Dansk folkedans

Fra Levendekultur
Skift til: navigering, søgning
Dansk folkedans
Indsender af bidrag: Hanne Troen
Geografisk tilknytning: Dansk folkedans udøves over hele landet i foreninger og hos særlige arrangører.
Dato for indsendelse af bidrag: 2018/03/30

Dansk folkedans er dans overleveret fra den vesteuropæiske dansekultur, som den blev udøvet over hele Europa fra ca. 1750 til 1850. Den er herefter tilpasset til lokale forhold, så der i dag eksisterer en dansk folkedansekultur med egen tone og danseform. Der er indsamlet tilhørende danske dansebeskrivelser og melodier.

Hvordan praktiseres det i dag

[[Description::Denne musik og dans er efterfølgende blevet brugt i Danmark i mere end 150 år. Fra ca. 1850 er udøvelsen overgået fra at være en almindelig del af dagliglivets festkultur til at være en nichegenre, som man kan gå til i forskellige organisationer. Denne overgang er sket glidende og med forskelligt tempo i forskellige egne, således at der så sent som i 1980´erne stadig kunne videofilmes rester af en levende lokal dansetradition udenfor de etablerede organisationer en håndfuld steder i landet. Et sted, på Fanø, er den særlige lokale tradition aldrig død og lever den dag i dag.

Dansene og melodierne har ikke blot en dansk tone, men der findes derudover også en slags danske dialekter. I dag danses folkedans i flere forskellige miljøer primært i folkedanseforeninger, gammeldansforeninger og i folkemusikhuse.

Der er landet over et antal foreninger, hvor der danses jævnligt fra en gang om ugen til en gang om måneden. Foreningerne er enten autonome, blandt andet et lille antal gammeldansforeninger, eller et større antal folkedanseforeninger under Folkedans Danmark og/eller DGI. I tilknytning til disse afholdes legestuer, stævner, konkurrencer m.m.

Der arrangeres baller og kurser i folkekulturhuse og lignende med arrangementer op til 1 gang/uge. I Rebild på Spillemandsmuseet spilles f.eks. hver søndag op til dans. Endelig er der ølejre på bl.a. Fur og Lyø og Højskoler, der arrangerer kurser indenfor området.

Ovenstående styres og frekventeres primært af personer over 60 år. Men arrangementerne er både for børn og unge og voksne. 60+ medlemmer udgør langt den største andel. Men der er også unge mennesker, der har startet egne fora for dansk folkemusik og -dans. Dette foregår i mere eventprægede arrangementer. De har navne som ROD (musik), FOD (dans) og Folkcamp og endelig Nordic dance. I ROD, FOD og Folkcamp er der en øvre aldersgrænse.

Fortælling og sjællandsk bal med Lystig Svir i køge - 10. november 2017. Fotograf: Poul Møller
Bal med Anja Præst Trio i Køge - 12. januar 2018. Fotograf: Poul Møller
Workshop og bal til "Musik over Prætø Fjord" med Køge Spillemandsforening - 12. august 2017. Fotograf: Poul Møller
Pigerne fra Stevns giver danseopvisning ved bal i Køge - 27. oktober 2017. Fotograf: Poul Møller
Spil i Den gamle Købmandsgård i Gedser - 16. juni 2017. Fotograf: Poul Møller
]]

Historie og baggrund

History og baggrund::Dansk folkedans i dag er dans overleveret fra den danske del af den vesteuropæiske dansekultur, som den blev udøvet over hele Europa fra ca. 1750 til 1850. Fra 1850 og frem til år 1900 forsvandt den mere og mere som samfundets altoverskyggende danseform i takt med, at nye danseformer og musikgenrer vandt frem. Men mange ønskede at fastholde denne dansekultur med tilhørende musik og begyndte at nedskrive danse og indsamle melodier. Nogle få af dansene blev fortsat brugt til familiefester og lignende ligesom nogle miljøer fortsatte med at danse denne type dans f.eks. på Fanø, Thy, Læsø m.m.

Omkring år 1900 begyndte en lille gruppe personer at indsamle dansebeskrivelser. De dannede ”Foreningen til folkedansens fremme” (FFF), der fortsatte med at indsamle dansebeskrivelser, som blev udgivet frem til ca. 1940. I årene efter år 1900 blev der oprettet folkedanseforeninger, der brugte FFF'ernes beskrivelser. En del af folkedanseforeningerne sluttede sig sammen i en forening, der i dag hedder Folkedans Danmark, andre foreninger tilsluttede sig DGI. Andre foreninger igen var gammeldansforeningerne, der også dansede mere moderne dans og endelig folkemusikhusene, der i princippet fortsatte ”forsamlingshusballerne”.

For alle disse foreninger gælder, at der normalt danses til levende musik oftest spillet af amatørmusikere. I folkedanseforeningerne har det været ideen, at alle folkedansere i Danmark skulle kunne danse sammen. Man skulle derfor følge dansebeskrivelserne nøje. Det samme gælder for de tilhørende melodier. Spillemandskredsen fik udarbejdet en tilhørende nodesamling til 4 stemmer – 1. og 2. violin, klarinet og bas, som hedder ”358”. I gammeldansforeningerne dansedes foruden de kendte ”folkedanse” også de nyere danse, der kom i 1920'erne og frem. I dag danses der i disse foreninger danse fra starten af 1900-tallet, som i dag er forsvundet alle andre steder.

I folkemusikhusene dansedes som udgangspunkt de folkedanse, som stadig var almindeligt kendt i 1970'erne og 1980'erne bl.a. polka og sekstur og de melodier og danse, som man lærte af de gamle musikere, som man fik kontakt med, da folkemusikken og dansen igen blev populær efter 1970'erne.

Videreformidling og overlevering

Der er indsamlet danske dansebeskrivelser med dertil hørende musik. Melodierne findes blandt andet i spillemændenes nodebøger, hvoraf et stort antal findes i Dansk folkemindesamling. Dansebeskrivelser findes optegnet i et antal hæfter udarbejdet af primært Foreningen til Folkedansens fremme fra år 1900 til 1940 og senere, men også af Pia & Per Sørensen samt en række ældre indsamlere, endelig er der udgivet bøger om dans fra særlige områder eller om enkelte spillemænd. De oprindelige nedskrivninger af dansene ligger alle på Dansk Folkemindesamling, hvor der også findes lydoptagelser af de gamle spillemænd helt tilbage til ca. år 1900 samt videooptagelser fra 1980'erne fra de dansemiljøer, hvor man stadig huskede dansene, som de var overleveret fra tidligere generationer. Omfanget af det samlede materiale er enestående.

Folkedans i dag læres i folkedanseforeninger og ved deltagelse i baller og kurser. Tilsvarende læres melodierne i spillemandsforeninger, i Spillemandskredsen og i enkelte musikskoler og på konservatoriet. Folkedans udøves i det offentlige rum, så både musik og dans kan opleves. Der er tradition for at give opvisninger i folkedans ved arrangementer på gader og stræder. Med den nye skolereform er der også kommet dans på skoleskemaet. I flere områder tilbyder spillemænd og dansere folkedans til skolerne. På konservatoriet i Esbjerg er oprettet en folkemusiklinie. Her uddannes professionelle musikere. De spiller til koncert og til dans i kulturhuse, folkemusikhuse, til skolekoncerter og på festivaler i Danmark og i udlandet og de underviser i folkemusik.

Hvad sker der fremover

Viability of the element::Mange af de nuværende udøvere af dansk folkedans vil falde fra indenfor få år.

I øjeblikket forsøger vi at dokumentere dans og musik ved hjælp af videoer over så mange forskellige danse som muligt, så nye generationer har en så komplet beskrivelse i ord, noder, levende billeder og lyd. Der er forskellige initiativer, der går nye veje til at få yngre mennesker til at interessere sig for dansk folkedans.

Udøvere og dem, der kender det godt

Dansk folkedans udøves primært i forholdsvis lukkede miljøer i foreninger eller i særlige arrangementer. Udøverne er dels personer på 60+, der har danset i rigtig mange år, dels børn og unge, der er ”født” ind i folkedansen og dels en ny gruppe af yngre mennesker, der har ingen eller meget lidt kendskab til folkedans.

Henvisning

1. Dans i Danmark, Henning Urup, 2007

2. Vildspil og nodespil, Anders Chr. N. Christensen, 2011

2. FFFernes hæfter ( i alt ca. 25 hæfter)

3. Pia&Pers hæfter I-VIII

4. Dansens og musikkens rødder, 75 artikler

5. ”358” , nodesamling udgivet af Spillemandskredsen

6. Spillemandsnodesamlinger i Dansk Folkemindesamling

7. Dansebeskrivelser i Dansk Folkemindesamling

Kategorier

"Sociale praksisser" is not in the list (Mundtlige traditioner og udtryk, Udøvelse af kunst, Sociale praksisser ritualer og festivaler, Viden og praksisser vedrørende naturen og universet, Traditionelt håndværk) of allowed values for the "Categories" property.