Forside: Forskelle mellem versioner

Fra Levendekultur
Spring til navigation Spring til søgning
No edit summary
No edit summary
Linje 135: Linje 135:
</div>
</div>


 
<div class="article article9">
 
[[Fastelavn|&nbsp;]]
<div class="article article2">
[[Lejlighedssange|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Lejlighedssange</h3>
<h3>Fastelavn</h3>
Ebbe Preisler, filmproducent, filmformidler og forfatter har indsendt bidrag om lejlighedssangens anvendelse før og nu.
Læs religionshistoriestuderende Camilla Agnethe Jensens beretning om, fastelavnen som en tradition, som kan spores tilbage til hedenske ritualer og læs hvordan, det at slå katten af tønden, var et eksempel på at jage det onde ud af byen og et symbol på, at vinteren var slut og foråret på vej. </div>
</div>
</div>
</div>


<div class="article article3">
<div class="article article34">
[[Strikning|&nbsp;]]
[[Folkeoplysning|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Strikning</h3>
<h3>Folkeoplysning</h3>  
Repræsentant fra foreningen Gavstrik beskriver håndværkets historie og videreformidling.
Folkeoplysning er læring, der foregår på en ikke-formel måde. Det kan være på kurser eller andre undervisningsforløb, debatarrangementer eller som led i en aktivitet. Folkeoplysning retter sig primært mod voksne, der deltager frivilligt og selv vælger emne og aktivitet. Bidraget er indsendt af en række aktører på vegne af Dansk Folkeoplysnings Samråd.</div>
</div>
</div>  
</div>
 




Linje 162: Linje 157:
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Fortællekunst</h3>
<h3>Fortællekunst</h3>
Vigga Bro og Lise Marie Nedergaard beskriver kunsten at fortælle en historie.
Vigga Bro og Lise Marie Nedergaard beskriver kunsten at fortælle en historie.</div>
</div>
</div>
<div class="article article28">
[[Fremstilling af danske folkedragter|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Fremstilling af danske folkedragter</h3>
Bidrag om sikring af viden og kunnen inden for fremstilling af dragter. I løbet af seks moduler får de studerende indblik i fremstilling af folkedragter, som blev anvendt af bondebefolkningen i perioden ca. 1750 til 1870. Indsendt af Folkedans Danmarks Dragtudvalg.</div>
</div>
</div>




<div class="article article7">
<div class="article article21">
[[Piberygning|&nbsp;]]
[[Fremstilling af historiske dragter på Bornholm|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Piberygning</h3>
<h3>Fremstilling af historiske dragter på Bornholm</h3>  
Piberygning har siden ca. 1600-tallet været en levende kultur i Danmark. Nordisk Tobakskollegium fortæller om piberygningens historie.
Lene Steenbuch har indsendt dette bidrag om fremstilling af folkedragter på Bornholm. Dragterne kan blandt andet opleves ved arrangementer på Middelaldercentret og når folkedanserne optræder. </div>
</div>
</div>
</div>


<div class="article article8">
<div class="article article17">
[[Roskilde Festival|&nbsp;]]
[[Kildefesten i Svaneke|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Roskilde Festival</h3>
<h3>Kildefesten i Svaneke</h3>
Roskilde Festival er både Danmarks og Nordeuropas største festival og en af de ældste bestående festivaler i verden. Læs Roskilde Festivalgruppens beskrivelse af festivalen og ''the Orange Feeling''.  
Medlem af Kildefestkomiteen har indsendt dette bidrag om festen, hvor man samles og pynter den hellige kilde med blomster og løv efter gamle traditioner og ritualer.</div>
</div>
</div>
</div>


<div class="article article9">
<div class="article article2">
[[Fastelavn|&nbsp;]]
[[Lejlighedssange|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Fastelavn</h3>
<h3>Lejlighedssange</h3>
Læs religionshistoriestuderende Camilla Agnethe Jensens beretning om, fastelavnen som en tradition, som kan spores tilbage til hedenske ritualer og læs hvordan, det at slå katten af tønden, var et eksempel på at jage det onde ud af byen og et symbol på, at vinteren var slut og foråret på vej.  
Ebbe Preisler, filmproducent, filmformidler og forfatter har indsendt bidrag om lejlighedssangens anvendelse før og nu.</div>
</div>
</div>
</div>


 
<div class="article article35">
<div class="article article11">
[[Læsødragten|&nbsp;]]
[[Revy|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Revy</h3>
<h3>Læsødragten</h3>  
Beskrivelsen af revy som et eksempel på levende kultur er under udarbejdelse. Revyskuespiller Leif Maibom har leveret første del af beskrivelse, stafetten sendes nu videre til andre udøvere og kendere inden for feltet.
Mange Læsømænd rejste ud som søfarende og hjembragte tekstiler såsom silke, damask og andre, for dem, ellers ukendte stoffer. Denne import kan læses af gamle toldlister. Dragten blev syet efter modeller fra det bedre borgerskab og finder sit endelige udseende omkring år 1850. Bidrag om Læsødragten indsendt af Kirsten Larsen og Preben Mikkelsen.</div>
</div>
</div>
</div>


<div class="article article12">
<div class="article article30">
[[Naverne - De Vandrende Håndværkssvende|&nbsp;]]
[[Majtræsfest på Strynø|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Naverne</h3>
<h3>Majtræsfest på Strynø</h3>  
De Vandrende Håndværkssvende. Traditionen med "at gå valsen", Navernes historie og miljøet omkring dem, beskrives her af Suzi Elena Apelgren.  
Bidrag om fejringen af forårets komme Strynø, der hvert år samler generationerne på øen. indsendt af Strynøs Majtræsforening. </div>
</div>
</div>
</div>




<div class="article article14">
<div class="article article23">
[[Samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland|&nbsp;]]
[[Medicinhaverne i Tranekær|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Samlivet i det dansk-tyske grænseland</h3>
<h3>Medicinhaverne i Tranekær</h3>  
Bund Deutscher Nordschleswiger og Sydslesvigsk Forening har indsendt beskrivelse af samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland.
Læs Medicinhavernes beskrivelse af deres arbejde med indsamling af viden om medicinplanters brug i folkelig medicin samt brug af planters indholdstoffer i nutidens medicin. Dyrkning af 600 medicinske planter, herunder træer. og hvordan, de er med til at bevare levende, langelandsk kulturarv.</div>
</div>
</div>
<div class="article article22">
[[Naturudflugter på Læsø|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Naturudflugter på Læsø</h3>
Når læsøboerne i vore dag tager på tur ud i naturen, kommer de aldrig tomhændet hjem. Det er en århundredgammel skik, at man bjærger det hjem som naturen nyttigt giver som gave. Bidrag om læsøboernes udnyttelse af alt det naturen giver til gavn, indsendt af Poul Christensen</div>
</div>
</div>


 
<div class="article article12">
 
[[Naverne - De Vandrende Håndværkssvende|&nbsp;]]
<div class="article article17">
[[Kildefesten i Svaneke|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Kildefesten i Svaneke</h3>
<h3>Naverne</h3>
Medlem af Kildefestkomiteen har indsendt dette bidrag om festen, hvor man samles og pynter den hellige kilde med blomster og løv efter gamle traditioner og ritualer.</div>
De Vandrende Håndværkssvende. Traditionen med "at gå på valsen", Navernes historie og miljøet omkring dem, beskrives her af Suzi Elena Apelgren. </div>  
</div>
</div>


 
<div class="article article7">
 
[[Piberygning|&nbsp;]]
 
<div class="article article20">
[[Saltsydning på Læsø|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Saltsydning på Læsø</h3>  
<h3>Piberygning</h3>
Saltsyder Poul Christensen har indsendt dette bidrag om sydning af salt på Læsø. Få indblik i håndværket, knowhow'et og hvordan produktionen af salt har indvirkning på øens liv.  
Piberygning har siden ca. 1600-tallet været en levende kultur i Danmark. Nordisk Tobakskollegium fortæller om piberygningens historie.</div>
</div>
</div>
</div>


<div class="article article21">
<div class="article article24">
[[Fremstilling af historiske dragter på Bornholm|&nbsp;]]
[[Påskeharens påskeæg|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Fremstilling af historiske dragter på Bornholm</h3>  
<h3>Påskeharens påskeæg</h3>  
Lene Steenbuch har indsendt dette bidrag om fremstilling af folkedragter på Bornholm. Dragterne kan blandt andet opleves ved arrangementer på Middelaldercentret og når folkedanserne optræder. </div>
Helle Lund Ravn har indsendt en beskrivelse af sin families påskeskik, hvor børnene skal finde påskeæg, skjult af påskeharen.</div>
</div>
</div>


<div class="article article35">
<div class="article article11">
[[Læsødragten|&nbsp;]]
[[Revy|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Læsødragten</h3>  
<h3>Revy</h3>
Mange Læsømænd rejste ud som søfarende og hjembragte tekstiler såsom silke, damask og andre, for dem, ellers ukendte stoffer. Denne import kan læses af gamle toldlister. Dragten blev syet efter modeller fra det bedre borgerskab og finder sit endelige udseende omkring år 1850. Bidrag om Læsødragten indsendt af Kirsten Larsen og Preben Mikkelsen.</div>
Beskrivelsen af revy som et eksempel på levende kultur er under udarbejdelse. Revyskuespiller Leif Maibom har leveret første del af beskrivelse, stafetten sendes nu videre til andre udøvere og kendere inden for feltet.</div>
</div>
</div>


<div class="article article25">
<div class="article article25">
Linje 270: Linje 266:
</div>
</div>


 
<div class="article article8">
<div class="article article34">
[[Roskilde Festival|&nbsp;]]
[[Folkeoplysning|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Folkeoplysning</h3>  
<h3>Roskilde Festival</h3>
Folkeoplysning er læring, der foregår på en ikke-formel måde. Det kan være på kurser eller andre undervisningsforløb, debatarrangementer eller som led i en aktivitet. Folkeoplysning retter sig primært mod voksne, der deltager frivilligt og selv vælger emne og aktivitet. Bidraget er indsendt af en række aktører på vegne af Dansk Folkeoplysnings Samråd.</div>
Roskilde Festival er både Danmarks og Nordeuropas største festival og en af de ældste bestående festivaler i verden. Læs Roskilde Festivalgruppens beskrivelse af festivalen og ''the Orange Feeling''. </div>
</div>
 
<div class="article article22">
[[Naturudflugter på Læsø|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Naturudflugter på Læsø</h3>
Når læsøboerne i vore dag tager på tur ud i naturen, kommer de aldrig tomhændet hjem. Det er en århundredgammel skik, at man bjærger det hjem som naturen nyttigt giver som gave. Bidrag om læsøboernes udnyttelse af alt det naturen giver til gavn, indsendt af Poul Christensen</div>
</div>
</div>


<div class="article article23">
<div class="article article20">
[[Medicinhaverne i Tranekær|&nbsp;]]
[[Saltsydning på Læsø|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Medicinhaverne i Tranekær</h3>  
<h3>Saltsydning på Læsø</h3>  
Læs Medicinhavernes beskrivelse af deres arbejde med indsamling af viden om medicinplanters brug i folkelig medicin samt brug af planters indholdstoffer i nutidens medicin. Dyrkning af 600 medicinske planter, herunder træer. og hvordan, de er med til at bevare levende, langelandsk kulturarv.</div>
Saltsyder Poul Christensen har indsendt dette bidrag om sydning af salt på Læsø. Få indblik i håndværket, knowhow'et og hvordan produktionen af salt har indvirkning på øens liv. </div>
</div>
</div>


<div class="article article24">
<div class="article article14">
[[Påskeharens påskeæg|&nbsp;]]
[[Samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Påskeharens påskeæg</h3>  
<h3>Samlivet i det dansk-tyske grænseland</h3>
Helle Lund Ravn har indsendt en beskrivelse af sin families påskeskik, hvor børnene skal finde påskeæg, skjult af påskeharen.</div>
Bund Deutscher Nordschleswiger og Sydslesvigsk Forening har indsendt beskrivelse af samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland.</div>
</div>
</div>


 
<div class="article article3">
 
[[Strikning|&nbsp;]]
<div class="article article28">
[[Fremstilling af danske folkedragter|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<div class="caption">
<h3>Fremstilling af danske folkedragter</h3>  
<h3>Strikning</h3>
Bidrag om sikring af viden og kunnen inden for fremstilling af dragter. I løbet af seks moduler får de studerende indblik i fremstilling af folkedragter, som blev anvendt af bondebefolkningen i perioden ca. 1750 til 1870. Indsendt af Folkedans Danmarks Dragtudvalg.</div>
Repræsentant fra foreningen Gavstrik beskriver håndværkets historie og videreformidling.</div>
</div>
</div>


Linje 319: Linje 304:
<h3>Sønderjyske skikke og traditioner</h3>  
<h3>Sønderjyske skikke og traditioner</h3>  
Asta Flyvholm Kjær beskriver i dette bidrag, hvordan hun formidler sønderjysk dialekt gemmen fortælling og foredrag.</div>
Asta Flyvholm Kjær beskriver i dette bidrag, hvordan hun formidler sønderjysk dialekt gemmen fortælling og foredrag.</div>
</div>
<div class="article article30">
[[Majtræsfest på Strynø|&nbsp;]]
<div class="image"></div>
<div class="caption">
<h3>Majtræsfest på Strynø</h3>
Bidrag om fejringen af forårets komme på Strynø, der hvert år samler generationerne på øen. indsendt af Strynøs Majtræsforening. </div>
</div>
</div>

Versionen fra 2. maj 2018, 15:02


Lejlighedssange fra DFS arkiv
Klezmermusik på Christianshavn, København.(Fotograf: Susanne Mertz)
Plugnplay.Fotograf: Lars Engelgaar
Nikolaj Hübbes opsætning af balletten Et Folkesagn. Fra Det Kgl. Teaters arkiv. Fotograf: Per Morten Abrahamsen
Skt. Hans.(Fotograf: Brian Berg)
Fotograf: Kirsten Monrad Hansen, Han Herred Havbåde

LEVENDE KULTUR

- en fortegnelse over immateriel kulturarv


Velkommen

Kulturarv er andet og mere end monumenter og museumssamlinger. Her på siden kan du gå på opdagelse i den immaterielle kulturarv i Danmark. Altså den kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men som vi genkender og udlever – traditioner, overbevisninger, kundskaber og måder at være sammen på.

Immateriel kulturarv

Immateriel kulturarv præger det samfund, vi lever i. Den bygger på tidligere generationers erfaringer, men forandres til stadighed på en måde, der giver mening i nutiden. Derfor kalder vi den her for levende kultur. Den levende kultur har mange former, og her på siden kan du finde en række eksempler – beskrevet af udøverne selv.

En del af UNESCO-konventionen

Initiativet til at lave en fortegnelse udspringer af UNESCOs 2003-konvention til sikring af den immaterielle kulturarv. Ved at udbrede kendskabet til de mange eksempler på levende kultur, er det konventionens hensigt at fremme respekt og gensidig påskønnelse af verdens immaterielle kulturarv.

Vi har brug for dit bidrag!

Lad os sammen arbejde på at gøre den immaterielle kultur i Danmark synlig. Har du et eksempel på levende kultur i Danmark, opfordrer vi dig til at indsende dit bidrag og blive en del af den danske fortegnelse. Du kan bidrage som privatperson eller i fællesskab med andre, fx via en forening eller NGO. Indsend dit bidrag.
Det er udøverne af den levende kultur, der er i centrum – det er dem, der definerer, hvad de gør, og tillægger det værdi og betydning. Det er derfor også udøvernes egne bidrag, der skaber fortegnelsen.

Det er Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek, som har ansvaret for at forvalte 2003-konventionen i Danmark. Siden Levende kultur er en del af dette arbejde og har til formål at skabe en vidensbase for videre dokumentation og sikring af immateriel kulturarv i Danmark.