Diskussion:Danske Klinkbådstraditioner

Fra Levendekultur
Skift til: navigering, søgning

EKSEMPEL PÅ SIKRING AF DANSKE KLINKBÅDSTRADITIONER

KLINKBYGGET GALESERIGGET FORENINGSBÅD FRA 1880.

Skibet 1880 til Pis Pot Cup i 2002. Fotografi: Niels Kjeldsen

Skibet 1880, en af meget få Nordenhusbåde som repræsenterer en lokal dansk bådbyggetradition. Galeserigget og forlænget midtskibs 1910/1920. Brugt til fragt før den omdannes til privatejet lystbåd og senere foreningsbåd. Idag ejet af Foreningen til bevarelsen af SKIBET 1880.


HVORDAN PRAKTISERES DET I DAG

Siden 2013 har SKIBET 1880 været ejet af Foreningen for bevarelse af Skibet 1880. Dimensionerne er 10,4 x 3,3 x1,35m. S Der er i vinteren 2017/18 etableret 7 faste køjer med mulighed for at sove 1-3 flere personer under dæk. Som foreningsskib vil SKIBET 1880 blive brugt som lystfartøj til brug af foreningsmedlemmer på ture af kortere eller længere varighed primært i forår, sommer og sensommeren. Togter og kortere ture vil afhænge af om et af medlemmerne med duelighedsbevis kan agere skibber. Skibet kan på kortere ture sejles af to - tre personer både for motor og sejl.


HISTORIE OG BAGGRUND

Nuværende ejer Peer Bonnemann overtog Skibet 1880 i 2013 efter at den havde ligget stille i Aarhus bådehavn i en lang årrække. Den overgik hurtigt som foreningsskib og blev hoversagligt brugt til at transportere skolebørn rundt i Aarhus bugt. Efter forlis i Spodsbjerg havn i 2014 gennemgik SKIBET 1880 en større istandsættelse som bl.a. involverede at stormasten blev rykket tilbage til dens oprindelige placering i 2010 20cm længere fremme og blev sammen med mesanen placeret i mastekister på dækket. Foreningen til bevarelsen af Skibet 1880 består i dag af 19 medlemmer, og er i venteren 2017/18 i gang med en gennemgående istandsættelse og klargøring til foreningssejlads, hvor 8-10 medlemmer kan sove ombord på de planlagte ture. Skibet består af 8 faste køjer fordelt mellem maskinrum, salon og forkahyt, Maskinrummet bagerst i skibet fungere også som navigations rum, Det tidligere lastrum beliggende mellemskibs har kabys, 4 køjer og salon mens forskibskahyt har 3 køjer, das og brændeovn. SKIBET er bygget i 1880 på R. Hansens bådeværft i Dyre Haugen ved Nyborg. Hun havde stabelafløbning som jagt med dimensionerne 8,42 meter lang, 3,33 meter bred og dybgang på 1, 35 meter. Hun blev bygget af fyr på eg og var meget lig Nordenhusbådene, der tidligere anvendtes til fiskeri i bælterne. I 1910 blev fartøjet forlænget med 2 meter og riggen blev suppleret med en mesanmast og hun blev således galeaserigget. Ifølge Oluf Kure fra Assens hed hun 'M/GL PANOPE', var hjemmehørende i Faaborg og havde Skipper Albert Pedersen som ejer. I følge Oluf Kure blev 'M/GL PANOPE' lystfartøj allerede engang i tyverne. Hans tidligste optegnelser er fra 1939 og fartøjet havde da skiftet navn til 'HAMLET', ejet af skibshandler H.P. Andersen i København. Her blev Hamlet udstyret med sin første motor, en 30 HK Bukh.

I 1946 blev Hamlet solgt til Randers, hvor det blev navngivet Boomerang. I 1948 blev Boomerang solgt til læge Mogens Langballe. Navn og hjemsted forblev uændret, men Langballe foretog store istandsættelser, bl.a. blev bund, køl og agterspejl udskiftet. Vi formoder at det var ved den lejlighed, at klædningen blev udskiftet fra fyr til eg. Det er ligeledes sandsynligt, at der ved samme istandsættelse også blev monteret en ny motor, en Ford 6 cyl. Diesel med 90 HK.

I 1959 solgtes fartøjet til P. Høgsholt fra Viborg. Han havde den liggende i Hjarbæk. I 1964 blev det atter solgt til FDF Hvalpsund hvor hun blev navngivet CIMBRIA og gik i gang med diverse istandsættelser. Desværre blev det snart tydeligt, at børnegrundlaget i området var for tyndt. Dette og manglen på ledere gjorde at sejladsarbejdet blev indstillet og 'CIMBRIA' sat til salg. I 1968, købte FDF 20. kreds (nuværende FDF Århus Sø kreds) fartøjet. Sælger fik 'CIMBRIA' bugseret til Hals, hvor kredsen overtog. En større istandsættelse blev påbegyndt, bord og spanter blev udskiftet, en ny kahyt blev rejst og motoren blev renoveret. Den er dog senere blevet skiftet til en 4 cyl. Ford diesel. Videreformidling og overlevering

SKIBET 1880 lever videre og blive holdt ved lige af de aktive medlemmer, som foretager det meste af vedligeholdelsesarbejdet og reparationer. Gennem sommerens ture vil medlemmer blive introduceret til håndtering og tilskyndet til at tage duelighedsbevis. I og med at SKIBET 1880 er et foreningsskib, ligger dens fremtid og dermed ansvaret for den som et stykke dansk kulturarv i hænderne på flere. Vi sørger derfor for at alle vores medlemmer er informeret omkring dens historie og det fortsatte arbejde på dens vedligeholdelse. Desuden kan det beskues af offentligheden sammen med de andre fartøjer i Aarhus træbådshavn. Er medlemmer til stede er de derudover altid glade for at snakke om SKIBETs historie og liv i dag. SKIBET vil blive vist frem som en del af den levende kultur, på sine ture og togter, som til dels vil inkludere andre træskibsbegivenheder. Historisk er SKIBET 1880 blevet overleveret gennem salg mellem private personer, som brugte den til egne ønskede formål. Det gik således fra at være en fiskerbåd til at være en fragtbåd og derefter et lystfartøj i 1930erne. I 1960erne blev det købt af FOF, som trods nogen restoration og vedligeholdelse ikke tog skridt for officielt at sikre SKIBET som et stykke dansk kulturarv. Det var først da Foreningen for besvarelse af SKIBET 1880 overtog i 2013, at man besluttede at tage skridt til en officiel anerkendelse af SKIBETS værdi som en del af en levende kulturarv.


HVAD SKER DER FREMOVER?

Nye som gamle medlemmer af foreningen deltager i vedligeholdelse og klargøring til sommerens ture. Arbejdet foretages hensigtsmæssigt med ’Skibets’ historie og bevaringsværdi for øje. Medlemmerne tilskyndes til at lære ’Skibet’ at kende. Navigation, bugsering og sejlads vil blive formidlet til så mange af medlemmerne som muligt i løbet af sommerens sejladser. Enkelte medlemmer har tilkendegivet lysten til at tage duelighedsbevis, som en del af træningen til at kunne sejle ’Skibet’. Sommerens ture ses som mulighed for at promovere en lille del af vores sejlende kulturarv, hvor muligt til træf med andre historiske træfartøjer og tilsvarende klinkbyggede både og skibe. Som hjemmehørende i Aarhus træskibshavn vil båden, til lige med de andre historiske fartøjer i havnen være åben for besigtigelse for besøgende til havnen.


UDØVERE OG DEM, DER KENDER DET GODT

SKIBET 1880 bliver vedligeholdt af en håndfuld aktive medlemmer af Foreningen til bevarelse af Skibet 1880. Derudover er der en stor håndfuld medlemmer, som vil sejle med på ture og togter. Foreningen består til dato af 19 medlemmer, hvoraf flere er bekendte med ’Skibets’ historie og til dels dens renovering. Den eksisterer permanent som en del af Aarhus træskibshavns beboere, og fremstår ofte som et yndet samtaleemne mellem havnens medlemmer og beboere samt besøgende og forbipasserende. ’Skibet’ vil også deltage i stævner, som promovere Dansk klinkbåds byggeri og sejlende kulturarv.


HENVISNINGER

https://www.facebook.com/Skibet-487141324708767/


PLACERING

Nordenhusbådstraditionen ved Nyborg


INDSENDER

Foreningen til bevarelse af Skibet 1880 ved Peer Bonnemann. 30. marts 2018