede, formidle og revitalisere eksempler på levende kultur. Læs mere her.
Velkommen
Kulturarv er andet og mere end monumenter og museumssamlinger. Her på siden kan du gå på opdagelse i den immaterielle kulturarv i Danmark. Altså den kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men som vi genkender og udlever – traditioner, overbevisninger, kundskaber og måder at være sammen på.
Siden er en fortegnelse med beskrivelser af eksempler på immateriel kulturarv, skrevet og indsendt af foreninger, organisationer og privatpersoner med særligt kendskab til eller interesse for netop det eksempel, de har beskrevet.
En del af UNESCO-konventionen
Fortegnelsen er en del af UNESCOs 2003-konvention til sikringen af den immaterielle kulturarv. Danmark tilsluttede sig konventionen i 2010 og tilsluttede sig dermed det internationale arbejde med at udbrede kendskabet og betydningerne af immateriel kulturarv for mennesker og samfund. Det sker blandt andet ved at indsamle, dokumentere og formidle eksempler på levende kultur på fortegnelser som denne.
En mangfoldighed af eksempler
Det var muligt at indsende bidrag til fortegnelsen fra november 2017 til november 2018. I løbet af det år modtog vi 43 beskrivelser af eksempler på levende kultur i Danmark. Bidrag om dialekter, foreningsaktiviteter, traditioner, håndværk og måder at være sammen på. De ligger nu som øjebliksbilleder på immateriel kulturarv anno 2017 og 2018. Mange har sat sig ned i fællesskab og lavet beskrivelserne, og mange har diskuteret både, hvad immateriel kulturarv egentlig er for en størrelse, og hvad det kræver, hvis den skal sikres fremover.
Det er Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek, der forvalter 2003-konventionen i Danmark og administrerer hjemmesiden Levende kultur. Men det er udøverne af den levende kultur, der er i centrum – i de indsendte bidrag er det udøverne selv, der definerer det, de gør, og tillægger det beskrevne eksempel værdi og betydning.
Mulighed for indsendelse til Levende kultur
Fortegnelsen er pt. lukket for nye indsendelser, men forventes at åbne for endnu en indsamlingsrunde i 2021.