Forside: Forskelle mellem versioner

Fra Levendekultur
Spring til navigation Spring til søgning
No edit summary
No edit summary
(29 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 13: Linje 13:
<h2>- en fortegnelse over immateriel kulturarv</h2>
<h2>- en fortegnelse over immateriel kulturarv</h2>
</slideshow>
</slideshow>
<div id="news"> <div class="h2">NYT: Nordic Safeguarding Practices</div><div>
Deltag i det nordiske samarbejde om sikringen af den immaterielle kulturarv. Del ud af dine erfaringer med initiativer og projekter, der er med til identificere, dokumentere, udbrede, formidle og revitalisere eksempler på levende kultur. Læs mere [https://www.nordicsafeguardingpractices.org/ her].
[[Fil:Haanvaerk2.png|thumb|280px|Foto fra Projekt Håndværk i folkeskolen, der i 2018 blev optaget på Nordic Safeguarding Practices. Læs mere [https://levendekultur.kb.dk/index.php/Kulturarvens_h%C3%A5ndv%C3%A6rk_-_revitalisering_af_traditionelle_h%C3%A5ndv%C3%A6rk her] ]]
</div>
</div>
<div id="news"> <div class="h2">NYT: Mulighed for indsendelse af nomineringer til UNESCO-lister</div><div>
Der er nu mulighed for at nominere eksempler på immateriel kulturarv til den Repræsentative Liste og til Registret for gode Sikringspraksisser.
Kulturminister Mette Bock udtaler:
"Jeg håber meget, at alle interesserede, som praktiserer eller har et indgående kendskab til eksempler på levende immateriel kulturarv i Danmark, vil indsende deres forslag.”
Fristen for indsendelse er 15. november 2018. Læs mere [https://kum.dk/nyheder-og-presse/pressemeddelelser/nyheder/ny-chance-for-at-nominere-forslag-til-unescos-immaterielle-kulturarvslister/1/1/?L=0&cHash=c96dcb85ae2cd6ac15f2f7019f3e7338 her]. </div>
</div>




Linje 41: Linje 58:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Bornholmsk sprog</h3>
<h3>Bornholmsk sprog</h3>
Kim Tørnstrøm fra Bornholms Amatørscene, Lillian Hjorth Westh, tidligere højskoleforstander og Ivar Lærkesen, tidligere lektor ved Bornholms Gymnasium har indsendt bidrag om kodeskift, skiftene mellem bredt og tyndt bornholmsk og øens forskellige dialekter. </div>
Kim Tørnstrøm fra Bornholms Amatørscene, Lillian Hjorth Westh, tidligere højskoleforstander og Ivar Lærkesen, tidligere lektor ved Bornholms Gymnasium har indsendt bidrag om bornholmsk sprog. Skiftene mellem bredt og tyndt bornholmsk og øens forskellige dialekter. </div>
</div>
</div>


Linje 60: Linje 77:
</div>
</div>


<div class="article article19">
<div class="article article27">
[[DEN KLASSISKE EUROPÆISKE DRENGEKORSTRADITION|&nbsp;]]
[[Dansk folkedans|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Dansk folkedans</h3>
Bidrag indsendt af Hanne Troen omhandler dansk folkedans, der er overleveret fra den vesteuropæiske dansekultur, som den blev udøvet over hele Europa fra omkring 1750. Den er herefter tilpasset til lokale forhold, så der i dag eksisterer en dansk folkedanskultur med egen tone og danseform.</div>
</div>
 
 
<div class="article article37">
[[Dansk folkemusik med tilhørende folkelige bevægelser|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Den klassiske europæiske drengekorstradition</h3>  
<h3>Dansk folkemusik med tilhørende folkelige bevægelser</h3>
Domkantor Ebbe Munks beskrivelse af de klassiske europæiske drenge- og mandskor, deres korskoler og deres tilknytning til byens liv. En tradition, der går over 800 år tilbage.</div>
Folkelige strømninger har gennem tiderne holdt den musikalske folkekultur levende i hver deres tids ånd. I dag omfatter denne musik, dans og sang summen af flere hundrede års repertoirer og udtryksformer, inklusiv nutidens. Bidrag indsendt af redaktionsgruppe på initiativ fra genreorganisationen Tempi.</div>
</div>
</div>


<div class="article article27">
 
[[Dansk folkedans|&nbsp;]]
<div class="article article36">
[[Dansk husflidstradition|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Dansk folkedans</h3>  
<h3>Dansk husflidstradition</h3>  
Bidrag indsendt af Hanne Troen omhandler dansk folkedans, der er overleveret fra den vesteuropæiske dansekultur, som den blev udøvet over hele Europa fra omkring 1750. Den er herefter tilpasset til lokale forhold, så der i dag eksisterer en dansk folkedanskultur med egen tone og danseform.</div>
Med den voksende interessere for Gør-det-selv/DIY og med det store fokus på genbrug og bæredygtighed har husflidstraditionen fået en opblomstring. Genbrugsbølgen, der også handler om bæredygtighed kalder på at genoplive ”lav hvad du har brug for, af det du har, så godt du kan”. Bidrag om husflidstraditionen indsendt af FORA. </div>
</div>
</div>


<div class="article article10">
<div class="article article10">
Linje 108: Linje 137:
<h3>Den danske folkehøjskole</h3>
<h3>Den danske folkehøjskole</h3>
Læs Højskolehistorisk Forenings bidrag til fortegnelsen om Folkehøjskolen og dens værdigrundlag, formidlet gennem sproget og fortællingen, foredraget og sangen og kostskoleformen. </div>
Læs Højskolehistorisk Forenings bidrag til fortegnelsen om Folkehøjskolen og dens værdigrundlag, formidlet gennem sproget og fortællingen, foredraget og sangen og kostskoleformen. </div>
</div>
<div class="article article19">
[[DEN KLASSISKE EUROPÆISKE DRENGEKORSTRADITION|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Den klassiske europæiske drengekorstradition</h3>
Domkantor Ebbe Munks beskrivelse af de klassiske europæiske drenge- og mandskor, deres korskoler og deres tilknytning til byens liv. En tradition, der går over 800 år tilbage.</div>
</div>
</div>


Linje 135: Linje 172:
</div>
</div>


 
<div class="article article9">
 
[[Fastelavn|&nbsp;]]
<div class="article article2">
[[Lejlighedssange|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Lejlighedssange</h3>
<h3>Fastelavn</h3>
Ebbe Preisler, filmproducent, filmformidler og forfatter har indsendt bidrag om lejlighedssangens anvendelse før og nu.
Læs religionshistoriestuderende Camilla Agnethe Jensens beretning om, fastelavnen som en tradition, som kan spores tilbage til hedenske ritualer og læs hvordan, det at slå katten af tønden, var et eksempel på at jage det onde ud af byen og et symbol på, at vinteren var slut og foråret på vej. </div>
</div>
</div>
</div>


<div class="article article3">
<div class="article article41">
[[Strikning|&nbsp;]]
[[Folkelig fællessang]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Strikning</h3>
<h3>Folkelig fællessang</h3>  
Repræsentant fra foreningen Gavstrik beskriver håndværkets historie og videreformidling.
Claus Skjold Larsen har indsendt bidrag om det at synge fællessange.</div>
</div>
</div>
</div>


<div class="article article34">
[[Folkeoplysning|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Folkeoplysning</h3>
Folkeoplysning er læring, der foregår på en ikke-formel måde. Det kan være på kurser eller andre undervisningsforløb, debatarrangementer eller som led i en aktivitet. Folkeoplysning retter sig primært mod voksne, der deltager frivilligt og selv vælger emne og aktivitet. Bidraget er indsendt af en række aktører på vegne af Dansk Folkeoplysnings Samråd.</div>
</div>




Linje 162: Linje 202:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Fortællekunst</h3>
<h3>Fortællekunst</h3>
Vigga Bro og Lise Marie Nedergaard beskriver kunsten at fortælle en historie.
Vigga Bro og Lise Marie Nedergaard beskriver kunsten at fortælle en historie.</div>
</div>
</div>
</div>


 
<div class="article article28">
<div class="article article7">
[[Fremstilling af danske folkedragter|&nbsp;]]
[[Piberygning|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Piberygning</h3>
<h3>Fremstilling af danske folkedragter</h3>  
Piberygning har siden ca. 1600-tallet været en levende kultur i Danmark. Nordisk Tobakskollegium fortæller om piberygningens historie.
Bidrag om sikring af viden og kunnen inden for fremstilling af dragter. I løbet af seks moduler får de studerende indblik i fremstilling af folkedragter, som blev anvendt af bondebefolkningen i perioden ca. 1750 til 1870. Indsendt af Folkedans Danmarks Dragtudvalg.</div>
</div>
</div>
</div>


<div class="article article8">
[[Roskilde Festival|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Roskilde Festival</h3>
Roskilde Festival er både Danmarks og Nordeuropas største festival og en af de ældste bestående festivaler i verden. Læs Roskilde Festivalgruppens beskrivelse af festivalen og ''the Orange Feeling''.
</div>
</div>


<div class="article article9">
<div class="article article21">
[[Fastelavn|&nbsp;]]
[[Fremstilling af historiske dragter på Bornholm|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Fastelavn</h3>
<h3>Fremstilling af historiske dragter på Bornholm</h3>  
Læs religionshistoriestuderende Camilla Agnethe Jensens beretning om, fastelavnen som en tradition, som kan spores tilbage til hedenske ritualer og læs hvordan, det at slå katten af tønden, var et eksempel at jage det onde ud af byen og et symbol , at vinteren var slut og foråret på vej.  
Lene Steenbuch har indsendt dette bidrag om fremstilling af folkedragter Bornholm. Dragterne kan blandt andet opleves ved arrangementer Middelaldercentret og når folkedanserne optræder. </div>
</div>
</div>
</div>




<div class="article article11">
[[Revy|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Revy</h3>
Beskrivelsen af revy som et eksempel på levende kultur er under udarbejdelse. Revyskuespiller Leif Maibom har leveret første del af beskrivelse, stafetten sendes nu videre til andre udøvere og kendere inden for feltet.
</div>
</div>


<div class="article article12">
<div class="article article38">
[[Naverne - De Vandrende Håndværkssvende|&nbsp;]]
[[Holbergtraditionen|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Naverne</h3>
De Vandrende Håndværkssvende. Traditionen med "at gå på valsen", Navernes historie og miljøet omkring dem, beskrives her af Suzi Elena Apelgren.
</div>
</div>
 
 
<div class="article article14">
[[Samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Samlivet i det dansk-tyske grænseland</h3>
<h3>Holbergtraditionen</h3>  
Bund Deutscher Nordschleswiger og Sydslesvigsk Forening har indsendt beskrivelse af samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland.
Beskrivelse af "den mangfoldige og levende arv og tradition efter Ludvig Holberg, det største navn i dansk teater". Indsendt af Holbergsamfundet.</div>
</div>
</div>
</div>


<div class="article article17">
<div class="article article17">
Linje 234: Linje 241:




<div class="article article39">
[[Kulturarvens håndværk - revitalisering af traditionelle håndværk|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Kulturarvens håndværk - revitalisering af traditionelle håndværk</h3>
Projekt Håndværk i Folkeskolen, under Nationalmuseet, Frilandsmuseet – Det gamle Danmark har indsendt en beskrivelse af undervisning i håndværkstraditioner.</div>
</div>


 
<div class="article article2">
<div class="article article20">
[[Lejlighedssange|&nbsp;]]
[[Saltsydning på Læsø|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Saltsydning på Læsø</h3>  
<h3>Lejlighedssange</h3>
Saltsyder Poul Christensen har indsendt dette bidrag om sydning af salt på Læsø. Få indblik i håndværket, knowhow'et og hvordan produktionen af salt har indvirkning på øens liv.  
Ebbe Preisler, filmproducent, filmformidler og forfatter har indsendt bidrag om lejlighedssangens anvendelse før og nu.</div>
</div>
</div>
</div>


<div class="article article21">
<div class="article article40">
[[Fremstilling af historiske dragter på Bornholm|&nbsp;]]
[[Liv omkring Bovbjerg Fyr|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Fremstilling af historiske dragter på Bornholm</h3>  
<h3>Liv omkring Bovbjerg Fyr</h3>
Lene Steenbuch har indsendt dette bidrag om fremstilling af folkedragter på Bornholm. Dragterne kan blandt andet opleves ved arrangementer på Middelaldercentret og når folkedanserne optræder. </div>
Om Frivillighed og aktiviteter ved Bovbjerg Fyr. Indsendt af Bovbjergs Fyrs fortælleværksted v. Hans Kolind-Andersen</div>
</div>
</div>


<div class="article article35">
<div class="article article35">
Linje 258: Linje 271:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Læsødragten</h3>  
<h3>Læsødragten</h3>  
Mange Læsømænd rejste ud som søfarende og hjembragte tekstiler såsom silke, damask og andre, for dem, ellers ukendte stoffer. Denne import kan læses af gamle toldlister. Dragten blev syet efter modeller fra det bedre borgerskab og finder sit endelige udseende omkring år 1850. Bidrag om Læsødragten indsendt af Kirsten Larsen og Preben Mikkelsen.</div>
Mange Læsømænd rejste ud som søfarende og hjembragte tekstiler såsom silke, damask og andre eksotiske stoffer. Denne import kan læses af gamle toldlister. Dragten blev syet efter modeller fra det bedre borgerskab og finder sit endelige udseende omkring år 1850. Bidrag om Læsødragten indsendt af Kirsten Larsen og Preben Mikkelsen.</div>
</div>
</div>


 
<div class="article article30">
<div class="article article25">
[[Majtræsfest på Strynø|&nbsp;]]
[[Ringridning|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Ringridning</h3>  
<h3>Majtræsfest på Strynø</h3>  
Sønderjyllands Ringriderprogram har indsendt en beskrivelse af "den sønderjyske nationalsport".</div>
Bidrag om fejringen af forårets komme på Strynø, der hvert år samler generationerne på øen. indsendt af Strynøs Majtræsforening. </div>
</div>
</div>




<div class="article article34">
<div class="article article23">
[[Folkeoplysning|&nbsp;]]
[[Medicinhaverne i Tranekær|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Folkeoplysning</h3>  
<h3>Medicinhaverne i Tranekær</h3>  
Folkeoplysning er læring, der foregår på en ikke-formel måde. Det kan være på kurser eller andre undervisningsforløb, debatarrangementer eller som led i en aktivitet. Folkeoplysning retter sig primært mod voksne, der deltager frivilligt og selv vælger emne og aktivitet. Bidraget er indsendt af en række aktører på vegne af Dansk Folkeoplysnings Samråd.</div>
Læs Medicinhavernes beskrivelse af deres arbejde med indsamling af viden om medicinplanters brug i folkelig medicin samt brug af planters indholdstoffer i nutidens medicin. Dyrkning af 600 medicinske planter, herunder træer. og hvordan, de er med til at bevare levende, langelandsk kulturarv.</div>
</div>  
</div>


<div class="article article22">
<div class="article article22">
Linje 287: Linje 299:
</div>
</div>


<div class="article article23">
<div class="article article12">
[[Medicinhaverne i Tranekær|&nbsp;]]
[[Naverne - De Vandrende Håndværkssvende|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Naverne</h3>
De Vandrende Håndværkssvende. Traditionen med "at gå på valsen", Navernes historie og miljøet omkring dem, beskrives her af Suzi Elena Apelgren. </div>
</div>
 
<div class="article article7">
[[Piberygning|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Medicinhaverne i Tranekær</h3>  
<h3>Piberygning</h3>
Læs Medicinhavernes beskrivelse af deres arbejde med indsamling af viden om medicinplanters brug i folkelig medicin samt brug af planters indholdstoffer i nutidens medicin. Dyrkning af 600 medicinske planter, herunder træer. og hvordan, de er med til at bevare levende, langelandsk kulturarv.</div>
Piberygning har siden ca. 1600-tallet været en levende kultur i Danmark. Nordisk Tobakskollegium fortæller om piberygningens historie.</div>
</div>
</div>


Linje 303: Linje 323:
</div>
</div>


<div class="article article11">
[[Revy|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Revy</h3>
Beskrivelsen af revy som et eksempel på levende kultur er under udarbejdelse. Revyskuespiller Leif Maibom har leveret første del af beskrivelse, stafetten sendes nu videre til andre udøvere og kendere inden for feltet.</div>
</div>
<div class="article article25">
[[Ringridning|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Ringridning</h3>
Sønderjyllands Ringriderprogram har indsendt en beskrivelse af "den sønderjyske nationalsport".</div>
</div>
<div class="article article8">
[[Roskilde Festival|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Roskilde Festival</h3>
Roskilde Festival er både Danmarks og Nordeuropas største festival og en af de ældste bestående festivaler i verden. Læs Roskilde Festivalgruppens beskrivelse af festivalen og ''the Orange Feeling''. </div>
</div>
<div class="article article20">
[[Saltsydning på Læsø|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Saltsydning på Læsø</h3>
Saltsyder Poul Christensen har indsendt dette bidrag om sydning af salt på Læsø. Få indblik i håndværket, knowhow'et og hvordan produktionen af salt har indvirkning på øens liv. </div>
</div>


<div class="article article14">
[[Samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Samlivet i det dansk-tyske grænseland</h3>
Bund Deutscher Nordschleswiger og Sydslesvigsk Forening har indsendt beskrivelse af samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland.</div>
</div>


<div class="article article28">
<div class="article article3">
[[Fremstilling af danske folkedragter|&nbsp;]]
[[Strikning|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Fremstilling af danske folkedragter</h3>  
<h3>Strikning</h3>
Bidrag om sikring af viden og kunnen inden for fremstilling af dragter. I løbet af seks moduler får de studerende indblik i fremstilling af folkedragter, som blev anvendt af bondebefolkningen i perioden ca. 1750 til 1870. Indsendt af Folkedans Danmarks Dragtudvalg.</div>
Repræsentant fra foreningen Gavstrik beskriver håndværkets historie og videreformidling.</div>
</div>
</div>


Linje 319: Linje 377:
<h3>Sønderjyske skikke og traditioner</h3>  
<h3>Sønderjyske skikke og traditioner</h3>  
Asta Flyvholm Kjær beskriver i dette bidrag, hvordan hun formidler sønderjysk dialekt gemmen fortælling og foredrag.</div>
Asta Flyvholm Kjær beskriver i dette bidrag, hvordan hun formidler sønderjysk dialekt gemmen fortælling og foredrag.</div>
</div>
<div class="article article30">
[[Majtræsfest på Strynø|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Majtræsfest på Strynø</h3>
Bidrag om fejringen af forårets komme på Strynø, der hvert år samler generationerne på øen. indsendt af Strynøs Majtræsforening. </div>
</div>
</div>

Versionen fra 10. sep. 2018, 07:44


Lejlighedssange fra DFS arkiv
Klezmermusik på Christianshavn, København.(Fotograf: Susanne Mertz)
Plugnplay.Fotograf: Lars Engelgaar
Nikolaj Hübbes opsætning af balletten Et Folkesagn. Fra Det Kgl. Teaters arkiv. Fotograf: Per Morten Abrahamsen
Skt. Hans.(Fotograf: Brian Berg)
Fotograf: Kirsten Monrad Hansen, Han Herred Havbåde

LEVENDE KULTUR

- en fortegnelse over immateriel kulturarv

NYT: Nordic Safeguarding Practices

Deltag i det nordiske samarbejde om sikringen af den immaterielle kulturarv. Del ud af dine erfaringer med initiativer og projekter, der er med til identificere, dokumentere, udbrede, formidle og revitalisere eksempler på levende kultur. Læs mere her.

Foto fra Projekt Håndværk i folkeskolen, der i 2018 blev optaget på Nordic Safeguarding Practices. Læs mere her
NYT: Mulighed for indsendelse af nomineringer til UNESCO-lister

Der er nu mulighed for at nominere eksempler på immateriel kulturarv til den Repræsentative Liste og til Registret for gode Sikringspraksisser.

Kulturminister Mette Bock udtaler: "Jeg håber meget, at alle interesserede, som praktiserer eller har et indgående kendskab til eksempler på levende immateriel kulturarv i Danmark, vil indsende deres forslag.”

Fristen for indsendelse er 15. november 2018. Læs mere her.


Velkommen

Kulturarv er andet og mere end monumenter og museumssamlinger. Her på siden kan du gå på opdagelse i den immaterielle kulturarv i Danmark. Altså den kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men som vi genkender og udlever – traditioner, overbevisninger, kundskaber og måder at være sammen på.

Immateriel kulturarv

Immateriel kulturarv præger det samfund, vi lever i. Den bygger på tidligere generationers erfaringer, men forandres til stadighed på en måde, der giver mening i nutiden. Derfor kalder vi den her for levende kultur. Den levende kultur har mange former, og her på siden kan du finde en række eksempler – beskrevet af udøverne selv.

En del af UNESCO-konventionen

Initiativet til at lave en fortegnelse udspringer af UNESCOs 2003-konvention til sikring af den immaterielle kulturarv. Ved at udbrede kendskabet til de mange eksempler på levende kultur, er det konventionens hensigt at fremme respekt og gensidig påskønnelse af verdens immaterielle kulturarv.

Vi har brug for dit bidrag!

Lad os sammen arbejde på at gøre den immaterielle kultur i Danmark synlig. Har du et eksempel på levende kultur i Danmark, opfordrer vi dig til at indsende dit bidrag og blive en del af den danske fortegnelse. Du kan bidrage som privatperson eller i fællesskab med andre, fx via en forening eller NGO. Indsend dit bidrag.
Det er udøverne af den levende kultur, der er i centrum – det er dem, der definerer, hvad de gør, og tillægger det værdi og betydning. Det er derfor også udøvernes egne bidrag, der skaber fortegnelsen.

Det er Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek, som har ansvaret for at forvalte 2003-konventionen i Danmark. Siden Levende kultur er en del af dette arbejde og har til formål at skabe en vidensbase for videre dokumentation og sikring af immateriel kulturarv i Danmark.