Læsødragten

Fra Levendekultur
Skift til: navigering, søgning
Læsødragten
Indsender af bidrag: Kirsten Larsen og Preben Mikkelsen
Geografisk tilknytning: Øen Læsø beliggende i det nordlige Kattegat. Postadresse DK 9940 Læsø
Dato for indsendelse af bidrag: 2018/04/29

Læsøkvindens festdragt, Læsøkvindens søndagsdragt.

Hvordan praktiseres det i dag

[[Description::Bruges ved festligheder, kirkegang. Videreføres i dag desuden ved brug til Folkedans.

Læsøfolkedansere træder dansen 3. september 2013 i forbindelse med regentparrets besøg
To kvinder i Læsødragt. Bemærk at kvinden til højre bærer den flotte lændekæde om livet. Kvinden til venstre er ugift, hvilken kan kendes på det kulørte forklæde.
Fem Læsøkvinder i Festdragten.
To kvinder i Læsødragten. Kvinden til højre bærer en søndagsdragt, som ikke er dekoreret med sølv.

Beskrivelse af Læsødragten:

Huen, en lille guldbroderet hætte, som var meget kostbar. Den blev sat på hovedet, og bundet under hagen med et bredt silkebånd.

Tørklædet måler 110 gange 110 cm. Dette blev sat over huen, for at skåne den og beskytte kvinden mod sandflugten. Der var et broderi i det ene hjørne af tørklædet og en 5 cm. Bred blonde rundt om tørklædet. Denne blonde kunne være kniplet af kvinden selv. På hovedet var der over tørklædet bag på fastgjort et sæt vipper 17 cm. brede og 50 cm. Lange, ligeledes med blonder og broderi.

Vesten, med silkebånd og udskæring. På vesten var der monteret 2 gange 6- 8 i sølv, derigennem er der sat en snørekæde. Denne har en længde på 120 cm. Og er i hver ende forsynet med en 5 cm. lang sølvpind. Under vesten bæres der et lille silketørklæde.

Nederdelen, denne er af engelsk uld eller damask og kan forekomme i fem forskellige farver. Sort til sorg og kirkebrug, blå til festdragt og herudover mørkegrøn, abrikosfarvet og bourdofarvet. Læsødragten i dag har overvejende blå nederdele. Nederdelen er fire meter bred, men er samlet med 72 små læg om hoften. Nederst er der påsat et silkebånd hele vejen rundt. Nederdelen er tilpasset i længden så kvindens sko er synlige.

Forklædet. Dette kan have to farver. Sort forklæde til en gift kvinde og en forklæde i lyse farver til en ugift kvinde. Forklædet er to meter bredt men lagt i læg, forsynet med et silkebånd nederst. Forklædet er samlet bag på kvinden med et ”snellbånd”, et bændel hvorpå der er syet fire silkebånd a 50 cm, som hænger dekorativt bag på kvinden.

Blusen. Blusen eller trøjen er syet af sort silke med indsatte stivere og store ærmer med smocksyning, stor halsudskæring, så man ser vesten under blusen. På blusen er der påmonteret to forskellige slags sølv. Over kvindens bryst er der i hver side påsyet tre bråser. Bråserne er runde fem cm. i diameter, disse har samme mønster på den enkelte dragt, men mønsteret kan variere på de enkelte dragter. Der er desuden en lille løst vedhæng på den enkelte bråse. Navnet bråse menes at komme fra ordet bryst og sættes i den forbindelse lig med et frugtbarhedssymbol. Fortil spændes blusen med hægter, 10- 12 stykker i hverside, disse er også udformet af sølv, og kunne have forskellige mønstre igen det samme på den enkelte dragt, men evt. forskelligt fra andre dragter.

Underskørt. Hvidt underskørt i bomuld.

Strømper. Der bæres sorte strømper.

Sko. Kvindens sko er sorte uden for høj hæl.

Sølvbæltet. Bæltet i sølv har været kendt til Læsødragten, det kaldes også ”lændebæltet” og bestod af mange led som var hægtet sammen. Sølvbæltet var det fornemste på Læsødragten og var en fuldendelse af denne, men var ikke almindeligt, men tegn på velstand i den enkelte familie, som en særlig kostbarhed. Omkring 1890'erne kom der en missionsk vækkelse til Læsø, og mange kvinder deres sølv og bælter til missionen. Læsøkvinden havde desuden den skik af forærer bråserne fra dragten til deres døtre i forbindelse med arv og dødsfald.]]

Historie og baggrund

History og baggrund::Mange Læsømænd rejste ud som søfarende, og så derved tekstler som silke, damask og andre, for dem, ukendte stoffer, som de hjembragte til deres kvinder, og ifølge gamle toldlister ses import af disse klædestoffer. Sølvet til Læsødragten blev også hjembragt fra udlandet, typisk Holland, som den gang var en førende søfartsnation. Dragten blev syet efter modeller fra det bedre borgerskab i byerne, og finder sit endelige udseende omkring år 1850.

Videreformidling og overlevering

Læsødragten bæres af Læsøkvinden og overleveres enten fra moder til datter, eller ved videresalg til andre. En optælling viser at der er i dag er skønsmæssigt 50 dragter i privat eje, desuden råder Læsø Folkedanserforening over 20 dragter, og en et mindre antal er i Læsø Museums eje.

Læsø Folkedanserforening blev stiftet i 1934. Da mener vi der på dette tidspunkt kun eksisterede 4- 5 komplette Læsødragter. I 1954 blev der økonomi til at få lavet 8 ny dragter, det var en stor opgave at finde de rigtige stoffer og materieler. Desuden skulle der findes sølvsmede, som kunne kopiere de gamle sølvsmykker til dragten. I 1980'erne kom der et stort opsving i indkøb og syning af Læsødragter. I dag vises dragten frem ved passende lejligheder med stor stolthed og værdighed.

Hvad sker der fremover

Viability of the element::

Udøvere og dem, der kender det godt

Læsø Folkedanserforening har siden dens dannelse i 1934 gjort en stort stykke arbejde for at fast holde de gamle traditioner og udseendet omkring Læsødragten. Foreningen har et dragtudvalg, hvor der gennem tiden er udført et kæmpemæssigt arbejde for bevarelsen af Læsødragten. Her skal særligt nævnes nu afdøde Adda Jakobsen, som i over 60 år lavede et utrætteligt arbejde for dragten. I dag er der særligt Kirsten Larsen og Ilse Vilsen, som er de fremmeste i arbejdet med dragten.

Henvisning

Der er særligt fire litteratur henvisninger som skal nævnes:

Birkedommer Lars Hes Bing beskrivelse over Læsø, afsnit om Beboernes klædedragt side 189.

Distriktslæge Rasmussen: Topografi fra Læsø 1858

Hans Gryner Nielsen: Læsøfolk i gamle dage fra 1924, klædedragt side 132.

Bjarne Stoklund: Arbejde og Kønsroller 1988, side 48

Kategorier

"Sociale praksisser" is not in the list (Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser ritualer og festivaler, Viden og praksisser vedrørende naturen og universet, Traditionelt håndværk) of allowed values for the "Categories" property.